Højsangen
4 “Hvor er du smuk, min elskede veninde!
Hvor er du smuk!
Dine øjne er som dueøjne bag dit slør.
Dit hår er som en gedeflok
der kommer springende ned ad Gileads bjerge.+
2 Dine tænder er som en flok nyklippede får
der lige er kommet op fra badet;
de har alle født tvillinger,
og ikke ét af dem har mistet sit lam.
3 Dine læber er som et skarlagenrødt bånd,
og din tale er skøn.
Som et stykke granatæble
er dine kinder* bag dit slør.
4 Din hals+ er som Davidstårnet,+
bygget i skifter af sten;
tusind skjolde hænger på det,
rundskjolde der alle tilhører stærke krigere.+
Stig ned fra Amanas* top,
fra Senirs tinde, Hermons top,+
fra løvernes huler, fra leopardernes bjerge.
9 Du har fanget mit hjerte,+ min søster, min brud,
du har fanget mit hjerte med et enkelt blik,
med en enkelt perle i din halskæde.
10 Du udtrykker din kærlighed så smukt,+ min søster, min brud!
Dine udtryk for kærlighed er langt bedre end vin,+
og din parfume dufter bedre end noget som helst krydderi!+
11 Dine læber drypper af flydende honning,+ min brud.
Der er honning og mælk under din tunge,+
og duften af dine klæder er som duften af Libanon.
12 Min søster, min brud, er som en aflåst have,
en lukket have, en forseglet kilde.
13 Din have* er et paradis af* granatæbler;
den er fyldt med de dejligste frugter, med hennaplanter og nardusplanter,
14 nardus+ og safran, kalmus*+ og kanel;+
den har alle slags duftende træsorter, myrra og aloe,*+
foruden de fineste balsamolier.+
16 Vågn op, du nordenvind;
kom ind, du søndenvind.
Send en brise gennem* min have.
Lad dens dufte blive spredt.”
“Lad min elskede komme ind i sin have
og spise af dens dejlige frugter.”