Fodnote

a Det er interessant at lægge mærke til rækkefølgen af de lignelser Jesus fortalte da han drøftede tegnet på sin nærværelse med disciplene. Først fortalte han om “den trofaste og kloge træl”, den lille gruppe salvede brødre der ville føre an. (Matt. 24:45-47) Derefter fortalte han nogle lignelser der handlede om alle dem der har det himmelske håb. (Matt. 25:1-30) Og til sidst talte han om dem med det jordiske håb, som ville støtte Kristi brødre. (Matt. 25:31-46) Noget lignende gør sig gældende med Ezekiels profeti. Da den begyndte at blive opfyldt i vor tid, var det i første omgang på dem der havde det himmelske håb. Selvom tistammeriget som regel ikke bruges som et billede på dem der har det jordiske håb, minder profetiens budskab om enhed os om den enhed der råder mellem dem og de salvede.