Fodnote

c Kirkehistorikeren Joseph Bingham skriver angående de første århundreder: „Kirketugten bestod i at man havde magt til at fratage mennesker alle dåbens fordele og privilegier, ved at udelukke dem fra kirkens samfund og fællesskab, . . . og alle undgik dem i den almindelige omgang, dels for at stadfæste kirkens fordømmelse af og indgriben over for dem, dels for at få dem til at skamme sig, og dels for at sikre sig selv mod faren for besmittelse.“ „. . . ingen måtte modtage ekskommunikerede personer i deres hjem eller spise ved samme bord som de; de måtte ikke tale familiært med dem så længe de levede, og ikke forrette begravelsen for dem når de var døde, . . . Disse retningslinjer var udarbejdet på grundlag af apostlenes regler, som forbød de kristne at yde uforbederlige overtrædere nogen som helst moralsk støtte.“ — The Antiquities of the Christian Church, s. 880, 891.