Fodnote

„Alle disse begynder på den samme trange vej, og da de er helliget til Gud, er de åndsavlede ved sandhedens ord. Alle er derfor nye skabninger — åndelige — deres gamle natur (den menneskelige) er dømt til undergang af deres egen frie vilje og pagt. . . . Kun et mindretal af alle, som i god tro foretager en helligelse, løber løbet til ende — i alt kun en lille hjord. Mange begynder at miste modet og må af ham, som er blevet den, der står inde for, at vi opfylder vor pagt (Hebr. 7:22), selv om vore egne bestræbelser ikke skulle slå til, anspores med tugtelsens ris; thi ellers må det betyde døden for sådanne. I kærlighed sendes der særlige trængsler over de helligede, når det er påkrævet, så de kan blive vendt bort fra at fæste sig ved jordiske ting og deres hjerter atter vende sig til et nært samfund med Gud i opfyldelse af deres pagtsoffer. Kun få holder tålmodigt ud på offervejen, mens de fryder sig over den forret at vinde så stor en belønning for så forholdsvis ringe en pris.“