Snydt for en barndom

„Barndommen [er] børnenes mest grundlæggende menneskerettighed.“ — Fra bogen „Børn der paces frem“.

DU ER sikkert enig i at alle børn burde kunne have en nogenlunde sorgløs og uskyldig barndom. Ikke desto mindre er det en af livets barske realiteter at en sådan barndom er uopnåelig for mange piger og drenge. Tænk blot på de utallige barndomsdrømme der brister når børn bliver ofre for krig. Tænk også på alle de børn der får deres liv ødelagt fordi de bliver tvunget til slavearbejde eller udsat for mishandling.

For de fleste af os er det svært at sætte sig ind i hvordan børn har det med at skulle leve på gaden fordi de føler sig mere trygge dér end i hjemmet. Netop som disse børn er allermest sårbare og har brug for al den kærlighed og beskyttelse de kan få, er de nødt til at være så durkdrevne at de kan forsvare sig mod folk der prøver på at udnytte dem. I disse svære tider er det selve barndommen der trues af udslettelse.

„Jeg ville ønske jeg havde haft en barndom“

Carmen, der er 22, måtte kæmpe sig igennem sine barndomsår.a Hun og hendes søster var tvunget til at bo på gaden for at komme væk fra en far der mishandlede dem, og en mor der forsømte dem. Selv om det var farligt at leve på denne måde, lykkedes det begge piger at undgå nogle af de faldgruber som mange unge havner i når de løber hjemmefra.

Men Carmen sørger over den barndom hun er gået glip af. „Jeg gik så at sige direkte fra babystadiet til en alder af 22 uden at have nogen barndom,“ siger hun sukkende. „Nu er jeg gift og har selv et barn, men jeg føler et enormt behov for at gøre de ting små piger gør, som for eksempel at lege med dukker. Jeg vil gerne elskes og krammes af en mor og far. Jeg ville ønske jeg havde haft en barndom.“

Masser af børn gennemgår det samme som Carmen og hendes søster. De bor på gaden og bliver faktisk snydt for deres barndom. Mange af dem begår kriminalitet for at overleve. Nyhedsrapporter og statistikker viser at børn bliver kriminelle i en forbløffende tidlig alder. Der er endnu et problem der forværrer situationen: Mange piger bliver mødre mens de endnu er teenagere, ja, mens de i realiteten stadig er børn.

Et overset socialt problem

Ikke overraskende ender mange børn i familiepleje. En ledende artikel i avisen Weekend Australian oplyser: „Der er lige så stille opstået en krise inden for familieplejen. Et stigende antal børn fra problemfamilier og opløste hjem bliver overset.“ Avisen skriver videre: „Nogle plejebørn må klare sig flere måneder, ja år, uden at en sagsbehandler tager kontakt med dem, og andre flyttes fra den ene plejefamilie til den anden uden nogen sinde at få et permanent hjem.“

Der berettes om en sag hvor en 13-årig pige i løbet af tre år blev placeret i 97 forskellige plejefamilier. Hos nogle familier var hun kun en nat. Den dag i dag husker hun hvor ondt det gjorde at føle sig vraget og utryg. Mange plejebørn har ligesom hende aldrig haft nogen rigtig barndom.

Når du hører om disse barske kendsgerninger, kan det være at du som mor eller far priser dig lykkelig over at kunne give dine børn et hjem og de daglige fornødenheder. Ikke desto mindre er den fortabte barndom ifølge eksperter et omsiggribende problem. Men der er endnu et problem. I dag er situationen ikke nødvendigvis den at børn snydes fuldstændig for en barndom. Nogle gange er det snarere sådan at de paces gennem den. Hvordan skal det forstås, og hvad er konsekvenserne?

[Fodnote]

Pacet gennem barndommen

DET lille, enmotorede fly satte brummende farten op, lettede fra startbanen og hævede sig mod den truende himmel. Det havde været en mediebegivenhed med nyhedsdækning, kameraer og reportere der fulde af beundring stillede spørgsmål og strømmede over med lovord. Hvem var det der tiltrak sig al denne opmærksomhed? Det var ikke den uddannede pilot om bord på flyet eller den eneste passager — en voksen mand — men passagerens datter på syv år.

Det var pigen der skulle flyve det lille fly. Der var en eller anden rekord der skulle slås, og en stram tidsplan der skulle overholdes. Og medierne ville stå parate ved næste stop. På trods af de truende skyer var de tre personer altså gået om bord i flyet. Her havde pigen sat sig på en pude sådan at hun kunne se hen over instrumentbrættet, og hun brugte nogle anordninger på pedalerne så hun kunne aktivere dem med fødderne.

Flyveturen blev kun alt for kort. Pludselig opstod der en storm. Flyet drejede, tabte opdrift og styrtede ned, og alle tre ombordværende blev dræbt. Medierne skiftede straks den overstrømmende ros ud med stor sorg. Enkelte reportere og journalister spekulerede over om medierne havde et medansvar i denne tragedie. Mange folk holdt på at børn ikke burde have lov til at flyve et fly. I USA vedtog man love for at sikre sig at kravet bliver efterkommet. Men bag de letkøbte løsninger og mediernes sensationslyst skjulte der sig et dybereliggende problem.

Denne tragedie fik nogle til at tænke mere alvorligt over en tidstypisk tendens. Børn i dag får afkortet deres barndom fordi man presser dem til at påtage sig opgaver der normalt tilkommer voksne. Konsekvenserne er ganske vist ikke altid så tragiske som i det nævnte eksempel. Men de kan være afgørende og langvarige. Lad os se på nogle af de måder hvorpå børn bliver pacet gennem barndommen.

Præstationsræs

Forældre er forståeligt nok interesseret i at deres børn klarer sig godt. Men når denne interesse bliver overdrevet, kan det ske at forældrene kræver for meget af deres børn og presser dem hårdt i en tidlig alder. Det begynder tit ret uskyldigt. For eksempel bliver det mere og mere almindeligt at forældre sørger for at deres børn går til noget i deres fritid — det kan være alt fra sport til musikundervisning eller ballet. Derudover får de ofte privatundervisning.

Det er selvfølgelig ikke forkert at støtte barnet i at udvikle sine talenter. Men er der en fare for at det kan gå over gevind? Det er der helt klart. Det ses af at nogle børn virker næsten lige så stressede som fortravlede voksne. Tidsskriftet Time siger: „Før havde børn en barndom; nu har de en læseplan. Børn der burde tumle rundt og more sig, opfører sig i dag som målbevidste arbejdsbier.“

Mange forældre håber at deres børn i en tidlig alder bliver til noget inden for sport, musik eller skuespilkunst. Allerede inden børnene bliver født, bliver de indmeldt i en førskole for at forbedre deres udsigter til at få succes. Nogle mødre melder sig til „prænatale universiteter“ for at stimulere deres ufødte barns hjerne ved hjælp af musik.

I nogle lande bliver børnene testet for læsefærdigheder og matematiske evner inden de fylder seks år. Denne praksis har vakt bekymring fordi den måske kan skade børnene følelsesmæssigt. Hvad foregår der for eksempel inde i et barn der „dumper“ i børnehaven? David Elkind, der har skrevet bogen Børn der paces frem, bemærker at skoler er tilbøjelige til alt for hurtigt og for tidligt at stemple børn. Det sker for at lette arbejdet for lærerne og ikke så meget for at sikre børnene en effektiv undervisning.

Har det sin pris at presse børn til at blive kompetente små voksne før tiden? Elkind er foruroliget over den udbredte opfattelse i samfundet at børn skal lære at klare voksenansvar. Han siger: „Det afspejler vores tilbøjelighed til at acceptere det som ’normalt’ at vore dages unge bombarderes med stadig flere problemer der skaber stress.“ Ja, opfattelsen af hvad man kan udsætte børn for, er i hurtig forandring.

Presset til at vinde

Mange forældre synes måske det er normalt, ja endog tilrådeligt, at lære børnene at det gælder om at vinde — især inden for sport. Olympiske medaljer er for mange børn en stor motivation. For i nogle få øjeblikke at kunne sole sig i sejrens glans og sikre sig en god levefod som voksne tvinges nogle børn til at haste igennem barndommen eller helt at give afkald på den.

Tænk blot på de kvindelige gymnaster. De begynder i en meget ung alder at følge et hårdt træningsprogram der udsætter deres små kroppe for en enorm belastning. De bruger flere år på at forberede sig mentalt og fysisk på De Olympiske Lege. Det er selvfølgelig kun få af dem der vinder. Vil taberne synes at resultatet var det hele værd og berettigede at de havde ofret en stor del af deres ungdom? I sidste ende har måske selv vinderne deres tvivl i den henseende.

Det er muligt at disse små piger rent mentalt kan paces gennem barndommen af deres stærke trang til at blive sportsstjerner. Men deres fysiske udvikling kan blive hindret af en sådan hård træning. Hos nogle hæmmes knoglevæksten. Spiseforstyrrelser er almindelige. I flere tilfælde forsinkes puberteten — helt op til flere år. I dag oplever mange piger dog det modsatte problem, nemlig at puberteten begynder tidligt. — Se ovenfor.

Børn der har alt undtagen en barndom

Hvis man skal tro på underholdningsmedierne, kunne man få det indtryk at den ideelle barndom indebærer at man bliver forkælet med al mulig luksus. Nogle forældre slider i det for at give deres børn flest mulige goder, for eksempel et flot hjem, masser af fornøjelser og dyrt tøj.

Alligevel kommer ikke så få børn fra sådanne hjem ud i druk og stofmisbrug og bliver trodsige og oprørske. Hvorfor? Mange er fulde af vrede fordi de føler sig forsømt. Børn har brug for forældre som kan give dem kærlighed og omsorg. Forældre der har for travlt til at give dem det, bilder sig måske ind at de arbejder hårdt for at sikre sig at børnene bliver lykkelige — men det kan meget vel være at de er i færd med at gøre det modsatte.

Psykologen Judith Paphazy siger om „forældre der begge er udearbejdende og fra velbjærgede socioøkonomiske lag“, at de ofte „forkæler deres børn fordi de inderst inde er klar over at deres jagt efter materielle goder sker på familiens bekostning“. Efter hendes mening prøver de i sådanne tilfælde at „betale sig fra deres ansvar som forældre“.

Ofte er det børnene der må bøde. Selv om de måske har mange materielle goder, mangler de den allervigtigste ingrediens i en god barndom: forældrenes tid og kærlighed. Hvis ikke de får vejledning og klare grænser, kommer de alt for tidligt — og næsten totalt uforberedte — til at stå over for udfordringer der kræver en voksens modenhed. Skal de prøve stoffer? Dyrke sex? Bruge vold for at give afløb for deres vrede? De vil sandsynligvis finde svarene på egen hånd — hos jævnaldrende eller deres forbilleder fra film og tv-verdenen. Det kan føre til en brat, måske endda tragisk, afslutning på deres barndom.

Barnet som partner

Når en familie med to forældre pludselig bliver en eneforsørgerfamilie, hvad enten det skyldes dødsfald, separation eller skilsmisse, lider børn ofte under det. Mange eneforsørgerfamilier klarer sig fint, men det sker i nogle tilfælde at børn paces til at blive voksne.

Man kan godt forstå at en enlig mor eller far af og til føler sig ensom. Det fører desværre til at nogle lader et af børnene — ofte det ældste — overtage rollen som den anden voksne i familien. Moderen eller faderen betror sig, måske af ren og skær fortvivlelse, til sin lille søn eller datter og bebyrder på den måde barnet med problemer som det endnu ikke er klar til at bære. Nogle enlige forældre bliver følelsesmæssigt alt for afhængige af deres barn.

Andre forældre svigter helt og holdent deres ansvar og tvinger et barn til at overtage rollen som den voksne i familien. Carmen og hendes søster, der er omtalt tidligere, lod en sådan situation bag sig da de søgte tilflugt på gaden. Mens de endnu selv var børn, var de blevet sat til at være forældre for deres yngre søskende. Det var for tung en byrde.

Det er helt klart farligt at pace børn gennem barndommen, og det bør så vidt muligt undgås. Men der er nogle positive skridt forældre kan tage for at sikre sig at deres børn kan få en lykkelig barndom. Lad os se nærmere på nogle råd der har bestået tidens prøve.

[Ramme på side 6]

Problemerne ved en tidlig pubertet

Kommer piger hurtigere i puberteten i dag? Blandt forskere er meningerne delte. Nogle siger at gennemsnitsalderen for pubertetens begyndelse hos piger var 17 år i 1800-tallet, hvorimod den i dag er under 13 år. Ifølge en undersøgelse fra 1997 som omfattede 17.000 piger, viser 15 procent af de hvide og 50 procent af de afroamerikanske piger i USA de første pubertetstegn i en alder af otte år! Nogle læger sætter dog spørgsmålstegn ved disse resultater og råder forældrene til ikke bare at acceptere denne ekstremt tidlige kønsmodning som „normal“.

Under alle omstændigheder er denne situation et problem for både forældre og børn. Tidsskriftet Time skriver: „Endnu mere problematiske end de fysiske forandringer er de psykiske virkninger som en tidlig kønsmodning kan få på et barn der i betragtning af sin alder burde sidde og læse eventyr og ikke have travlt med at holde ’sultne ulve’ fra døren. . . . Barndommen er kort nok i forvejen.“ Artiklen rejser det foruroligende spørgsmål: „Hvad er det der for evigt går tabt når de unge pigers kroppe får dem til at se voksne ud inden de er modne følelsesmæssigt og mentalt?“

Ofte er det deres uskyld — fordi de udnyttes seksuelt. En mor siger uden omsvøb: „Piger der ser modne ud af deres alder, er som honning [for en bi]. De tiltrækker de ældre drenge.“ Der er høje omkostninger ved at blive presset til seksuel aktivitet i en tidlig alder. En ung pige kan miste sin selvrespekt og rene samvittighed, ja, ligefrem få fysiske og psykiske mén.

[Illustration på side 5]

Når der er for meget på programmet, kan det skabe problemer

[Illustration på side 7]

Når man presser børn til at vinde for enhver pris, går det sjove ved sport og leg fløjten

[Illustration på side 7]

Materielle ejendele kan ikke erstatte forældrenes omsorg

Lad dine børn være børn

OM BØRN får en god barndom eller ej, afhænger i høj grad af om de har gode forældre. Men hvad indebærer det at være gode forældre? Du har sandsynligvis hørt nogle råd om det emne: Brug tid på dine børn. Lyt til dem. Giv dem fornuftig vejledning. Vis dem medfølelse ved at dele deres glæder og sorger. Vær en sand ven for dem uden at give afkald på den myndighed du har som deres mor eller far. Den slags velkendte retningslinjer hjælper selvfølgelig forældre til at udføre deres opgave på en god måde. Men der er noget mere grundlæggende og vigtigere der må komme i første række.

Millioner af forældre rundt om i verden har erfaret at nøglen til god børneopdragelse er at følge Bibelens principper. Hvorfor? Fordi det er Bibelens vise forfatter, Jehova Gud, der står bag familieordningen. (1 Mosebog 1:27, 28; 2:18-24; Efeserne 3:15) Derfor er hans inspirerede ord naturligvis også det bedste sted at søge vejledning når det drejer sig om børneopdragelse. Men hvordan kan en bog der er så gammel som Bibelen, hjælpe os til at undgå den aktuelle tendens til at presse børn til hurtigt at blive voksne? Lad os se på nogle af de bibelske principper vi kan bruge i den forbindelse.

„Efter den fart som passer til børnene“

Isaks søn Jakob var far til over en halv snes børn. Bibelen gengiver de vise ord han sagde da han engang var på rejse med hele familien. „Børnene er sarte . . . Lad nu min herre [Esau, Jakobs ældre bror] gå videre, foran sin tjener, men måtte jeg selv fortsætte rejsen i ro og mag, . . . efter den fart som passer til børnene.“ — 1 Mosebog 33:13, 14.

Jakob var sig bevidst at hans børn ikke var små voksne. De var „sarte“; de var mindre og skrøbeligere og havde mere brug for at der blev taget hensyn til dem. Jakob satte sin egen fart ned og tilpassede den til deres rytme i stedet for at presse børnene til at rejse i hans tempo. I den henseende efterlignede han den vise måde Gud behandler sine menneskebørn på. Vor himmelske Fader kender vores begrænsninger. Han forventer ikke mere af os end hvad der er rimeligt. — Salme 103:13, 14.

Selv blandt dyr afspejles en sådan visdom, for Gud har skabt dem sådan at de „instinktivt er vise“. (Ordsprogene 30:24) Naturforskere har for eksempel bemærket at en hel elefanthjord tilpasser hastigheden efter en elefantunge og bevæger sig langsomt indtil ungen er i stand til at følge med.

I store dele af vores moderne samfund har man tabt Guds visdom af syne. Men det er ikke et eksempel du behøver at følge. Husk på at dit barn er „sart“ — ude af stand til at bære en voksens byrder og ansvar. Hvis du for eksempel er eneforsørger og har et eller andet personligt problem som du føler dig fristet til at betro dit barn, må du modstå trangen. Find i stedet en moden voksen som kan hjælpe dig med at tackle problemet — helst en der vil hjælpe dig til at anvende Bibelens kloge råd. — Ordsprogene 17:17.

Det er også vigtigt at du ikke giver dit barn så forjaget og skemalagt en hverdag at alt det sjove går tabt. Find et tempo der passer dit barn, og ikke et der afspejler det tempo der er almindeligt i verden omkring os. Bibelen giver det gode råd: „Lad ikke verden omkring jer presse jer ind i sin egen form.“ — Romerne 12:2, Phillips.

„Til alt er der en fastsat tid“

Et andet godt bibelsk princip lyder: „Til alt er der en fastsat tid, ja, der er en tid til hvert et forehavende under himmelen.“ Selvfølgelig er der en tid til at arbejde. Børn har en hel del ’arbejde’, for eksempel lektier, pligter i hjemmet og åndelige aktiviteter. Men i samme passage står der også at der er „en tid til at le“ og „en tid til at danse omkring“. — Prædikeren 3:1, 4.

Børn har et særligt behov for at lege, le og få afløb for deres energi, uden en hel masse bekymringer. Hvis hvert eneste øjeblik er besat med skole, fritidsaktiviteter og andre forpligtelser, kan det være at de ikke får dækket deres behov for at lege. Det kan igen bevirke at de bliver frustrerede eller endda mismodige. — Kolossenserne 3:21.

Man kan også anvende ovennævnte princip på andre måder. Når der står at der til alt er en fastsat tid, er det så ikke underforstået at barndommen er den tid hvor man skal være barn? Selv vil du sikkert svare ja, men det er ikke sikkert at dine børn er enige. Meget ofte har små piger og drenge lyst til at gøre det de ser de voksne gøre. Piger kan for eksempel være fristet til at klæde og pynte sig som kvinder. Hvis de kommer tidligt i puberteten, får de måske endnu mere travlt med at virke ældre.

Forældre gør klogt i at se faren ved denne tilbøjelighed. Nogle former for reklame og underholdning i vor tids syge verden fremstiller børn som fremmelige og seksuelt bevidste. Det bliver mere og mere almindeligt med makeup, smykker og udfordrende tøjstil blandt børn. Men hvorfor gøre fristelsen endnu større for perverse mennesker der prøver at udnytte børnene seksuelt? Ved at hjælpe deres børn til at finde en tøjstil der passer til deres alder, følger forældrene et andet bibelsk princip: „Den kloge ser ulykken og skjuler sig.“ — Ordsprogene 27:12.

Endnu et eksempel: Hvis man tillader at ens barn giver sporten førsteprioritet, kan barnet få et liv hvor der ikke er balance i tingene, hvor der ikke længere er nogen fastsat tid til alt. Bibelen giver det gode råd: „Legemlig opøvelse er gavnlig til lidt, men gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ — 1 Timoteus 4:8.

Sørg for at dit barn ikke bliver grebet af konkurrencementaliteten. Mange forældre presser deres børn til at vinde for enhver pris, og på den måde går det sjove ved sport og leg fløjten. Det gør at nogle børn føler sig presset til at snyde eller endda påføre andre spillere skader for at vinde. Det er afgjort for høj en pris at betale!

Lær dit barn at vente

Det er ofte svært for børn at lære at der er en tid til alt. Det er ikke let for dem at vente tålmodigt når der er noget de vil have. Hvad der gør det værre, er den generelle samfundstendens — man vil have det hele med det samme. Underholdningsmedierne udsender ofte budskabet: „Få alle dine ønsker opfyldt — her og nu!“

Giv ikke efter for den slags påvirkning ved at forkæle dine børn. „Evnen til at beherske sin trang til behovstilfredsstillelse er et vigtigt element i den følelsesmæssige intelligens,“ står der i bogen The Child and the Machine. „Selvdisciplin og en tryg social baggrund udgør tilsammen et stærkt middel mod den vold der bliver mere og mere udbredt blandt børn både i og uden for skolen.“ I Bibelen finder vi dette nyttige princip: „Forkæler man sin træl fra ungdommen af, bliver han utaknemmelig siden hen.“ (Ordsprogene 29:21) Skriftstedet fortæller egentlig hvordan man skulle behandle unge tjenestefolk, men mange forældre har konstateret at dette princip også kan bruges i børneopdragelsen.

Noget af det børn har allermest brug for, er at blive opdraget i det Bibelen kalder „Jehovas tugt og formaning“. (Efeserne 6:4) Ved at give dem kærlig tugt i form af vejledning hjælper man dem til at opdyrke egenskaber som selvbeherskelse og tålmodighed. Disse træk vil hjælpe dem til at blive lykkelige og tilfredse.

Når alle trusler mod barndommen er fjernet

Nu kan det være at du spørger: ’Har den vise og kærlige Gud der inspirerede nedskrivningen af disse gavnlige principper og retningslinjer, virkelig haft til hensigt at verden skulle være som den er? Var det hans mening at børn skulle vokse op i en verden der ofte er præget af fare snarere end tryghed?’ Det kan være opmuntrende at vide at Jehova Gud og hans søn Jesus Kristus nærer dyb kærlighed til menneskene — deriblandt børn i alle aldre — og snart vil befri jorden for alle onde, ugudelige mennesker. — Salme 37:10, 11.

Har du lyst til at få et glimt af denne fredelige og lykkelige tid? Så forestil dig følgende smukt skildrede scene i Bibelen: „Ulven skal holde til hos vædderlammet, og leoparden vil ligge hos kiddet, og kalven og ungløven og fedekvæget er sammen; og det er en lille dreng der fører dem.“ (Esajas 11:6) I en verden der ofte på grusom vis ødelægger eller afkorter barndommen, er det en trøst at vide at Gud lover menneskene en lykkelig fremtid på jorden. Skaberen har aldrig ønsket at børn skulle snydes for deres barndom eller paces igennem den. Han vil snart sørge for at alle børn får en tryg og lykkelig barndom.

[Illustration på side 8]

I stedet for at bebyrde dit barn med personlige problemer bør du betro dig til en voksen

[Illustration på side 8, 9]

Børn har brug for at lege