Hvor udbredt er AIDS i Afrika?

Af Vågn op!-​korrespondent i Afrika

DU HØRTE sandsynligvis de dystre forudsigelser: Millioner af mennesker på det afrikanske kontinent ville få AIDS. Menneskers immunforsvar ville bryde sammen, så kroppens naturlige forsvarsmekanismer ikke kunne modstå frygtelige sygdomsangreb. Ligesom da Europa blev ramt af byldepest i det 14. århundrede, ville følgen blive død og ødelæggelse i uhørt omfang.

Derefter mistede emnet mediernes interesse. Offentligheden havde fået nok af dommedagsprofetierne. Ville det virkelig blive så slemt? Ja, hvor udbredt er AIDS i Afrika?

„Ingen ved hvordan de fremtidige tal vil se ud,“ siger AIDS-forsker dr. Andre Spier. Men han er ikke optimistisk. „De vil blive meget store, hvilket vil være ødelæggende for hele samfundet.“ På en international AIDS-konference i Stockholm i 1988 forudsagde dr. Lars Kallings at der „i løbet af blot et par år ville ske . . . et foruroligende antal dødsfald“.

Nu er der gået mere end „et par år“ siden denne forudsigelse blev fremsat. Og mange af de dystre skøn har holdt stik. Det som før blot var tal, er nu blevet til virkelighed i form af døde. Men det værste forestår endnu.

De døde og de døende

Mange egne af Afrika syd for Sahara hærges af død og tilintetgørelse. Ifølge en nylig rapport i det videnskabelige tidsskrift Nature „er AIDS i nogle byområder den største dødsårsag blandt voksne og en af de største blandt spædbørn“. I én afrikansk by har præsterne nok at gøre med at begrave de mange AIDS-ofre.

I oktober 1991 blev statsoverhovederne for Commonwealth-landene som holdt møde i Harare i Zimbabwe præsenteret for et ildevarslende memorandum om AIDS i Afrika. Det blev oplyst at mellem 50 og 80 procent af alle hospitalssenge i visse afrikanske lande optages af AIDS-patienter. AIDS-specialist dr. Stan Houston udtaler om Uganda, som er et af de hårdest ramte lande, at AIDS allerede har kostet flere menneskeliv dér end 15 års borgerkrig.

Lige så foruroligende er de resultater som læger og videnskabsfolk i Abidjan i Elfenbenskysten er nået til. Over en periode på adskillige måneder blev alle lig på de to største begravelsespladser i byen undersøgt. Tidsskriftet Science, hvori resultaterne heraf blev offentliggjort, oplyser at AIDS har vist sig at være „den største dødsårsag“ blandt mænd i Abidjan. Tidsskriftet tilføjer at tallene sikkert „er lavt anslåede i forhold til hvor mange der rent faktisk dør på grund af infektion med HIV [Human Immundefekt Virus]“.

Selv WHO som nøje følger sygdommens spredning, erkender at vi kun har set toppen af isbjerget. Ifølge tidsskriftet New Scientist mener WHO „at mange lande i Øst- og Centralafrika kun har rapporteret en tiendedel af alle AIDS-tilfælde . . . Indberetningerne er ufuldstændige og unøjagtige fordi sygdomskontrollen er mangelfuld.“

Tikkende bombe

Det forfærdelige er at man kan være smittet med HIV i lang tid før symptomerne på AIDS i udbrud viser sig. I op til ti år kan en smittet person gå med HIV-virus i kroppen uden at vide det. Han virker måske sund og rask. Hvis ikke patienten har været igennem en HIV-test véd han ikke at han bærer på en dødbringende sygdom — ikke før symptomerne begynder at vise sig! Den tilsyneladende sunde men smittede del af befolkningen spreder uafvidende sygdommen til andre.

HIV-test viser hvor voldsomt denne dødbringende plage har grebet om sig i Afrika. Tidsskriftet African Affairs oplyser for eksempel at „der i det tætbefolkede område langs Victoriasøen . . . er rapporteret mange [HIV-]tilfælde . . . i gennemsnit er 10 til 18 procent af den voksne befolkning i de lavere risikogrupper smittet, og det samme gælder 67 procent af dem der har mange seksualpartnere.“ Tilsvarende anslår tidsskriftet Nature at „infektionen har bredt sig uafbrudt siden 1984 blandt den almene voksenbefolkning og nu har ramt 20-30% i de hårdest angrebne byområder“. Tænk at næsten en tredjedel af et lands voksne befolkning er dømt til at dø inden for de næste ti år!

Epidemiens fulde omfang og de frygtelige følger er nu ved at gå op for regeringer og politiske ledere, som førhen dyssede sagen ned. En tidligere afrikansk præsident gav grønt lys for en kampagne imod AIDS efter at hans egen søn var død af sygdommen. En anden regeringsleder har for nylig advaret om at der er 500.000 HIV-smittede i hans land. De fleste af de smittede ved ikke at de er dødsmærkede og spreder derfor sygdommen ved deres promiskuøse levevis.

„Fortæl dem hvad der er sket her“

Efterhånden som flere og flere smittes med HIV, vil antallet af alvorligt syge og døende stige eksplosivt. Deres bortgang vil medføre stor sorg og fortvivlelse. Det kan den 59-årige Khamlua, som bor ved den AIDS-hærgede grænse mellem Uganda og Tanzania, tale med om. Siden 1987 har han fulgt 11 af sine børn og børnebørn til graven — alle på grund af AIDS. „Bring min klage ud i hele verden,“ hulker han. „Fortæl dem hvad der er sket her.“

Som følge af den måde AIDS-sygdommen spredes på, truer det der er overgået Khamlua i Afrika med at ske i mange andre dele af verden. Men hvordan kan det være at netop Afrika er blevet så hårdt ramt af denne tragedie?

[Tekstcitat på side 3]

I nogle ulande vil „AIDS i 1993 være den største dødsårsag“.— The World Today, England

Hvorfor er Afrika særlig hårdt ramt?

JACOB på 42 år er en syg mand. Han har AIDS, og han har også smittet sin hustru. „Min kone ved at hun har fået det fra mig,“ siger Jacob.

Hvordan har Jacob pådraget sig det dødbringende virus? Han forklarer: „Jeg boede alene i Harare og kørte lastbil fra Zambia gennem Zimbabwe til Botswana og Swaziland. Min kone boede med vores børn i Manicaland [i Zimbabwe]. Og vi chauffører foretog os nogle ting som vi skulle have været mere forsigtige med.“

Promiskuitetens forbandelse

I dag er promiskuitet den største enkeltårsag til spredning af AIDS i Afrika. Ifølge AIDS-forsker Dawn Mokhobo er „de seksuelle normer stort set brudt sammen“. Bladet African Affairs siger at „man i Afrika syd for Sahara er meget interesseret i at få børn men har minimal interesse for ægteskabet. Sex uden for ægteskab bliver ikke fordømt særlig hårdt, heller ikke hvis det fører til graviditet.“ Ifølge Nature spredes smitten typisk gennem prostituerede. Der siges: „Kvindelige prostituerede smitter monogame kvinder gennem kontakt med disses promiskuøse ægtemænd.“

Men ikke mange er villige til at ændre adfærd. Panos Document om AIDS i Afrika indeholder følgende beretning fra en læge i Zaire: „Efter at jeg havde taget blodprøver i et landområde sammen med nogle lægekolleger fra Zaire, gik disse ud med nogle af de lokale piger. De gik i seng med dem, og kun én brugte kondom.“ Da han spurgte om de ikke kendte risikoen, „grinede de og sagde at man da ikke kan holde op med at leve blot fordi man risikerer at pådrage sig en sygdom“. Ja, mange betragter det at dyrke løse seksuelle forbindelser som at „leve“ — som sjov og underholdning.

Som i mange andre dele af verden er det især unge der lever i promiskuitet. En nylig undersøgelse foretaget blandt 377 unge i Sydafrika har vist at mere end 75 procent af dem har haft et seksuelt forhold. En missionær i den sydlige del af Centralafrika siger at det er „få piger i 15-årsalderen som endnu ikke er blevet gravide“. Han tilføjer: „Når man ser en ung, ugift pige, tænker man ved sig selv at til næste år ved denne tid vil hun være gravid.“ Men også andre faktorer i Afrika har bidraget til spredningen af AIDS.

Splittede familier

„Så længe mange mænd i tyverne og trediverne er tvunget til at arbejde langt borte fra deres hustruer og familier — uanset om det er på byernes fabrikker, i miner, på plantager eller på landevejen — vil AIDS fortsat spredes med uformindsket fart,“ siger tidsskriftet Africa South. Afrikanske immigranter lever et hårdt liv. De er adskilt fra deres koner og familier og kæmper for at finde bolig og arbejde i byerne. Ifølge tidsskriftet African Affairs føler immigranten sig „frustreret og utilstrækkelig“ på grund af det hårde pres der hviler på ham, idet han både skal forsørge sig selv og familien derhjemme. Tidsskriftet tilføjer at dette ofte bevirker at han „fuldstændig svigter sit ansvar“.

Man har især peget på lastvognsruterne som smitteveje for AIDS. Som en lastbilchauffør siger: „Jeg må sørge for at jeg, uanset hvor jeg tager hen, har en veninde til at tage sig af mig.“ Et typisk arnested for AIDS er et boligområde i et østafrikansk slumkvarter med 600 prostituerede. Mange af kunderne er lastvognschauffører som kommer i deres „kaffepause“. Over 80 procent af de prostituerede er HIV-positive. Bagefter fortsætter de smittede lastvognschauffører indtil de igen har kaffepause, og vender til sidst hjem — alt imens de spreder den dødelige smitte de er bærere af.

Desuden kan der peges på borgerkrigene og de politiske stridigheder, som skaber en milliontallig flygtningestrøm. „I områder med politisk krise og borgerkrig,“ bemærker AIDS-ekspert Alan Whiteside, „nedbrydes de almindelige sociale normer . . . Flygtninge der flytter fra sted til sted kan udgøre en smittekilde idet de sandsynligvis har adskillige seksualpartnere.“

Medicinsk tragedie

Det kapitalhungrende Afrika har ikke ressourcer til at bekæmpe sine sundhedsproblemer. „I mange afrikanske lande er det årlige sundhedsbudget pr. indbygger mindre end prisen for én HIV-test,“ forklares der i brochuren Understanding & Preventing AIDS. Keith Edelston, forfatter til bogen AIDS — Countdown to Doomsday forklarer at der „ofte ikke engang er sæbe til at rense udstyr, eller almindeligt husholdningsmiddel til at gøre rent hvor noget er spildt“.

At man i nogle afrikanske lande bruger den samme sprøjte til mange patienter har fået Edelston til at advare: „Pas på med indsprøjtninger . . . i Afrika . . . Kræv at få en ny sprøjte og nål, taget fra en steril indpakning mens du ser på.“

Risikoen for at blive smittet ved et uheld har fået lægestaben til at svinde ind. To læger som var tilknyttet et sydafrikansk hospital og som kom til at stikke sig selv under behandling af AIDS-patienter, blev begge smittet og døde. Som følge heraf tog seks udenlandske læger deres afsked fra hospitalet.

Under disse omstændigheder kan det ikke undre at mange har taget en af de hyppigste smitteveje for AIDS — blodtransfusion — op til fornyet overvejelse. „En af de måder hvorpå AIDS oftest bliver spredt, er gennem inficeret blod,“ siger South African Medical Journal, og tilføjer at der „praktisk talt ikke finder screening sted i Centralafrika, hvor mindst 60% af donorblodet er inficeret“.

Afrika, som i forvejen har nok at slås med, bliver altså påført yderligere lidelser. Noget af det mest tragiske ved AIDS-svøben er følgerne for kvinder og børn.

Uskyldige ofre

Lucy er et af AIDS-sygdommens uskyldige ofre. Hun blev smittet af sin promiskuøse mand. Nu hvor hun som 23-årig er enke, er hendes følelser delte. „Jeg forsøger stadig at finde ud af om jeg skal elske hans minde eller hade ham fordi han har smittet mig,“ siger hun. Lucys modstridende følelser vidner om hvilken intens smerte og lidelse AIDS påfører uskyldige ofre.

„Skønt lige så mange mænd som kvinder i ulandene rammes af HIV,“ siger tidsskriftet The World Today, „er konsekvenserne forholdsmæssigt større for kvinderne.“ Dette gælder især i Afrika, hvor kvinder — der står meget svagere på grund af analfabetisme, fattigdom og mændenes fravær — må lide i stilhed.

Men det mest tragiske ved AIDS er dog dens følger for børn. UNICEF (FN’s børnefond) anslår at 2,9 millioner kvinder i Afrika vil dø af AIDS i dette årti, og at op mod 5,5 millioner børn vil blive forældreløse. Fra et land hvor mindst 40.000 børn er blevet forældreløse på grund af AIDS, har en talsmand udtalt at „der er hele landsbyer . . . hvor der kun er børn tilbage“.

Et typisk syn er de smittede mødre med deres smittede børn. South African Medical Journal forklarer at „et spørgsmål som ofte stilles af en mor til et HIV-positivt barn er: ’Hvem vil dø først?’“

Intet under at mange kvinder er bange for at få AIDS. Den zambiske læge M. Phiri siger: „Kvinderne kommer her og spørger om de kan beskytte sig imod denne sygdom . . . De frygter for at deres partner, deres mand, ikke er lige så trofast som de selv. Det gør dem bekymrede.“

Hvad kan en gift person gøre hvis han eller hun opdager at ægtefællen har været utro? Hvis man vælger at tilgive og slå en streg over miseren, bør den skyldige part gå med til at blive testet for HIV-virus. (Jævnfør Mattæus 19:9; Første Korintherbrev 7:1-5.) Indtil resultaterne kendes vil ægtefællerne måske vælge at afholde sig fra kønsligt samkvem eller i det mindste beskytte sig.

I betragtning af AIDS-sygdommens lange inkubationstid bør unge mennesker tænke sig om inden de gifter sig med en der har en umoralsk fortid, selv hvis han eller hun i øjeblikket lever efter de kristne normer. Med tanke på denne risikogruppe anbefaler en tanzaniansk AIDS-ekspert, dr. S. M. Tibangayuka, at unge lader sig teste for HIV før de bliver gift.

Så længe AIDS-sygdommen hærger i Afrika og i resten af verden vil det gå ud over uskyldige personer, herunder ægtefæller og børn.

[Illustration på side 7]

Der er flere årsager til at AIDS har krævet så mange dødsofre i Afrika

[Kildeangivelse]

WHO/E. Hooper

AIDS i Afrika — en advarsel til verden!

„HVIS man over en seksårig periode i gennemsnit har en elsker om året, og det samme gælder for alle ens elskere, har man faktisk været i seksuel kontakt med 45.000 mennesker.“ Dette simple regnestykke udført af dr. K. E. Sapire og gengivet i det sydafrikanske tidsskrift Continuing Medical Education, viser at folk der lever i promiskuitet er i stor fare for at pådrage sig AIDS.

Men hvorfor fokusere på Afrika?

Fordi det der foregår dér er en advarsel til resten af verden. Det er ikke kun i Afrika at folk lever i promiskuitet. Det er et globalt fænomen. „I sidste instans,“ siger AIDS-ekspert dr. Dennis Sifris, „tilhører enhver seksuelt aktiv person med mere end én partner, risikogruppen.“ Med vore dages moral ’er ikke engang ægteskabet en garanti for heteroseksualitet, eller troskab,’ siger U.S.News & World Report, ’og [ægteskabet] er derfor ikke noget fuldkomment værn imod AIDS.’

Af gode grunde advarer tidsskriftet African Affairs derfor: „Epidemien kan dukke op andre steder.“ Alt tyder på at det er det der er ved at ske.

I tidsskriftet Newsweek står der for eksempel at der i Brasilien er „et svimlende antal heteroseksuelle som har fået AIDS fra deres smittede elskere“. Landets sundhedsministerium anslår at der allerede er en halv million HIV-positive. „Hvis der ikke bliver gjort noget,“ siger dr. Carlos Alberto Morais de Sá, der er leder af AIDS-forskningen ved Gaffrée e Guinle-universitetshospitalet i Rio de Janeiro, „vil det udvikle sig til en katastrofe for den offentlige sundhed.“

Også i De Forenede Stater lurer AIDS-truslen. „Relativt få heteroseksuelle er syge,“ oplyser tidsskriftet Time, „men sidste år [1990] steg tallet 40% hurtigere end i nogen anden kategori.“ Ugen efter at det kom frem at den berømte sportsstjerne Magic Johnson havde fået AIDS ved heteroseksuel kontakt, brød telefonlinjerne til sundhedstjenesterne sammen på grund af overbelastning fordi panikslagne mennesker krævede at få mere at vide om sygdommen. Pr. 29. februar 1992 var der i Danmark registreret 958 tilfælde af AIDS i udbrud. Det blev anslået at 5000-8000 var bærere af virus, men der er tale om et skønsmæssigt tal, for ingen kender det helt nøjagtigt.

Også fra Asien kommer der foruroligende meldinger om en forestående katastrofe. I denne verdensdel er antallet af HIV-positive steget fra nær nul i 1988 til mere end en million i dag! „Det vil få de afrikanske tal til at tage sig beskedne ud i sammenligning,“ forudser dr. Jim McDermott, som rapporterer fra en studietur i Asien. Han tilføjer: „Jeg er overbevist om at Asien er en ulmende vulkan hvad angår en verdensomspændende AIDS-epidemi.“

At give et bestemt kontinent eller en bestemt national gruppe skylden for AIDS-sygdommens opståen tjener intet formål. Som dr. June Osborn, der er dekan for det lægevidenskabelige fakultet ved University of Michigan i USA, erklærer: „Det betyder ikke noget hvem du er, men hvad du gør.“

Vil AIDS fortsætte sin hærgen andre steder? Er der en løsning, eller vil AIDS til sidst affolke store områder af det afrikanske kontinent og andre dele af verden?

[Kildeangivelse på side 8]

Foto: WHO, H. Anenden; baggrundsfoto: NASA

AIDS — hvad vil det ende med?

„JEG er helt og fuldt overbevist om at vi vil have en vaccine inden for ti år.“ — Jorg Eichberg, leder af vaccineforskningen ved Wyeth-Ayerst Research Center, Philadelphia.

Forestil dig at man kunne finde en behandling, eller måske en forebyggende vaccine, imod AIDS. Det var uden tvivl det der mest af alt optog de 9000 AIDS-specialister som var samlet i Firenze i Italien sidste år under temaet „Videnskabens kamp mod AIDS“.

Faktisk bor 9 ud af 10 nye smittede i den tredje verden, og man arbejder ihærdigt på at finde et middel mod sygdommen. Men ifølge tidsskriftet New Scientist virkede det som om mange på konferencen i Firenze havde „mistet følelsen af hastværk“. En avis skriver at tragedien måske er så overvældende at mange „simpelt hen har givet op over for problemet“.

Kendsgerningen er at forskerne møder flere spørgsmål end svar. New Scientist forklarer at „efter 10 års forskning i epidemien er de problemer virologer og immunologer står over for, større end nogen sinde“. Den britiske kliniker Ian Weller advarer: „Antiviralterapiens stjernekrig venter ikke lige om hjørnet.“

Men selv hvis man kunne finde en vaccine imod AIDS, er det et spørgsmål hvor stor udbredelse den ville få. Dr. Dennis Sifris, som selv har praktiseret i Afrika, forklarer: „Vi har en meget effektiv vaccine imod TB [tuberkulose], så i teorien skulle TB være udryddet, og det samme gælder mæslinger og hepatitis B. Men disse tre sygdomme . . . kræver mange menneskeliv i dagens Afrika. Selv om der kunne udvikles en vaccine ville det være svært at få den udbredt.“

Da der ikke er megen udsigt til at udrydde sygdommen ad lægelig vej, må den eneste løsning i Afrika være at overtale folk til at ændre deres seksualvaner. Spørgsmålet er blot: Hvordan gør man det?

Den almindelige løsningsmodel

Den almindeligste måde at bekæmpe AIDS på i Afrika er at uddele store partier gratis kondomer. Chauffører får dem udleveret ved grænseposterne. Aviser sender dem med ud i konvolutter. Klinikker og sundhedspersonale forsyner den brede befolkning.

Selv om dette initiativ i nogen grad kan begrænse spredning af AIDS, er det ikke en universalløsning — især ikke i Afrika. Stefan van der Borght fra Médecins Sans Frontières i Angola forklarer at hvis man udleverer tre millioner kondomer ser det ud af noget. Men det betyder at de halvanden million mænd i provinsen kun kan have samleje to gange før forsyningerne er sluppet op.

Ud over de rent forsyningsmæssige vanskeligheder, hvilken virkning har en ukritisk uddeling af kondomer da på promiskuiteten — den egentlige årsag til AIDS i Afrika? Alt tyder på at sådanne skridt snarere øger end dæmper den seksuelle aktivitet. Det er selv myndighederne blevet klar over. I ét afrikansk land har de statslige medier fået besked på at trække reklamer for kondomer tilbage, eftersom disse ansporer til promiskuitet. Forfatteren Keith Edelston går et skridt videre i sin bog Aids — Countdown to Doomsday: „I betragtning af de risici . . . der er forbundet med at bruge kondom, er det åbenbart for enhver at streng monogami er den eneste sikre forholdsregel.“

Men er det realistisk at tro at folk vil vende tilbage til en monogam moral?

Når AIDS fjernes

„Hvis folk i morgen holdt op med at gå i seng med hvem som helst,“ siger professor Reuben Sher, der er ekspert i AIDS i Afrika, „ville virus uddø med de mennesker der havde sygdommen.“ En lederartikel i avisen The Star, som udgives i Johannesburg i Sydafrika, oplyser at det er „meget sjældent at mennesker der ikke dyrker sex i flæng eller deler nåle med andre eller får blodtransfusioner, pådrager sig [HIV-]virus“.

De over 450.000 Jehovas vidner i Afrika undgår dette. De er overbeviste om at Bibelens moral er værd at efterleve. De ræsonnerer som så, at eftersom Skaberen, Jehova Gud, har skabt menneskene, må hans love for menneskers adfærd være gavnlige at følge. Princippet i Hebræerbrevet 13:4 er et godt eksempel herpå: „Sørg for at ægteskabet holdes i ære blandt alle og at ægtesengen er ubesmittet.“ De der efterlever sådanne principper føler ikke at de går glip af noget. De sparer derimod sig selv for mange fysiske og følelsesmæssige mén. — Jævnfør Apostelgerninger 15:29; Andet Korintherbrev 7:1; Efeserbrevet 5:3-5.

Interessant nok har nyhedsmedierne ofte rost afrikanske Jehovas vidners høje moral: „Jehovas vidner har i hele Afrika vist at de er sømmelige og ordentlige borgere der lever efter høje moralbegreber,“ oplyser Londonavisen Daily Telegraph. Den tilføjer: „De løse forbindelser og den polygami som ellers kendetegner det afrikanske samfund er noget utænkeligt blandt Vidnerne.“ Tilsvarende skriver forfatteren til bogen Contemporary Transformations of Religion, Bryan Wilson, at „Jehovas vidner skiller sig ud i det afrikanske samfund“ og at „følgerne af [deres] moralbegreber er tydelige blandt dem“.

Det vil ikke sige at Jehovas vidner er totalt sikrede mod AIDS. Nogle er blevet smittet af ægtefæller som ikke har fulgt de kristne principper, og andre har pådraget sig sygdommen før de blev Jehovas vidner. Nogle få er også vendt tilbage til den dårlige moral i verden og har i visse tilfælde fået AIDS som en frugt af deres handlinger. (Galaterne 6:7) Men de som med overlæg lever umoralsk mister også det privilegium at tilhøre den kristne menighed. (1 Korinther 5:13; 6:9, 10) Men hovedparten af de mere end fire millioner Jehovas vidner verden over nyder de fysiske, følelsesmæssige og åndelige fordele det giver at følge Skaberens moralnormer.

Glædeligvis fortæller Bibelen at alle sygdomme, herunder AIDS, i nær fremtid vil blive fjernet én gang for alle. (Åbenbaringen 21:1-4) Jehova Gud har givet løfte om en ny verden hvorfra alle de umoralske årsager til sygdomme som AIDS vil blive fuldstændig elimineret. Ingen vil uskyldigt blive ofre for dem, for alle vil have en regelret og sund levevis, med sand lykke til følge. — Esajas 11:9; 2 Peter 3:13.

[Tekstcitat på side 9]

„Det er ikke nødvendigt at ofre milliarder på forskning og udvikling . . . Det er nødvendigt at vende tilbage til en god moral.“ — Dr. Mark Hendricks, sydafrikansk immunolog

[Illustration på side 9]

En vigtig forholdsregel mod AIDS er streng monogami

[Illustration på side 10]

Gud har givet løfte om en ny verden hvor sygdomme som AIDS vil være fuldstændig fjernet