Spørgsmål fra læserne

● Er dåb også nødvendig i tilfælde hvor en fuldstændig nedsænkning i vand kunne være risikabel fordi personens helbred er meget dårligt eller fordi vedkommende er højt oppe i årene?

Det fremgår af Bibelen at dåb ved fuldstændig nedsænkning har meget stor betydning. Derfor bør dåben gennemføres om overhovedet muligt, selv om det på grund af personens tilstand skulle kræve usædvanlige forholdsregler.

Den opstandne Jesus sagde til sine disciple: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem . . ., og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Matt. 28:19, 20) Ja, de der lærte Guds vilje at kende og indviede sig til at tjene Gud, skulle døbes ved fuldstændig nedsænkning i vand, ligesom Jesus selv var blevet. (Det græske ord for døbe, baptízein, betyder „at dykke, neddykke, nedsænke“.) Om officeren Kornelius og hans familie læser vi: „Derpå bød [Peter] at de skulle døbes i Jesu Kristi navn.“ — Apg. 10:48.

I vor tid arrangerer Jehovas Vidner dåb i forbindelse med deres stævner. Selve dåben kan foregå i et bassin, en sø eller en flod i nærheden hvor der er tilstrækkeligt med vand til at der kan ske en fuldstændig nedsænkning af dåbskandidaterne. (Jævnfør Apostelgerninger 8:38.) Men nogle som gerne vil døbes, har været ude af stand til at overvære et stævne. Af den grund har man også forrettet fuldt gyldige dåbshandlinger under private forhold, for eksempel i et badekar. Dette har været en god hjælp for personer i en høj alder, med dårligt hjerte eller andre skrøbeligheder. I sådanne tilfælde kan vandet opvarmes til en behagelig temperatur, og dåbskandidaten kan langsomt anbringes i vandet med rolige, forsigtige bevægelser. Og når den pågældende helt har vænnet sig til vandet, kan den egentlige dåb finde sted.

Men hvordan skal man forholde sig i helt specielle tilfælde? Selv i sådanne tilfælde har det ofte været muligt at gennemføre dåbshandlingen. Personer med åbne sår eller permanente huller i halsen er blevet døbt. Såret er blevet dækket af med et stykke plastic som er blevet forseglet i kanterne med hæfteplaster. Også personer som er afhængige af en respirator er blevet døbt. I sådanne tilfælde er en læge eller en sygeplejerske blevet bedt om at bistå ved dåben. En der var lammet og afhængig af respirator blev således døbt ved at man løftede ham ned i vandet mens han trak vejret gennem en slange og et mundstykke. I selve dåbsøjeblikket blev mundstykket fjernet, den resterende del af legemet blev dykket ned under vandet, og straks da hovedet kom til syne igen, blev mundstykket sat på plads. Eksemplet viser at dåben kan gennemføres i næsten alle tilfælde, selv om der måske må træffes særlige forholdsregler eller vises særlig påpasselighed.

Selvfølgelig kan det være at en dåb i enkelte, ganske specielle tilfælde synes fuldstændig umulig for øjeblikket. I så fald stoler vi på at vor barmhjertige himmelske Fader forstår situationen og alligevel godkender dem der villigt har indviet sig til ham af et helt hjerte. (Sl. 103:13, 14; Klages. 3:22) „Retfærdige og gudløse ransager [Jehova]; . . . de oprigtige skuer hans åsyn!“ (Sl. 11:5, 7) Hvis det skulle være fysisk umuligt at en nyindviet lader sig døbe, kan vi altså nære forvisning om at Jehova vil betragte et sådant tilfælde med barmhjertighed.