Hvor vigtigt er det med en tidlig oplæring?

FLORENCE, som inderligt ønskede sig et barn, blev gravid som 40-årig. Et stykke henne i graviditeten advarede en læge hende om at der var risiko for at hendes barn ville blive født med et indlæringshandicap. Hun nægtede dog at få foretaget en abort og fødte et sundt og velskabt barn.

Kort efter at Florences søn, som fik navnet Stephen, blev født, begyndte hun at læse op for ham og tale til ham ved enhver lejlighed. Da han blev lidt ældre, spillede de forskellige spil sammen, tog på udflugt, sang og øvede sig i at tælle. „Selv når jeg badede ham, legede vi en eller anden leg,“ siger hun. Hendes anstrengelser bar frugt.

Han var kun 14 år da han bestod sin eksamen med udmærkelse på University of Miami. To år senere blev han færdig med jurastudiet, og ifølge hans biografi blev han senere den yngste advokat i USA. Hans mor, Florence Baccus — en forhenværende lærer og pensioneret studievejleder — har beskæftiget sig meget med tidlig oplæring af børn. Hun er overbevist om at det at hun stimulerede sin søn og viste ham opmærksomhed da han var spæd, har haft stor betydning for hvordan hans liv har formet sig.

Arv og miljø

I de senere år har der været megen debat blandt børnepsykologer om hvor stor en rolle et barns arv, altså dets nedarvede egenskaber, og dets miljø, det vil sige den oplæring og opdragelse det får, spiller i forbindelse med barnets videre udvikling. De fleste forskere er overbeviste om at et barns udvikling påvirkes af begge dele.

En ekspert der beskæftiger sig med børns udvikling, dr. J. Fraser Mustard, forklarer: „Vi ved nu at dét et barn erfarer i de første leveår, har indflydelse på hvordan dets hjerne udvikler sig.“ Professor Susan Greenfield siger samstemmende: „Vi ved for eksempel at den del af hjernen der er forbundet med bevægelse af fingrene på venstre hånd, er mere udviklet hos violinister end hos andre.“

Hvilken form for oplæring er bedst?

Sådanne forskningsresultater har medført at mange forældre gør sig store anstrengelser for at få deres børn tilmeldt de ’rigtige’ vuggestuer og børnehaver og bruger mange penge på undervisning af deres børn i musik og kunst. Nogle tror at hvis barnet blot er flittigt med alt hvad det beskæftiger sig med, vil det kunne klare alt når det bliver ældre. Flere og flere børn får ekstraundervisning eller går på førskoler. Nogle forældre er villige til at gøre alt hvad de kan, for at hjælpe deres børn til at udmærke sig mere end andre.

Er denne form for interesse fra forældrenes side altid af det gode? Selvom en god opvækst som følge af forældrenes interesse synes at give børnene uanede muligheder, vil de i mange tilfælde gå glip af den vigtige del af indlæringen der fås gennem ustruktureret leg. Pædagoger siger at spontan leg stimulerer kreativiteten og fremmer barnets sociale, mentale og følelsesmæssige udvikling.

Nogle af dem der forsker i børns udvikling, mener at leg styret af forældre har skabt en ny type problembørn — overorganiserede, stressede og følelsesmæssigt ustabile børn som ikke kan sove, og som klager over smerter. En psykolog har bemærket at når sådanne børn når teenagealderen, har mange af dem ikke lært at tackle problemer, og de er „udbrændte, uselskabelige og oprørske“.

Mange forældre er derfor i vildrede med hvad de skal gøre. Samtidig med at de gerne vil hjælpe børnene til at udnytte deres muligheder fuldt ud, kan de godt se det ukloge i at presse dem for tidligt og for meget. Findes der en fornuftig mellemvej? Hvor stort et potentiale har små børn, og hvordan kan man hjælpe dem til at få fuld gavn af det? Hvad kan forældre gøre for at give deres børn de bedste muligheder? Disse spørgsmål vil blive behandlet i de næste artikler.

[Illustration på side 3]

Dét et barn erfarer tidligt i livet, kan få indflydelse på hvordan dets hjerne udvikler sig

[Illustration på side 4]

Leg stimulerer kreativiteten og fremmer barnets udvikling

Vigtigheden af at oplære sit barn

DÉT man lærer eller ikke lærer i barndommen, kan have indflydelse på hvilke færdigheder man udvikler som voksen. Hvad har børn da brug for fra deres forældre for at blive ligevægtige og dygtige som voksne? Lad os se på de konklusioner nogle er nået frem til på baggrund af de sidste årtiers forskning.

Synapsernes betydning

Nye teknologiske metoder til scanning af hjernen giver forskere mulighed for at undersøge hjernens udvikling mere detaljeret end før. Sådanne undersøgelser viser at den tidlige barndom er en vigtig periode hvad angår udviklingen af hjernefunktioner der er nødvendige for at kunne bearbejde informationer, udtrykke følelser på normal vís og udvikle gode sprogfærdigheder. Tidsskriftet Nation oplyser: „I de tidlige år etableres de neurale forbindelser i hjernen med utrolig stor hastighed, idet hjernens indre struktur formes som følge af en uafbrudt vekselvirkning mellem genetiske informationer og stimuli fra omgivelserne.“

Forskere mener at de fleste af disse forbindelser, der kaldes synapser, bliver dannet i barnets første leveår. Ifølge dr. T. Berry Brazelton, en forsker der beskæftiger sig med børns udvikling, er det på dette tidspunkt at „spædbarnets fremtidige potentielle neurale netværk der har betydning for dets intelligens, selvforståelse, evne til at vise tillid samt motivation til at lære, bliver etableret“.

I spædbarnets første leveår vokser dets hjerne drastisk. Det gælder både størrelsen, det neurale netværk og kapaciteten. Omgivelser som byder på rigelige mængder af sansepåvirkninger og muligheder for at lære, øger antallet af synapser og skaber derved et omfattende netværk af nervebaner i hjernen. Disse nervebaner sætter os i stand til at tænke, lære og ræsonnere.

Det er muligt at antallet af nerveceller som aktiveres, og antallet af forbindelser der dannes imellem dem, stiger i takt med antallet af sansepåvirkninger som et spædbarns hjerne udsættes for. Hjernen har interessant nok ikke kun brug for at blive stimuleret intellektuelt via kendsgerninger, tal og sprog. Forskere har opdaget at følelsesmæssige stimuli også er nødvendige. Undersøgelser viser at der dannes færre af disse synapser i hjernen hos spædbørn som ingen leger med, og som ikke får kram og kærtegn og andre følelsesmæssige stimuli.

Miljøets betydning

Efterhånden som barnet bliver ældre, sker der en „beskæring“, idet kroppen tilsyneladende kasserer synapser som måske er unødvendige. Dette kan få stor indflydelse på et barns muligheder for videre udvikling. „Hvis et barn ikke får de rigtige stimuli på de rigtige tidspunkter, vil de neurale netværk ikke udvikle sig normalt,“ siger hjerneforskeren Max Cynader. Ifølge dr. J. Fraser Mustard kan det resultere i en lavere intelligenskvotient, helbredsproblemer i voksenalderen, adfærdsvanskeligheder og ringere færdigheder når det gælder sprog og matematik.

Dét man kommer ud for som spæd, kan åbenbart have afgørende betydning for én når man bliver voksen. Oplevelser tidligt i barndommen kan få indflydelse på om man senere hen i livet bliver robust eller sart, om man kan tænke i abstrakte baner eller ej, og om man har empati. Så forældrene spiller en særlig vigtig rolle. En børnelæge siger: „Et af de vigtigste aspekter i forbindelse med oplevelser i den tidlige barndom er om barnet har opmærksomme og forstående forældre.“

Det lyder måske let nok. Opfostrer man sine børn i kærlighed, vil det gå dem godt. Men forældre ved udmærket at det ikke altid er let at vide hvordan man skal tage sig af sine børn. De ved ikke instinktivt hvad der er det bedste for børnene.

Ifølge en undersøgelse var 25 procent af de adspurgte forældre ikke klar over at den måde de tog sig af deres børn på, enten kunne fremme eller hæmme børnenes intelligens, selvtillid og lyst til at lære. Det rejser spørgsmålet: Hvordan skaber man et miljø som giver ens børn de bedste muligheder for at få fuld gavn af deres potentiale? Det vil vi se nærmere på i den næste artikel.

[Illustration på side 6]

Spædbørn der bliver overladt til sig selv og ikke bliver stimuleret, kan måske blive hæmmet i deres udvikling

Din opgave som forælder

„HVIS du kan få dit barn til at føle sig elsket, værdsat og knyttet til familien, og hvis du kan hjælpe det til at blive spørgelystent og nysgerrigt, vil det fremme udviklingen af dets hjerne,“ siger Peter Gorski fra det medicinske fakultet på Harvard University. „Det er ikke forældrenes opgave at perfektionere nervecellernes indbyrdes forbindelser i deres barns hjerne, men at hjælpe dem til at blive sunde, normale og hensynsfulde mennesker.“

Hvor er det tilfredsstillende at se sit barn vokse op og blive et ordentligt menneske som tager hensyn til andre! Om det vil lykkes dig, afhænger i høj grad af hvor meget du gør for at foregå dem med et godt eksempel, kommunikere med dem og være deres ven og lærer. Selvom alle børn har en medfødt moralsk sans, må forældrene fortløbende lære dem gode moralnormer efterhånden som børnene bliver ældre.

Hvem former børnene?

Forskere har forskellige meninger om hvem der har størst indflydelse på hvordan børnenes personlighed udvikler sig. Nogle tror at børn hovedsagelig påvirkes af deres jævnaldrende. Men ifølge dr. T. Berry Brazelton og Stanley Greenspan, som forsker i børns udvikling, kan forældrenes rolle med hensyn til at vise kærlig omsorg for barnet lige fra det er født, ikke overvurderes.

Hvad barnet senere oplever, og den påvirkning det udsættes for fra jævnaldrende, er faktorer som også har indflydelse på dets videre udvikling. Det er vigtigt at børn vises omsorg og forståelse i familien og lærer hvordan de kan bearbejde deres følelser. Børn som hjælpes på denne måde, bliver generelt mere samarbejdsvillige, medfølende og forstående i deres omgang med andre.

At oplære sit barn fra det er helt lille, er ikke nogen nem opgave. Hvis det skal lykkes, er det — især hvis man ikke har haft børn før — klogt at indhente råd fra andre som er mere erfarne på området, og derefter finde ud af hvilken kurs man vil følge. Eksperter har skrevet utallige bøger om børns udvikling. Det de siger, er ofte en gentagelse af de pålidelige råd som Bibelen indeholder. Forældre som har fulgt de fornuftige principper der findes i Guds ord, har været i stand til at give deres børn en god oplæring. Overvej følgende praktiske forslag.

Vær ødsel med din kærlighed

Børn er ligesom spæde planter der vokser og trives når de får regelmæssig, kærlig opmærksomhed. Vand og solskin tilfører den lille plante næring og fremmer væksten og den normale udvikling. Forældre som i ord og gerning overøser deres børn med kærlighed, bidrager til at de både mentalt og følelsesmæssigt udvikler sig normalt.

Bibelen siger helt enkelt: „Kærligheden opbygger.“ (1 Korinther 8:1) Forældre som giver deres børn rigeligt med kærlighed, efterligner i virkeligheden Skaberen, Jehova Gud. Bibelen fortæller at Jesus hørte sin Faders stemme da han blev døbt. Jehova gav udtryk for at han godkendte ham og elskede ham som sin søn. Dette har uden tvivl virket meget styrkende på Jesus, som endda var voksen! — Lukas 3:22.

Den kærlighed du viser dine børn, de godnathistorier du læser for dem, og de lege du leger med dem, er vigtige elementer i deres udvikling. Dr. J. Fraser Mustard siger at ’alt hvad barnet foretager sig, øger dets erfaring. Hvis barnet er ved at lære at kravle, har det stor betydning at du opmuntrer det.’ Forældrenes kærlighed og opmærksomhed skaber et godt grundlag for at barnet kan blive en ansvarsbevidst og moden voksen.

Vær dine børns fortrolige ven

Når du bruger tid sammen med dine børn, knyttes I nærmere til hinanden. Børnene bliver desuden bedre til at kommunikere. Bibelen tilskynder forældre til at opdyrke et sådant nært forhold til deres børn — både i hjemmet og andre steder og på et ethvert passende tidspunkt. — 5 Mosebog 6:6, 7; 11:18-21.

Eksperter i børns udvikling er enige om at den tid forældre bruger sammen med deres børn, er langt vigtigere end dyrt legetøj og særlige aktiviteter. Almindelige dagligdags aktiviteter som ikke koster noget, giver forældre rig mulighed for at være sammen med deres børn. Blot det at gå en tur i parken sammen for at se på naturen kan give forældre lejlighed til at stille deres børn spørgsmål og på den måde fremme kommunikationen.

Bibelen siger at der er „en tid til at danse omkring“. (Prædikeren 3:1, 4) Ja, sorgløs leg er en vigtig forudsætning for at barnet kan udvikle sig normalt både intellektuelt, følelsesmæssigt og socialt. Ifølge dr. Mustard er leg ikke blot noget værdifuldt; det er en ubetinget nødvendighed. Han siger: „Det er primært gennem leg at det neurale netværk i børns hjerne opnår den største alsidighed.“ Det legetøj børn bruger i deres spontane leg, kan være meget simpelt, eksempelvis en tom papkasse. Ufarlige husholdningsredskaber er ligeså spændende for børn at lege med som dyrt, avanceret legetøj.a

Ifølge eksperter kan dét at overbebyrde børn med utallige aktiviteter der ledes af voksne, hæmme deres fantasi og kreativitet. Det er vigtigt at have den rette balance. Lad dit barn udforske sin egen lille verden og afprøve sine egne færdigheder. Børn finder ofte selv på noget at underholde sig med. Forældrene har dog stadig ansvaret for at vide hvad barnet foretager sig og hvor det er henne.

Tag dig tid til dit barn

Undervisning er vigtig for at kunne hjælpe sine børn til at blive ligevægtige og velfungerende. Mange forældre sætter hver dag tid af til at læse højt for deres børn. Det giver forældrene mulighed for at undervise børnene i god opførsel og lære dem at følge moralnormer som er baseret på hvad Skaberen siger. Bibelen fortæller at den trofaste lærer og missionær Timoteus havde ’kendt de hellige skrifter fra den spæde barndom af’. — 2 Timoteus 3:15.

Højtlæsning kan stimulere synapserne i et lille barns hjerne. Men det er vigtigt at den der læser for barnet, gør det på en engageret og kærlig måde. Linda Siegel, som er professor i pædagogik, giver dette råd angående indholdet af det der læses: „Det skal være afpasset efter hvad barnet kan lide.“ Højtlæsning bør desuden foregå regelmæssigt og på samme tidspunkt hver dag, så vil det være noget barnet ser frem til.

Undervisning indbefatter irettesættelse. Små børn kan have gavn af kærlig vejledning. „En søn er vís hvor der er en faders tugt,“ siges der i Ordsprogene 13:1. Irettesættelse, eller „tugt“, kan gives gennem det talte ord eller ved at barnet forholdes visse privilegier for en tid. Dr. Brazelton, der er citeret tidligere, siger at formålet med irettesættelse er „at lære barnet at styre sine følelser og bekæmpe ubehersket opførsel. Alle børn ønsker at der sættes grænser for dem. Næst efter kærlighed er vejledning det vigtigste man kan give sine børn.“

Hvordan kan man som forældre finde ud af om man vejleder sine børn på en god måde? Det er først og fremmest vigtigt at dine børn forstår hvorfor de bliver vejledt. Når du irettesætter dem, skal de kunne mærke at du gør det fordi du elsker dem og ønsker at støtte dem.

Bestræbelser som giver gode resultater

Lige fra Freds datter var spæd, gjorde han højtlæsning til et fast ritual inden hun skulle sove. Han lagde mærke til at hun efterhånden kunne mange af historierne udenad. Hun fulgte med i bogen og kunne genkende nogle af ordene og udtalen af dem. En anden far ved navn Chris var også meget opmærksom på at læse for sine børn. Han gjorde en indsats for at bruge forskelligt læsestof. Da børnene var små, gjorde han brug af billederne i bøger som for eksempel Min bibelhistoriebog for at lære dem om Gud og undervise dem i moralske spørgsmål.b

Nogle forældre prøver at supplere læsningen med andre aktiviteter, som for eksempel at tegne og male, at spille på et musikinstrument, at tage på camping eller familieture til zoologisk have eller andre udflugtsmål. Sådanne lejligheder giver forældrene mulighed for at undervise deres børn og indpode gode moral- og adfærdsnormer i deres letpåvirkelige sind og hjerte.

Er det alle anstrengelserne værd? Når forældre gør hvad de kan for at anvende de nævnte praktiske råd og skabe fredelige og trygge omgivelser for deres børn, er der stor sandsynlighed for at børnene vil udvikle en positiv livsholdning. Hvis I som forældre hjælper jeres børn til at udvikle deres forstandsevner og evnen til at kommunikere allerede fra de er små, vil det i høj grad fremme deres moralske og åndelige udvikling.

For mange århundreder siden gjorde Bibelen opmærksom på følgende i Ordsprogene 22:6: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ Forældre spiller helt afgjort en stor rolle i oplæringen af deres børn. Vis dine børn at du elsker dem. Brug tid sammen med dem, oplær og undervis dem. Det vil medføre lykke både for dem og for dig. — Ordsprogene 15:20.

[Fodnoter]

[Ramme på side 7]

Når du leger med dit barn

◼ Små børn kan ikke koncentrere sig ret længe ad gangen, så leg kun med dem så længe de synes det er sjovt.

◼ Du må sikre dig at det legetøj dit barn har, er ufarligt og stimulerer dets sanser.

◼ Når I leger, bør der ske noget aktivt. Små børn elsker for eksempel at få andre til at gøre noget igen og igen, som at få nogen til at samle legetøj op de har ladet falde på gulvet.

[Kildeangivelse]

Kilde: Clinical Reference Systems

[Ramme/illustration på side 10]

Tips angående højtlæsning for børn

◼ Tal klart, og udtal ordene tydeligt. Et barn lærer sprog ved at høre forældrene tale.

◼ Når man læser for helt små børn, kan man pege på de mennesker og genstande der skildres i børnebøgerne, og fortælle hvad de hedder.

◼ Når barnet bliver større, vælg da bøger som handler om dets aktuelle yndlingsemner.

[Kildeangivelse]

Kilde: Pediatrics for Parents

[Illustration på side 8, 9]

Brug tid på adspredelse sammen med dine børn