Fodnote

Korsets brug som symbol kan spores tilbage til en ukendt fortid. Det har været kendt i alle lande til alle tider. Før vor tidsregnings begyndelse anvendtes dette tegn af buddhisterne, brahmanerne og druiderne, seymour fortæller: „Druiderne betragtede korsets længste arm som et symbol på livets vej, de korte arme som et symbol på de tre tilstande der findes i åndeverdenen og som svarer til himmelen, skærsilden og helvede.“ Hos de gamle ægyptere var korset et æret symbol. Deres ankh (crux ansata eller hakkekors) repræsenterede livet. En lodret stang med flere arme påsat i en ret vinkel (Nilkors) ser ud til at have haft nogen forbindelse med jordens frugtbarhed. Fem af deres planetsymboler . . . fremstilledes som et kors der var hæftet på en cirkel eller en del af en cirkel. Prescott fortæller at da de første europæere ankom til México fandt de tit deres overraskelse „korset, deres egen tros hellige symbol, i Anahuacs templer, hvor de blev tilbedt“.