Prædikeren

6 Der er noget andet tragisk* som jeg har set under solen, og det forekommer ofte blandt mennesker: 2 Den sande Gud giver en mand rigdom, materielle ejendele og ære så han ikke mangler noget som helst af hvad han ønsker sig;* men når den sande Gud ikke sætter ham i stand til at nyde det, men en fremmed kommer til at nyde det, så er det meningsløst og meget smerteligt. 3 Hvis en mand får hundrede børn og lever længe og kommer højt op i årene, men han ikke kommer til at nyde de gode ting han har, før han går ned i graven,* så må jeg sige at et dødfødt barn er bedre stillet end ham,+ 4 for det nåede ikke at blive til noget; det forsvandt i mørke, og dets navn er hyllet i mørke. 5 Selvom det aldrig har set solen eller har vidst noget som helst, er det alligevel bedre stillet* end ham.+ 6 Hvad får man ud af at leve to gange tusind år hvis man ikke kan nyde livet? Går alle ikke samme sted hen?+

7 Alt det hårde arbejde en mand udfører, har til formål at skaffe ham noget at spise,+ og alligevel får han aldrig nok. 8 Hvilken fordel har den kloge frem for den ufornuftige,+ eller hvad har den fattige mand ud af at vide hvordan man skal klare tilværelsen?* 9 Det er bedre at nyde det øjnene kan se, end at forfølge sine ønsker,* for dét er også tomt og meningsløst, som at jage efter vinden.

10 Alt hvad der er blevet til, er allerede blevet omtalt som dét det er. Det er også kendt hvordan mennesket er, og mennesket kan ikke argumentere mod* den der er stærkere end det selv. 11 Jo flere ord man bruger,* jo større bliver tomheden, og hvad gavner de et menneske? 12 Hvem ved hvad der er det bedste for en mand at gøre i sit liv, de få dage han lever sit flygtige* liv som en skygge?+ Hvem kan fortælle en mand hvad der vil ske under solen efter at han er væk?