Voldtægt — en voksende trussel

TANKEN om voldtægt er i sig selv så frastødende og skræmmende at din første reaktion måske er at skubbe tanken fra dig. ’Nej, jeg vil ikke læse om det!’ tænker du måske endda. Hvis det er tilfældet, og hvis du er en kvinde, hører du måske netop til dem der har brug for at gøre sig nogle tanker om sagen. Det ser nemlig ud til at voldtægtsforbrydere udvælger sig en særlig type kvinder som ofre.

„En voldtægtsforbryder leder efter en kvinde der er særlig let at gøre til genstand for et overfald,“ siger James Selkin, der leder instituttet for voldsundersøgelser ved Denver General Hospital. Hvad det vil sige at en kvinde er „særlig let at gøre til genstand for et overfald“, forklarer en psykiatrisk professor ved navn Gene G. Abel: „De fleste voldtægtsforbrydere udsøger sig en forfærdet, lamslået og passiv kvinde der underkaster sig med et minimum af modstand.“

Ville du høre til denne kategori hvis du pludselig stod over for en voldtægtsforbryder? Hvordan ville du reagere?

Hvordan de fleste reagerer

Det er meget forståeligt at en kvinde bliver skrækslagen når hun trues med voldtægt. To professorer fra Boston College siger, efter at have interviewet 80 voldtægtsofre: „Skræk er næsten alle kvinders første og største reaktion på voldtægt.“ Faren ved det er at skrækken kan lamme dem.

En der selv havde været udsat for voldtægt, brugte en sammenligning: „Har du nogen sinde set en hare stå bomstille midt på vejen og stirre ind i lygterne mens bilen nærmer sig? Den er lammet, som om den ved at det er ude med den — det er sådan man reagerer.“

Sammen med denne angst optræder der ofte forvirring og usikkerhed. En 19-årig pige siger for eksempel: „Jeg gjorde ikke fysisk modstand på nogen måde, dels fordi jeg var bange, men mest fordi jeg i min naivitet mente at en pige skal gøre hvad hun får besked på. . . . Jeg var totalt forvirret og overrumplet fordi det hele skete så pludseligt.“

Hun gjorde hvad mange andre har gjort i samme situation — hun underkastede sig. Det er kun de færreste der er parate til at kæmpe imod — kæmpe af alle kræfter. Et overraskende tal blev afsløret af Elizabeth R. Dobell i bladet Seventeen: „Kun i ét af de 4057 tilfælde af voldtægt der blev anmeldt i New York i 1974 var der tale om modstand. . . . Den dybe skræk ved truslen om fysisk vold gør simpelt hen de fleste kvinder hjælpeløse.“

Ville en voldtægtsforbryder kunne true dig til at føje ham? Ville du gøre modstand? Hvordan? Ved du hvad du ville gøre?

Må lære at gøre modstand

Visse rådgivere foreslår at man ikke sætter sig til modværge, specielt hvis voldsforbryderen er bevæbnet. For ikke at lide yderligere overlast skal man helst lade manden få sin vilje, siger de. Men er det et godt råd?

„Jeg mener det er helt forkert,“ siger Frank Lena, som på amerikanske skoler afholder kurser i forsvar mod voldtægtsforsøg. „Jeg lærer pigerne at hvis de lader sig voldtage af manden fordi de er bange, kan det lige så vel være at han slår dem ihjel når han er færdig, for at de ikke skal kunne udpege ham bagefter.“ Andre eksperter siger ligeledes at kvinder skal gøre modstand.

Så er spørgsmålet selvfølgelig hvordan. Og det er ikke så let endda. „Vi er bange,“ siger en kvinde, „fordi vi ikke har nogen selvtillid. . . . Vi håber bare at det ikke sker. Og når det alligevel sker, ved vi ikke hvad vi skal gøre.“

Men mange steder er forholdene sådan at en kvinde må lære hvad hun skal gøre. Måske skal hun endda lære at reagere over for en voldsforbryder på en måde der er helt modsat hvad hun ellers ville have gjort.

Er risikoen så stor?

„Men er risikoen for voldtægt egentlig ret stor i dag?“ spørger du måske. „Sker det alligevel ikke ret sjældent?“

Det vil man måske mene hvis man ser på en statistik. I 1977 blev der for eksempel anmeldt 280 tilfælde af voldtægt i Danmark. Året efter var tallet ganske vist 484, men nogle synes måske alligevel at det kun er et begrænset antal kvinder det går ud over.

Ser vi på tallene fra USA finder vi at der i 1933 blev anmeldt 4930 tilfælde. I 1962 var tallet oppe på 16.310. Men i løbet af de følgende 16 år steg tallet på anmeldte tilfælde af voldtægt til over det firdobbelte, nemlig til 67.131 i 1978. Det er denne form for voldsforbrydelser der tegner sig for den hastigste vækst i USA.

Og så giver de anmeldte tilfælde af voldtægt endda kun et meget begrænset billede af hvor ofte voldtægt forekommer i dag.

Det ser nemlig ud til at langt de fleste tilfælde ikke bliver anmeldt. Mange føler sig forlegne over at fortælle det til politiet. De er måske bange for at møde skepsis eller mistro når de kommer med deres anmeldelse, eller de ønsker ingen indblanding i deres privatliv. Nogle er bange for hvad deres familie vil sige eller gøre. Andre mener ganske enkelt ikke at det er umagen værd; nogle steder er det kun to procent af alle voldtægtsforbrydere der bliver domfældt og fængslet.

Mange undersøgelser viser at voldtægt forekommer uhyggeligt ofte. Det virkelige tal bliver som regel anslået til at være mellem tre og fem gange højere end antallet af anmeldte voldtægtstilfælde. Bladet Time siger: „Visse forskere hævder at der hvert år er hele 500.000 der bliver overfaldet af voldtægtsforbrydere.“ Bogen How to Protect Yourself from Crime (Hvordan man beskytter sig mod forbrydelser) siger: „Nogle anslår at helt op til 90 procent af alle voldtægtstilfælde ikke anmeldes.“

Hvis det er rigtigt, er der hver dag alene i USA over 1000 kvinder der overfaldes af en voldtægtsforbryder! Og det indbefatter ikke de 60.000 årlige tilfælde af seksuelle overgreb mod børn.

Ja, voldtægt er efterhånden en trussel man må tage i betragtning i næsten alle dele af verden. Hvorfor er det blevet sådan? Hvad er det der gør en mand til voldtægtsforbryder?

Hvad ligger der bag?

VOLDTÆGT forekommer oftere og oftere. I nogle lande er selv skolerne et farligt terræn for kvinder. En bog med titlen Against Rape (Mod voldtægt) oplyser: „På college-områderne [i USA] forekommer der så mange tilfælde af voldtægt at visse større skoler har måttet tage særlige modforholdsregler. Et universitet i det midtvestlige USA har arrangeret eskorte for pigerne. Men i nogle tilfælde er piger blevet voldtaget af de mænd der har meldt sig som frivillige vagter.“

Voldtægt er ikke noget nyt. Bibelen fortæller om tilfælde af voldtægt der fandt sted for flere tusind år siden, for eksempel overgrebene mod Jakobs datter og Davids datter. Men hvorfor er disse frastødende handlinger blevet så udbredte i dag? — 1 Mos. 34:1, 2; 2 Sam. 13:1-14.

Udtryk for en mentalitet

Mænds syn på kvinder er en stærkt medvirkende faktor. Det er som om mange mænd i dag mener at kvindernes vigtigste funktion i tilværelsen er at stå til rådighed for mændenes seksualdrift. Pornografiens store udbredelse har medvirket til denne indstilling. Og når nogle kan finde på at kalde en kvinde for „en steg“, forstår man hvor primitiv indstillingen kan være. Den mentalitet der får nogle til at bruge den slags udtryk om kvinder, er også til stede hos dem der kan finde på at voldtage en kvinde.

Desværre tilegnes disse holdninger ofte i barndommen, gennem opdragelsen eller miljøet. Drengene får den opfattelse at vold og aggressivitet beviser hvor viril og mandig man er. Pigerne lærer til gengæld at det drejer sig om at spille op til mændene, udfordre dem, og få fat i dem. I Chicago hævder en rådgiver fra et institut for forsvar mod voldtægt: „Voldtægt er den logiske følge af den måde mænd og kvinder har lært at behandle hinanden på.“

Seksuelle forstyrrelser i en drengs opvækst kan føre til at han som voksen bliver voldtægtsforbryder. I nogle tilfælde har kvindelige slægtninge brugt drenge som en slags seksuelt legetøj, og på den måde været med til at indgive drengene aggressive følelser mod kvinder. I USA viste en undersøgelse der omfattede 200 seksualforbrydere at 44 procent af dem som barn havde sovet i samme seng som deres moder, og at moderen havde vist seksuelt betonet opførsel over for dem.

Det nye livsmønster spiller ind

Kvindernes tiltagende ligestilling og konkurrence med mændene regnes af nogle for at være endnu en grund til at der forekommer flere og flere voldtægtstilfælde i vesten. En advokat fra Californien, Camille E. LeGrand, siger at voldtægt er en måde hvorpå mænd, bevidst eller ubevidst, ’holder kvinderne nede’ og viser at de stadig er de stærkeste.

Moderne kvinders større bevægelsesfrihed gør dem i sig selv mere udsatte for overfald. Psykologen Carolyn J. Hursch giver denne forklaring: „Voldtægt forekommer oftere, fordi flere og flere kvinder færdes udendørs. For 50 år siden så man sjældent en kvinde gå ud om aftenen uden at være i følgeskab med en mand. I dag er det jo ganske almindeligt at kvinder færdes helt alene.“

Desuden bringer mange kvinder sig selv i en situation hvor de er udsatte. Hvis en pige for eksempel bor alene og inviterer en mandlig bekendt hjem, hvad enten det er for at ’få en drink’ eller ’bare for at snakke’, har hun faktisk selv gjort scenen klar.

„Kontaktvoldtægt“

Udtrykket forekommer dig måske mærkeligt, men det er ikke desto mindre ganske passende. Det dækker de tilfælde af voldtægt der finder sted mellem to der i forvejen er sammen og kender hinanden, som ved et stævnemøde eller et andet møde mellem to. En autoritet anslår at 35 procent af alle voldtægtstilfælde finder sted i en stævnemødesituation; andre siger at det gælder langt størstedelen.

Sociologen Pauline Bart fra University of Illinois har behandlet 1070 tilfælde af voldtægt, og hun fortæller at de 59 procent af overgrebene blev begået af mænd som ofrene kendte. Torontobladet Star peger på problemet: „I mange tilfælde hvor en kvinde udsættes for seksuelle overfald, er gerningsmanden en hun kender, en hun kunne lide og som hun stolede på før overfaldet fandt sted. I omkring halvdelen af tilfældene havde hun ikke noget imod hans indledende tilnærmelser.“

Hvorfor bliver det da til voldtægt?

Til grund for det hele ligger den omstændighed at hun har været i selskab med en mand der ikke respekterer de moralnormer vi finder i Bibelen. Det at „gå sammen“ er blevet til en slags leg, et spil man nødvendigvis må spille, og sjældent drejer det sig om to der alvorligt overvejer at gifte sig med hinanden. I denne situation vil en del mænd „misforstå“ kvindens hensigter. „Hvis pigen nyder en drink sammen med dem, mener de der er givet grønt lys for at de også kan gå i seng sammen,“ siger psykiateren Gene G. Abel. Hvis en mand bliver inviteret op i en piges lejlighed, eller hvis hun går med op hos ham, vil manden i mange tilfælde mene at hun er villig til et samleje, selv om hun siger nej og prøver at slippe væk når det kommer så vidt.

Vold og sex

Der er ikke fuld enighed om hvad det er der får en mand til at voldtage. Almindeligvis antager man jo at han gør det for at få afløb for kønsdriften; men nogle mener at der er flere faktorer inde i billedet. Et forskerhold fra Boston College skriver i en rapport: „Voldtægt er en pseudo-seksuel handling, en seksuel adfærdsform der har mere at gøre med status, aggressivitet, beherskelse og dominans, end med sanselig nydelse eller seksuel tilfredsstillelse.“

Ofte er linjerne skarpt optrukne i denne debat. I en avis udtrykte en spalteskribent ganske kort hvad mange nu mener: „Voldtægt er ikke en seksualforbrydelse — det er en voldsforbrydelse.“ Der er da heller ingen tvivl om at mange voldtægtstilfælde udspringer af en voldstrang og et ønske om at gøre kvinder fortræd, beherske dem, ’holde dem nede’. Men vækkelsen af mandens kønslige begær — hvad enten kvinden har været medvirkende til dette eller ej — er nu engang en stærkt medvirkende grund til at disse overfald finder sted.

For at få større klarhed over dette spørgsmål udsendte Donna Vali, en sociolog og kriminolog fra Los Angeles, nogle spørgeskemaer til 645 psykiatere. Et af spørgsmålene lød sådan: „Hvis en kvinde vil undgå at blive offer for en sexforbrydelse, er det da klogt af hende at tænke på hvordan hendes påklædning og opførsel kan blive opfattet af mænd?“ Og et andet spørgsmål: „Er bikinier, stramme bluser, korte kjoler, dybe udringninger og den BH-løse mode blandt de fænomener der kan vække en mulig sexforbryders opmærksomhed?“

I alt 88 procent af psykiaterne svarede ja på det første spørgsmål, og 62 procent ja på det andet. Donna Vali gav denne kommentar: „Fjendtlige følelser over for kvinder angives ofte som motiv [for voldtægt]. Disse fjendtlige følelser skyldes tit at manden er blevet ophidset ved at se en udfordrende påklædning, og så er blevet afvist når han prøvede at benytte sig af det der i hans øjne var en opfordring.“

Der er selvfølgelig andre faktorer end påklædningen der spiller ind; man ved jo at både små børn og kvinder oppe i firserne er blandt dem der bliver ofre for voldtægt. Men uanset hvilke faktorer der ligger bag, er der ingen undskyldning for at en mand tvinger en kvinde til et samleje hun ikke ønsker.

Når forbrydere går fri for straf

Endnu en grund til at antallet af voldtægtsforbrydelser stiger, er at langtfra alle skyldige bliver domfældt og straffet. Af de 280 anmeldte tilfælde af voldtægt i Danmark i 1977, blev 197 tilfælde opklaret, mens 98 af tilfældene endte med „domfældelse til højere straf end bøde“. Andre steder er forholdet langt mere grelt. I Seattle i USA blev der sidste år anmeldt 308 tilfælde af voldtægt, mens kun to procent af tilfældene endte med at en forbryder blev domfældt og fængslet. Alle de øvrige slap. Det er som Bibelen siger: „Fordi den onde gerning ikke i hast rammes af dommen, får menneskenes hjerte mod til at gøre det onde.“ — Præd. 8:11.

De voldtægtsforbrydere der bliver domfældt og indsat, bliver i mange tilfælde løsladt efter ret kort tid. Og nogle begår en ny forbrydelse så snart de løslades.

Et tidens tegn

Voldtægt og andre forbrydelser forekommer hyppigere og hyppigere. Verden er efterhånden så voldsbetonet og sexgal at det næsten er for farligt at leve i den. Det er interessant at Bibelen netop siger at „de sidste dage“ for denne tingenes ordning ville være ’kritiske tider der var vanskelige at klare’, for menneskene ville være „vilde, uden kærlighed til godhed“. Den voksende trussel om voldtægt er altså blot endnu et udtryk for at vi lever på en meget betydningsfuld tid, en periode der er forudsagt i Bibelens profetier. — 2 Tim. 3:1-5.

I en bog angående forebyggelse af voldtægt hedder det: „Nogle der har læst vore råd, siger at det grænser til vanvid. . . . Men vanvid er en betingelse for overlevelse. Når man tænker på hvilket samfund man lever i, er vanvid noget man må forvente. Det er ikke noget man bør skamme sig over eller prøve at bortforklare, det er noget man bør tage op, og angribe.“

Hvad kan man gøre? Hvordan kan man beskytte sig mod voldtægt?

Hvordan kan man beskytte sig?

ALENE tanken om at blive udsat for voldtægt kan være ubehagelig nok, men at blive udsat for det i virkeligheden er selvfølgelig langt, langt værre. Og da vi, som nævnt i foregående artikel, lever i „de sidste dage“ for denne tingenes ordning, kan det forventes at flere og flere vil blive udsat for sådanne overfald.

Det betyder at enhver kvinde har brug for at vide hvordan hun kan beskytte sig. Allerførst er det vigtigt at vide hvilke omstændigheder der ofte fører til voldtægt.

Beskyttelse mod „kontaktvoldtægt“

Som allerede nævnt forekommer mange tilfælde af voldtægt i en situation hvor en pige selv er gået ind på at være alene sammen med en mand, for eksempel ved et stævnemøde. Den typiske udvikling er at de to kysser hinanden og måske går over til mere intime kærtegn. Manden bliver seksuelt ophidset og vil have mere, men pigen vil ikke gå videre. Manden presser på, og pigen føler sig så truet og rådvild at hun giver efter. En 17-årig pige fortæller:

„Jeg var dydig, adstadig, ydmyg, underdanig — og jomfru. . . . Sidste gang vi var ude sammen skubbede han mig om på bagsædet af sin bil og holdt mig fast. Jeg gav simpelt hen op.“

Hvorfor lader så mange piger sig så let voldtage? Den første fejl de begår er at komme sammen med en mand der ikke følger Bibelens moralnormer. Den næste fejl er at de lader situationen udvikle sig i en bestemt retning, og de følger med. De føler måske at de vil virke for bange eller dumme hvis de alt for bestemt afviser mandens indledende tilnærmelser. I en bog om beskyttelse mod voldtægt hedder det imidlertid: „Man må sige det ligeud, gøre sit standpunkt klart, med fare for at virke tåbelig. Man mister måske en bejler, men i dette tilfælde vil det ikke være noget særligt tab.“

Bogens forfattere siger videre: „Er man én gang gået med på spøgen, er man fanget i fælden. Det drejer sig om slet ikke at begynde på legen, at holde sig fri af det hele.“ Ja, piger må fuldt ud gøre sig klart hvilken virkning det har når de indlader sig på seksuelle indledningsmanøvrer som kys og kærtegn. Frederic Straska, der i mange år har undersøgt spørgsmålet om voldtægt, fortæller om en pige der blev offer for voldtægt efter at have kysset:

„Den næste fejl [Gayle] begik var at tro at ’et kys da ikke har nogen særlig betydning’. Kys kan i sig selv være en meget stærkt virkende seksuel aktivitet. Overlæben er et af legemets følsomste områder. Både en mand og en kvinde kan blive lige så seksuelt ophidset ved lidenskabelige kys som ved direkte berøring af legemets seksuelle områder. . . .

Set med Mikes øjne var Gayle kun ude på at ophidse ham. Det var måske slet ikke hendes mening. Sandsynligvis ikke. Men det var sådan han opfattede det. Og sådan ville de fleste mænd have opfattet det i samme situation. Ved at Gayle gik så langt som hun gjorde, uden at sige stop på overbevisende måde, førte hun Mike frem til et punkt hvor der for ham ikke var nogen vej tilbage.“

Forældre kan gøre meget for at beskytte deres piger. De bør have et godt kendskab til de unge mænd deres piger færdes sammen med. Respekterer de Guds moralkrav? Følger de dem selv? Hvis det er tilfældet bliver der sikkert ingen problemer. Men hvis en ung mand har været i stand til at skjule sine egentlige hensigter, må pigen modigt vise sit standpunkt og lade ham vide at hun bestemt ikke har i sinde at føje ham.

Piger kan trods alt gøre meget for at sætte sig til modværge. En pige var i byen sammen med en mand der pludselig afslørede nogle mindre reelle hensigter; hun gjorde hvad også andre har fundet effektivt. Hun vendte hovedet bort fra ham, stak en finger i halsen, vendte sig mod ham igen og kastede op på ham. Det kølnede øjeblikkelig hans lidenskaber; han fik medlidenhed med hende, blev bekymret for hendes helbred og kørte hende hjem.

Andre bekendte

Voldtægtsforsøg kan desværre også komme fra andre af ens bekendte, det være sine egne slægtninge, naboer, veninders slægtninge eller andre. For at beskytte sig er det vigtigt at man er vågen. Man skal selvfølgelig ikke være mistænksom over for enhver slægtning eller ven der giver en et knus eller på anden måde viser hengivenhed eller opmærksomhed. Men husk alligevel at enhver der begår voldtægt, også er en eller andens slægtning eller bekendt.

En 15-årig pige der var på besøg hos nogle slægtninge blev voldtaget af sin fætter på et tidspunkt hvor de andre ikke var i nærheden. En 17-årig pige blev voldtaget af sin svigerindes broder fordi hun fulgte med ham ind i hans lejlighed. Det sker hver dag — piger voldtages af mennesker de kender, ofte af nogle de har stolet på. Mange piger bliver desværre så forbløffede, chokerede og rådvilde at de er et let bytte, og andre, selv deres forældre, spørger dem om de mon ikke gik frivilligt med til det.

I en sådan situation bør en pige gøre stærk modstand. Nogle har undgået voldtægt ved at gøre forskellige frastødende eller vulgære ting som fik dem til at virke yderst ukvindelige og ikke spor tiltrækkende. Man kan også have held til at sige noget der får en voldtægtsforbryder på bedre tanker.

En 14-årig babysitter blev kørt hjem af faderen til det lille barn hun havde passet. Et sted drejede han fra og kørte hen til et ensomt beliggende sted, hvorpå han begyndte at tage på hende og klæde hende af. Da holdt hun op med at gøre modstand, men sagde direkte til ham: „Ved De hvad, hr. Jensen, om ni eller ti år er det måske Deres egen lille pige der kommer ud for dette her.“ Det gjorde indtryk på ham. Han sagde undskyld og begyndte at græde.

Forholdsregler

„Det drejer sig om at tage sine forholdsregler,“ siger en overordnet politibetjent. „Jeg vil holde på at 95 procent af alle tilfælde af voldtægt kunne have været undgået.“ Man må tænke over de mulige følger af ens handlinger.

For eksempel anbringer kvinder sig i en meget farlig situation hvis de rejser på tommelfingeren. Resultatet af nogle spørgeskemaer som to forskere har udsendt, viser at størstedelen af de kvinder der er blevet voldtaget af mænd de ikke har kendt, var ude at rejse på tommelfingeren på det pågældende tidspunkt. Det er heller ikke klogt at tage en „blaffer“ med når man selv er bilist.

Det er ligeledes uklogt at invitere en fremmed mand indenfor i sit hjem. Hvis der går en mand og arbejder med et eller andet uden for ens hus, vil man måske gerne være venlig og invitere ham indenfor til en forfriskning. Men pas på! Måske er det klogere at tage noget med ud til vedkommende. Vær også på vagt hvis en fremmed ringer på og spørger om han må komme ind og foretage en vigtig telefonopringning. Måske er det bedst hvis du tilbyder at foretage opringningen for ham mens han venter. Det gælder især hvis man bor et sted hvor der er særlig megen kriminalitet, at man aldrig skal lade fremmede komme indenfor når man er alene hjemme.

Sørg i øvrigt for at døre og vinduer i huset kan lukkes forsvarligt. Den der bor helt alene er mere udsat, og burde måske i nogle tilfælde tænke på at slå sig sammen med en anden.

Er der store piger i huset som kommer hjem fra skole før forældrene kommer hjem fra arbejde? Da må forældrene passe på at pigen ikke kommer til at være alene med mænd som ikke er hendes søskende, eller kommer til at opholde sig et sted hvor hun er den eneste pige. Tal med din datter om hvordan hun kan undgå voldtægt, og hvordan hun i givet fald kan gøre modstand.

Det er ikke alle der tænker på at trække gardinerne for når de klæder sig af eller på. Men det er klogt at gøre det. Gå heller ikke rundt i sparsom påklædning sådan at andre kan iagttage det. Det var der en kvinde der gjorde, og en nabo betragtede det som en invitation. En aften kom han hen og ringede på. Hun lukkede ham ind, og han voldtog hende.

Undgå at færdes alene ude om aftenen, hvis det overhovedet er muligt. Det gælder uanset din alder, for ganske vist er de fleste ofre mellem 16 og 24 år, men husk at selv små børn, og kvinder der er højt oppe i årene, kan komme ud for overfald af denne art. Og da en meget udfordrende påklædning også er en faktor, er det klogt at klæde sig beskedent og anstændigt.

Mary Keefe, en kvindelig politibetjent fra New York, giver os et fingerpeg om hvordan man kan beskytte sig mod voldtægt, idet hun beskriver hvor og hvornår de fleste af disse forbrydelser finder sted: „Han vælger almindeligvis et meget sent tidspunkt (der er flest tilfælde mellem klokken 20 og klokken 4), eller et øde og ensomt sted — en sti eller passage, en tom grund, en kældergang.

Men hvis du nu alligevel en dag står over for en voldtægtsforbryder, på trods af alle forholdsregler — hvad skal du så gøre?

Gør modstand

Kort og godt: Gør modstand! Lad dig ikke skræmme. Politibetjent Mary Keefe siger: „Når den mulige voldtægtsforbryder henvender sig til en intetanende kvinde, prøver han hende for at se om hun let lader sig skræmme, så han ikke skal have for stort besvær med at få hende til at føje ham.“

Gør ham derfor klart at du under ingen omstændigheder vil føje ham. Lad ham lige fra begyndelsen vide at det ikke bliver let for ham hvis han „begynder på noget“. Det er det råd eksperterne giver. Psykologen James Selkin opfordrer:

„Det er vigtigt at pigen gør modstand lige fra begyndelsen af overfaldet, når angriberen begynder at afsløre sine hensigter. På dette punkt har han endnu ikke begået nogen alvorlig forbrydelse, og han vil snarere være tilbøjelig til at se sig om efter et mere samarbejdsvilligt offer end slås med en der allerede har spoleret hans udsigt til at få et nemt og behageligt sexeventyr.“

Professor Gene G. Abel siger:

For at forhindre voldtægt skal en kvinde på hård og utvetydig måde, og med faste og bestemte ord, erklære at hun under ingen omstændigheder vil gå med til et samleje og at det bliver værst for manden selv hvis ikke han forsvinder øjeblikkelig. Forbryderen skal opfatte hende som en vanskelig og aggressiv modstander, ikke en vaklende og passiv person der er i tvivl om hvordan hun skal reagere over for hans trusler om voldtægt.“

Det virker faktisk — dette at gøre modstand lige fra begyndelsen. I New York kom en kvinde ud for følgende:

„Jeg havde været på indkøb og kom hjem omkring klokken 21 da jeg gik ind i opgangen hvor jeg bor. Som sædvanlig så jeg efter om der var nogen i elevatoren før jeg gik ind. Det var der ikke. Men da jeg nåede op til tredje sal, blev elevatordøren pludselig flået op. En mand var løbet hele vejen op ad trapperne for at nå mig på tredje sal, og jeg havde ikke set ham. Han kom ind og gik hen imod mig, og sagde at der ikke ville ske mig noget hvis jeg ville stå i forhold til ham.

Men før han kunne gå videre, sagde jeg uden vrede til ham: ’Du må da ikke være rigtig klog når du beder mig om sådan noget. Ved du ikke at jeg er kristen, og at jeg ikke har lov til den slags ting? Sådan noget gør jeg ikke. Og for resten er jeg på vej hjem til min familie; de venter på mig.’

Så svarede han: ’Ja-ja-ja, du må ikke blive gal, og lad være med at skrige. Jeg skal nok gå.’ Så gik han ud på fjerde sal og løb ned ad trapperne for at slippe væk fra mig.“

Nogle vil måske spørge: ’Hvad nu hvis manden er bevæbnet med en kniv eller en pistol? Er det så ikke farligt at gøre modstand?’ Den udsatte kvinde skal selvfølgelig selv afgøre hvad hun vil. I bogen Against Our Will siger Susan Brownmiller, en autoritet på dette felt:

„På trods af de udbredte myter angående vold fra mænds side og den sikkerhed man påstår der ligger i at underkaste sig, er det aldrig blevet påvist at et voldtægtsoffer der gør modstand for at slippe for overfaldet, derved ’provokerer’ angriberen til at myrde.“

Tværtimod har kvinder gang på gang undgået voldtægt og endda reddet livet ved at gøre modstand. Den såkaldte „Bostonkvæler“, Albert DeSalvo, voldtog og myrdede kvinder han kunne skræmme. En servitrice der gjorde modstand ved at bide ham i fingeren helt ind til knoglen og skrige højt og længe, blev hverken voldtaget eller dræbt. Han flygtede fra hende i vrede og forvirring.

Hvilke våben?

Hvor vidt har en kvinde lov til at gå for at gøre modstand? Må hun gerne tilføje voldsmanden skade? Ja, det må hun, som også den nævnte servitrice gjorde. Hvis overfaldet fortsætter har hun lov at bruge et hvilket som helst middel hun har til rådighed, for at modsætte sig et samleje. En kvinde kan tale med sin mand eller fader eller en anden mand hun kan stole på, for at få råd om hvordan hun kan forsvare sig. Nogle kvinder har haft held til at sætte en voldsmand ud af spillet med et velrettet slag. Men selv om hun ikke er så stærk at hun kan slås, har hun alligevel et stærkt våben hun kan bruge.

Det er stemmen. Skrig har vist sig at være et virkningsfuldt middel til at afskrække voldtægtsforbrydere. Det er værd at bemærke at en pige i det gamle Israel havde pligt til at skrige hvis hun blev angrebet. — 5 Mos. 22:23-27.

Hvor stærkt et skrig kan virke, gik op for dem der for nylig overværede indtalingen af et radiospil, hvor manuskriptet forlangte at en kvinde skulle skrige. Den pågældende dame havde aldrig skreget før. Da hun endelig gik i gang med at skrige af alle kræfter, sagde de andre medvirkende forfærdet: „Det må De altså aldrig gøre mere!“ Det havde rystet dem. Prøv engang at skrige af alle de kræfter du har. Husk at du heri har et stærkt våben, og brug det om nødvendigt.

Hjælpen er nær

Ja, det er sørgeligt at de fleste kvinder i dag, og i nogle tilfælde også mænd, må regne med risikoen for seksuelle overfald. Volden spreder sig i verden som en pest. Hvis man lukker øjnene for den, øger man kun muligheden for at blive offer for den. Det er klogere at se problemet i øjnene og tage sine forholdsregler. Gør alt hvad du kan for at stritte imod, hvis du bliver overfaldet.

Lykkeligvis nærmer den tid sig hvor sådanne problemer ikke længere vil eksistere. Gud vil snart opfylde det løfte han har givet med disse ord: „En liden stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans sted, så er han der ikke. Men de sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred.“ — Sl. 37:10, 11.