Hvor sunde er vi?

EN MILLIARD dollars om dagen! Så meget bruger folk i De Forenede Stater på at pleje deres helbred. Indbyggerne i Vesttyskland bruger over en femtedel af landets kolossale bruttonationalprodukt, mere end 340 milliarder D-mark årligt, på sundhed og trivsel. I de fleste andre industrilande er forholdet det samme.

Der er ingen tvivl om at gennemsnitsborgeren i disse lande er blevet mere sundhedsbevidst. Den ene gang efter den anden toppes bestsellerlisterne af bøger og videofilm om diætkost og motionsprogrammer. Helsekost, vitaminer, gymnastikdragter og motionsudstyr er blevet en god forretning. Og de typiske succesmennesker fremstilles ikke længere som cigartyggende finansfyrster, men som slanke, renskurede og veltrimmede motionister.

I betragtning af hvor meget folk går op i sundhed og motion, kunne man spørge om vi så er blevet sundere end tidligere generationer. Har de enorme summer der gives ud på medicin og helsekost resulteret i fysisk velvære for os alle? Ja, hvor sunde er vi egentlig?

Hvor sunde er vi?

I modsætning til hvad mange måske tror, viser rapporter fra både rige og fattige lande i hele verden at nutidens mennesker langtfra strutter af sundhed. I en rapport fra Worldwatch Institute om sundhedstilstanden jorden over hedder det: „Skønt der er stor forskel på deres sundhedsmæssige behov, har de rige og de fattige én ting tilfælles: de dør for tidligt. De rige dør af hjertesygdomme og kræft, de fattige dør af diarré, lungebetændelse og mæslinger.“

På trods af de store fremskridt inden for den lægevidenskabelige forskning er hjertesygdomme og kræft stadig en svøbe i de velstående lande. The New England Journal of Medicine skriver: „Vi kan ikke se at de senere års generelle fremgang giver anledning til optimisme. Der er ingen grund til at tro at kræft er ved at blive mindre udbredt.“ Hvad motionsbølgen angår opsummeres situationen udmærket af dr. Michael McGinnis fra De Forenede Staters Sundheds- og Socialministerium: „De allerfleste ved godt hvor vigtigt det er at få motion. Men de gør ikke noget ved det. Amerikanerne er ikke i så fin form som de går og tror.“

Rapporten fra Worldwatch Institute oplyser desuden at „en fjerdedel af verdens befolkning mangler rent drikkevand og hygiejniske kloakforhold. Som følge deraf er diarrésygdomme udbredte i hele den tredje verden og er den største årsag til spædbørnsdødeligheden.“ Diarré, lungebetændelse, mæslinger, difteritis, tuberkulose og andre sygdomme dræber årligt 15 millioner børn under fem år og hæmmer den normale udvikling hos andre millioner af børn. Det paradoksale er at mange eksperter mener at disse sygdomme let kunne forebygges.

Skønt børnene i industrilandene kan skånes for disse tragedier, er der alarmerende tegn på at deres helbred ikke bliver bedre, men dårligere. Londonavisen The Guardian fortæller for eksempel under overskriften „Børn sundere for 35 år siden“ at Englands lægevidenskabelige forskerråd ved en undersøgelse har fundet „en betragtelig stigning i antallet af hospitalsindlæggelser af børn op til 4 år, en tredobling af astmatilfældene og en seksdobling af eksemtilfældene i den nye generation“. Der var også en skarp stigning i antal tilfælde af juvenil diabetes, fedme, stress og følelsesmæssige lidelser.

Landsomfattende undersøgelser i De Forenede Stater har også vist at skolebørns helbredstilstand lader meget tilbage at ønske. „De unges dårlige kondition er i dag den bedst bevarede hemmelighed i Amerika,“ siger George Allen, der er formand for Præsidentens Råd for Legemskultur og Sport. De seneste tal fra rådet viser at 40 procent af drengene og 70 procent af pigerne mellem 6 og 17 år ikke kan klare mere end en enkelt armhævning. Andre undersøgelser har vist at teenagere misbruger narkotika og alkohol, er for tykke, har for højt blodtryk, for meget kolesterol i blodet og alvorlige følelsesmæssige problemer.

Fremtidsudsigterne

Helbredstilstanden i barndommen er til en vis grad bestemmende for helbredstilstanden resten af livet. Det er derfor ikke overraskende at George Allen bemærker: „Det der bekymrer mig er at hvis børnene ikke lærer noget om en sund livsform nu, vil de heller ikke lære det som voksne.“ Det samme gælder i udviklingslandene — blot får mange børn dér simpelt hen ikke mulighed for at udvikle sig til sunde, voksne mennesker.

Disse problemer er foruroligende, men ikke uløselige. Hvor vi end bor i verden kan vi hver især gøre noget for at forbedre vort eget og vor families helbred. Resultatet afhænger dog for en stor del af selve det syn vi anlægger på vort helbred — og på os selv. Man kunne derfor spørge: Hvad er sundhed? Hvad kan man gøre for at bevare et godt helbred? Disse spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.

Hvad er sundhed?

KAN man regne med at en mand er sund og rask, blot fordi han ikke føler sig syg? Nej. Hvor ofte har du ikke selv hørt at en der så ud til at være i topform pludselig er død? Rapporter viser at hos næsten en femtedel af dem der dør af hjertesygdomme har der ikke tidligere været mindste tegn på at der var noget galt. At man føler sig godt tilpas er altså ingen garanti for at man er sund og rask.

Lad os som et eksempel tage en 22-årig basketballspiller, efter alt at dømme en rask mand i sin bedste alder. En nat døde han pludselig. Undersøgelser viste at dødsårsagen var en overdosis narkotika. Han var fysisk set i topform, men han levede ikke sundt.

Det at have et godt helbred er altså ikke kun et spørgsmål om hvorvidt man er syg eller ej. Arv og miljø spiller selvfølgelig en rolle, men under normale omstændigheder er livsformen nok den faktor der øver størst indflydelse på helbredet. Hvad man spiser og drikker, hvor fysisk aktiv man er, hvor meget hvile man får, hvordan man reagerer på stress, og flere andre personlige vaner, vil enten styrke eller svække helbredet. Vort helbred er derfor i vid udstrækning hvad vi selv gør det til. Det bibelske princip: „Hvad et menneske end sår, dette skal han også høste,“ gælder også vort fysiske helbred. — Galaterne 6:7.

Sundhed og livsform

Det er velkendt at de ansatte i mange store japanske firmaer gør anstrengende gymnastik hver dag. Hjælper det? „Der er en betragtelig mængde statistiske vidnesbyrd om at japanske arbejdere er verdens sundeste,“ skriver nyhedsmagasinet Asiaweek. På den anden side påpeger samme artikel at „cirka hvert fjerde dødsfald [i Japan] forårsages af kræft, hvert femte forårsages af hjerteanfald eller slagtilfælde, og hvert tolvte af åndedrætslidelser. Én af 52 mænd begår selvmord (blandt kvinder er selvmordsraten én til 70)“.

Synes denne statistik inkonsekvent eller endda selvmodsigende? Nej, ikke hvis man betragter kendsgerningerne nærmere. Eftersom 40 procent af alle voksne i Japan ryger og der sælges 300 milliarder cigaretter om året, har landet verdens næststørste cigaretforbrug pr. indbygger, kun overgået af Grækenland. Dertil kommer at japanske mænd årligt drikker 8 milliarder flasker øl og 1,6 milliarder liter sake (risbrændevin). Dette svarer til at hver japansk mand drikker næsten en halv liter ren alkohol om ugen. Det ville faktisk være mærkeligt hvis så skadelige vaner ikke påvirkede deres helbred.

Det kan indvendes at japanerne som folk betragtet har den højeste gennemsnitslevealder i verden og at deres tobaks- og alkoholforbrug er lavere end visse andre folkeslags, men sådanne sammenligninger er i sidste ende meningsløse. Sagen er at mange dør alt for tidligt og af årsager der kunne forebygges. De ser måske ud til at være sundere end andre, men er de det?

Vort helbred er tydeligvis et spejlbillede af den måde vi lever på og de vaner vi har. Et godt helbred er betinget af en ligevægtig livsform der resulterer i fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og socialt velvære, og som sætter os i stand til at klare de daglige forpligtelser og finde glæde og tilfredsstillelse ved det. Hvad kan vi gøre for at opnå det?

[Tekstcitat på side 6]

Arv og miljø spiller en rolle, men livsformen er nok den faktor der øver størst indflydelse på vort helbred

[Illustration på side 5]

Et sundt udseende kan være blændværk

Sundhed — Hvad kan man selv gøre?

„AT DEN moderne lægevidenskab har haft nogle iøjnefaldende succeser, har i store dele af verden givet grobund for den holdning at sundhed er noget man får hos lægen, ikke noget samfundet og den enkelte selv skal arbejde på at opnå,“ skriver dr. Halfdan Mahler i World Health, Verdenssundhedsorganisationens officielle organ.

Læger og hospitaler bidrager selvfølgelig i væsentlig grad til vor sundhed. Deres rolle er imidlertid først og fremmest helbredende. Vi opsøger dem når der er noget i vejen, men vi tænker sjældent på dem når vi har det godt. Hvad kan vi selv gøre for at få et godt helbred?

En sund livsform

Eksperterne er stort set enige om at et godt helbred afhænger af tre hovedfaktorer: en afbalanceret kost, regelmæssig motion og en fornuftig livsførelse. Der er absolut ingen mangel på informationsmateriale om disse emner, og en stor del af det er nyttigt og gavnligt. I rammerne „Kost og sundhed“ og „Motion og sundhed“ gives der en række relevante og tidssvarende oplysninger om hvilken rolle kost og motion spiller for helbredet.

Skønt det ikke skorter på information viser kendsgerningerne desværre at det at opnå et godt helbred ikke prioriteres særlig højt af flertallet. For eksempel „ved enhver hvad det kræver at tabe sig,“ siger dr. Marion Nestle fra Kontoret for Sygdomsforebyggelse og Sundhedsfremme i Washington, „men der synes ikke at være de store ændringer i procenten af overvægtige.“ Ifølge dette kontor vejer cirka hver fjerde i De Forenede Stater mere end 20 procent for meget.

En undersøgelse foretaget af det amerikanske Center for Sygdomsstatistik viser ligeledes at „helbredsskadelige vaner generelt synes at have været i stigning mellem 1977 og 1983“. Hvilke „helbredsskadelige vaner“ er der tale om? Ikke problemer som den enkelte står magtesløs over for, såsom underernæring, epidemier eller forurening, men faktorer der helt og holdent er den enkeltes ansvar: rygning, frådseri, drikkeri og stofmisbrug.

Det er altså ikke nok at lægevidenskaben oplyser os om hvad vi skal gøre for at opnå et godt helbred. Det vi har brug for er stærkere motivation for at leve op til vort individuelle ansvar. Vi må ikke blot være motiverede for at gøre det der styrker helbredet, men også for at undgå det der svækker helbredet. Hvor kan vi finde nogle tilskyndelser der kan motivere os for at leve sundt?

I forordet til bogen None of These Diseases skriver en læge og forfatter, S. I. McMillen, noget der måske er nyt for mange: „Jeg er overbevist om at det vil overraske læseren at Bibelens vejledning kan beskytte ham mod visse infektionssygdomme, mange former for dødbringende kræft og en lang række psykosomatiske sygdomme der bliver mere og mere udbredte på trods af alt det den moderne lægevidenskab gør. . . . Man kan ikke købe fred i tabletform.“

Bibelen er ikke nogen lægebog, men som denne kommentar viser indeholder den ikke desto mindre principper og retningslinjer der kan hjælpe én til at opbygge gode vaner og et godt helbred. Lad os se på nogle af disse principper.

Følelser og livssyn

„Lægevidenskaben er klar over at de fleste af vore sygdomme forårsages af følelser som frygt, sorg, misundelse, vrede og had,“ siger førnævnte læge S. I. McMillen. „Nogle anslår at det drejer sig om 60 procent, andre at det er næsten 100 procent.“

Hvad kan man gøre for at afhjælpe dette? For cirka 3000 år siden påpegede en bibelskribent: „Et roligt hjerte er liv for legemet, men skinsyge er råddenskab i knoglerne.“ (Ordsprogene 14:30) Hvordan får man „et roligt hjerte“? Bibelens råd lyder: „Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer, sammen med al slethed.“ (Efeserne 4:31) For at opnå et godt fysisk helbred må vi med andre ord lære at beherske vore følelser.

Det er en del af nutidens psykiatere og psykologer ganske vist ikke enige med os i. De anbefaler i mange tilfælde at man giver sine følelser luft i stedet for at prøve at beherske dem. Det kan måske nok føles som en midlertidig lettelse at afreagere hvis man er ophidset, men hvad sker der med forholdet til andre, og hvordan vil de mon reagere? Man kan med lethed forestille sig den ufred og de lasede nerver, for slet ikke at tale om den mulige fysiske vold, der ville blive resultatet hvis alle gav deres følelser luft i stedet for at beherske dem. Det ville blot skabe en ond cirkel.

Det er naturligvis ikke let at beherske sine negative følelser, især ikke hvis man er tilbøjelig til at give efter for vrede. Derfor siger Bibelen videre: „Vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden.“ (Efeserne 4:32) Vi bør med andre ord erstatte de skadelige, negative følelser med positive følelser.

Hvordan påvirkes vi af positive følelser for andre? „At vise omsorg ligger i selve menneskets natur,“ skriver dr. James Lynch i bogen The Broken Heart. „Budet om at man skal elske sin næste som sig selv er ikke blot moralsk rigtigt — det er også psykologisk rigtigt.“ Om de gavnlige virkninger af sådanne positive forhold tilføjer psykiateren Robert Taylor: „Bevidstheden om at der er nogen man kan vende sig til når man har brug for det, kan afføde en meget betydningsfuld følelse af tryghed, optimisme og håb — og dette er en effektiv modgift mod stress.“ Mens den moderne lægevidenskab forsøger at finde kure mod de såkaldt psykosomatiske sygdomme, kan Bibelens enkle vejledning altså være med til at forebygge dem. Enhver der er villig til at følge Bibelens råd vil høste gavn af det, både fysisk og følelsesmæssigt.

Vaner og afhængighed

Den måde vi behandler vort legeme på har også indflydelse på vort følelsesmæssige og fysiske helbred. Hvis vi gør en rimelig indsats — spiser sundt, får den nødvendige motion og hvile, har en god hygiejne, og så videre — kan legemet passe sig selv. Men hvis vi vanemæssigt misbruger det vil det før eller senere bryde sammen, og vi vil lide under konsekvenserne.

Bibelens vejledning lyder: „Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd.“ (2 Korinther 7:1) Hvordan kan vi følge dette råd, og hvordan kan det hjælpe os? Tænk over den følgende rapport fra Worldwatch Institute i Washington: „Rygning er en epidemi der spredes med 2,1 procent om året, hurtigere end verdens befolkning vokser. . . . Stigningen i tobaksmisbruget stilnede lidt af i begyndelsen af firserne, hovedsagelig af økonomiske årsager, men fortsætter nu med samme hast. Over en milliard mennesker ryger nu, og de forbruger næsten 5 billioner cigaretter om året, hvilket svarer til over en halv pakke om dagen pr. person.“

Hvilke følger har denne „epidemi“ haft? Rammen på side 12 giver nogle tankevækkende oplysninger. Listen er på ingen måde udtømmende, men budskabet er klart nok: Afhængigheden af tobak er både kostbar og svær at bryde. Det er en uren vane der skader både misbrugerens eget og omgangskredsens helbred.

Men er der ikke mange som har lagt tobakken på hylden? Nej. Trods alle kampagner mod rygning har man ikke opnået de store resultater på verdensplan. Det er nemlig svært at holde op med at ryge. Nye undersøgelser viser at det kun lykkes for hver fjerde ryger at holde op. Advarslerne om at det er sundhedsskadeligt at ryge virker åbenbart ikke som en tilstrækkelig stærk tilskyndelse.

Men Bibelens råd, som nævnes ovenfor, har sammen med dens bud om at kristne skal elske deres næste som sig selv, hjulpet tusinder der nu er Jehovas vidner til at holde op med at ryge. Hverken i deres rigssale, hvor de holder møder flere timer om ugen, eller ved deres stævner, hvor de samles i tusindvis flere dage i træk, ser man nogen af dem med en cigaret. Deres villighed til at acceptere og følge Bibelens vejledning har givet dem den nødvendige beslutsomhed til at gennemføre det andre må opgive.

Andre skadelige vaner er drikkeri, stofmisbrug, umoralitet med de dødbringende sygdomme det kan medføre, og mange andre plagsomme lidelser og sociale problemer. Disse problemer er sundhedsmyndighedernes hovedpine, men du vil opdage at Bibelen giver råd der både er fornuftige og nyttige.a — Ordsprogene 20:1; Apostelgerninger 15:20, 29; 1 Korinther 6:13, 18.

Når al sygdom bliver fjernet

Hvor meget vi end gør for at bevare et godt helbred er det et uomstødeligt faktum at vi, som forholdene er nu, bliver syge og dør. Menneskets Skaber, Jehova Gud, fortæller os imidlertid ikke blot hvorfor vi bliver syge og dør, men også at der snart kommer en tid hvor ikke alene sygdom men også død vil blive fjernet. — Romerne 5:12.

En bibelprofeti i Esajas 33:24 lover: „Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ Og i Åbenbaringen 21:4 loves der: „[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere.“ Ja, Skaberen har lovet at indføre en ny verden her på jorden, hvor menneskene vil opnå fuldkommenhed, et strålende helbred og evigt liv! — Esajas 65:17-25.

[Fodnote]

[Ramme på side 8 og 9]

Kost og sundhed

„Hvis du . . . hverken drikker for meget eller ryger, kan dit kostvalg på langt sigt indvirke mere på dit helbred end noget som helst andet.“ — Dr. C. Everett Koop, tidligere medicinaldirektør i USA.

I de senere år har sundhedseksperter udtalt sig om de skadevirkninger visse sider af kosten i de industrialiserede lande kan have på helbredet. Ud over tobakken har de peget på alkohol, salt og sukker, men har også gjort opmærksom på at manges kost indeholder for meget fedt og kolesterol, og for få fibre.

„Det der giver anledning til størst bekymring,“ fortsætter dr. Koop, „er de alt for store fedtmængder vi indtager gennem kosten, og den risiko dette frembyder for kroniske sygdomme som hjertelidelser, visse former for kræft, diabetes, for højt blodtryk, slagtilfælde og fedme.“ Den engelske kirurg dr. Denis Burkitt og andre har ligeledes påpeget forbindelsen mellem for lavt fiberindhold i kosten og hjertesygdomme, tarmkræft, mave- og tarmlidelser, diabetes og andre sygdomme.

Man forstår endnu ikke i alle detaljer hvordan vort helbred påvirkes af kosten, og eksperterne er heller ikke helt enige. Vi gør dog klogt i at overveje nogle kendsgerninger.

Skær ned på fedtet

Et højt indhold af kolesterol, en voksagtig alkoholforbindelse, i blodet, er direkte forbundet med en høj risiko for hjertesygdomme. De der har dårligt hjerte eller har slægtninge med hjertesygdomme, eller som ønsker at mindske risikoen, bør holde blodets kolesterolindhold på et lavt niveau. Hvordan kan man gøre det?

Det første der sædvanligvis anbefales er at man holder sig til en kolesterolfattig kost. Kolesterol findes i alle animalske fødevarer, for eksempel kød, æg og mælkeprodukter, men ikke i vegetabilske fødevarer. Nye undersøgelser har imidlertid vist at en kolesterolrig kost alene kun har moderat indflydelse på blodets kolesterolindhold. Men hvis kosten også er rig på mættede fedtsyrer (for eksempel animalsk fedt og visse vegetabilske fedtstoffer, deriblandt palme- og kokosolie), stiger kolesterolindholdet i blodet betydeligt hos de fleste mennesker. Opfordringen fra ernæringseksperter lyder derfor: ’Skær ned på fedtet.’ Spis mindre kød (og vælg det der er magert), skær det synlige fedt væk, fjern skindet fra fjerkræ, og begræns forbruget af æggeblommer, sødmælk, ost og fødevarer der indeholder palme- eller kokosolie.

Mens de mættede fedtsyrer er tilbøjelige til at hæve blodets kolesterolindhold, har olier med et højt indhold af umættede fedtsyrer (for eksempel vegetabilske olier som oliven-, soja-, tidsel- og majsolie), skaldyr og fede fisk den modsatte virkning. Nogle af disse fedtstoffer kan endda bidrage til at hæve den relative mængde af såkaldt god kolesterol, HDL (tunge lipoproteiner), i blodet, eller sænke mængden af den ’onde’ form for kolesterol, LDL (lette lipoproteiner).

Spis flere fibre

Det er ikke nok at skære ned på fedtet. Meget raffinerede og forarbejdede fødevarer — der er fyldt med hvidt mel, sukker, kemiske tilsætningsstoffer og så videre — indeholder overhovedet ingen fibre. Hvis man lever af den slags vil man være udsat for at få de såkaldte civilisationssygdomme: forstoppelse, hæmorroider, brok, diverticulosis, tarmkræft, diabetes, hjertesygdomme og andre. „Mænd der indtager få kostfibre er tre gange så udsatte for at dø af enhver årsag som mænd der indtager mange kostfibre,“ skriver det engelske lægetidsskrift The Lancet.

Kostfibre har betydning på to måder. De opsuger vand når de bevæger sig gennem fordøjelsessystemet, og de passerer hurtigt gennem tarmkanalen. Ernæringseksperter mener at de derved tager mange skadelige stoffer med sig og fremskynder deres udskillelse fra legemet. Man har konstateret at visse opløselige fibre holder blodets niveau af sukker og LDL-kolesterol nede — hvilket især er gavnligt for diabetikere og hjertepatienter.

Hvordan kan du udnytte denne viden om fibre? Hvis du har mulighed for det, bør du spise flere grøntsager og fuldkornsprodukter, og mere frugt. Skift fra hvidt brød til fuldkornsbrød, og gå over til grove morgenmadsprodukter. Bønner er også meget fiberholdige. Og stivelse — som blandt andet kartofler og ris er rige på — modvirker muligvis kræft.

Helbredet påvirkes naturligvis også af mange andre sider af kosten, men hvis man skærer ned på fedtet og spiser flere fibre har man foretaget ændringer på de to områder hvor de fleste har behov for at gøre en særlig indsats.

[Ramme på side 10 og 11]

Motion og sundhed

En undersøgelse der omfattede cirka 17.000 mænd og strakte sig over 40 år viste at de der motionerede blot en time eller to om ugen (og forbrændte op til 500 kalorier) havde en 15-20 procent lavere dødelighed end dem der slet ikke dyrkede motion. De der motionerede meget (og forbrændte 2000 kalorier om ugen) havde en dødelighed der var en tredjedel lavere. Andre undersøgelser har givet samme resultat: Regelmæssig motion mindsker risikoen for at man får for højt blodtryk, hjertesygdomme og måske endda kræft. Regelmæssig motion er også en hjælp i kampen mod overvægt, lav selvagtelse, stress, bekymring og depression.

Grunden til at regelmæssig motion kan udvirke disse gode resultater er at det øger ens fysiske formåen og udholdenhed. Man kommer med andre ord i form gennem regelmæssig motion. At være i form kan dog ikke betragtes som en garanti for et godt helbred, men man vil ikke bukke så let under for sygdomme, og man kommer sig hurtigere når man bliver syg. Motion kan muligvis også bidrage til mentalt og følelsesmæssigt velvære, og sinke aldringens virkninger.

Hvordan og hvor meget?

De hyppigste spørgsmål om motion lyder: Hvordan og hvor meget? Svarene afhænger af hvad man vil opnå. En olympisk atlet må træne længe og energisk for at holde sig i form. For de fleste andre er målet at tabe sig, at komme i form, at få et bedre helbred, eller bare at opnå større fysisk velvære. For dem er det efter de fleste eksperters mening nok at motionere 20-30 minutter tre gange om ugen for at holde sig i form. Men hvilken motionsgren er den bedste?

Ens kondition har at gøre med ens fysiske formåen, alder og udholdenhed, så motionens formål bør være at øge hjerte- og åndedrætsfrekvensen mens man motionerer. Dette kaldes aerobisk træning. Løb, hurtig gang, aerobisk dans, sjipning, svømning og cykling er almindelige former for aerobisk træning, der hver har sine fordele og ulemper i form af tilgængelighed, omkostninger ved faciliteter og udstyr, risiko for skader, og så videre.

Andre former for motion styrker musklerne og former kroppen. Dette gælder træning med motionsredskaber og vægte. Denne motionsform øger ens fysiske styrke og udholdenhed, og kan også forbedre ens holdning og udseende — noget af det de fleste gerne vil opnå.

Hvad med de legemsøvelser som de fleste af os husker alt for godt fra skolens gymnastiktimer? Mange af disse var gavnlige for os, om vi så værdsatte dem eller ej. Strækøvelser gør kroppen mere smidig. Hop og knæbøjninger øger hjerterytmen. Armbøjninger, armhævninger og lignende øvelser styrker musklerne. Den store fordel ved disse øvelser er at man kan forblive smidig og aktiv i en høj alder.

Endelig er der de mere underholdende sportsgrene — tennis, badminton, håndbold, skøjteløb og lignende. De har den fordel at de er sjovere at dyrke end de mere monotone motionsformer, og derfor kan tilskynde en til at motionere regelmæssigt. Det afhænger af hvor trænet og energisk man er om disse sportsgrene giver lige så megen motion som andre, men i hvert fald forbedrer de konditionen, koordinationsevnen og smidigheden.

Da der er så mange forskellige motionsformer at vælge imellem, består hemmeligheden i at vælge den eller de former der tiltaler en mest. Det vil hjælpe en til at holde ud — undersøgelser viser nemlig at 60-70 procent af de voksne der begynder at motionere, giver op inden for blot en måneds tid. Husk at det er regelmæssigheden, ikke blot mængden, af motion der har betydning. Ved at dyrke forskellige former for motion på forskellige tidspunkter giver man kroppen afvekslende træning og kommer i form på en afbalanceret måde.

Du bør også tage din alder og din generelle helbredstilstand i betragtning når du vælger motionsform. De der har helbredsproblemer bør naturligvis tale med deres læge før de kaster sig ud i et motionsprogram. Og under alle omstændigheder bør man begynde stille og roligt, og øge tiden/hastigheden efterhånden som man gør fremskridt. Sæt dig ind i de motionsformer du vælger — der er masser af bøger og blade om emnet — så vil du høste både gavn og glæde af dine anstrengelser.

[Ramme på side 12]

Rygningens pris

◻ Tobak forårsager flere lidelser og dødsfald blandt voksne end noget andet giftstof i miljøet.

◻ Det årlige tab af menneskeliv nærmer sig nu 2,5 millioner, næsten 5 procent af alle dødsfald.

◻ De lægelige omkostninger plus det økonomiske tab ligger [i De Forenede Stater] på mellem 38 milliarder og 95 milliarder dollars, eller mellem 1,25 og 3,15 dollars pr. pakke cigaretter. Dette indbefatter ikke selve tobakkens pris — cirka 30 milliarder dollars om året.

◻ Passive rygere løber måske en tre gange så stor risiko for at dø af lungekræft som dem der ikke indånder røg.

◻ Rygende mødre hæmmer deres børns fysiske og mentale udvikling, og i mange lande udsættes mere end en femtedel af børnene for røg fra moderens side.