Højsangen
8 Bare du var som min bror,
som fik mælk ved min mors bryst!
Så ville jeg kysse dig+ hvis jeg fandt dig udenfor,
og ingen ville tænke dårligt om mig.
Jeg ville give dig krydret vin at drikke,
friskpresset saft af granatæbler.
4 Jerusalems døtre, sværg over for mig
at I ikke vil prøve at vække eller tænde kærligheden i mig før den selv har lyst.”+
5 “Hvem er det der kommer ude fra ørkenen,
og som læner sig op ad sin elskede?”
“Under æbletræet vækkede jeg dig.
Dér havde din mor været i fødselsveer med dig.
Dér havde kvinden som fødte dig, haft veer.
6 Sæt mig som et segl på dit hjerte,
som et segl på din arm,
for kærligheden er lige så stærk som døden,+
ligesom Graven* nægter den trofaste hengivenhed at give slip.
Dens ild er et flammende bål, den er Jahs* flamme.+
Hvis en mand ville give al den rigdom han havde i sit hus, for at skaffe sig kærlighed,
ville man virkelig ringeagte hans tilbud.”*
Hvad skal vi gøre for vores søster
den dag nogen frier til hende?”
9 “Hvis hun er en mur,
vil vi bygge et brystværn af sølv på hende,
men hvis hun er en dør,
vil vi spærre for hende med en planke af cedertræ.”
10 “Jeg er en mur,
og mine bryster er som tårne.
Han vil kunne se at jeg er
en kvinde der har fundet fred.
11 Salomon havde en vingård+ i Baal-Hamon.
Han betroede vingården til dem der skulle passe den.
Hver af dem kom med tusind sølvstykker for dens frugt.
12 Jeg har min egen vingård, og den er min.
De tusind sølvstykker* er dine, Salomon,
og lad dem der passer dens frugt, få to hundrede.”
Lad mig høre den.”+