Fraværende fædre — et voksende problem

FLERE og flere fædre går fra deres familier. I slutningen af 1990’erne blev USA i avisen USA Today udråbt til „verdens førende nation med hensyn til faderløse familier“. Men familier uden fædre er et problem i hele verden.

En statistisk optælling i Brasilien viste at kvinder var aleneforsørgere i 11,2 millioner familier ud af i alt 44,7 millioner. I Nicaragua boede 25 procent af børnene kun sammen med deres mor. I Costa Rica steg antallet af børn hvis fædre ikke ville vedkende sig dem, fra 21,1 procent til 30,4 procent i løbet af 1990’erne.

Disse eksempler giver blot et lille billede af hvordan tendensen er på verdensplan. Men der er også et andet aspekt af problemet.

Til stede, men ikke til rådighed

Se venligst rammen „Hvornår kommer du hjem igen, far?“ Nao, som nu er 23 år, fortæller: „Før jeg begyndte at gå i skole, så jeg sjældent min far. Jeg kan huske at jeg engang da han tog hjemmefra, tryglede ham: ’Du kommer hjem igen, ikke?’“

Det er sådanne familieforhold der har fået den polske forfatter Piotr Szczukiewicz til at sige: „Tilsyneladende har det stor indflydelse på familien når faderen ikke er der.“ Mange fædre bor ganske vist sammen med deres familie og forsørger den. Men, som det franske tidsskrift Capital skriver, „stiller alt for mange fædre sig tilfreds med at skaffe mad til familien og undlader at opdrage deres børn.“

Ofte er situationen den at faderen er en del af familien, men ikke engageret i den. Hans opmærksomhed er rettet mod andre ting. „Selvom [faderen] er til stede rent fysisk, kan han godt være fraværende i psykisk forstand,“ skriver det franske tidsskrift Famille chrétienne. Hvorfor er så mange fædre i dag mentalt og følelsesmæssigt fraværende når det gælder deres familie?

Ovennævnte tidsskrift siger at en grundlæggende årsag er at ’de ikke forstår deres rolle som fædre og ægtemænd’. Ifølge mange mænds opfattelse er man en god far hvis bare man tjener en ordentlig løn. Som den polske forfatter Józef Augustyn udtrykker det, „tror mange mænd at de er gode fædre fordi de forsørger familien“. Men faderens ansvar omfatter mere end det.

Faktum er at børn ikke bedømmer deres fars værd efter hvor meget han tjener, eller hvor dyre gaver han giver dem. Dét der virkelig betyder noget for børn, og som de ønsker sig langt mere end gaver, er deres fars kærlighed, tid og opmærksomhed.

Selvransagelse nødvendig

Det japanske undervisningsråd skriver i en rapport at „fædre bør tage deres livsstil, som i alt for høj grad er koncentreret om deres arbejde, op til fornyet overvejelse“. Spørgsmålet er om man som far er villig til at foretage nogle forandringer for sine børns skyld. Ifølge en undersøgelse som omtales i den tyske avis Gießener Allgemeine, var de fleste af de adspurgte fædre ikke villige til at prioritere deres børn højere end karrieren.

Børn og unge kan føle sig dybt sårede hvis deres far tilsyneladende ikke interesserer sig for dem. Lidia, en ung polsk kvinde som nu er 21 år, kan tydeligt huske hvordan hendes far var da hun var teenager. Hun siger: „Han talte aldrig med os. Vi levede i hver vores verden. Han vidste ikke at jeg tilbragte min fritid på diskoteker.“ Macarena, en 21-årig kvinde fra Spanien, fortæller at da hun var barn, tog hendes far „på weekendture med sine venner. Mange gange var han væk i flere dage.“

Et spørgsmål om prioritering

De fleste fædre vil sikkert indrømme at de ikke giver deres børn tid og opmærksomhed nok. En japansk far med en teenagesøn siger: „Jeg håber at mit barn vil forstå min situation. Jeg tænker altid på ham, selv når jeg har travlt.“ Men kan blot dét at håbe at ens barn forstår hvorfor man næsten aldrig er hjemme, løse problemet?

Det kræver helt bestemt en stor indsats og offervilje fra forældrenes side at dække deres børns behov. At give børn det de har mest brug for, nemlig kærlighed, tid og opmærksomhed, er tydeligvis ikke let. Jesus Kristus sagde: „Mennesket skal ikke leve af brød [eller: bogstavelig føde] alene.“ (Mattæus 4:4) Man kan heller ikke give børn en god opvækst ved blot at give dem materielle ting. Er du som far villig til at ofre noget meget værdifuldt — din tid eller måske en forfremmelse — for at være mere for dine børn?

Den 10. februar 1986 skrev avisen Mainichi Daily News om en far som på et tidspunkt var blevet opmærksom på hvor meget hans børn betød for ham. Der stod: „En topleder ved De Japanske Statsbaner (JNR) valgte at sige nej til en højere stilling frem for at blive adskilt fra sin familie.“ Avisen citerede toplederen for at sige: „Stillingen som generaldirektør kan bestrides af hvem som helst. Men mine børn har kun én far.“

Den første forudsætning for at blive en god far er at finde ud af hvilken slags far børn har brug for. Det vil vi se nærmere på i den næste artikel.

[Ramme på side 3]

„Hvornår kommer du hjem igen, far?“

Sådan spurgte en femårig japansk pige ved navn Nao sin far da han en dag skulle af sted på arbejde. Faderen boede hjemme, men hun så ham meget sjældent. Han plejede at komme hjem efter at Nao var gået i seng, og han tog på arbejde igen før hun vågnede.

Den far børn har brug for

BØRN har brug for en far som elsker dem, som altid er der når de har brug for ham, og som gør alt hvad han kan for at hjælpe dem til at blive ansvarsbevidste, pålidelige voksne. Men det er noget der er blevet lagt alt for lidt vægt på.

Sandt nok er det moderen der bringer barnet til verden, og vigtigheden af at være en god mor kan ikke understreges kraftigt nok. Men faderen spiller en lige så stor rolle, nævnes det i tidsskriftet The Wilson Quarterly, som skriver: „Svækkelsen af faderrollen er en af hovedårsagerne til mange af de foruroligende problemer der plager det amerikanske samfund“ og, kunne vi tilføje, resten af verden.

En undersøgelse som omtales i den brasilianske avis Jornal da Tarde, konkluderer at mange adfærdsproblemer hos unge — for eksempel at de er aggressive, uregerlige, apatiske og klarer sig dårligt i skolen — ofte skyldes „mangelen på en far“. Og den italienske bog Gli imperfetti genitori (De ufuldkomne forældre) af Marcello Bernardi understreger at børn ideelt set skal have begge forældre for at få en god opvækst.

Familielivet kan blive bedre

At en far har været med til at skabe problemer i familien eller har været den primære årsag til dem, er ikke ensbetydende med at det behøver at fortsætte sådan, og at familielivet ikke kan blive bedre. Hvad kan faderen gøre?

Børn har tydeligvis brug for en struktureret familie — at føle at nogen som har deres ve og vel på sinde, har styr på tingene. Hvis dette behov ikke bliver dækket, som det ofte er tilfældet i dag, vil det få en negativ virkning på børnene. Men selvom der ikke er en far med i billedet, er situationen aldrig håbløs. Bibelen siger i Salme 68:5: „En fader for faderløse . . . er Gud i sin hellige bolig.“a

Hvordan man får hjælp

At Guds hjælp er nødvendig for at opnå et godt familieliv, og at det er muligt at få denne hjælp, fremgår af tilfældet med Lidia, den polske pige der blev omtalt i forrige artikel. Hvordan var familielivet i hendes hjem? Hvordan fik familien hjælp fra Gud?

Franciszek, Lidias far, giver sin datter ret i at han forsømte sin familie da børnene var små. Han siger: „Jeg var ligeglad med hvad børnene gik og lavede. Jeg viste dem ikke kærlighed, og vi var slet ikke knyttede til hinanden.“ Han vidste derfor ikke at Lidia allerede da hun var 14 år, tog til vilde fester sammen med sin yngre bror og søster, og at de røg og drak og ofte var involveret i slagsmål.

Til sidst gik det op for Franciszek at hans børn var ved at komme ud i store problemer, og han blev så bekymret at han besluttede sig for at gøre noget ved det. „Jeg bad til Gud om hjælp,“ fortæller han. Interessant nok fik han kort tid efter besøg af Jehovas Vidner, og han og hans kone sagde ja tak til et bibelstudium. Efterhånden begyndte de at leve efter det de lærte ud fra Bibelen. Hvilken virkning havde det på børnene?

Franciszek siger: „De lagde mærke til at jeg var holdt op med at drikke og var ved at blive en bedre far. De ville gerne vide noget mere om Jehovas Vidner. Af den grund begyndte de også at undersøge Bibelen og kom ikke længere sammen med deres dårlige kammerater.“ Sønnen, Rafał, siger om sin far: „Jeg kom efterhånden til at holde af ham som en ven.“ Han tilføjer: „Pludselig betød gadebanden ikke noget for mig mere. Vi var travlt optaget af åndelige aktiviteter.“

Franciszek er i dag ældste i en af Jehovas Vidners menigheder, og han interesserer sig stadig meget for sin familie og hver enkelts åndelige vækst. Hans kone og Lidia er pionerer, eller heltidsforkyndere. Rafał og hans lillesøster, Sylwia, er flittige til at studere Bibelen, kommentere ved de kristne møder og dele deres tro med andre.

Han praktiserede selv det han lærte sin familie

Så er der Luis, som er far til Macarena, den 21-årige pige fra Spanien som blev citeret i den indledende artikel. Luis’ liv fulgte samme mønster som hans alkoholiske fars. Som Macarena fortalte, tog han ofte af sted med sine venner og var væk i flere dage ad gangen. Desuden behandlede han sin kone mere som en tjenestepige end som en værdsat ægtefælle. Deres ægteskab var ved at gå i opløsning, og Macarena og hendes yngre søskende var følelsesmæssigt meget berørte af det.

På et tidspunkt tog Luis imidlertid imod tilbuddet om et bibelstudium med Jehovas Vidner. Han fortæller: „Jeg begyndte at tilbringe tid sammen med min kone og mine børn. Vi talte sammen, spiste sammen og studerede Bibelen sammen. Vi var også fælles om fritidsaktiviteter og de huslige pligter.“ Macarena siger: „Jeg følte at vi havde fået en nærværende og kærlig far som virkelig interesserede sig for sin familie.“

Det er værd at lægge mærke til at Luis ikke alene opmuntrede sin familie til at tjene Gud, men også selv praktiserede det han lærte sin familie. Macarena fortæller at han opgav „en blomstrende forretning fordi den tog for meget af hans tid, og fordi han ville gerne koncentrere sig mere om familien“. Det gav gode resultater. „Hans eksempel har lært mig at holde øjet klart og at sætte det åndelige på førstepladsen,“ siger Macarena. Hun er nu pioner, og hendes mor og yngre søskende er aktive i den kristne menighed.

Toplederens beslutning

Børn har tydeligvis behov for en far som har deres velfærd på sinde når han træffer beslutninger. Takeshi Tamura, den topleder som er omtalt i forrige artikel, havde en teenagesøn som havde fået en tvivlsom omgangskreds og tilsyneladende var ved at komme i store vanskeligheder. Det var i 1986, det år da Takeshi besluttede at opsige sin ansvarsfulde stilling ved De Japanske Statsbaner. Hvordan ser Takeshi i dag på den beslutning han traf for over 18 år siden?

„Det er nok den bedste beslutning jeg nogen sinde har truffet,“ har han for nylig sagt. „Det havde en fantastisk god virkning på min søn at vi brugte mere tid sammen og foretog os ting sammen, som for eksempel at studere Bibelen. Vi blev venner, og han kvittede sine dårlige kammerater og sin umoralske livsførelse.“

Nogle år forinden var Takeshis kone blevet et af Jehovas Vidner, og det var hendes eksemplariske opførsel som fik Takeshi til at undersøge Bibelen og bruge mere tid på sin familie. Med tiden blev både han og hans søn og datter Jehovas Vidner. Takeshi og hans søn er ældste i deres respektive menigheder, og hans kone og datter er pionerer.

Fædre har brug for hjælp

Mange fædre er godt klar over at de forsømmer deres børn, men de ved ikke hvad de skal gøre ved det. Den spanske avis La Vanguardia havde denne overskrift: „42 procent af [alle spanske] fædre indrømmer at de ikke ved hvordan de skal opdrage deres teenagebørn.“ Men det samme kan siges om fædre til helt små børn og børn lige under teenagealderen. I modsætning til hvad mange tror, har disse børn også brug for en nærværende fars kærlige omsorg og opmærksomhed.

Hvad mere skal der til for at blive en god far? Hvem er de bedste forbilleder fædre kan have, og hvad kan man lære af dem? Disse spørgsmål vil blive behandlet i den sidste artikel.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 7]

Fædre som gav deres børn det de havde brug for

Franciszek og hans familie

Luis og hans familie

Takeshi og hans familie

Hvordan man bliver en god far

I TIDSSKRIFTET The Economist blev en artikel om familielivets opløsning indledt med denne interessante udtalelse: „Det er let at blive far, men det er ikke let at blive en god far.“

Der er meget her i livet som er vanskeligt, men noget af det vanskeligste — og vigtigste — er at være en god far. Dette bør ligge enhver far på sinde, da hans families velfærd og lykke står på spil.

Hvorfor det ikke er let

En af hovedårsagerne til at det ikke er let at være en god far, er enkelt sagt den nedarvede ufuldkommenhed som både forældre og børn er behæftet med. „Menneskehjertets tilbøjelighed er ond fra ungdommen af,“ siger Bibelen. (1 Mosebog 8:21) En bibelskribent erkendte: „Med min synd undfangede min moder mig.“ (Salme 51:5; Romerne 5:12) Tilbøjeligheden til at gøre det der er forkert på grund af nedarvet synd, er blot en af de faktorer som gør det vanskeligt at være en god far.

En anden faktor der gør det kolossalt svært, er denne verden, eller denne tingenes ordning. Hvad er grunden til det? Bibelen forklarer at „hele verden ligger i den ondes magt“, og den identificerer ’den onde’ med „Djævelen og Satan“ og „denne tingenes ordnings gud“. Intet under at Jesus sagde at hans disciple, ligesom han, ikke måtte være „en del af verden“! — 1 Johannes 5:19; Åbenbaringen 12:9; 2 Korinther 4:4; Johannes 17:16.

For at være en god far må man hele tiden tage vores nedarvede ufuldkommenhed i betragtning og være på vagt over for Satan Djævelen og denne verden som styres af ham. Disse hæmmende faktorer er ikke fiktive, de findes virkelig! Men hvor kan man få oplyst hvordan man kan bekæmpe disse faktorer, og hvad der i øvrigt skal til for at blive en god far?

Fuldkomne forbilleder

Fædre som gerne vil bekæmpe ovennævnte faktorer, kan hente hjælp i Bibelen ved at betragte de gode forbilleder den omtaler. Jesus henledte opmærksomheden på det bedste forbillede da han lærte sine disciple at bede: „Vor Fader i himlene.“ I Bibelen beskrives vor himmelske Fader på denne enkle måde: „Gud er kærlighed.“ Hvordan bør en jordisk far reagere på den oplysning? Paulus gav denne tilskyndelse: ’Bliv Guds efterlignere, og fortsæt med at vandre i kærlighed.’ — Mattæus 6:9, 10; 1 Johannes 4:8; Efeserne 5:1, 2.

Hvis du er far, så overvej hvad du kan lære af en af de lejligheder hvor Gud talte til sin søn, Jesus Kristus. Ifølge Mattæus 3:17 lød Guds stemme fra himmelen da Jesus blev døbt i vand. Gud sagde: „Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.“ Hvad kan vi lære af disse ord?

For det første kan man tænke på den virkning det har på et barn når dets far stolt siger: ’Det er min søn,’ eller: ’Det er min datter.’ Børn trives når de får opmærksomhed fra deres forældre, især når de bliver rost. Det får dem ofte til at anstrenge sig endnu mere for at gøre sig fortjent til forældrenes anerkendelse.

For det andet gav Gud ved at kalde Jesus „den elskede“, udtryk for de følelser han nærede over for sin søn. Det må have varmet Jesus om hjertet at blive omtalt så kærligt af sin Fader. Det vil også glæde dine børn hvis du i ord — og ved at bruge tid på dem og vise dem opmærksomhed og omsorg — tilkendegiver at du elsker dem meget højt.

For det tredje sagde Gud til sin søn: „Jeg har godkendt dig.“ (Markus 1:11) Det er også vigtigt at en far fortæller sine børn at han glæder sig over dem. Børn vil selvfølgelig ofte gøre noget forkert. Det gør vi jo alle. Men er du opmærksom på lejligheder hvor du kan rose dine børn for de gode ting de gør eller siger?

Jesus havde lært meget af sin himmelske Fader. Mens han var på jorden, viste han i ord og gennem sit eksempel præcis hvordan hans Fader ser på sine jordiske børn. (Johannes 14:9) Selv når Jesus havde travlt og var under pres, tog han sig tid til at sidde og tale med børn. Til sine disciple sagde han: „Lad de små børn komme hen til mig; søg ikke at hindre dem.“ (Markus 10:14) Kunne du som far følge Jehova Guds og hans søns eksempel i endnu højere grad?

Eksemplets magt

Vigtigheden af at foregå sine børn med et godt eksempel kan ikke understreges kraftigt nok. Dine anstrengelser for at ’blive ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning’ vil sikkert kun have ringe effekt hvis ikke du selv underordner dig Guds tugt og lader dig lede af hans formaninger. (Efeserne 6:4) Med Guds hjælp kan du overvinde alt hvad der kunne hindre dig i at adlyde hans befaling om at man skal tage sig af sine børn.

En der tjente som et godt eksempel for sine børn, var Viktor Gutschmidt, et af Jehovas Vidner i det tidligere Sovjetunionen. I oktober 1957 blev han idømt ti års fængsel for at have talt om sin tro, og han blev derfor adskilt fra sine to døtre og sin kone, Polina. Mens han var i fængsel, fik han lov til at skrive breve til sin familie, men han måtte ikke skrive noget om Gud eller om religiøse emner. På trods af denne prøvelse var Viktor besluttet på at være en god far, og han vidste at det var yderst vigtigt at han lærte sine børn om Gud. Hvordan greb han det an?

Viktor fortæller: „Jeg fandt stof i de sovjetiske tidsskrifter Unge naturforskere og Naturen. På postkort tegnede jeg billeder af dyr og mennesker og fortalte en historie eller en oplevelse fra naturen.“

Polina siger: „Da vi fik disse postkort, forbandt vi dem straks med bibelske emner. Når de for eksempel handlede om naturens skønhed og skove og floder, læste jeg Esajas, kapitel 65.“ Dette kapitel fortæller om Guds løfter om at gøre jorden til et paradis.

Viktors datter Julija fortæller: „Bagefter bad mor sammen med os, og vi græd. Disse postkort spillede en stor rolle i vores opvækst.“ Polina siger at det medførte at „pigerne allerede fra barnsben følte stor kærlighed til Gud“. Hvordan går det familien i dag?

„Begge mine døtre er gift med kristne ældste,“ fortæller Viktor, „og begge har åndeligt stærke familier med børn som trofast tjener Jehova.“

At være et godt eksempel for sine børn kræver foruden opfindsomhed også en stor indsats. Når børnene ser hvor ihærdigt deres far anstrenger sig for at gøre det rigtige, vil det uden tvivl bevæge deres hjerte. En søn som har været mange år i heltidstjenesten, siger taknemmeligt om sin far: „Somme tider var far så træt efter arbejdet at han dårligt nok kunne holde sig vågen, men studiet blev holdt alligevel, og det hjalp os til at forstå hvor vigtigt det var.“

For at være en god far er det altså afgørende at man foregår børnene med et godt eksempel både i ord og handling. Det er nødvendigt hvis man skal gøre sig håb om at se dette bibelske ordsprog gå i opfyldelse i ens egen familie: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ — Ordsprogene 22:6.

Det der har betydning, er derfor ikke blot hvad du siger, men i særdeleshed hvad du gør. En canadisk ekspert i undervisning af små børn skriver: „Den bedste måde at få vores børn til at opføre sig [sådan som vi gerne vil have det], er ved selv at lægge den ønskede opførsel for dagen.“ Hvis man ønsker at få sine børn til at værdsætte åndelige værdier, er det nødvendigt at man selv har en sådan værdsættelse.

Tag dig tid til dine børn!

Det er vigtigt at dine børn ser dit gode eksempel. For at det kan lade sig gøre, må du bruge tid sammen med dem — masser af tid, ikke bare korte stunder nu og da. Det er klogt at følge Bibelens råd om at ’købe sig tid’, det vil sige give afkald på mindre vigtige ting for at være sammen med sine børn. (Efeserne 5:15, 16) Når alt kommer til alt, hvad kan da være mere vigtigt end dine børn? Et stort fjernsyn, et dyrt sæt golfkøller, et smukt hus, dit job?

Hvis fædre ikke tager sig tid til at være sammen med deres børn mens børnene er små, risikerer de at måtte bøde for det senere. Fædre hvis børn er kommet ud i umoralitet eller hvis liv nu er helt blottet for et åndeligt indhold, er ofte plaget af selvbebrejdelser. De fortryder at de ikke var mere sammen med deres børn da børnene virkelig havde brug for en far.

Det er mens dine børn er små at du skal tænke på konsekvenserne af de valg du træffer. Bibelen kalder dine børn „en arv fra Jehova“, en gave som Gud har betroet dig. (Salme 127:3) Glem aldrig at du skal stå ham til regnskab for dem!

Der er hjælp at hente

En god far tager hellere end gerne mod hjælp som kan være til gavn for hans børn. Da en engel havde fortalt Manoas kone at hun ville blive gravid, sagde Manoa i en bøn til Jehova: „Lad dog den Guds mand som du sendte, komme igen til os og lære os hvordan vi skal bære os ad med drengen der skal fødes.“ (Dommerne 13:8, 9) Hvilken form for hjælp havde Manoa, ligesom forældre i dag, brug for?

Brent Burgoyne, en lærer ved University of Cape Town i Sydafrika, siger: „En af de største gaver man kan give sit barn, er et sæt værdinormer.“ At børn har brug for at forældrene giver dem sådanne værdinormer, fremgår af en rapport i avisen The Daily Yomiuri: „[En] undersøgelse viser at 71 procent af de japanske børn aldrig har fået at vide af deres far at de ikke må lyve.“ Er dét ikke sørgeligt?

Hvem kan give os de bedste værdinormer? Det kan den samme som gav Manoa vejledning, nemlig Gud! Han har hjulpet os ved at sende sin egen dyrebare søn, Jesus, ned til os som Lærer — en titel folk ofte brugte når de henvendte sig til ham. I dag er bogen Lyt til den store Lærer, der bygger på Jesu lære, tilgængelig på mange sprog som et hjælpemiddel til at undervise børn.

Lyt til den store Lærer gør ikke alene rede for værdinormer der er baseret på Guds ord, men er også forsynet med mere end 160 billeder med tilhørende spørgsmål. Billedet der ses på side 32 her i bladet, er for eksempel taget fra kapitel 22, der har titlen „Hvorfor skal vi lade være med at lyve?“ I teksten på samme side som billedet i bogen siges der: „Forestil dig at en dreng spiller bold inde i stuen og rammer nogle ting der går i stykker. Vil det så være rigtigt af ham bagefter at sige: ’Jeg ved ikke hvem der har gjort det’?“

Der er også meget belæring at hente i kapitler som for eksempel „Lydighed beskytter dig“, „Vi må modstå fristelser“, „Du skal elske din næste“, „Bliv ikke en tyv!“, „Fester som Gud kan godkende“, „Hvordan kan vi gøre Gud glad?“ og „Hvorfor skal man arbejde?“, blot for at nævne nogle få af de 48 kapitler i bogen.

Bogens forord slutter med at sige: „Frem for alt har børn . . . behov for at blive ledt hen til al visdoms Kilde, vor himmelske Far, Jehova Gud. Det var det Jesus, den store Lærer, altid gjorde. Det er vort oprigtige håb at denne bog vil hjælpe din familie og dig til at forme jeres liv sådan at det til evig tid bliver til velsignelse for jer og til glæde for Jehova.“a

At være en god far indbefatter tydeligt nok at man foregår sine børn med et godt eksempel, er meget sammen med dem og hjælper dem med at leve i harmoni med Guds normer, der findes i Bibelen.

[Fodnote]

[Illustration på side 8]

Trods fængsling lykkedes det Viktor Gutschmidt at være en god far

[Illustrationer på side 8, 9]

Mens Viktor var i fængsel for sin tro, tegnede han disse billeder for at undervise sine børn

[Illustration på side 9]

Viktors døtre i 1965

[Illustration på side 10]

Fædre bør være engageret i undervisningen af deres børn