Kapitel 17

Kan man stole på Bibelen?

1. (a) Hvordan betragter mange Bibelen, men hvad siger Bibelen selv? (b) Hvilket spørgsmål opstår?

MANGE betragter kun Bibelen som en bog der er skrevet af kloge mænd i en svunden tid. En universitetsprofessor, Gerald A. Larue, har for eksempel sagt: „Skribenternes synspunkter, som de kommer til udtryk i Bibelen, genspejler de ideer, trosopfattelser og forestillinger der var almindelige på deres tid, og de er begrænset af den kundskab man havde dengang.“¹ Bibelen gør imidlertid krav på at være inspireret af Gud. (2 Timoteus 3:16) Hvis den er det, må den naturligvis være fri for de fejlagtige opfattelser der var almindelige dengang dens forskellige dele blev skrevet. Kan Bibelen stå for en undersøgelse i lyset af den viden man har i dag?

2. Hvordan berører nye oplysninger ofte det som mennesker har skrevet om videnskabelige spørgsmål?

² Når vi undersøger dette, bør vi ikke glemme at den stadige forskning hele tiden tvinger de lærde i vor tid til at korrigere deres synspunkter så de stemmer med nye oplysninger og opdagelser. Tidsskriftet Scientific Monthly skrev engang: „Det er for meget forlangt at artikler der i nogle tilfælde er skrevet for hele fem år siden, nu skulle godkendes som det pågældende videnskabsområdes nyeste tanker.“² Bibelen blev imidlertid skrevet og samlet i løbet af en periode på omkring 1600 år, og den blev fuldført for næsten 2000 år siden. Hvad kan vi i dag sige om dens nøjagtighed?

Bibelen og videnskaben

3. Hvordan troede folk i fortiden at jorden blev holdt oppe, men hvad siger Bibelen?

³ Dengang Bibelen blev skrevet, gjorde man sig mange forestillinger om hvordan jorden blev holdt oppe. Nogle troede for eksempel at den blev båret af fire elefanter der stod på en stor havskildpadde. Men i stedet for at gengive sådanne fantasifulde, uvidenskabelige opfattelser, siger Bibelen ganske enkelt: „[Gud] udspænder norden over det tomme, hænger jorden på intet.“ (Job 26:7) Ja, for over 3000 år siden bemærkede Bibelen at jorden ikke har noget synligt fundament, hvilket stemmer med de love for bevægelse og tyngdekraft som menneskene først langt senere har lært at forstå. „Hvordan Job kendte sandheden,“ skrev en religiøs forsker i forrige århundrede, „er et vanskeligt spørgsmål for dem der benægter Bibelens inspiration.“³

4, 5. (a) Hvad mente folk engang om jordens form, og hvad var nogle derfor bange for? (b) Hvad siger Bibelen om jordens form?

⁴ Hvad jordens form angår, siger The Encyclopedia Americana: „Den ældste kendte forestilling menneskene havde om jorden, var at den udgjorde en fast flade midt i universet. . . . Først i renæssancen blev det almindeligt at betragte jorden som en kugle.“⁴ Søfolk var endda bange for at de skulle komme til at sejle ud over kanten af den flade jord! Med kompasset og andre forbedringer blev det muligt at foretage længere rejser på havet. Disse „opdagelsesrejser“, siger et andet opslagsværk, „viste at jorden var rund, og ikke flad, sådan som de fleste havde troet.“⁵

⁵ Men længe før disse rejser blev foretaget, ja, for omkring 2700 år siden, sagde Bibelen: „Det er Ham der bor over jordens kreds — dens beboere er som græshopper.“ (Esajas 40:22) Det hebraiske ord chugh, der her er oversat med „kreds“, kan ifølge opslagsværker som Davidsons Analytical Hebrew and Chaldee Lexicon også betyde „sfære“ eller „kugle“. Andre bibeloversættelser siger derfor „Jordens Bold“ (Lindberg) og „den runde jord“ (Moffatt). Bibelen er således ikke påvirket af det fejlagtige syn på jordens form der var udbredt dengang den blev skrevet. Dens fremstilling er korrekt.

6. Hvilket enestående kredsløb som ikke var almindeligt kendt i fortiden, beskrives i Bibelen?

⁶ Menneskene har i umindelige tider bemærket at floderne løber ud i havet, men at vandstanden alligevel ikke øges. Indtil man blev klar over at jorden var klodeformet, troede nogle at vandstanden blev reguleret ved at en tilsvarende mængde vand løb ud ved jordens ender. Siden har man fundet ud af at solen hvert sekund „pumper“ milliarder af liter vand op fra havet i form af vanddamp. Derved dannes skyer, som af vinden føres ind over land, hvor fugtigheden falder ned som regn og sne. Vandet samles derefter i åerne og floderne, og løber igen ud i havet. Skønt dette enestående kredsløb ikke var almindeligt kendt i fortiden, omtales det i Bibelen: „Alle floder løber ud i havet, men havet er endnu ikke fuldt. Vandet vender tilbage til det sted hvor floderne begyndte, og starter så forfra igen.“ — Prædikeren 1:7, Today’s English Version.

7, 8. (a) Hvordan har det vist sig at Bibelen er nøjagtig med hensyn til det den siger om universets oprindelse? (b) Hvordan reagerer nogle astronomer på disse nye oplysninger, og hvorfor?

⁷ Angående universets oprindelse siger Bibelen: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ (1 Mosebog 1:1) Mange videnskabsmænd har betragtet dette som uvidenskabeligt og hævdet at universet ikke havde nogen begyndelse. Astronomen Robert Jastrow henviser imidlertid til nyere oplysninger og forklarer: „Kernen i disse opdagelser er at universet i en vis forstand har en begyndelse — at det blev til på et ganske bestemt tidspunkt.“ Jastrow henviser her til den nu almindeligt anerkendte big bang-teori, der blev omtalt i kapitel 9. Han tilføjer: „Nu ser vi at det astronomiske vidnesbyrd lægger op til et bibelsk syn på verdens tilblivelse. Enkelthederne er forskellige, men de væsentlige elementer i den astronomiske og den bibelske beretning om skabelsen er de samme.“⁶

⁸ Hvordan har reaktionen været på disse opdagelser? „Mange astronomer bliver højst foruroligede,“ skriver Jastrow. „Deres reaktioner er en interessant demonstration af hvordan videnskabelige hjerner og sind — som formodes at være meget objektive — fungerer når forskernes egne fakta kommer i konflikt med deres faglige trossætninger. Det viser sig at videnskabsmanden opfører sig nøjagtig ligesom alle vi andre når vores tro er i strid med beviserne. Vi bliver irriterede, vi foregiver at der ikke er nogen modsætning, eller vi dækker over det med intetsigende fraser.“⁷ Men det står fast at „forskernes egne fakta“, som modsagde det videnskaben længe havde ment om universets oprindelse, bekræftede det der havde stået i Bibelen i årtusinder.

9, 10. (a) Hvad siger Bibelen om en vældig vandflod? (b) Hvilke fund bekræfter nu at det Bibelen siger, er sandt?

⁹ Bibelen fortæller at der på Noas tid kom en vældig vandflod som dækkede jordens højeste bjerge og udslettede alle mennesker der ikke befandt sig i den store ark Noa havde bygget. (1 Mosebog 7:1-24) Mange har hånligt afvist denne beretning. Der er imidlertid fundet strandskaller på høje bjerge. Noget andet som peger på at en vandflod af umådelige dimensioner har fundet sted i en ikke helt fjern fortid, er det store antal fossiler og dyrekroppe man har fundet i en slags frosne massegrave. The Saturday Evening Post beretter: „Mange af disse dyr [var] fuldkommen velbevarede, hele og uskadte, og enten stod de op eller fandtes i knælende stilling. . . . Her er et virkelig chokerende billede — i forhold til hvad vi er vant til at forestille os. Vældige hjorde af store, velnærede dyr som ikke specielt var egnet til at leve i meget koldt vejr, gik fredeligt og græssede på solbeskinnede græsgange . . . Pludselig blev de alle dræbt, uden noget synligt tegn på vold og før de nåede så meget som at synke den sidste mundfuld græs, og derpå blev de lynfrosset så hurtigt at hver eneste celle i deres legemer er fuldstændig bevaret.“⁸

¹⁰ Dette stemmer med det der skete i den store vandflod som Bibelen taler om. Ifølge Bibelen „sprængtes alle det vidtstrakte dybs kilder og himmelens sluser åbnedes“. Et gigantisk regnskyl, uden tvivl ledsaget af iskolde vinde i polaregnene, ’tog overhånd på jorden’. (1 Mosebog 1:6-8; 7:11, 19) Ved polerne må temperaturforandringen have været meget pludselig og drastisk. Derved blev forskellige livsformer opslugt af og bevaret i frosset slam. Dette kan for eksempel gælde den mammut der er afbildet her på siden. Den er udgravet i Sibirien, og da man fandt den var der stadig planter i dens mund og mave, og dens kød kunne spises da det blev tøet op.

11. Hvilke andre oplysninger i Bibelen er blevet bekræftet af den øgede viden, og hvilken slutning har dette fået en videnskabsmand til at drage?

¹¹ Jo nøjere man undersøger Bibelen, jo mere forbavset bliver man over dens bemærkelsesværdige pålidelighed. Som vist på side 36 og 37 her i bogen, skildrer den skabelsesforløbet i netop den rækkefølge der nu bekræftes af videnskaben, en omstændighed som er vanskelig at forklare hvis Bibelen kun var af menneskelig oprindelse. Dette er endnu et eksempel på de mange detaljer i Bibelen der er blevet bekræftet af den øgede viden. Isaac Newton, en af de største videnskabsmænd der nogen sinde har levet, sagde med god grund: „Ingen videnskaber er bedre bekræftet end Bibelens religion.“⁹

Bibelen og lægevidenskaben

12. Hvordan har en læge stillet almindelige overtroiske forestillinger om sygdomsbehandling op i modsætning til det Bibelen siger?

¹² Der har i tidens løb hersket stor uvidenhed om sygdomme og deres behandling. En læge skriver endda: „En mængde mennesker har stadig mange overtroiske forestillinger. De tror for eksempel at en kastanje i lommen forebygger reumatisme, at man får vorter af at røre ved en tudse, at man kan helbrede en dårlig hals ved at gå med et stykke rødt flonel om halsen.“ Han påpeger imidlertid: „Man finder ingen sådanne udtalelser i Bibelen. Dette er i sig selv bemærkelsesværdigt.“¹⁰

13. Hvilken farlig form for lægebehandling blev foreskrevet af de gamle ægyptere?

¹³ Hvad Bibelen siger, er også bemærkelsesværdigt når man sammenligner det med de farlige behandlingsmetoder der blev brugt i fortiden. Papyrus Ebers, et lægedokument fra de gamle ægypteres tid, foreskrev for eksempel at forskellige tilstande skulle behandles med ekskrementer. På sår som sårskorpen var faldet af, skulle der lægges et omslag af menneskeekskrementer blandet med frisk mælk. Og et middel til udtrækning af splinter lød: „Ormeblod, kog og knus i olie; muldvarp, dræb, kog og udblød i olie; æselgødning, bland i frisk mælk. Smør på åbningen.“¹¹ En sådan behandling kan, som vi nu ved, føre til alvorlige infektioner.

14. Hvad sagde Bibelen der skulle gøres ved ekskrementer, og hvordan var dette en beskyttelse?

¹⁴ Hvad sagde Bibelen om ekskrementer? Den foreskrev: „Når du sætter dig derude, skal du grave et hul . . . og vende dig om og dække din afføring til.“ (5 Mosebog 23:13) Fremfor at anbefale ekskrementer til sygdomsbehandling, gav Bibelen altså instrukser om hvordan den slags skulle fjernes på en forsvarlig måde. Helt op til vort århundrede rådede der almindelig uvidenhed om den fare der er forbundet med at lade ekskrementer ligge utildækkede, så fluer kan sætte sig på dem. Resultatet var at fluerne spredte alvorlige sygdomme som krævede mange menneskeliv. Og dog havde denne simple forholdsregel stået i Bibelen hele tiden og var blevet fulgt af israelitterne for over 3000 år siden.

15. Hvilken medicinsk praksis som medførte mange dødsfald, ville man have undgået hvis man havde fulgt Bibelens råd?

¹⁵ I forrige århundrede gik lægerne direkte fra ligene på dissektionsstuen ind på fødeafdelingen og foretog undersøgelser uden så meget som at vaske hænder. Derved blev der overført smitte fra de døde til de levende, og mange døde af det. Selv efter at værdien af at vaske hænder var blevet påvist, var der mange læger som modsatte sig denne hygiejniske forholdsregel. Sikkert uden at vide det, afviste de Bibelens visdom. Jehovas lov til israelitterne indeholdt bestemmelser om at enhver der rørte ved et lig, blev uren og måtte vaske sig selv og sit tøj. — 4 Mosebog 19:11-22.

16. Hvordan afspejler påbudet om at omskærelsen skulle finde sted på den ottende dag, en visdom som ikke kan stamme fra mennesker?

¹⁶ Da Jehova Gud indgik en pagt med Abraham, sagde han til ham: „Otte dage gammel skal enhver af mandkøn hos jer omskæres.“ Senere blev denne bestemmelse gentaget for Israels folk. (1 Mosebog 17:12; 3 Mosebog 12:2, 3) Der blev ikke givet nogen forklaring på hvorfor indgrebet skulle udføres på den ottende dag, men det forstår vi nu. Lægevidenskabelige undersøgelser har vist at mængden af vitamin K, som er nødvendigt for at blodet kan koagulere, først da kommer op på et tilstrækkeligt niveau. Et andet stof som har stor betydning for blodets koagulering, protrombin, synes at være til stede i større mængde på ottendedagen end på noget andet tidspunkt i barnets liv. På grundlag af disse vidnesbyrd drager dr. S. I. McMillen denne slutning: „Den perfekte dag at foretage en omskærelse på, er den ottende dag.“¹² Var det mon tilfældigt at man valgte netop den dag? Nej, det kom fra en Gud som vidste hvordan det forholdt sig.

17. Hvilken opdagelse som lægevidenskaben har gjort, bekræfter det Bibelen siger?

¹⁷ Den moderne lægevidenskab har også fundet ud af i hvor høj grad sindsindstillingen og følelserne indvirker på helbredet. Et leksikon forklarer: „Siden 1940 er det blevet mere og mere tydeligt at organernes og organsystemernes fysiologiske funktion er nøje forbundet med individets sindstilstand, og at der oven i købet kan forekomme vævsforandringer i et organ som er berørt heraf.“¹³ Den nære forbindelse mellem sindsindstillingen og det fysiske helbred er imidlertid for længe siden blevet omtalt i Bibelen. Den siger for eksempel: „Et roligt hjerte er liv for legemet, men skinsyge er råddenskab i knoglerne.“ — Ordsprogene 14:30; 17:22.

18. Hvordan råder Bibelen os til at undgå skadelige følelser og lægge vægt på kærlighed?

¹⁸ Bibelen råder os derfor til at undgå skadelige følelser og holdninger. „Lad os vandre anstændigt,“ formaner den, „ikke i strid og skinsyge.“ Den siger også: „Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer, sammen med al slethed. Men vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende.“ (Romerne 13:13; Efeserne 4:31, 32) Bibelen anbefaler især at man viser kærlighed. „Foruden alt dette,“ siger den, „skal I iføre jer kærligheden.“ Som kærlighedens største fortaler sagde Jesus til sine disciple: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden.“ I sin bjergprædiken sagde han endda: „Bliv ved med at elske jeres fjender.“ (Kolossenserne 3:12-15; Johannes 13:34; Mattæus 5:44) Mange vil måske hånligt afvise dette og kalde det et tegn på svaghed, men de vil komme til at bøde for det. Videnskaben har erfaret at mangel på kærlighed er en væsentlig faktor i forbindelse med mange mentale lidelser og andre problemer.

19. Hvad har den moderne lægevidenskab opdaget med hensyn til kærlighed?

¹⁹ Det britiske lægetidsskrift Lancet sagde engang: „Mentalhygiejnens mest betydningsfulde opdagelse er kærlighedens magt til at beskytte og helbrede sindet.“¹⁴ I tråd med dette siger den kendte stress-specialist dr. Hans Selye: „Det er ikke den der bliver hadet eller den vanskelige chef der får mavesår, for højt blodtryk og hjertelidelser. Det er den der hader eller den der lader sig gå på af vanskeligheder. Rådet ’elsk din næste’ er et af de bedste lægeråd der nogen sinde er blevet givet.“¹⁵

20. Hvordan har en læge sammenlignet Jesu bjergprædiken med psykiatrisk vejledning?

²⁰ Ja, Bibelens visdom er langt forud for vor tids opdagelser. Det er som dr. James T. Fisher engang skrev: „Hvis man for eksempel tog den samlede sum af alle de autoritative artikler der i tidens løb er skrevet af de dygtigste psykologer og psykiatere over emnet mentalhygiejne — hvis man sammenfattede og forbedrede dem og fjernede det overflødige ordgyderi — hvis man tog kernen og lod skallerne være, og hvis man fik de dygtigste af de nulevende digtere til nøjagtigt at formulere disse uforfalskede småbidder af sand videnskabelig kundskab, ville man få en dårlig og ufuldstændig opsummering af Bjergprædikenen.“¹⁶

Bibelen og historien

21. Hvordan så kritikere for omkring hundrede år siden på Bibelens historiske værdi?

²¹ Efter at Darwin havde fremsat sin udviklingsteori blev der rettet voldsomme angreb mod Bibelens historiske beretning. Arkæologen Leonard Woolley forklarer: „Henimod slutningen af det nittende århundrede opstod en yderliggående kritikerskole der var parat til at benægte tilstedeværelsen af det historiske grundlag for praktisk taget alle beretningerne i Det gamle Testamentes ældste bøger.“¹⁷ Nogle kritikere hævdede endda at folk i almindelighed ikke kunne skrive før på Salomons tid eller senere, og at man derfor ikke kunne stole på de ældste bibelske beretninger, eftersom de ikke var blevet nedskrevet før flere hundrede år efter at begivenhederne havde fundet sted. En af fortalerne for denne teori sagde i 1892: „Den periode som de før-mosaiske fortællinger behandler, er tilstrækkeligt bevis for deres legendariske natur. I denne periode havde man endnu ikke det mindste kendskab til skrivekunsten.“¹⁸

22. Hvad har man lært om skrivekunstens udbredelse i fortiden?

²² Siden er der imidlertid gjort mange arkæologiske fund som viser at skrivekunsten var udbredt længe før Moses’ tid. „Vi må atter understrege,“ forklarer arkæologen William Foxwell Albright, „at der anvendtes hebraisk alfabetskrift i Kana’an og tilgrænsende områder lige fra patriarkernes tid, og at den hast hvormed bogstaverne ændrede form er et klart vidnesbyrd om udbredt brug.“¹⁹ En anden fremtrædende historiker og arkæolog siger: „At spørgsmålet om hvorvidt Moses kunne skrive, overhovedet kan være opstået, forekommer os nu absurd.“²⁰

23. Hvilke fund har man gjort i forbindelse med kong Sargon, og hvad har det ført til?

²³ Bibelens historiske beretning er gang på gang blevet underbygget af nye oplysninger som er blevet afdækket. I lang tid var assyrerkongen Sargon således kun kendt fra den bibelske beretning i Esajas 20:1. I begyndelsen af forrige århundrede hævdede kritikerne endog at Bibelens omtale af ham var uden historisk værdi. Men så blev ruinerne af Sargons prægtige palads i Khorsabad udgravet, og sammen med dét mange indskrifter angående hans styre. Som følge heraf er Sargon nu en af de assyriske konger man kender bedst. Den israelske historiker Moshe Pearlman skriver: „Pludselig begyndte skeptikere der havde stillet sig tvivlende til pålideligheden af selv de historiske dele af Det gamle Testamente, at revidere deres opfattelser.“²¹

24. Hvor nøje stemmer en af Sargons inskriptioner med Bibelens beretning om indtagelsen af Samaria?

²⁴ En af Sargons indskrifter fortæller om en episode der tidligere kun havde været kendt gennem Bibelen. Den lyder: „Jeg belejrede og indtog Samaria og førte 27.290 af indbyggerne bort som bytte.“²² Den tilsvarende bibelske beretning i Anden Kongebog 17:6 lyder: „I Hosjeas niende år indtog Assyriens konge Samaria og førte Israel i landflygtighed.“ Om den slående lighed mellem de to beretninger siger Pearlman: „Her var altså to beretninger, én i sejrherrens annaler og én i de besejredes, og den ene var praktisk taget et spejlbillede af den anden.“²³

25. Hvorfor må vi ikke vente at den bibelske beretning og verdslige beretninger stemmer overens i alle detaljer?

²⁵ Skal vi da forvente at Bibelen og de verdslige beretninger stemmer overens i alle detaljer? Nej, for som Pearlman videre bemærker: „At der således lød identiske ’krigsberetninger’ fra begge parter, var usædvanligt i fortidens Mellemøsten (ligesom det lejlighedsvis også er det i nutiden). Det forekom kun når de stridende parter var Israel og et af dets nabolande, og kun når det var Israel der blev besejret. Når Israel vandt, blev der ikke skrevet noget om nederlaget i fjendens krøniker.“²⁴ (Kursiveret af os) Det er derfor ikke overraskende at de assyriske beretninger om Sargons søn Sankeribs felttog i Israel udelader en væsentlig detalje. Hvilken?

26. Hvordan stemmer Sankeribs beretning og Bibelens beretning overens med hensyn til Sankeribs felttog i Israel?

²⁶ I kong Sankeribs palads har man afdækket vægrelieffer med scener fra hans felttog i Israel. Man har også fundet skriftlige beretninger herom. En af dem, som findes på et lerprisme, lyder: „Hvad angår Ezekias, jøden som ikke ville underkaste sig mit åg, belejrede jeg 46 af hans stærke byer . . . Ham selv gjorde jeg til fange i Jerusalem, hans kongelige residens, som en fugl i et bur. . . . Jeg reducerede hans land, men samtidig forhøjede jeg den tribut og de katrû-gaver (han skulle betale) mig (som sin) overherre.“²⁵ Sankeribs version stemmer overens med Bibelen hvad de assyriske sejre angår. Men han „glemmer“ som ventet at nævne at det ikke lykkedes ham at indtage Jerusalem og at han blev tvunget til at vende hjem fordi 185.000 af hans soldater blev dræbt på én nat. — 2 Kongebog 18:13 til 19:36; Esajas 36:1 til 37:37.

27. Hvordan stemmer Bibelens beretning om snigmordet på Sankerib med gamle verdslige beretninger herom?

²⁷ Siden blev Sankerib snigmyrdet. Bibelen siger at det var to af hans sønner, Adrammelek og Sar-Ezer, der dræbte ham. (2 Kongebog 19:36, 37) Men både en beretning som tillægges babylonierkongen Nabonid og en beretning af den babyloniske præst Berossos fra det tredje århundrede f.v.t. nævner kun én søn som morder. Hvem havde ret? Senere har man fundet et fragmentarisk prisme tilhørende Asarhaddon, den søn der efterfulgte Sankerib som konge, og historikeren Philip Biberfeld siger herom: „Kun den bibelske fremstilling har vist sig at være korrekt. Asarhaddons inskription bekræfter de bibelske oplysninger i alle enkeltheder og beviser altså at Bibelen gengiver denne begivenhed i babylonisk-assyrisk historie mere nøjagtigt end de babyloniske historieskrivere selv. Denne opdagelse er af største betydning for bedømmelsen af endog samtidige kilder som ikke stemmer overens med den bibelske overlevering.“²⁶

28. Hvordan er det Bibelen siger om Belsazzar, blevet bekræftet?

²⁸ Engang var alle de gamle kilder man kendte, også uenige med Bibelen vedrørende Belsazzar. Bibelen omtaler Belsazzar som Babylons konge da byen faldt. (Daniel 5:1-31) Verdslige kilder nævnte imidlertid ikke Belsazzar, men oplyste at Nabonid var konge på den tid. Kritikerne hævdede derfor at Belsazzar aldrig havde eksisteret. Senere har man imidlertid fundet gamle skrifter der omtaler Belsazzar som Nabonids søn og siger at han var sin faders medregent i Babylon. Det var åbenbart af den grund at Belsazzar ifølge Bibelen tilbød at gøre Daniel til „den tredje hersker i riget“, eftersom han selv var den anden. (Daniel 5:16, 29) Da professor R. P. Dougherty fra Yale-universitetet sammenlignede Daniels bog i Bibelen med andre gamle skrifter, sagde han derfor: „Den bibelske beretning kan udlægges som den bedste fordi den anfører navnet Belsazzar, fordi den tilskriver Belsazzar kongemagt, og fordi den anerkender at der var to regenter i riget.“²⁷

29. Hvilket fund har medvirket til at bekræfte det Bibelen siger om Pontius Pilatus?

²⁹ Endnu et fund som bekræfter at en person der er nævnt i Bibelen, virkelig har levet, omtales af Michael J. Howard, der var tilknyttet Cæsarea-ekspeditionen i Israel i 1979. „I 1900 år,“ skriver han, „eksisterede Pilatus kun på evangeliernes sider og i romerske og jødiske historieskriveres vage skriftlige erindringer. Man vidste praktisk taget intet om hans liv. Nogle sagde at han aldrig havde eksisteret. Men i 1961 arbejdede en italiensk arkæologisk ekspedition i ruinerne af det gamle romerske teater i Cæsarea. En af arbejderne vendte en sten der var blevet brugt til en af trapperne. På bagsiden stod følgende delvis udviskede indskrift på latin: ’Caesariensibus Tiberium Pontius Pilatus Praefectus Iudaeae.’ (Til folket i Cæsarea Tiberium Pontius Pilatus præfekt i Judæa.) Dette gjorde ende på tvivlen om Pilatus’ eksistens. . . . For første gang havde man et samtidigt epigrafisk vidnesbyrd om den mand der gav befaling til Kristi korsfæstelse.“²⁸ — Johannes 19:13-16; Apostelgerninger 4:27.

30. Hvordan har arkæologiske fund bekræftet det Bibelen siger om brugen af kameler?

³⁰ Endog mindre detaljer i de gamle bibelske beretninger er blevet bekræftet af nyere fund. I 1956 skrev Werner Keller således at kamelen først blev tæmmet på et sent tidspunkt og at der „i den skønne scene, hvor vi første gang møder Rebekka i hendes hjemby Nakor, må . . . foreligge en erindringsforskydning. Isaks tilkommende svigerfaders ’kameler’ ved brønden har været — æsler“.²⁹ (1 Mosebog 24:10) Men i 1978 henviste den israelske militærleder og arkæolog Moshe Dayan til nogle fund som bekræfter at kamelen virkelig „tjente som transportmiddel“ dengang og at Bibelens beretning derfor er korrekt. „Et relief fra det attende århundrede før Kristus, fundet i Byblos i Fønikien, forestiller en knælende kamel,“ forklarede Dayan. „Og der forekommer kamelryttere på cylindersegl som nylig er fundet i Mesopotamien, tilhørende den patriarkalske periode.“³⁰

31. Hvilke yderligere beviser er der for Bibelens historiske nøjagtighed?

³¹ Beviserne for Bibelens historiske nøjagtighed har hobet sig op i den grad at de ikke kan afvises. Ganske vist har man ikke fundet verdslige beretninger om ægypternes undergang i Det røde Hav og andre sådanne nederlag, men det skulle ikke undre os, eftersom datidens herskere ikke havde for vane at berette om deres nederlag. På en tempelmur i Karnak i Ægypten har man imidlertid fundet en beretning om farao Sjisjaks vellykkede invasion i Juda i Salomons søn Rehabeams regeringstid. Bibelen fortæller om dette i Første Kongebog 14:25, 26. Desuden har man på Mesjastenen fundet moabitterkongen Mesjas version af sit oprør mod Israel. Den samme begivenhed er omtalt i Anden Kongebog 3:4-27.

32. Hvad kan museumsgæster få at se i dag som bekræfter Bibelens beretninger?

³² På mange museer kan besøgende se vægrelieffer, inskriptioner og statuer som bekræfter Bibelens beretninger. Judæiske og israelitiske konger som Ezekias, Manasse, Omri, Akab, Peka, Menahem og Hosjea nævnes i assyriske kongers kileskriftberetninger. Kong Jehu eller en af hans udsendinge er fremstillet på Salmanassars sorte obelisk, i færd med at betale tribut. Udsmykningen i det persiske palads i Susan, som de bibelske personer Mordokaj og Ester var fortrolige med, er blevet rekonstrueret og kan studeres i dag. Statuer af de første romerske kejsere, Augustus, Tiberius og Claudius, der er omtalt i Bibelen, kan også beses af museumsgæster. (Lukas 2:1; 3:1; Apostelgerninger 11:28; 18:2) Der er endog fundet en sølvdenar med kejser Tiberius’ billede — en mønt som den Jesus bad om at få at se da han behandlede spørgsmålet om at betale skat. — Mattæus 22:19-21.

33. Hvordan er Israels land og dets særpræg med til at bevise at Bibelen er nøjagtig?

³³ Hvis man er kendt med Bibelen og besøger Israel i dag, vil man se at Bibelen beskriver landet og dets særpræg med stor nøjagtighed. Dr. Ze’ev Shremer, der har ledet en geologisk ekspedition på Sinajhalvøen, sagde herom: „Vi har naturligvis vore egne kort og geodætiske opmålinger at gå efter, men når Bibelen siger ét og kortene noget andet, vælger vi Bogen.“³¹ Et eksempel på hvordan man personligt kan stifte bekendtskab med den bibelske historie findes i Jerusalem: Her kan man i dag gå igennem en 533 meter lang vandledning der er hugget ud i den massive klippe for godt og vel 2700 år siden. Den blev anlagt for at den skulle sikre byens vandforsyning ved at føre vandet fra den skjulte Gihonkilde uden for bymurene ind til Siloamdammen inde i byen. Bibelen forklarer at Ezekias lod vandledningen udhugge for at holde byen forsynet med vand under en forudset assyrisk belejring. — 2 Kongebog 20:20; 2 Krønikebog 32:30.

34. Hvad har ansete forskere sagt om Bibelens nøjagtighed?

³⁴ Dette er blot nogle få af de utallige eksempler der viser at man ikke skal undervurdere Bibelens nøjagtighed. Så når folk tvivler på Bibelens pålidelighed, skyldes det som regel ikke noget den siger eller noget de har beviser på, men derimod fejlagtige oplysninger eller uvidenhed. Tidligere leder af British Museum, Frederic Kenyon, skrev: „Arkæologien har endnu ikke sagt det sidste ord; men de allerede opnåede resultater bekræfter hvad troen ville lade formode: at Bibelen ikke kan andet end vinde ved forøget viden.“³² Og den velkendte arkæolog Nelson Glueck sagde: „Det kan kategorisk siges at intet arkæologisk fund nogen sinde har været i modstrid med en bibelsk udtalelse. Der er gjort i snesevis af arkæologiske fund som i klare hovedtræk eller til mindste detalje bekræfter historiske udtalelser i Bibelen.“³³

Ærlighed og harmoni

35, 36. (a) Hvordan har forskellige bibelskribenter indrømmet at de er kommet til kort? (b) Hvordan er disse skribenters ærlighed med til at underbygge deres påstand om at Bibelen er fra Gud?

³⁵ Noget andet som viser at Bibelen stammer fra Gud, er skribenternes ærlighed. Det strider mod den ufuldkomne menneskenatur at indrømme fejl eller fiaskoer, især skriftligt. De fleste af fortidens skribenter fortalte kun om deres fortrin og medgang. Men Moses skrev at han havde ’handlet troløst’, og at han derfor ikke fik lov til at føre Israel ind i det forjættede land. (5 Mosebog 32:50-52; 4 Mosebog 20:1-13) Jonas fortalte om sin selvrådighed. (Jonas 1:1-3; 4:1) Paulus indrømmer de fejl han tidligere havde begået. (Apostelgerninger 22:19, 20; Titus 3:3) Og Mattæus, en af Kristi apostle, fortalte at apostlene til tider viste mangel på tro og var optaget af at få fremtrædende stillinger, og at de tilmed forlod Jesus da han blev arresteret. — Mattæus 17:18-20; 18:1-6; 20:20-28; 26:56.

³⁶ Hvis bibelskribenterne ville forfalske noget, ville de så ikke vælge at forfalske det der stillede dem selv i et dårligt lys? Man kunne ikke forestille sig at de ville afsløre deres egne fejl og så komme med falske påstande om noget andet. Bibelskribenternes ærlighed gør deres påstand om at de skrev under Guds ledelse, endnu mere troværdig. — 2 Timoteus 3:16.

37. Hvorfor er Bibelens indre harmoni et stærkt bevis for at den er inspireret af Gud?

³⁷ Bibelens harmoniske fremstilling af et gennemgående tema vidner også om at Gud er dens forfatter. Det er let at sige at Bibelens 66 bøger blev skrevet i løbet af en periode på 1600 år af omkring 40 forskellige skribenter. Men tænk over hvor bemærkelsesværdigt dette egentlig er! Forestil dig at en bog var blevet påbegyndt på romerrigets tid, at arbejdet på den var blevet fortsat under de efterfølgende monarkier, helt frem til vore dages republikker og demokratier, og at der blandt skribenterne var så forskellige folk som soldater, konger, præster og fiskere, foruden en fårehyrde og en læge. Ville du da forvente at bogen hele vejen igennem behandlede nøjagtig det samme tema? Og dog blev Bibelen skrevet i løbet af en tilsvarende tidsperiode, under forskellige politiske regimer og af mænd fra alle disse kategorier. Og dens beretning er hele vejen igennem præget af indre harmoni. Dens grundlæggende budskab er det samme fra begyndelsen til enden. Underbygger dette ikke Bibelens påstand om at disse mænd „udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd“? — 2 Peter 1:20, 21.

38. Hvad må man gøre for at få tillid til Bibelen?

³⁸ Kan man stole på Bibelen? Ja, hvis man selv undersøger hvad den siger, og ikke bare accepterer hvad nogle hævder at den siger, vil man finde gode grunde til at stole på den. Der er imidlertid endnu stærkere beviser for at Bibelen er inspireret af Gud. Disse beviser bliver behandlet i det næste kapitel.

[Tekstcitat på side 202]

„De væsentlige elementer i den astronomiske og den bibelske beretning om skabelsen er de samme“

[Tekstcitat på side 204]

Bibelen er bemærkelsesværdig fri for overtroiske udtalelser

[Tekstcitat på side 206]

Den nære forbindelse mellem sindsindstillingen og det fysiske helbred blev for længe siden omtalt i Bibelen

[Tekstcitat på side 215]

Det strider mod den menneskelige natur at indrømme fejl eller fiaskoer, især skriftligt

[Tekstcitat på side 215]

Bibelens beretning er hele vejen igennem præget af indre harmoni

[Diagram på side 201]

Vandets kredsløb, som ikke var almindeligt kendt i fortiden, er beskrevet i Bibelen

[Illustration på side 200]

Sådan troede nogle i fortiden at jorden blev holdt oppe

[Illustration på side 203]

Dybfrossen mammut, udgravet i Sibirien. Efter tusinder af år havde den stadig planter i munden og maven, og dens kød kunne spises da det blev tøet op

[Illustration på side 205]

I forrige århundrede vaskede lægerne ikke altid hænder efter at de havde været i berøring med lig. Dette forårsagede flere dødsfald

LIGHUS

FØDEAFDELING

[Illustration på side 207]

Den vægt Bibelen lægger på kærlighed, er i harmoni med sunde lægeråd

[Illustration på side 209]

Kalkstensrelief af kong Sargon, der længe kun var kendt fra den bibelske beretning

[Illustrationer på side 210]

Vægrelief fra kong Sankeribs palads i Nineve; scenen skildrer at han modtager bytte fra den judæiske by Lakisj

Dette lerprisme beskriver kong Sankeribs felttog i Israel

[Illustrationer på side 211]

Sankeribs søn Asarhaddons sejrsmonument, som bekræfter Anden Kongebog 19:37: „Hans søn Asarhaddon blev da konge i hans sted“

Denne inskription, som er fundet i Cæsarea, bekræfter at Pontius Pilatus var landshøvding i Judæa

[Illustrationer på side 212]

Dette vægrelief bekræfter Bibelens beretning om Sjisjaks sejr over Juda

Mesjastenen fortæller om moabitterkongen Mesjas oprør mod Israel, som er omtalt i Bibelen

[Illustrationer på side 213]

Kong Jehu, eller en udsending, betaler tribut til kong Salmanassar III

Marmorbuste af Augustus, som var kejser da Jesus blev født

En sølvdenar med kejser Tiberius’ indskrift, som den Jesus bad om

[Illustration på side 214]

Den tunnel kong Ezekias lod udhugge for at holde Jerusalem forsynet med vand under en assyrisk belejring

Kapitel 18

Er Bibelen inspireret af Gud?

1. Hvilken evne som menneskene ikke har, er Skaberen i besiddelse af?

INGEN på jorden kan forudsige fremtiden i detaljer. Det overstiger menneskenes evner. Men universets Skaber er inde i alle forhold og kan tilmed styre begivenhedernes gang. Han er derfor den der „fra begyndelsen fortæller om enden, og fra gammel tid om de ting der ikke er gjort“. — Esajas 46:10; 41:22, 23.

2. Hvad vil tydeligt vise at Bibelen er inspireret af Gud?

² Bibelen indeholder hundreder af profetier. Har de fået en nøjagtig opfyldelse indtil nu? Hvis de har det, vil det være et afgørende vidnesbyrd om at Bibelen er „inspireret af Gud“. (2 Timoteus 3:16, 17) Det vil desuden skabe tillid til andre profetier — profetier der handler om begivenheder som endnu hører fremtiden til. Lad os derfor se på nogle af de profetier der allerede er gået i opfyldelse.

Tyrus’ fald

3. Hvad blev forudsagt om Tyrus?

³ Tyrus var en vigtig fønikisk havneby som havde optrådt forræderisk over for det gamle Israel, der tilbad Jehova og var dens nabo mod syd. Gennem en profet ved navn Ezekiel forudsagde Jehova at byen skulle blive fuldstændig ødelagt. Over 250 år før det skete erklærede Jehova: „Jeg vil føre mange nationer op imod dig . . . Og de skal ødelægge Tyrus’ mure og rive dets tårne ned, og jeg vil feje støvet væk fra det og gøre det til en lysende, nøgen klippe. Det vil blive en tørreplads for vod midt i havet.“ Ezekiel nævnte også hvilken nation der skulle være den første til at belejre Tyrus, og hvad dens leder skulle hedde: „Se, jeg bringer Nebukadrezar, Babylons konge, . . . imod Tyrus.“ — Ezekiel 26:3-5, 7.

4. (a) Hvordan blev profetien om Babylons indtagelse af Tyrus opfyldt? (b) Hvorfor fik babylonierne ikke noget bytte?

⁴ Som forudsagt indtog Nebukadrezar (Nebukadnezar) den del af Tyrus der lå på fastlandet, ifølge The Encyclopædia Britannica efter en belejring der varede tretten år.¹ Men ifølge beretningen fik han ikke noget bytte: „Nogen belønning fra Tyrus var der ikke til ham.“ (Ezekiel 29:18) Hvorfor ikke? Fordi en del af Tyrus var anlagt på en ø der var skilt fra fastlandet ved et smalt stræde,² og de fleste af byens skatte var blevet overført til denne del af byen, som ikke blev indtaget.

5, 6. Hvordan ødelagde Alexander den Store øbyen Tyrus, og hvordan opfyldtes profetierne til mindste detalje?

⁵ Nebukadnezar fejede ikke ’støvet væk fra Tyrus og gjorde det til en nøgen klippe’, sådan som Ezekiel havde forudsagt. Han opfyldte heller ikke Zakarias’ profeti om at Tyrus ville blive ’styrtet i havet’. (Zakarias 9:4) Var disse profetier unøjagtige? Nej. Over 250 år efter at Ezekiel havde udtalt sin profeti og næsten 200 år efter at Zakarias havde udtalt sin, blev Tyrus fuldstændig ødelagt af de græske hære under Alexander den Store. Det skete i 332 f.v.t. „Af murbrokkerne fra den del af byen der havde ligget på fastlandet,“ forklarer Encyclopedia Americana, „byggede han i 332 en stor [dæmning] for at forbinde øen med fastlandet. Efter en belejring på syv måneder . . . indtog og ødelagde han Tyrus.“³

⁶ Som forudsagt af Ezekiel og Zakarias, endte Tyrus’ støv og murbrokker således i havet. Byen blev gjort til en nøgen klippe, „en tørreplads for net“, som en besøgende har beskrevet stedet.⁴ Profetier som var blevet udtalt flere hundrede år i forvejen, blev således opfyldt til mindste detalje!

Kyros og Babylons fald

7. Hvad forudsagde Bibelen angående jøderne og Babylon?

⁷ Profetierne om jøderne og Babylon er også bemærkelsesværdige. Historien fortæller at babylonierne førte jøderne i fangenskab. Men omkring 40 år før det skete, var det blevet forudsagt af Jeremias. Og Esajas havde forudsagt det omkring 150 år i forvejen. Han havde også forudsagt at jøderne ville vende tilbage fra fangenskabet. Det samme havde Jeremias, og han havde sagt at der ville gå 70 år inden det skete. — Esajas 39:6, 7; 44:26; Jeremias 25:8-12; 29:10.

8, 9. (a) Hvem indtog Babylon, og hvordan? (b) Hvordan bekræfter historien profetien om Babylon?

⁸ Jødernes tilbagevenden blev mulig ved at Babylon blev indtaget af mederne og perserne i 539 f.v.t. Denne begivenhed var forudsagt af Esajas næsten 200 år i forvejen, og af Jeremias omkring 50 år i forvejen. Jeremias sagde at de babyloniske soldater ikke ville sætte sig til modværge. Både Esajas og Jeremias forudsagde at Babylons beskyttende vande, Eufratfloden, skulle „tørres bort“. Esajas nævnte endog navnet på den persiske hærfører der ville indtage byen, nemlig Kyros, og forudsagde at Babylons porte ikke ville være lukkede for ham. — Jeremias 50:38; 51:11, 30; Esajas 13:17-19; 44:27; 45:1.

⁹ Den græske historieskriver Herodot fortæller at Kyros netop afledede Eufratflodens løb og derved „gjorde det . . . muligt at vade gennem det gamle flodleje, når vandet sank“.⁵ I ly af natten marcherede fjendens soldater så gennem flodlejet og trængte ind i byen gennem portene, som babylonierne skødesløst havde ladet stå åbne. „Hvis babylonierne havde været underrettet i forvejen eller havde fundet ud af, hvad det var Kyros gjorde,“ fortsætter Herodot, kunne de have fanget perserne „ved at lukke alle portene, der vender ud mod floden . . . Men nu var perserne over dem, inden de anede noget.“⁶ Bibelen og Herodot fortæller samstemmende at babylonierne i virkeligheden var optaget af at feste og more sig.⁷ (Daniel 5:1-4, 30) Både Esajas og Jeremias forudsagde at Babylon til sidst ville blive en ubeboet ruin. Og sådan gik det. I dag er Babylon øde ruinhøje. — Esajas 13:20-22; Jeremias 51:37, 41-43.

10. Hvad bekræfter at Kyros lod jøderne drage bort fra Babylon?

¹⁰ Kyros lod også jøderne vende tilbage til deres hjemland. Over 200 år i forvejen havde Jehova forudsagt om Kyros: „Alt hvad jeg har lyst til, vil han fuldbyrde.“ (Esajas 44:28) I overensstemmelse med profetien lod Kyros fangerne drage tilbage i 537 f.v.t., efter at der var gået 70 år. (Ezra 1:1-4) Et gammelt persisk dokument, kaldet Kyros-cylinderen, viser at det var Kyros’ politik at lade fanger vende tilbage til deres tidligere hjemsted. Hvad Babylons indbyggere angår, siger Kyros her: „Jeg samlede (også) alle deres (tidligere) indbyggere og gav (dem) deres boliger tilbage.“⁸

Medo-Persien og Grækenland

11. Hvordan forudsagde Bibelen at Medo-Persien ville komme til magten og senere falde for Grækenland?

¹¹ Mens Babylon endnu var et verdensrige forudsagde Bibelen at det ville blive undertvunget af en symbolsk vædder med to horn, der stod for „Mediens og Persiens konger“. (Daniel 8:20) Som forudsagt blev Medo-Persien det næste verdensrige da det i 539 f.v.t. indtog Babylon. Senere kom der imidlertid „en gedebuk“, som identificeres med Grækenland, „og den stødte til vædderen og brød dens to horn af“. (Daniel 8:1-7) Dette skete i 332 f.v.t., da Grækenland overvandt Medo-Persien og blev det næste verdensrige.

12. Hvad sagde Bibelen om Grækenlands herredømme?

¹² Læg mærke til hvad der videre skulle ske ifølge profetien: „Og gedebukken optrådte meget overlegent, men så snart den var blevet mægtig, blev det store horn brudt af, og i stedet for det voksede der fire anselige horn ud.“ (Daniel 8:8) Hvad betyder det? Bibelen forklarer: „Den lådne buk er Grækenlands konge, og det store horn som var mellem dens øjne, er den første konge; og når dét blev brudt af, så der til sidst fremstod fire i dets sted, vil fire riger fremstå af hans nation, men ikke med hans kraft.“ — Daniel 8:21, 22.

13. Hvordan blev profetien om Grækenland opfyldt over 200 år efter at den var nedskrevet?

¹³ Historien viser at denne „Grækenlands konge“ var Alexander den Store. Men efter hans død i 323 f.v.t. blev hans rige til sidst delt mellem fire af hans generaler — Seleukos Nikator, Kassander, Ptolemaios Lagos og Lysimachos. Nøjagtig som Bibelen havde forudsagt, ’fremstod der til sidst fire’ i hans sted. Men som det også var forudsagt, opnåede ingen af dem en magt som Alexanders. Denne profeti begyndte at gå i opfyldelse over 200 år efter at den var blevet nedskrevet — endnu et slående bevis på Bibelens inspiration!

Messias’ komme forudsagt

14. Hvad har en professor sagt om de mange profetier der blev opfyldt på Jesus Kristus?

¹⁴ Særlig bemærkelsesværdige er de snesevis af profetier Bibelen indeholder om Jesus Kristus. Professor J. P. Free har skrevet: „Chancerne for at alle disse profetier ville blive opfyldt på ét menneske ved et tilfælde, er så uendelig små at det er et slående bevis på at de på ingen måde blot kan være menneskers kloge gætterier.“⁹

15. Nævn nogle af de profetier om Jesus hvis opfyldelse han ikke selv kunne have nogen indflydelse på.

¹⁵ Mange af disse profetier drejer sig om forhold som Jesus ikke selv havde indflydelse på. Han kunne for eksempel ikke have arrangeret det sådan at han blev født i Judas stamme eller som en af Davids efterkommere. (1 Mosebog 49:10; Esajas 9:6, 7; 11:1, 10; Mattæus 1:2-16) Han kunne heller ikke have ledet begivenhedernes gang sådan at han blev født i Betlehem. (Mika 5:2; Lukas 2:1-7) Ej heller kunne han have ordnet det sådan at han blev forrådt for 30 sølvstykker (Zakarias 11:12; Mattæus 26:15), at hans fjender spyttede på ham (Esajas 50:6; Mattæus 26:67), at han blev spottet mens han hang på henrettelsespælen (Salme 22:7, 8; Mattæus 27:39-43), at han blev gennemboret, men at ingen knogle i hans krop blev knust (Zakarias 12:10; Salme 34:20; Johannes 19:33-37), og at soldaterne kastede lod om hans klæder (Salme 22:18; Mattæus 27:35). Og dette er blot nogle få af de mange profetier der blev opfyldt på mennesket Jesus.

Jerusalems ødelæggelse

16. Hvad forudsagde Jesus om Jerusalem?

¹⁶ Jesus var Jehovas største profet. Læg for eksempel mærke til hvad han sagde om Jerusalem: „Dine fjender vil lægge en skanse af spidse pæle omkring dig og omringe dig og trænge dig hårdt fra alle sider, og de vil jævne dig og dine børn i dig med jorden, og de vil ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke gav agt på den tid da du blev inspiceret.“ (Lukas 19:43, 44) Han sagde også: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så skal I vide at dens ødelæggelse er kommet nær. Så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene.“ — Lukas 21:20, 21.

17. Hvordan gik Jesu profeti om at Jerusalem skulle omringes, i opfyldelse, og hvordan blev der mulighed for at folk kunne flygte ud af byen?

¹⁷ I overensstemmelse med profetien drog de romerske hære under Cestius Gallus imod Jerusalem i år 66 e.v.t. Men mærkeligt nok fuldførte Gallus ikke belejringen. Som historieskriveren Flavius Josefus fra det første århundrede oplyser, „brød han . . . paa den mest meningsløse Maade op og drog fra Byen“.¹⁰ Med den uventede tilbagetrækning fik indbyggerne mulighed for at efterkomme Jesu befaling om at flygte fra Jerusalem. Historieskriveren Eusebius fortæller at det var de kristne der gjorde det.¹¹

18. (a) Hvad skete der i år 70, mindre end fire år efter at de romerske hære havde trukket sig tilbage fra Jerusalem? (b) Hvor grundigt blev Jerusalem ødelagt?

¹⁸ Mindre end fire år senere, i år 70, vendte de romerske hære tilbage under ledelse af Titus og omringede Jerusalem. De fældede træerne i flere kilometers omkreds og byggede et fæstningsværk hele vejen rundt om byen, „en skanse af spidse pæle“. Som følge af dette, fortæller Josefus, „var alt Haab om Frelse berøvet Jøderne“.¹² Belejringen varede omkring fem måneder, og Josefus oplyser at med undtagelse af tre tårne og et stykke af bymuren blev hele byen „jævnet med Jorden i den Grad, at det ikke var Tilrejsende muligt at tro, at Stedet nogensinde havde været beboet“.¹³

19. (a) Hvordan gik det med Jerusalems befolkning? (b) Hvad er Titusbuen en tavs påmindelse om?

¹⁹ Omkring 1.100.000 omkom under belejringen, og 97.000 blev taget til fange.¹⁴ I Rom finder vi den dag i dag et vidnesbyrd om opfyldelsen af Jesu profeti. Her står Titusbuen, som blev rejst af romerne i år 81 til minde om den vellykkede erobring af Jerusalem. Denne triumfbue er en tavs påmindelse om at det kan være skæbnesvangert at ignorere advarselen i en bibelsk profeti.

Profetier som opfyldes nu

20. Hvilket spørgsmål besvarede Jesus da han gav et ’tegn’ som skulle vise at en verdensomvæltning var nær?

²⁰ Ifølge Bibelen står vi nu over for en verdensomvæltning. Ligesom Jesus forudsagde begivenheder som gjorde det muligt for folk i det første århundrede at vide at Jerusalems ødelæggelse var nær, sådan forudsagde han også en række begivenheder som gør det muligt for folk i vor tid at vide at en verdensomfattende forandring er nær. Jesus forudsagde disse begivenheder som svar på et spørgsmål hans disciple stillede ham: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ — Mattæus 24:3.

21. (a) Hvori består Kristi „nærværelse“, og hvilken forbindelse er der mellem denne „nærværelse“ og „afslutningen på tingenes ordning“? (b) Hvor kan vi læse om det tegn Jesus gav?

²¹ Ifølge Bibelen ville Kristi „nærværelse“ ikke indebære at han kom tilbage som et menneske, men derimod at han kom som en mægtig hersker i himmelen for at udfri den undertrykte menneskehed. (Daniel 7:13, 14) Hans „nærværelse“ skulle falde sammen med det han kaldte „afslutningen på tingenes ordning“. Men hvad skulle så være tegnet på at han var usynligt nærværende som hersker og at enden for denne tingenes ordning var nær? I Mattæus-evangeliet, kapitel 24, Markus-evangeliet, kapitel 13, og Lukas-evangeliet, kapitel 21, kan du læse om de begivenheder der tilsammen udgør tegnet. Nogle af hovedtrækkene i dette tegn er:

22. Hvilke krige har der været siden 1914 som en del af tegnet, og hvor ødelæggende har de været?

²² Store krige: „Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige.“ (Mattæus 24:7) Fra og med 1914 er disse ord blevet opfyldt til overmål. Under den første verdenskrig, der udbrød i 1914, begyndte man for første gang at bruge maskingeværer, tanks, undervandsbåde, fly og giftgasser i større omfang. Da krigen endte i 1918 var omkring 14 millioner soldater og civile blevet dræbt. En historiker skriver: „For første gang viste den totale krig sit ansigt.“¹⁵ I den anden verdenskrig, der varede fra 1939 til 1945, var ødelæggelserne endnu større. Antallet af dødsofre blandt soldater og civile steg til omkring 55 millioner. Og et helt nyt rædselsvækkende våben blev taget i brug — atombomben! Siden er over 30 millioner blevet dræbt i snesevis af større og mindre krige. Det tyske nyhedsugeblad Der Spiegel siger: „Ikke en eneste dag siden 1945 har der været virkelig fred i verden.“¹⁶

23. I hvilken udstrækning har der været hungersnød i verden siden 1914?

²³ Fødevaremangel: „Der skal være tilfælde af hungersnød.“ (Mattæus 24:7) Den første verdenskrig blev efterfulgt af omfattende hungersnød. Efter den anden verdenskrig var hungersnøden endnu værre. Og i dag? „I dag er hungersnøden så udbredt og allestedsnærværende som aldrig før. . . . ikke mindre end 400 millioner lever konstant på sultedødens rand,“ siger London-avisen Times.¹⁷ Toronto-avisen The Globe and Mail siger: „Over 800 millioner mennesker er underernærede.“¹⁸ Og Verdenssundhedsorganisationen melder at „der hvert år er 12 millioner børn som dør før deres første fødselsdag“ på grund af underernæring.¹⁹

24. Hvilken stigning har der været med hensyn til jordskælv siden 1914?

²⁴ Jordskælv: „Der skal være store jordskælv.“ (Lukas 21:11) En specialist i jordskælvssikring, George W. Housner, har betegnet jordskælvet i Tangshan i Kina i 1976, der krævede flere hundrede tusind menneskeliv, som „den største jordskælvskatastrofe i menneskehedens historie“.²⁰ Det italienske blad Il Piccolo skriver: „Vor generation lever, som statistikken viser, i en farlig periode med kraftig seismisk aktivitet.“²¹ Siden 1914 har jordskælvene årligt i gennemsnit krævet omkring ti gange så mange dødsofre som i tidligere århundreder.

25. Hvilke alvorlige sygdomme og epidemier har menneskene været hjemsøgt af siden 1914?

²⁵ Sygdomme: „Det ene sted efter det andet tilfælde af pest.“ (Lukas 21:11) Tidsskriftet Science Digest oplyser: „Den spanske influenzaepidemi i 1918 for hen over jorden [og] kostede 21 millioner mennesker livet.“ Bladet tilføjer: „Aldrig før i historien havde døden hjemsøgt så nådeløst og så hurtigt. . . . havde epidemien fortsat bredt sig med samme hast, ville menneskeheden være blevet udslettet i løbet af nogle måneder.“²² Siden da har kræft, hjertesygdomme, kønssygdomme og mange andre lidelser invalideret og dræbt millioner af mennesker.

26. Hvordan er lovløsheden taget til siden 1914?

²⁶ Forbrydelser: „Tiltagende lovløshed.“ (Mattæus 24:12) Mord, røveri, voldtægt, terrorisme, korruption — listen er lang og velkendt. Mange steder er folk ligefrem bange for at gå på gaden. En terrorismeekspert bekræfter at tendensen siden 1914 er gået i retning af større lovløshed, og han siger: „Tiden indtil den første verdenskrig var, i det store og hele, mere human.“²³

27. Hvordan får profetien om stor frygt sin opfyldelse i dag?

²⁷ Frygt: „Mennesker besvimer på grund af frygt og det de venter der kommer over den beboede jord.“ (Lukas 21:26) Hamburg-avisen Die Welt har betegnet vor tid som „frygtens århundrede“.²⁴ Menneskeheden står over for helt nye trusler som skaber en frygt man aldrig før har kendt til. For første gang i historien truer sådanne ting som atomkrig og forurening med at ’ødelægge jorden’. (Åbenbaringen 11:18) Kriminalitet, inflation, atomvåben, sult, sygdomme og andre onder har givet næring til en dybtliggende frygt — folk føler at deres sikkerhed, ja selve deres liv, er truet.

Hvorfor er det noget særligt nu?

28. Hvorfor viser de nævnte forhold og begivenheder at det er nu vi lever ved „afslutningen på tingenes ordning“?

²⁸ Nogle peger imidlertid på at meget af dette også er indtruffet i tidligere århundreder. Hvorfor skulle det så være noget særligt nu? For det første fordi alle de begivenheder der udgør tegnet, er blevet iagttaget af en og samme generation — den generation der levede i 1914 og hvoraf der stadig er millioner af mennesker tilbage. Jesus sagde: „Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“ (Lukas 21:32) For det andet fordi virkningerne af tegnet føles overalt i verden, „det ene sted efter det andet“. (Mattæus 24:3, 7, 9; 25:32) For det tredje fordi forholdene i denne periode er blevet stadig værre: „Alt dette er en begyndelse til veer.“ „Onde mennesker og bedragere vil gå frem til det værre.“ (Mattæus 24:8; 2 Timoteus 3:13) Og for det fjerde fordi alt dette er blevet ledsaget af den ændring i folks indstilling og handlemåde som Jesus forudsagde: „Kærligheden [vil] blive kold hos de fleste.“ — Mattæus 24:12.

29. Hvordan stemmer Bibelens beskrivelse af „de sidste dage“ med moralen i vor tid?

²⁹ Ja, et af de stærkere beviser for at vi nu lever i den forudsagte endens tid, er det moralske forfald der gør sig gældende blandt folk. Sammenlign det du ser i verden med disse profetiske ord: „I de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft.“ — 2 Timoteus 3:1-5.

1914 — vendepunktet i historien

30, 31. (a) Hvordan så man på verdensforholdene før 1914, og hvad troede man fremtiden ville bringe? (b) Hvad indeholder Bibelen, foruden profetien om tegnet, som viser at vi lever i „de sidste dage“?

³⁰ De der levede før 1914, kunne slet ikke forestille sig at der ville komme så verdensomfattende problemer og krige som dem der var forudsagt i Bibelen. Den tyske statsmand Konrad Adenauer sagde: „Tanker og billeder går gennem mit sind, . . . tanker fra tiden før 1914, da der herskede virkelig fred, ro og tryghed på vor jord — en tid da vi ikke kendte til frygt. . . . Tryghed og ro har været forsvundet siden 1914.“²⁵ De der levede før 1914 troede at fremtiden blot ville blive „bedre og bedre“, sagde den britiske statsmand Harold Macmillan.²⁶ Bogen 1913: America Between Two Worlds oplyser: „Udenrigsminister Bryan sagde [i 1913] at ’udsigterne til fred i verden aldrig har været så lovende som nu’.“²⁷

³¹ Ja, helt frem på tærskelen til den første verdenskrig forudsagde verdens ledere en tid med oplysning og samfundsmæssige fremskridt. Men Bibelen havde forudsagt det modsatte — at en krig uden sidestykke ville danne indledningen til „de sidste dage“, sådan som krigen i 1914 til 1918 gjorde. (2 Timoteus 3:1) Bibelen indeholdt også kronologiske beviser for at 1914 ville være det år da Guds rige skulle oprettes i himmelen, hvorefter der ville komme vanskeligheder uden sidestykke på jorden.²⁸ Men var nogen som levede dengang, klar over at 1914 ville blive et sådant vendepunkt i historien?

32. (a) Hvad sagde de der kendte Bibelens kronologi, om 1914 flere årtier i forvejen? (b) Hvad har andre sagt om 1914, som det fremgår af oversigten på side 228?

³² Årtier før 1914 fandtes der et samfund som pegede på betydningen af dette årstal. Newyorkerbladet The World for 30. august 1914 oplyser: „Den frygtelige krigs udbrud i Europa har opfyldt en usædvanlig profeti. Igennem et kvart århundrede har de ’internationale bibelstudenter’ [Jehovas Vidner] . . . gennem prædikanter og aviser forkyndt for verden at den vredens dag som Bibelen taler om, ville tage sin begyndelse i 1914. ’Hold øje med året 1914!’ har været hundreder af rejsende evangelisters råb.“²⁹

Et folk der opfylder en profeti

33. Hvordan opfylder Jehovas vidner også en profeti om „de sidste dage“?

³³ Bibelen har også forudsagt at folk af alle nationer „i de sidste dage“ i billedlig forstand vil „gå op til Jehovas bjerg“, hvor Jehova „vil lære [dem] sine veje“. Som følge af denne oplæring vil de ifølge profetien „smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive . . . og de skal ikke mere lære at føre krig“. (Esajas 2:2-4) Jehovas Vidners velkendte holdning til krig er en tydelig opfyldelse af denne profeti.

34. Hvoraf fremgår det at Jehovas vidner har ’smedet deres sværd til plovjern’?

³⁴ Martin Niemöller, en protestantisk leder i Tyskland før og efter den anden verdenskrig, omtalte Jehovas Vidner som „de alvorlige Bibelforskere, som i Hundredvis, ja i Tusindvis er vandrede ind i Koncentrationslejrene og i Døden, fordi de nægtede at gøre Krigstjeneste og vægrede sig ved at skyde paa Mennesker“. Som en modsætning til dette sagde han at „kristne Kirker Aarhundreder igennem stadig paany har indladt sig paa at velsigne Krigen, Tropperne og Vaabnene, og at de paa ganske ukristelig Maade har bedet for Modstanderens Tilintetgørelse.“³⁰ Hvem lever så op til det Jesus sagde skulle kendetegne sande kristne? Han sagde: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:35) Som Første Johannesbrev 3:10-12 gør klart, slår Guds tjenere ikke hinanden ihjel. Det er Satans børn der gør det.

35. (a) Hvad er det der forener Jehovas vidner? (b) Er deres troskab mod Guds rige bibelsk berettiget?

³⁵ Det der forener Jehovas vidner og gør dem til et verdensomfattende broderskab, er deres troskab mod Guds rige og mod Bibelens principper. De godtager fuldt ud hvad Bibelen siger — at Guds rige er en virkelig regering, en regering med love og myndighed, og at dette rige snart skal herske over hele jorden. Det har allerede millioner af undersåtter på jorden, et stadig voksende antal mennesker som bliver formet til at udgøre grundvolden i den kommende civilisation. Om dette rige blev profeten Daniel inspireret til at skrive: „Himmelens Gud [vil] oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. . . . Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger [de nuværende], men selv bestå evindelig.“ (Daniel 2:44) Jesus bragte Riget i forgrunden da han sagde: „I skal derfor bede således: ’Vor Fader i himlene, . . . Lad dit rige komme.’“ — Mattæus 6:9, 10.

36. (a) Hvad ønsker Gud gjort kendt? (b) Hvem gør det kendt?

³⁶ De mange begivenheder der er indtruffet siden 1914 som en opfyldelse af Bibelens profetier, viser at Guds himmelske rige meget snart vil ’knuse og gøre ende på alle andre riger’. Og Gud ønsker at dette skal gøres kendt. Som en vigtig del af tegnet sagde Jesus: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) Millioner af Jehovas vidner, et verdensomfattende broderskab, opfylder nu denne profeti.

37. Hvorfor er det en god nyhed at den nuværende ordning skal gå til grunde i Harmagedon?

³⁷ Når Riget er blevet forkyndt i den udstrækning Gud ønsker, vil verden, som Jesus sagde, opleve „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“. Denne trængsel vil kulminere i Harmagedonslaget, og den vil gøre ende på Satans onde indflydelse. Den vil rense hele jorden for onde nationer og mennesker og bane vej for et paradis hvori „retfærdighed skal bo“. — Mattæus 24:21; 2 Peter 3:13; Åbenbaringen 16:14-16; 12:7-12; 2 Korinther 4:4.

38. (a) Hvad har Bibelens opfyldte profetier godtgjort? (b) Hvad giver dette os grund til at tro med hensyn til de profetier der endnu ikke er blevet opfyldt?

³⁸ Med de mange profetier der allerede er gået i opfyldelse har Bibelen tydeligt godtgjort at den er „inspireret af Gud“. (2 Timoteus 3:16) Tag derfor imod den, ’ikke som menneskers ord, men, sådan som den i sandhed er, som Guds ord’. (1 Thessaloniker 2:13) Eftersom dens Forfatter, Jehova Gud, „fra begyndelsen fortæller om enden“, kan du have fuld tillid til at de profetier der endnu ikke er blevet opfyldt, også vil blive det. (Esajas 46:10) Og de fremtidsudsigter der ridses op, er virkelig enestående. Du vil blive betaget når du læser herom i det næste kapitel.

[Tekstcitat på side 216]

Opfyldte profetier skaber tillid

[Tekstcitat på side 222]

Jerusalems ødelæggelse var forudsagt af Jesus

[Tekstcitat på side 226]

Alle de begivenheder tegnet består af, kan iagttages af en og samme generation

[Tekstcitat på side 227]

„Før 1914 . . . herskede [der] virkelig fred, ro og tryghed på vor jord“

[Tekstcitat på side 229]

„De skal ikke mere lære at føre krig“

[Tekstcitat på side 231]

Bibelen har godtgjort sin pålidelighed som en bog der er inspireret af Skaberen

[Ramme på side 228]

1914 — ET VENDEPUNKT I HISTORIEN

Selv efter den anden verdenskrig har mange omtalt 1914 som det store vendepunkt i den nyere tids historie:

„Det er i virkeligheden året 1914 snarere end Hiroshima-tragedien der markerer vendepunktet i vor tid.“ — René Albrecht-Carrié, The Scientific Monthly, juli 1951.

„Lige siden 1914 har enhver der er opmærksom på udviklingen i verden, været dybt foruroliget over det der synes at være en af skæbnen forudbestemt march mod stadig større katastrofer. Mange alvorligt tænkende mennesker har fået en følelse af at der ikke kan gøres noget for at hindre at man styrter ud i ødelæggelsen. De har indtryk af at menneskeslægten bliver drevet af sted af vrede guder — ligesom helten i en græsk tragedie — uden længere at være herre over sin skæbne.“ — Bertrand Russell, The New York Times Magazine, 27. september 1953.

„Den moderne tidsalder . . . begyndte i 1914, og ingen ved hvornår eller hvordan den vil ende. . . . Den kunne ende med masseødelæggelse.“ — The Seattle Times, 1. januar 1959.

„I 1914 kom verden, sådan som vi kendte og accepterede den, til en afslutning.“ — James Cameron, 1914, udgivet i 1959.

„Hele verden gik faktisk amok i den første verdenskrig, og vi ved stadig ikke hvorfor. . . . Utopia var i sigte. Der var fred og fremgang. Og så gik det hele amok. Vi har været skindøde lige siden.“ — Dr. Walker Percy, American Medical News, 21. november 1977.

„I 1914 mistede verden en sammenhæng som det aldrig siden er lykkedes den at genvinde . . . Det har været en tid med usædvanlig vold og uro, både på tværs af grænserne og inden for dem.“ — The Economist, London, 4. august 1979.

„Civilisationen blev i 1914 angrebet af en grufuld og måske dødelig sygdom.“ — Frank Peters, St. Louis Post-Dispatch, 27. januar 1980.

„Alt blev blot bedre og bedre. Det var i den verden jeg blev født. . . . En morgen i 1914 endte det hele pludseligt og uventet.“ — Den britiske statsmand Harold Macmillan, The New York Times, 23. november 1980.

[Illustration på side 217]

Bygningen af en dæmning ud til øbyen Tyrus opfyldte en profeti i Bibelen

[Illustration på side 218]

En profeti i Bibelen blev opfyldt ved tørlægningen af Eufratfloden

[Illustration på side 219]

Denne lercylinder (vist i lodret stilling) fortæller at det var Kyros’ politik at lade fanger vende tilbage til deres hjemland

[Illustration på side 220]

Guldmedaljon med et billede af Alexander den Store, hvis erobringer var forudsagt i Bibelen

[Illustrationer på side 221]

Mange af profetierne om Jesus drejede sig om forhold han ikke selv havde indflydelse på

[Illustration på side 223]

Dette relief i passagen gennem Titusbuen, af soldater med krigsbytte fra det ødelagte Jerusalem, er en tavs påmindelse

[Illustration på side 230]

Når den nuværende ordning ender, vil de der overlever, komme ind i en ny, retfærdig ordning