Fodnote

d Om denne besmittelse af den sande lære og gudsdyrkelse siger J. L. von Mosheim i sin kirkehistorie: „Da ingen dengang indvendte noget imod at kristne beholdt deres hedenske forfædres opfattelser angående sjælen, helte, dæmoner, templer og lignende og førte dem med sig over i deres nye gudsdyrkelse, og da ingen foreslog fuldstændig at afskaffe de gamle hedenske institutioner men kun at ændre og rense dem lidt, var det ikke til at undgå at de kristnes religion og tilbedelse på denne måde blev fordærvet. Jeg vil også tilføje at læren om sjælenes renselse efter døden ved hjælp af ild af en eller anden slags, en lære som senere blev en så stor indtægtskilde for præsterne, i denne tid udvikledes yderligere og fik større betydning.“