Fodnote
a De mange hundrede nydøbte vidner var med til at svare da taleren efter det offentlige foredrag forelagde en resolution og sagde: „Og nu, mine venner i denne forsamling, de nærværende som jeg ser her, og de mange lyttere jeg ikke kan se, foreslår jeg at enhver af jer som ønsker en retfærdig regering der bringer fred, fremgang og lykke til alle de lydige, rejser sig op og råber ja!“
Reaktionen på denne opfordring blev beskrevet i Washington-avisen Herald:
„Som en tidevandsbølge rejste den vældige forsamling i og omkring auditoriet sig. Med armen i vejret råbte de tilstedeværende Jehovas vidner af deres lungers fulde kraft deres bekræftende svar. Auditoriets vinduer klirrede da lydbølgen nåede dem, og menneskemængdens råb kunne efter politiets skøn med lethed høres over en kilometer væk.“
Lignende scener udspillede sig i samme øjeblik i London, Belfast, Glasgow, København og hundreder af andre byer rundt om på jorden. — The Golden Age, 19. juni 1935, s. 598; se også Year Book of Jehovah’s Witnesses for 1936, s. 62, § 3.