Fodnote

b Dersom vi ikke anså Jesu beretning for at være en lignelse, men noget rent bogstaveligt, hvad ville så Abrahams ord betyde? Dette: at frelse fra hades eller brændende pine kan opnås ved at anerkende Moses (eller Loven) og Profeterne uden at behøve at tage Jesu disciples inspirerede skrifter i betragtning, det vil sige det, som mange kalder det „Nye Testamente“. Der er mange, der påstår at være kristne, som siger, at vi behøver ikke det Gamle Testamente eller „Moses og Profeterne“; men her siger Abraham, at de har brug for „Moses og Profeterne“, uden at nævne det såkaldte Nye Testamente. Noget andet er: Dersom der her menes den bogstavelige Abraham, der havde været død i over atten århundreder, hvordan kunne han ligge i graven og vide noget om Moses og profeterne, mænd, der levede hundreder af år efter hans død? (Es. 38:18; Sl. 6:6) I betragtning af Prædikeren 9:5, 10, hvorledes kunne den rige mand i hades, sheol eller helvede tale til Abraham? Og i betragtning af Job 14:19-22, hvorledes kunne han se Lazarus’ forandrede tilstand og opnåelse af guddommelig ære? Kun hvis det var en lignelse, Jesus fortalte, kunne de ting, som han skildrede, være mulige.