Apostlenes Gerninger
11 Nu hørte apostlene og brødrene i Judæa at folk fra nationerne også havde taget imod Guds ord, 2 så da Peter kom op til Jerusalem, begyndte tilhængerne af omskærelsen+ at kritisere* ham. 3 De sagde: “Du har besøgt uomskårne mænd i deres hjem og spist sammen med dem.” 4 Så forklarede Peter dem i detaljer hvordan det hang sammen:
5 “Jeg var i byen Joppe og var ved at bede, og mens jeg var i trance, så jeg i et syn noget komme ned ligesom en stor linneddug der ved de fire hjørner blev sænket ned fra himlen, og den kom helt ned til mig.+ 6 Da jeg kiggede ned i den, så jeg jordens firbenede dyr, vilde dyr, krybdyr og himlens fugle. 7 Jeg hørte også en stemme sige: ‘Rejs dig, Peter, slagt og spis!’ 8 Men jeg sagde: ‘Absolut ikke, Herre, for jeg har aldrig taget noget besmittet eller urent i min mund.’ 9 Anden gang svarede stemmen fra himlen: ‘Hold op med at kalde det som Gud har erklæret rent, for besmittet.’ 10 Tredje gang det skete, blev det hele trukket op til himlen igen. 11 Og i samme øjeblik stod der tre mænd ved det hus hvor vi opholdt os. De var blevet sendt til mig fra Cæsarea.+ 12 Ånden sagde så til mig at jeg skulle følge med dem uden betænkeligheder. De seks brødre her tog også med mig, og vi gik ind i mandens hus.
13 Han fortalte os at han havde set englen stå i hans hus og sige: ‘Send nogle mænd til Joppe og hent Simon der bliver kaldt Peter,+ 14 så vil han fortælle dig hvordan du og din husstand kan blive frelst.’ 15 Mens jeg talte, kom den hellige ånd over dem ligesom den også kom over os i begyndelsen.+ 16 Så huskede jeg hvad Herren plejede at sige: ‘Johannes døbte med vand,+ men I vil blive døbt med hellig ånd.’+ 17 Når Gud altså har givet dem den samme frie gave som han gav os der fik tro på Herren Jesus Kristus, hvem var så jeg at jeg skulle kunne hindre Gud?”*+
18 Da de hørte det, kom de ikke med flere indvendinger,* og de lovpriste Gud og sagde: “Så har Gud altså også givet folk fra nationerne mulighed for at angre og vende om så de kan få livet.”+
19 De der var blevet spredt+ på grund af den forfølgelse der opstod efter Stefanus’ død, tog helt til Fønikien, Cypern og Antiokia. De forkyndte dog kun budskabet for jøder.+ 20 Men i Antiokia begyndte nogle af dem der kom fra Cypern og Kyrene, at tale med de græsktalende og forkynde den gode nyhed om Herren Jesus. 21 Og Jehova* var med dem, og et stort antal fik tro og vendte om til Herren.+
22 Menigheden i Jerusalem hørte om det, og man sendte Barnabas+ helt til Antiokia. 23 Da han kom og så at Gud havde vist disciplene ufortjent godhed, blev han glad, og han opmuntrede dem alle til at være fast besluttet på at forblive trofaste mod Herren,+ 24 for han var en god mand og fuld af hellig ånd og tro. Og en stor skare fik tro på Herren.+ 25 Så tog han til Tarsus for at finde Saulus.+ 26 Efter at han havde fundet ham, tog han ham med til Antiokia. I et helt år var de sammen med menigheden, og de underviste en stor skare, og det var i Antiokia disciplene ved Guds ledelse for første gang blev kaldt kristne.+
27 I den periode kom der profeter+ fra Jerusalem ned til Antiokia. 28 En af dem hed Agabos,+ og han forudsagde ved ånden at der ville komme en stor hungersnød over hele den beboede jord,+ og den kom faktisk i Claudius’ tid. 29 Disciplene besluttede så at de, alt efter hvad den enkelte havde råd til,+ ville sende nødhjælp+ til brødrene i Judæa. 30 Og det gjorde de så. De sendte Barnabas og Saulus afsted til de ældste med nødhjælpen.+