Vi har alle brug for venner

„En ven er en man frit kan tale med om alting, en man kan ringe til når som helst.“ — Yaël, Frankrig

„En ven forstår en når man er såret, og kan sætte sig ind i hvordan man har det.“ — Gaëlle, Frankrig

„EN VEN kan vise større troskab end en broder.“ (Ordsprogene 18:24) Siden disse ord blev nedskrevet i Bibelen for cirka 3000 år siden, har den menneskelige natur ikke forandret sig. Venskab har stadig lige så afgørende betydning for vores sindstilstand som føde og vand har det for vores legeme. Men mange synes det er svært at få dette grundlæggende behov for venskab opfyldt, og er ensomme. „Det er nemt nok at se hvorfor,“ skriver Carin Rubenstein og Phillip Shaver i deres bog In Search of Intimacy. De nævner faktorer som „hyppige skift af bopæl“, „upersonlige storbyer med høj kriminalitet“ og „at folk hellere vil se tv og videofilm derhjemme end at have kontakt med andre i lokalsamfundet“.

Livet i vores moderne samfund tapper os også for tid og energi. „Nutidens storbymenneske kommer i kontakt med flere mennesker på en uge end en landsbybeboer i det syttende århundrede gjorde på et år eller endda i løbet af et helt liv,“ skriver Letty Pogrebin i sin bog Among Friends. Hvis man har hundredvis af bekendtskaber, kan det være svært at koncentrere sig om nogle få længe nok til at man kan opdyrke og bevare et nært venskab med dem.

Selv de steder hvor livet for ikke så længe siden var mindre hektisk, er det sociale miljø i hurtig forandring. Ulla, som bor i Østeuropa, siger: „Førhen havde vi et meget nært forhold til vores venner. Men nu er mange af dem helt opslugt af deres job eller interesser. Alle har hele tiden travlt, og vi føler at vores gamle venskaber langsomt er ved at gå i opløsning.“ I disse fortravlede tider kan man være tilbøjelig til at tillægge venskab med andre mindre betydning.

Ikke desto mindre har vi alle et stort behov for at have venner. Dette behov er særlig stærkt hos unge. Yaël, som er citeret ovenfor, siger: „Som ung vil man gerne accepteres af andre, føle at man hører til et sted, og have et nært forhold til nogen.“ Vi har alle brug for at have gode og nære venskaber — uanset om vi er unge eller gamle. Trods de udfordringer der måtte være i den forbindelse, er der meget man kan gøre for at opdyrke sande venskaber og at bevare dem. Det vil de næste artikler komme ind på.

Hvordan vi kan dække vores behov for venskaber

„ENSOMHED er ikke en sygdom,“ står der i bogen In Search of Intimacy. „Ensomhed er en sund hunger . . . , et naturligt tegn på at vi mangler selskab.“ Ligesom hunger, eller sult, får os til at indtage nærende mad, bør ensomhed få os til at søge gode venner.

Men som Yaël, en ung kvinde i Frankrig, bemærker, „er der nogle som undgår al kontakt med andre“. Uanset hvorfor man isolerer sig, løser det dog ingen problemer; man bliver blot endnu mere ensom. Et bibelsk ordsprog lyder: „Den der holder sig for sig selv, søger kun det han selv længes efter; han farer frem mod al praktisk visdom.“ (Ordsprogene 18:1) Man må erkende at man har brug for venner, og så beslutte sig for at gøre noget ved det.

Gør selv noget for at få venner

I stedet for at få medlidenhed med sig selv eller at misunde dem der tilsyneladende har flere eller bedre venskaber end man selv har, hvorfor så ikke opdyrke en positiv indstilling? Det gjorde Manuela, som kommer fra Italien. Hun siger: „Især da jeg var teenager, følte jeg at jeg blev holdt udenfor. For at overvinde det problem iagttog jeg folk som havde gode venskaber, og prøvede derefter at opdyrke de samme tiltalende egenskaber som de havde, så jeg kunne være mere behagelig at omgås.“

Et praktisk råd er at passe godt på sig selv fysisk og på anden måde. En sund kost og tilstrækkeligt med hvile og motion er alt sammen noget der hjælper på ens udseende og velbefindende. Når man er ren og pæn og velsoigneret, er man rarere at omgås, og man får større selvrespekt. Man skal dog passe på ikke at falde i den grøft at blive alt for optaget af sit udseende. „Det er ikke nødvendigt at gå i modetøj for at finde rigtige venner,“ siger Gaëlle fra Frankrig. „Ordentlige mennesker ser på hvad der bor i en.“

Det er jo vores inderste tanker og følelser der har indflydelse på hvad vi taler om, og endda hvordan vi ser ud. Har du et optimistisk syn på livet? Det vil hjælpe dig til at have et glad ansigtsudtryk. Et ægte smil er noget af det mest tiltrækkende man kan have, og ifølge Roger E. Axtell, som er ekspert i kropssprog, „er det universelt“ og „bliver sjældent misforstået“.a Hvis du så oven i købet har humoristisk sans, vil folk automatisk føle sig tiltrukket af dig.

Husk at sådanne gode egenskaber kommer indefra. Gør derfor en indsats for at fylde sindet og hjertet med sunde, positive tanker og følelser. Læs om interessante og betydningsfulde emner — aktuelle begivenheder, forskellige kulturer, naturfænomener. Lyt til opløftende musik. Tillad ikke at fjernsyn, film og romaner drager dit sind og dine følelser ind i en virkelighedsfjern verden. De venskaber man ser skildret i film, er som regel ikke virkelige, men et produkt af andre menneskers fantasi.

Vær åben

Zuleica, som bor i Italien, fortæller: „Da jeg var yngre, var jeg genert og havde svært ved at få venner. Men jeg vidste at hvis man gerne vil have venner, må man selv tage initiativet. Man må lade andre lære en at kende og gøre noget for at lære dem at kende.“ Ja, for at få rigtige venner må man være åben over for andre — lade dem komme ind på livet af en. En sådan kommunikation har langt større betydning for et sandt venskab end at man har et godt udseende og stor udstråling. „Gode og varige venskaber findes både blandt indadvendte, udadvendte, unge, gamle, tungnemme, intelligente, grimme og smukke mennesker. Men et fællestræk for dem alle er at de er åbne,“ siger rådgiver dr. Alan Loy McGinnis. „De lader andre se ind i deres hjerte.“

Det betyder ikke at man skal krænge sine følelser ud eller røbe sine inderste hemmeligheder for folk man ikke føler sig tilpas med. Men man kan udvælge nogle som man lidt efter lidt udtrykker sine tanker og følelser for. Michela, fra Italien, siger: „I begyndelsen havde jeg det problem at jeg skjulte mine følelser. Jeg var nødt til at forandre mig og prøve at vise mine følelser noget mere, så mine venner kunne forstå hvad jeg følte, og få et nærmere forhold til mig.“

Selv om man er selskabelig af natur, kræver det alligevel tid og fælles oplevelser før der kan opstå gensidig tillid mellem venner. I mellemtiden skal man ikke være overdrevent bekymret for hvad andre måske tænker om en. Elisa, som bor i Italien, siger: „Mit problem var at hver gang jeg ville sige noget, var jeg bange for ikke at få det sagt rigtigt. Men så tænkte jeg: ’Rigtige venner vil ikke misforstå mig.’ Så hvis jeg kom til at sige noget forkert, lo jeg ad mig selv, og de andre lo med.“

Man skal derfor blot slappe af og være sig selv. Det er ikke nogen god idé at forstille sig. „Intet gør en mere tiltrækkende end når man er helt naturlig,“ skriver familierådgiveren F. Alexander Magoun. Folk som virkelig er lykkelige, behøver ikke at lade som om de er det, eller prøve at gøre indtryk på andre. Det er kun ved at være naturlig at man kan få et ægte venskab. Man skal også lade andre være sig selv. Glade og tilfredse mennesker accepterer andre som de er, og lader sig ikke gå på af deres småfejl. De har ikke behov for at lave om på deres venner for at få dem til at tilpasse sig deres egne forudfattede meninger. Prøv at være en sådan glad person som ikke er kritisk over for andre.

For at få en ven, må man være en ven

Der er en endnu vigtigere faktor — den mest fundamentale. For næsten 2000 år siden gjorde Jesus opmærksom på at nøglen til at have det godt med sine medmennesker er uselvisk kærlighed. Han sagde: „Sådan som I ønsker at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.“ (Lukas 6:31) Denne lære er siden hen blevet kendt som den gyldne regel. Ja, den eneste måde at få sande venner på er ved at være en ven som uselvisk giver af sig selv. Med andre ord må man være en ven for at få en ven. Et godt venskab handler mere om at give end om at modtage. Man må være villig til at sætte sin vens ønsker og interesser højere end sine egne.

Manuela, som er citeret tidligere, siger: „Sand lykke kommer af at give, nøjagtig ligesom Jesus sagde det ville. Den der får, bliver glad, men den der giver, bliver endnu gladere. Vi kan give ved oprigtigt at spørge vores venner hvordan de har det, ved at prøve at forstå deres problemer og ved at gøre alt hvad vi kan, for at hjælpe dem, uden at vente på at de beder os om det.“ Vis derfor interesse for andre, også de venner du allerede har. Gør noget for at styrke jeres forhold. Lad være med at ofre et venskab til fordel for mindre vigtige og tilfredsstillende gøremål. Venner fortjener vores tid og opmærksomhed. Ruben, som bor i Italien, siger: „En fundamental betingelse for at finde og holde på venner er at man bruger tid på dem. For eksempel kræver det tid at være en god lytter. Vi kan alle blive bedre til at lytte og vise interesse for hvad andre siger, ved ikke at afbryde dem når de taler.“

Vis andre respekt

En anden vigtig faktor for at man kan få gode, varige venskaber, er gensidig respekt. Det indbefatter at man tager hensyn til andres følelser. Du ser sikkert gerne at dine venner er taktfulde og diskrete når de ikke har den samme smag eller de samme synspunkter som du har. Burde du da ikke behandle dem på samme måde? — Romerne 12:10.

Man kan også vise sine venner respekt ved ikke at være omklamrende. Et sandt venskab er fri for jalousi og besiddertrang. Bibelen siger i Første Korintherbrev 13:4: „Kærligheden er ikke skinsyg.“ Man må undgå enhver tendens til at ville have sine venner helt for sig selv. Hvis de betror sig til andre, skal man ikke blive fornærmet eller undgå dem. Vi må alle udvide med hensyn til venskaber, og ens venner skal også have lov til at lære andre at kende.

Det er også vigtigt at man respekterer sine venners behov for privatliv. Både gifte par og enlige har brug for at have noget tid for sig selv. Selv om man ikke skal tøve med at søge kontakt med sine venner, må man vise dømmekraft og hensynsfuldhed og ikke trække for store veksler på dem. Bibelen advarer: „Sæt sjældent din fod i din næstes hus; ellers får han for meget af dig.“ — Ordsprogene 25:17.

Forlang ikke fuldkommenhed

Når folk lærer hinanden at kende, bliver de selvfølgelig mere opmærksomme på hinandens svage såvel som stærke sider. Men det må ikke forhindre os i at opdyrke venskaber. „Nogle har lidt for høje krav til potentielle venner,“ siger Pacôme, som bor i Frankrig. „De ser gerne at deres venner kun har gode egenskaber, men det er umuligt.“ Ingen af os er perfekte, og vi har ikke ret til at forlange at andre er det. Vi håber at vores venner vil acceptere os trods vores ufuldkommenheder og bære over med os. Burde vi ikke også prøve at se gennem fingre med vores venners fejl ved ikke at gå og spekulere over dem eller tillægge dem for stor vægt? Forfatteren Dennis Prager kommer med denne påmindelse: „Fejlfri venner — det vil sige dem der aldrig beklager sig, altid er kærlige, aldrig er i dårligt humør, kun har øje for os og aldrig skuffer os — kaldes kæledyr!“ Hvis ikke vi kun vil have kæledyr som vores nærmeste venner, må vi følge apostelen Peters råd om at lade ’kærlighed dække over en mængde synder’. — 1 Peter 4:8.

Det er blevet sagt at venskab fordobler glæderne og halverer sorgerne. Men hvis man skal være realistisk, kan man ikke forvente at venner kan dække alle ens behov og løse alle ens problemer. Det er en egoistisk måde at betragte venskaber på.

Trofaste venner i medgang og modgang

Når først man har fået en ven, må man aldrig tage hans eller hendes venskab for givet. Tid og afstand kan adskille venner, men de tænker stadig på hinanden, og de kan bede for hinanden. Selv hvis de kun sjældent ses, kan de hurtigt tage tråden op og fortælle hinanden om hvad der siden er sket i deres liv. Især når ens venner oplever vanskelige tider, er det vigtigt at man står til rådighed for dem. Som oftest bør man ikke holde sig væk fra dem når de har problemer. Det er måske det tidspunkt de har allermest brug for en. „En ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen.“ (Ordsprogene 17:17) Og når nære venner har uoverensstemmelser, er de hurtige til at gøre alting godt igen og tilgive hinanden. Sådanne venner svigter ikke hinanden blot fordi noget ikke går helt glat.

Man kan skaffe sig venner ved at have uselviske motiver og en positiv holdning til andre. Men det er ikke lige meget hvilken slags venner man får. Hvordan kan man finde gode venner? Den næste artikel kommer ind på det spørgsmål.

[Fodnote]

[Ramme/illustrationer på side 6, 7]

Kan mænd og kvinder ’bare være venner’?

Kan mænd og kvinder som ikke er gift med hinanden, være venner? Det kommer an på hvad man mener med ordet „ven“. Jesus var en nær ven af to enlige kvinder, Maria og Marta, som boede i Betania. (Johannes 11:1, 5) Apostelen Paulus var en ven af Priskilla og hendes mand, Akvila. (Apostelgerninger 18:2, 3) Disse personer har helt sikkert næret meget varme følelser for hinanden. Men man kan ikke forestille sig at hverken Jesus eller Paulus nogen sinde lod venskabet udvikle sig i en romantisk retning.

I vores moderne samfund er det mere og mere almindeligt at mænd og kvinder arbejder tæt sammen, og det bliver stadig mere påkrævet for begge køn at lære at have et venskabeligt og passende forhold til hinanden. Ægtepar har også gavn af at opdyrke sunde venskaber med andre par og med enlige.

„Men det kan være overordentlig svært at skelne mellem romantiske, seksuelle og venskabelige følelser,“ siges der advarende i tidsskriftet Psychology Today. „I realiteten er der altid en lurende fare for at der pludselig og uventet opstår seksuelle følelser mellem en mand og en kvinde. Et helt uskyldigt kram kan med ét antage en mere romantisk karakter.“

Det er især vigtigt for gifte par at være realistiske og praktiske. „Alle former for intimitet med andre kan true et ægteskab,“ skriver forfatteren Dennis Prager i sin bog Happiness Is a Serious Problem. „Et intimt forhold indbefatter ikke kun sex, og din ægtefælle har krav på at være din eneste fortrolige ven af det modsatte køn.“ Jesus påpegede at dét at forblive moralsk ren har med ens hjertetilstand at gøre. (Mattæus 5:28) Vær derfor venlig over for personer af det modsatte køn, men vogt dit hjerte og undgå omhyggeligt situationer som kunne føre til upassende tanker, følelser eller handlinger.

[Illustrationer på side 7]

At passe godt på sin krop og sit sind gør en mere tiltrækkende

[Illustration på side 8]

Venner er åbne over for hinanden

Gode venner — Dårlige venner

EN ULYKKELIG ung kvinde vi kunne kalde Sarah, udøste sit hjerte for en anden. En mand hun havde betragtet som sin ven, viste sig at være morder. ’Når en jeg havde tillid til, kunne gøre sådan noget, hvordan kan jeg så overhovedet stole på nogen?’ spurgte hun. Den Sarah talte med, spurgte hende om hun vidste hvilke værdinormer manden havde. Hun svarede: „Hvad mener du?“ Sarah vidste ikke engang hvad „værdinormer“ er. Hvad med dig? Ved du hvad det er for nogen værdier dine venner sætter højt?

Som det fremgår af Sarahs oplevelse, kan svaret på det spørgsmål i yderste konsekvens betyde liv eller død. Et bibelsk ordsprog siger det på denne måde: „Den der vandrer med de vise bliver vís, men den der omgås tåber går det dårligt.“ (Ordsprogene 13:20) Mange mennesker vælger ligesom Sarah deres venner udelukkende efter hvor godt de ’svinger sammen’. Vi kan selvfølgelig alle godt lide at være sammen med nogen som får os til at føle os godt tilpas. Men hvis vi vælger vores venner ene og alene ud fra det kriterium, uden tanke for hvilke egenskaber de har, er vi i stor fare for at blive skuffede. Hvordan kan man vide om en person har gode værdier?

Nødvendigt med høje moralnormer

Allerførst skal det understreges at vi selv må have nogle gode værdinormer. Vi må vide hvad der er rigtigt og forkert, godt og ondt, og vi må altid omhyggeligt holde fast ved høje moralprincipper. Et andet bibelsk ordsprog siger: „Jern skærpes med jern. Således skærper den ene mand den andens ansigt.“ (Ordsprogene 27:17) To venner som har en moral der er stærk som jern, kan forbedre hinandens personlighed, og venskabet imellem dem bliver styrket.

Pacôme fra Frankrig siger: „For mig er en sand ven en som lytter til mig og taler venligt, men som ikke er bleg for at irettesætte mig når jeg gør noget dumt.“ Ja, de bedste venner vi kan have — uanset om de er unge eller gamle — er dem der hjælper os til at blive på rette kurs, og som korrigerer os når vi er ved at gøre noget uklogt. Bibelen siger: „En vens hug er velmente.“ (Ordsprogene 27:6, den danske autoriserede oversættelse) For at styrke os selv moralsk og åndeligt har vi brug for at komme sammen med andre som også nærer kærlighed til Gud og hans principper. Céline fra Frankrig siger: „Eftersom der ikke var nogen på min skole som havde de samme værdier og den samme tro som mig, lærte jeg vigtigheden af at have sande venner i den kristne menighed. De har hjulpet mig helt enormt til at bevare ligevægten.“

Vælg dine venner med omhu

Hvis du kunne tænke dig at blive ven med en som du har mødt, kunne du spørge dig selv: ’Hvem er hans eller hendes venner?’ Den type nære venner en person har, siger meget om vedkommende selv. Læg også mærke til hvordan han eller hun bliver betragtet af modne og respektable mennesker. Desuden er det klogt at lægge mærke til hvordan potentielle venner ikke alene behandler en selv, men også andre, især dem som de ikke kan drage nogen fordel af. Medmindre personen viser gode egenskaber — som ærlighed, retskaffenhed, tålmodighed og hensynsfuldhed — til hver en tid og mod alle, hvilken garanti har du så for at han eller hun altid vil behandle dig pænt?

For at lære nogens sande karakter at kende kræver det tålmodighed, dømmekraft og tid til at betragte vedkommende i forskellige situationer. Bibelen siger: „Det der besluttes i en mands hjerte er som vand der ligger dybt, men en mand med dømmekraft kan trække det op.“ (Ordsprogene 20:5) Man må tale med potentielle venner om alvorlige emner så man kan få en idé om deres sande personlighed, deres motiver og sidst, men ikke mindst, deres værdier. Hvordan er de som mennesker? Er de venlige eller afvisende? Optimistiske og glade eller negative og kyniske? Er de uselviske eller egoistiske, pålidelige eller illoyale? Hvis nogen taler kritisk om andre over for dig, hvad vil så hindre vedkommende i at tale negativt om dig når du ikke er til stede? „Af hjertets overflod taler munden,“ sagde Jesus. (Mattæus 12:34) Så lyt godt efter når andre taler!

Hvad man først og fremmest bør have tilfælles

Nogle synes at deres venner skal have nøjagtig samme smag og interesser som de selv har. En lille dreng sagde at han aldrig kunne være ven med en som ikke kan lide den samme slags kage han kan lide. Det er rigtigt at venner skal have så meget tilfælles at de kan forstå hinanden, og det er bedst hvis de har de samme grundlæggende moralnormer og åndelige værdier. Men de behøver ikke at have nøjagtig samme personlighed og baggrund. Faktisk kan forskelle i livserfaring berige og gavne et venskab.

To eviggyldige eksempler på venskab som nævnes i Bibelen — mellem Jonatan og David og mellem Rut og No’omi — var baseret på en fælles hengivenhed for Gud og hans principper.a I begge tilfælde spillede det bemærkelsesværdigt nok ingen rolle med den store forskel i alder og baggrund. Det lærer os noget andet: Unge og gamle har meget at give hinanden i et venskab.

Aldersforskel kan være et gode

Venskaber mellem ældre og yngre kan være meget berigende for begge parter. Læg mærke til følgende udtalelser fra unge som selv har oplevet det.

Manuela (Italien): „For nogen tid siden blev jeg venner med et ægtepar der var ældre end mig selv. Jeg åbnede mig for dem, og jeg blev meget glad da de også åbnede sig for mig. De undervurderede mig ikke fordi jeg var ung. Det gav mig lyst til at blive knyttet nærmere til dem. Jeg har stor gavn af vores venskab når jeg har problemer. Når jeg drøfter mine problemer med veninder på min egen alder, er deres råd ikke altid så gennemtænkte. Men mine venner som er ældre, har erfaring, dømmekraft og en ligevægt som vi unge endnu ikke har. Med deres hjælp er jeg i stand til at træffe bedre beslutninger.“

Zuleica (Italien): „Når vi har sammenkomster, inviterer vi ikke kun unge, men også nogle som er ældre end os. Jeg har lagt mærke til at når ældre og unge samles, føler alle sig meget opmuntret når aftenen er forbi. Vi har det hyggeligt fordi vi hver især ser tingene fra forskellige synsvinkler.“

I ældre kan også vise interesse for de unge. Som det fremgår af førnævnte kommentarer, værdsætter mange unge jeres store erfaring, og de nyder jeres selskab. Amelia, en enke i firserne, siger: „Jeg bestræber mig for at bevare kontakten med de unge. Deres energi og livskraft virker opløftende på mig!“ Denne gensidige opmuntring kan have en langtrækkende virkning. Mange voksne siger at det er takket være venner som var lidt ældre end dem selv, som var gode eksempler, og som gav dem gode råd, at de kom godt igennem deres ungdom.

Styrk dine venskaber

At have gode venskaber betyder ikke nødvendigvis at man behøver at skaffe sig nye venner. Hvis du allerede har gode venner, hvorfor så ikke gøre hvad du kan for at styrke jeres venskab? Gamle venner er en særlig kostbar skat, og vi bør behandle dem som sådan. Tag aldrig deres loyalitet som en selvfølge.

Frem for alt skal man huske at sand lykke — og sande venskaber — kommer af at man giver af sig selv, sin tid og sine ressourcer. Belønningen overstiger langt anstrengelserne og ofrene. Men hvis du kun tænker på dig selv når du vælger venner, vil du aldrig få gode venskaber. Så når du overvejer hvem du gerne vil have som ven, bør du ikke begrænse dit valg til dem du ser op til, eller som du kan opnå noget hos. Lad din omgangskreds indbefatte nogen som måske let bliver overset, eller som måske har svært ved at få venner. Gaëlle fra Frankrig siger: „Når vi prøver at samle en gruppe for at gøre noget sammen, og vi så hører om nogle unge som er ensomme, inviterer vi dem med. Vi siger til dem: ’Du skal da ikke være alene hjemme. Kom og vær sammen med os — så kan vi lære hinanden at kende.’“ — Lukas 14:12-14.

Når folk tilbyder en deres venskab, skal man ikke være for hurtig til at afvise det. Elisa, som bor i Italien, siger: „Det kan godt være at man føler sig lidt vred indvendig fordi man synes at man før var blevet holdt ude. Man siger måske til sig selv at det ikke betyder så meget for en at have venner. Så bliver man tillukket, begynder at blive ensom og tænker kun på sig selv. I stedet for at søge venner bygger man en mur omkring sig.“ Frem for at lade ubegrundet frygt eller selviske interesser hindre dig i at opdyrke venskaber, bør du åbne dig for andre. Vi har grund til at være dybt taknemmelige når folk interesserer sig så meget for os at de gerne vil være ven med os.

Du kan få rigtige venner

For at få rigtige venner må man gøre mere end blot at ønske sig det, vente og læse artikler som disse. At lære at opdyrke venskaber er ligesom at lære at køre på cykel. Det er ikke noget man blot kan læse sig til. Man skal ud og øve sig, også selvom det kan betyde at man falder nogle gange. Bibelen viser at de stærkeste venskaber er dem der er solidt baseret på et fælles venskab med Gud. Men Gud kan ikke velsigne vores bestræbelser for at få venner hvis vi ikke selv gør noget. Er du besluttet på at få rigtige venner? Giv ikke op! Bed om Guds hjælp, vis uselvisk interesse for andre, og vær en ven.

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 11]

Forslag til forældre

Som med så meget andet er det først og fremmest i hjemmet at man lærer hvad venskab er. Ideelt set er det i familien at det meste af et barns behov for at være sammen med andre bliver dækket. Men selv under sådanne forhold bliver barnets tankegang, følelser og adfærd meget påvirket af dets kontakt med andre. Tænk for eksempel på hvor hurtigt mange indvandrerbørn lærer at tale et nyt sprog ene og alene gennem deres kontakt med andre børn.

Som forældre har I den forret at hjælpe jeres børn til at vælge venner med omtanke. Børn og unge er endnu ikke fuldt udrustede til at træffe den slags valg uden deres forældres hjælp. Men der er et problem. Mange unge føler sig mere knyttede til deres jævnaldrende end til deres forældre eller andre voksne.

En af grundene til at teenagere søger råd hos deres jævnaldrende frem for deres forældre er ifølge nogle eksperter at mange forældre er usikre med hensyn til deres egen moralske autoritet. Forældre må skuldre deres gudgivne ansvar for at vejlede deres børn og engagere sig i dem. (Efeserne 6:1-4) Men hvordan? Familieterapeut dr. Ron Taffel møder mange forældre som er i vildrede med hvordan de skal behandle deres halvvoksne børn. Han skriver at mange „tyr til børneopdragelsesmetoder som medierne har opreklameret“, i stedet for blot at udfylde deres rolle som forældre. Hvorfor gør de det? „De kender ikke deres egne børn godt nok til at de kan have et fortroligt forhold til dem.“

Sådan behøver det ikke at være. Forældre må forstå at børn søger hen til deres venner hvis de ikke får hvad de har brug for hos deres familie. Og hvad er det? „De har brug for det som unge altid har haft brug for: opdragelse, godkendelse, tryghed, klare regler for hvad de må og ikke må, og for hvad der forventes af dem, samt en følelse af samhørighed,“ siger Ron Taffel. „Det tragiske ved vor tid er at de fleste unge ikke får disse basale behov dækket af de voksne og egentlig ikke føler sig hjemme hos deres egen familie.“

Hvordan kan I som forældre hjælpe jeres børn til at få gode venner? Det første I kan gøre er at tage jeres livsstil og venskaber op til overvejelse. Går de mål og den livsstil som I og jeres venner har, i en åndelig eller i en selvisk, materialistisk retning? „Gerninger siger mere end ord, og dine børn vil uvægerligt tilegne sig de holdninger og handlinger de ser hos dig, dine venner og dine venners børn,“ siger Douglas, en kristen ældste og far.

Selv mange dyr beskytter instinktivt og ofte meget aggressivt deres unger mod andre farlige dyr. En ekspert i bjørne fortæller: „Hunbjørne er kendt for at beskytte deres unger mod alt hvad de opfatter som en trussel.“ Burde forældre blandt menneskene da ikke også gøre det? Ruben fra Italien siger: „Mine forældre ræsonnerede med mig ud fra Bibelen. De hjalp mig til at forstå at der er nogle former for selskab jeg gjorde bedst i at holde mig fra. Min første reaktion var: ’Hold da op! Så kan jeg overhovedet ikke have nogen venner!’ Men med tiden indså jeg at de havde ret, og takket være deres tålmodighed blev jeg beskyttet.“

Sørg også for at dine børn kommer i kontakt med mennesker som er gode eksempler, og som vil hjælpe børnene til at sætte sig nogle sunde mål. En glad ung mand ved navn Francis for hvem det er gået godt, fortæller: „Min mor lagde mærke til at vi børn holdt os for os selv, så hun hjalp os ved at invitere venner med hjem som var meget aktive i heltidstjenesten. På den måde lærte vi dem at kende og blev venner med dem, lige her i vores eget hjem.“ Ved hjælp af en sådan indsats fra jeres side kan jeres børns liv derhjemme skabe en god grobund for sunde og varige venskaber.

[Illustration på side 9]

Læg mærke til hvordan dine potentielle venner opfører sig

[Illustration på side 10]

Uselviske venskaber trives trods forskelle i alder og baggrund