Fodnote
b Ingen kan citere Salme i 16:3 som et bevis for, at sjælene pines i sheol, hades eller helvede, selv om der står: „Dødens bånd omspændte mig, dødsrigets angster [helvedes smerter, KJ] greb mig, i trængsel og nød var jeg stedt.“ Andre oversættelser lyder: „sheols smerter“ (AS); „sheols tortur“ (AT); „helvedes farer“ (Dy); og Monsignor Knox’ oversættelse lyder: „gravens rædsler“. (Salme 114:3, Knox) Smerten eller pinen var ikke i sheol eller helvede selv, men salmisten var i fare eller rædsel for at gå ned i sheol, helvede eller graven. Salmisten var her et billede på Jesus Kristus i hans dødsangst i Getsemane have den nat, han blev forrådt. Var Jesus i fare for smerter og pine i helvede? Nej. Han var den ypperste blandt Guds hellige eller loyale, der kun fortjente Guds miskundhed. (Sl. 16:10; 2 Sam. 22:6) Jesus kom ned i helvede, men ikke til evig pine i bogstavelig ild og svovl midt inde i jorden. Hans sjæl eller liv blev ikke ladt tilbage i helvede, men blev genoprejst fra helvede på den tredje dag efter hans død.
Det forklarer, hvorfor den profetiske Salme 116 fortsætter med at sige: „Jeg påkaldte Jehovas navn: Ak, Jehova, frels min sjæl! Vend tilbage, min sjæl, til din ro, thi Jehova har gjort vel imod dig! Ja, han fried min sjæl fra døden! [ikke, fra evig pine], mit øje fra gråd, min fod fra fald. Kostbar i Jehovas øjne er hans frommes død.“ (Sl. 116:4, 7, 8, 15) Ligesom Jonas kom ud af „dødsrigets skød“ eller „helvedes bug“ (KJ), det vil sige fiskens bug, den tredje dag, således kom Jesus ud af det bogstavelige bibelske helvede. Jonas i hvalfiskens bug var ikke et billede på Jesus i pine i helvede. (Jon. 2:1-3) „Jonas’ tegn“, som Jesus sagde skulle gives israelitterne, indbefattende den „rige mand“, var Jesu egen opstandelse fra døden og helvede på den tredje dag. — Matt. 12:38-41; 16:1-4.
Den harmoniske, bibelske sandhed står derfor uimodsagt, at sheol, hades eller helvede er menneskeslægtens fælles grav, og menneskesjæle brændes ikke i pine deri.