Hvad siger Bibelen?

Hvem er Bibelens forfatter?

DET fremgår tydeligt af Bibelen selv hvem der har nedskrevet den. Flere afsnit i bogen indledes med udtryk som „Nehemias’ . . . ord“, „Esajas’ . . . syn“ og „Jehovas ord som kom til Joel“. (Nehemias 1:1; Esajas 1:1; Joel 1:1) Og personer som Gad, Natan og Samuel er direkte angivet som skribenter til visse historiske beretninger. (1 Krønikebog 29:29) I overskriften til flere af salmerne anføres hvem der har skrevet dem. — Salme 79, 88, 89, 90, 103 og 127.

Da det er mennesker som har nedskrevet Bibelen, siger skeptikere at den blot er et resultat af menneskers visdom ligesom enhver anden bog. Men er den påstand velbegrundet?

Fyrre skribenter, én forfatter

De fleste bibelskribenter gav udtryk for at de skrev i Jehovas, den eneste sande Guds, navn, og at de blev ledet af ham eller en engel der var udsendt af ham. (Zakarias 1:7, 9) Profeterne som var med til at skrive De Hebraiske Skrifter, erklærer mere end 300 gange: „Således har Jehova sagt.“ (Amos 1:3; Mika 2:3; Nahum 1:12) Mange af deres bøger indledes med sætninger som: „Jehovas ord som kom til Hoseas.“ (Hoseas 1:1; Jonas 1:1) Apostelen Peter sagde om Guds profeter: „Mennesker udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd.“ — 2 Peter 1:21.

Bibelen er altså en sammensat men helt igennem harmonisk bog, nedfældet af adskillige mænd der gav udtryk for at det var Gud der stod bag det de skrev. Eller sagt på en anden måde: Gud brugte mennesker som sekretærer til at nedskrive sine tanker. Hvordan gjorde han det?

„Inspireret af Gud“

„Hele Skriften er inspireret af Gud.“ (2 Timoteus 3:16) Det græske ord der er oversat med „inspireret af Gud“ betyder ordret „Gud-indåndet“. Gud overførte altså sit budskab til skribenternes sind ved hjælp af en usynlig kraft. I forbindelse med De Ti Bud skrev Jehova dog selv ordene på stentavler. (2 Mosebog 31:18) Nogle gange dikterede Gud sit budskab direkte til en tjener på jorden. I Anden Mosebog 34:27 står der for eksempel: „Jehova sagde videre til Moses: ’Skriv disse ord op . . .’“

Ved andre lejligheder gav Gud skribenterne syner af det han ønskede de skulle nedskrive. Ezekiel sagde for eksempel: „Jeg fik syner fra Gud at se.“ (Ezekiel 1:1) Og om Daniel siges der: „Daniel [havde] en drøm og så nogle syner i sit hoved mens han lå på sin seng. Derpå skrev han drømmen ned.“ (Daniel 7:1) Den sidste bog i Bibelen, Åbenbaringen, blev overbragt til apostelen Johannes på lignende måde. Johannes skrev: „Ved inspiration befandt jeg mig på Herrens dag, og jeg hørte bag mig en kraftig stemme, som lyden af en trompet, der sagde: ’Hvad du ser skal du skrive i en skriftrulle.’“ — Åbenbaringen 1:10, 11.

Det menneskelige islæt

At Gud inspirerede skribenterne, betød ikke at det individuelle præg gik tabt. Faktisk krævede det en personlig indsats at nedskrive Guds budskaber. Den der skrev Prædikerens Bog, sagde for eksempel at han „stræbte efter at finde ord der lyder godt, samt en skriftlig udformning der giver den rigtige mening, ord der er sande“. (Prædikeren 12:10) Ezra benyttede sig af mindst 14 kilder da han skulle nedskrive sin historiske beretning. Han henviser blandt andet til „beretningen om kong Davids historie“ og „Bogen om Judas og Israels Konger“. (1 Krønikebog 27:24; 2 Krønikebog 16:11) Evangelieskribenten Lukas besluttede „efter omhyggeligt at have gået alle ting igennem forfra, at skrive dem ned . . . i logisk rækkefølge“. — Lukas 1:3.

I nogle af bøgerne i Bibelen skinner skribentens personlighed igennem. Mattæus Levi, som var skatteopkræver inden han blev en discipel af Jesus, lagde for eksempel særligt mærke til tal. Han er den eneste af evangelieskribenterne der nævner at prisen for at forråde Jesus var „tredive sølvstykker“. (Mattæus 27:3; Markus 2:14) Lægen Lukas beskriver nogle detaljer i forbindelse med folks sygdomme. Når han for eksempel omtaler tilstanden hos nogle af dem Jesus helbredte, bruger han udtryk som „høj feber“ og „fuld af spedalskhed“. (Lukas 4:38; 5:12; Kolossenserne 4:14) Så Jehova lod ofte skribenterne udtrykke sig med deres egne ord og i deres egen stil; men samtidig ledede han deres tanker så det de skrev, var helt korrekt og indeholdt hans budskab. — Ordsprogene 16:9.

Det endelige resultat

Er det ikke enestående at omkring 40 mænd, bosiddende i forskellige lande, i løbet af en periode på mere end 1600 år kunne skrive en bog der er helt igennem harmonisk, og som har et smukt gennemgående tema? (Se artiklen „Hvad handler Bibelen om?“ på side 19). Dette ville være umuligt hvis ikke de alle blev ledet af en og samme forfatter.

Behøvede Jehova at bruge mennesker til at nedskrive sit ord? Nej. Men at han gjorde det, er et udtryk for hans visdom. En af grundene til at Bibelen tiltaler mennesker overalt i verden, er at dens skribenter så åbent udtrykker mange forskellige menneskelige følelser — i kong Davids tilfælde endog skyldfølelsen hos en angerfuld synder der indtrængende beder Gud om barmhjertighed. — Salme 51:2-4, 13, 17, overskriften.

Ja, Jehova brugte mennesker til at nedskrive sit ord, men vi kan have fuld tillid til det de skrev. Det havde de første kristne. De ’tog ikke imod det som menneskers ord, men, sådan som det i sandhed er, som Guds ord’. — 1 Thessaloniker 2:13.

HAR DU SPEKULERET OVER?

◼ Hvem er forfatter til „hele Skriften“? — 2 Timoteus 3:16.

◼ På hvilke forskellige måder overbragte Jehova Gud sine tanker? — 2 Mosebog 31:18; 34:27; Ezekiel 1:1; Daniel 7:1.

◼ Hvordan fremgår bibelskribenternes personlighed og interesser af det de skrev? — Mattæus 27:3; Lukas 4:38.

Hvordan Bibelen har overlevet til i dag

At Bibelen er blevet bevaret helt frem til vor tid, er intet mindre end et mirakel. Den blev fuldført for over 1900 år siden, nedfældet på forgængeligt materiale — papir fremstillet af rør fra papyrusplanten og pergament fremstillet af dyreskind — og de originale tekster blev skrevet på sprog som kun få taler i dag. Dertil kom at indflydelsesrige mænd, lige fra kejsere til religiøse ledere, af al magt forsøgte at udrydde Bibelen.

HVORDAN er det gået til at dette enestående værk har overlevet til i dag og er blevet den mest kendte bog i historien? Lad os se på to faktorer.

Utallige afskrifter

Vogterne af de allerførste bibeltekster, nemlig israelitterne, passede omhyggeligt på de originale skriftruller og fremstillede talrige afskrifter af dem. For eksempel fik Israels konger besked på at skrive „en afskrift . . . af denne lov efter den [lov] der er i præsternes, levitternes, varetægt“. — 5 Mosebog 17:18.

Mange israelitter holdt af at læse i Skriften og anerkendte den som Guds ord. Afskrivningen af den blev derfor udført med stor omhu af højtuddannede skriftlærde. En gudfrygtig afskriver ved navn Ezra omtales som „skriftlærd, velbevandret i Mose lov, som Jehova, Israels Gud, havde givet“. (Ezra 7:6) Masoreterne, som afskrev De Hebraiske Skrifter, eller Det Gamle Testamente, mellem det sjette og tiende århundrede efter vor tidsregning, talte endda bogstaverne i teksten for at undgå fejl. En sådan omhyggelig afskrivning sikrede at teksten forblev nøjagtig, og at Skriften blev bevaret trods modstanderes desperate og vedholdende forsøg på at ødelægge den.

For eksempel forsøgte den syriske konge Antiochos IV i 168 f.v.t. at tilintetgøre alle de afskrifter af De Hebraiske Skrifter han kunne finde i hele Palæstina. Et jødisk historisk skrift siger: „De lovbøger, som de fandt, sønderrev de og kastede på ilden.“ The Jewish Encyclopedia oplyser: „De betjente som fik til opgave at udføre denne befaling, gjorde det med største strenghed . . . Straffen for at besidde en hellig bog . . . var døden.“ Nogle eksemplarer af Skriften blev dog bevaret blandt jøder i Palæstina og i andre lande.

Kort efter at skribenterne til De Kristne Græske Skrifter, Det Nye Testamente, havde fuldført deres værker, blev deres inspirerede breve, profetier og historiske beretninger mangfoldiggjort. Tag for eksempel Johannesevangeliet. Johannes skrev sit evangelium i eller i nærheden af Efesus. Man fandt dog et fragment af dette evangelium i Ægypten, som ligger hundreder af kilometer derfra, og ifølge eksperter var denne lille del af en afskrift interessant nok blevet udfærdiget mindre end 50 år efter at Johannes havde skrevet sin beretning. Det viser at kristne i selv fjerntliggende lande havde afskrifter af de dengang nylig færdiggjorte inspirerede bibeltekster.

Noget andet der bidrog til at Bibelen blev bevaret flere hundrede år efter Kristi tid, var dens store udbredelse. Det fortælles at den romerske kejser Diokletian ved daggry den 23. februar år 303 e.v.t. stod og så på at hans soldater slog dørene ind til en kirke og derefter brændte eksemplarer af Bibelen. Diokletian troede at han kunne udrydde kristendommen ved at tilintetgøre dens hellige skrifter. Den næste dag påbød han at samtlige eksemplarer af Bibelen i hele Romerriget skulle brændes offentligt. Nogle eksemplarer blev dog bevaret og afskrevet. Faktisk er store dele af to græske bibelhåndskrifter som menes at være skrevet kort efter Diokletians forfølgelse, bevaret til i dag. Det ene opbevares i Rom, det andet på British Museum i London.

Man har endnu ikke fundet originale bibelhåndskrifter, men tusinder af håndskrevne eksemplarer af hele Bibelen eller dele af den eksisterer stadig. Nogle af dem er meget gamle. Er budskabet i de originale håndskrifter blevet ændret af senere afskrivere? Om De Hebraiske Skrifter har tekstforskeren W.H. Green sagt: „Man kan roligt sige at intet andet værk fra oldtiden er blevet overleveret så nøjagtigt.“ Om De Kristne Græske Skrifter har sir Frederic Kenyon, en førende ekspert i bibelhåndskrifter, skrevet: „Tidsintervallet mellem de originale skrifter og de ældste håndskrifter vi kender, er så lille at det praktisk talt ikke betyder noget, og det sidste grundlag for tvivl om at Bibelens skrifter er kommet til os omtrent som de oprindelig blev skrevet, er nu fjernet. Vi kan betragte det som endeligt fastslået at Det Nye Testamentes bøger er ægte og i alt væsentligt pålidelige.“ Han sagde også: „Det kan ikke understreges for kraftigt at bibelteksten i det væsentlige er sikker. . . . Dette kan ikke siges om nogen anden oldtidsbog i verden.“

Bibeloversættelser

En anden vigtig faktor som har medvirket til at gøre Bibelen så kendt, er at den foreligger på mange sprog. Det stemmer med Guds hensigt, nemlig at folk af alle nationer og tungemål skulle lære ham at kende og tilbede ham „i ånd og sandhed“. — Johannes 4:23, 24; Mika 4:2.

Den første oversættelse man kender af De Hebraiske Skrifter, er den græske Septuaginta-oversættelse. Den blev udarbejdet til gavn for de græsktalende jøder uden for Palæstina, og den blev fuldført omkring to hundrede år før Jesu jordiske tjeneste. Hele Bibelen, herunder De Kristne Græske Skrifter, blev i løbet af nogle få hundrede år efter dens fuldførelse oversat til mange sprog. Senere hen gik udviklingen imidlertid i den stik modsatte retning. Konger og endog præster som burde have gjort alt hvad der stod i deres magt for at gøre Bibelen tilgængelig for alle, forsøgte at holde folk i åndeligt mørke ved at forbyde at Guds ord blev oversat til menigmands sprog.

Der var dog modige mænd som i trods mod kirken og staten satte livet på spil for at oversætte Bibelen til folkesprog. For eksempel udarbejdede englænderen William Tyndale, som var uddannet ved Oxford, i 1530 en oversættelse af Mosebøgerne (Pentateuken), de fem første bøger i Bibelen. Trods stærk modstand var han den første der oversatte Bibelen direkte fra hebraisk til engelsk. Tyndale var også den første engelske oversætter der brugte navnet Jehova. Den spanske bibeloversætter Casiodoro de Reina var konstant i fare for at blive slået ihjel af katolske forfølgere mens han arbejdede på en af de første spanske bibeloversættelser. Reina måtte rejse til England, Tyskland, Frankrig, Holland og Schweiz for at fuldføre sin oversættelse.a

I dag bliver Bibelen oversat til stadig flere sprog, og der fremstilles millioner af eksemplarer. At Bibelen har overlevet til i dag og er verdens bedst kendte bog, understreger sandheden i apostelen Peters inspirerede udtalelse: „Græsset visner, og blomsten falder af, men Jehovas ord forbliver til evig tid.“ — 1 Peter 1:24, 25.

[Fodnote]

[Ramme/​illustrationer på side 14]

HVILKEN OVERSÆTTELSE SKAL MAN VÆLGE?

I mange lande er der udgivet flere forskellige bibeloversættelser på lokalsproget. I nogle af disse oversættelser er der anvendt et gammeldags sprog som er svært at forstå. Andre er ret frie oversættelser, hvor læsbarheden vægtes højere end nøjagtigheden. Andre igen er næsten ordrette oversættelser.

Den engelske udgave af New World Translation of the Holy Scriptures, som er udgivet af Jehovas Vidner, blev af en anonym komité oversat direkte fra grundsprogene. Denne udgave har været brugt som det primære grundlag for oversættelser til omkring 60 andre sprog, deriblandt dansk. Oversætterne sammenlignede dog også i omfattende grad deres arbejde med teksterne på originalsprogene. I de forskellige udgaver af New World Translation of the Holy Scriptures har man tilstræbt en ordret gengivelse af grundteksten så længe gengivelsen ikke tilslører meningen. Oversætterne bestræber sig for at gøre Bibelen lige så forståelig for læsere i dag som originalteksterne var for læserne på Bibelens tid.

Sprogforskere har undersøgt nogle nutidige bibeloversættelser — deriblandt New World Translation of the Holy Scriptures — for at finde eksempler på unøjagtige eller ensidige læsemåder. En af disse forskere hedder Jason David BeDuhn og er docent i teologi ved Northern Arizona University i USA. I 2003 publicerede han en 200-siders analyse han havde foretaget af ni af „de mest udbredte bibler i den engelsktalende verden“.b BeDuhns undersøgelse omfatter adskillige kontroversielle bibelske passager, for det er i forbindelse med sådanne passager at „der er størst sandsynlighed for at oversættelsen hæmmes af forudindtagethed“. BeDuhn sammenlignede passagerne i hver enkelt af de ni engelske oversættelser med den græske tekst for at se om der var blevet gjort forsøg på at ændre meningen. Hvilken konklusion nåede han frem til?

BeDuhn peger på at den almene befolkning såvel som mange bibelforskere antager at forskellene mellem New World Translation (NW) og andre oversættelser skyldes Jehovas Vidners forudfattede meninger i trosspørgsmål. Men han siger: „De fleste af forskellene skyldes NW’s større nøjagtighed som en ordret, moderat oversættelse.“ BeDuhn er skeptisk over for nogle af New World Translations gengivelser, men siger alligevel at denne oversættelse „har vist sig at være den mest nøjagtige af de oversættelser der blev sammenlignet“. Han kalder den en „bemærkelsesværdig god“ oversættelse.

Benjamin Kedar, en israelsk professor der er kyndig i bibelhebraisk, udtalte i 1989 noget lignende om New World Translation. Han sagde: „Dette værk afspejler en oprigtig bestræbelse for at nå frem til en forståelse af teksten der er så nøjagtig som muligt. . . . I New World Translation har jeg aldrig bemærket fordomsfulde forsøg på at lægge noget i teksten som den ikke giver rum for.“

Spørg dig selv: ’Hvad ønsker jeg at få ud af min bibellæsning? Foretrækker jeg en bibel der udmærker sig ved at den er let at læse, men til gengæld måske ikke er særlig nøjagtig? Eller vil jeg hellere have en bibel som gengiver tankerne fra den oprindelige, inspirerede tekst så korrekt som muligt?’ (2 Peter 1:20, 21) Svarene på disse spørgsmål kan hjælpe en til at finde ud af hvilken bibeludgave man skal vælge.

[Fodnote]

[Illustration]

„New World Translation of the Holy Scriptures“ foreligger på mange sprog

[Illustration på side 12, 13]

Masoretiske håndskrifter

[Illustration på side 13]

Et fragment der indeholder Lukas 12:7: „ . . . Vær ikke bange; I er mere værd end mange spurve“

[Kildeangivelser på side 13]

Forreste side: Russiske nationalbibliotek, Sankt Petersborg; anden og tredje: Bibelmuseet, Münster; bagerst: © The Trustees of the Chester Beatty Library, Dublin

Støtter arkæologien Bibelen?

SERIØSE bibellæsere betragter arkæologien som en gavnlig videnskab, for de fund der bliver gjort, er ofte med til at øge deres viden om de levevilkår, skikke og sprog som fandtes på Bibelens tid. Arkæologien kaster også lys over hvordan bibelprofetier er blevet opfyldt. Det gælder for eksempel profetierne om ødelæggelsen af oldtidsbyerne Babylon, Nineve og Tyrus. (Jeremias 51:37; Ezekiel 26:4, 12; Zefanias 2:13-15) Dette fag har dog sine begrænsninger. De oldsager der graves frem, må fortolkes og forklares, og menneskelige fejl og tillempelser kan få indflydelse på fortolkningen.

Den kristne tro bygger ikke på ituslåede vaser, hensmuldrede lersten og sammensunkne mure, men på den fulde og sammenhængende sum af åndelig sandhed der findes i Bibelen. (2 Korinther 5:7; Hebræerne 11:1) Bibelens indre harmoni, åbenhjertighed, opfyldte profetier og mange andre faktorer udgør tilsammen et overbevisende vidnesbyrd om at „hele Skriften er inspireret af Gud“. (2 Timoteus 3:16) Når det er sagt, kan det selvfølgelig alligevel være interessant at se nærmere på en række arkæologiske opdagelser der bekræfter flere af Bibelens beretninger.

I 1970 afdækkede et hold arkæologer en nedbrændt ruin i Jerusalem. „Det stod helt klart for enhver øvet arkæolog hvad der var sket,“ skriver Nahman Avigad, lederen af det hold der foretog udgravningen. „Bygningen var blevet ødelagt af ild, og vægge og loft var styrtet sammen.“ I et rum lå knoglerne [1] af en arm og en hånd der rakte ud efter et trin.

På gulvet lå der mønter [2], og de senest fremstillede var fra det fjerde år af jødernes opstand mod Rom — år 69. Genstande var blevet spredt ud over det hele inden bygningen styrtede sammen. „Da vi så det,“ siger Nahman Avigad, „kom vi til at tænke på Josefus’ beskrivelse af romerske soldater der plyndrede husene efter at byen var blevet indtaget.“ Historikere fastsætter tidspunktet for romernes udplyndring af Jerusalem til år 70.

Ved hjælp af analyser blev det fastslået at knoglerne var fra en kvinde i tyverne. „En ung kvinde der befandt sig i køkkenet i Det Brændte Hus, blev fanget af ilden da romerne angreb,“ oplyser Biblical Archaeology Review. „Hun sank om og døde mens hun rakte ud efter et trin i nærheden af døråbningen. Flammerne havde bredt sig så hurtigt . . . at hun ikke kunne undslippe, og hun blev begravet under nedfaldne murbrokker.“

Denne scene minder os om den profeti Jesus udtalte om Jerusalem næsten 40 år tidligere: „Dine fjender vil . . . jævne dig og dine børn i dig med jorden, og de vil ikke lade sten på sten tilbage i dig.“ — Lukas 19:43, 44.

Arkæologiske fund der bekræfter bibelske udtalelser, indeholder også navne på enkeltpersoner nævnt i Bibelen. Nogle af disse fund kuldkastede de påstande som kritikere tidligere havde fremført, om at bibelskribenterne opdigtede bestemte personer eller overdrev deres berømmelse.

Inskriptioner med bibelske navne

På et tidspunkt mente fremtrædende forskere at den assyriske konge Sargon II, hvis navn optræder i bibelteksten i Esajas 20:1, aldrig havde eksisteret. Men i 1843 afdækkede man Sargon II’s palads [3] i nærheden af vore dages Khorsabad i Irak ved en af Tigrisflodens forgreninger. Dette palads dækker et areal på cirka 10 hektar. Sargon II, der blev hentet frem fra den verdslige histories glemsel, er nu en af de bedst kendte assyriske konger. I en af sine annaler [4] hævder han at han har indtaget den israelitiske by Samaria. Ifølge den bibelske tidsregning faldt Samaria for assyrernes hånd i 740 f.v.t. Sargon II fortæller desuden om erobringen af Asdod, hvilket også er med til at bekræfte oplysningerne i Esajas 20:1.

Da arkæologer foretog udgravninger i ruinerne af den gamle by Babylon, i det nuværende Irak, fandt de omkring 300 kileskrifttavler i nærheden af Ishtarporten. Indskrifterne, som er fra den babyloniske konge Nebukadnezars regeringstid, indeholder en optegnelse over navne. Et af navnene er „Jaukin, konge af landet Jahud“. Der er tale om kong Jojakin af Juda, der blev ført til Babylon da Nebukadnezar indtog Jerusalem for første gang i 617 f.v.t. (2 Kongebog 24:11-15) Fem af Jojakins sønner bliver også nævnt på tavlerne. — 1 Krønikebog 3:17, 18.

I 2005 gravede nogle arkæologer i et område hvor de håbede at finde kong Davids palads. De fandt et omfattende bygningsværk i sten som de mener blev ødelagt da babylonierne jævnede Jerusalem med jorden for godt 2600 år siden på den tid hvor Jeremias virkede som Guds profet. Hvorvidt dette bygningsværk er resterne af Davids palads vides ikke. Arkæolog Eilat Mazar fandt dog en særlig interessant genstand som hun var i stand til at identificere — et én centimeter bredt seglaftryk af ler [5]. På aftrykket står der: „Tilhører Jehukal, søn af Sjelemjahu, søn af Sjovi.“ Aftrykket stammer tydeligvis fra et segl der tilhørte Jukal, eller Jehukal, en jødisk embedsmand der ifølge Bibelen modstod Jeremias. — Jeremias 37:3; 38:1-6.

Eilat Mazar siger at Jehukal blot er „den anden kongelige minister“ hvis navn man har fundet på et seglaftryk i Davidsbyen. Den første var Gemarja, Sjafans søn. I Bibelen bliver Jukal (Jehukal), Sjelemjas (Sjelemjahus) søn, omtalt som en af Judas fyrster. Før man fandt dette segl, var man ikke stødt på hans navn andre steder end i Bibelen.

Kunne israelitterne læse og skrive?

Af Bibelen fremgår det at israelitterne i oldtiden kunne læse og skrive. (4 Mosebog 5:23; Josua 24:26; Esajas 10:19) Men det har kritikere modsagt, og de har påstået at de bibelske beretninger overvejende blev videregivet ved en mundtlig overlevering som man ikke kan have tillid til. I 2005 faldt denne teori til jorden da arkæologer der undersøgte et område ved Tel Zayit, mellem Jerusalem og Middelhavet, fandt et gammelt alfabet der var indridset i et stykke kalksten. Det er måske det ældste hebraiske alfabet [6] man nogen sinde har fundet.

Nogle forskere siger at dette fund dateret til det 10. århundrede før vor tidsregning kunne tale for at man havde „organiseret skriveundervisning“, „et højt kulturelt stade“ og at der eksisterede „et israelitisk bureaukrati under hurtig udvikling i Jerusalem“. I modsætning til hvad kritikerne påstår, ser det altså ud til at israelitterne i hvert fald i det 10. århundrede før vor tidsregning kunne læse og skrive, og de ville derfor have været i stand til at nedskrive deres historie.

Assyriske optegnelser — en yderligere bekræftelse

Det engang så mægtige verdensrige Assyrien nævnes ofte i de bibelske beretninger, og mange arkæologiske fund i det område har bekræftet at Bibelen er pålidelig. For eksempel har man under en udgravning i det gamle Nineve, som var Assyrerrigets hovedstad, afdækket et stenrelief [7] i kong Sankeribs palads. Relieffet forestiller assyriske soldater der fører jødiske fanger i landflygtighed efter at byen Lakisj er faldet i 732 f.v.t. Du kan læse beretningen i Anden Kongebog 18:13-15 i Bibelen.

Sankeribs annaler [8], som man har fundet ved Nineve, beskriver hans felttog i den judæiske konge Ezekias’ regeringstid. Ezekias er nævnt ved navn i annalerne. I andre assyriske herskeres kileskriftdokumenter omtales de judæiske konger Akaz og Manasse, såvel som de israelitiske konger Omri, Jehu, Joasj, Menahem og Hosjea.

Sankerib fortæller pralende om sine militære sejre, men det er værd at bemærke at han ikke siger noget om at han indtog Jerusalem. At han ikke gør krav på dette, styrker tilliden til den bibelske beretning, hvori det fortælles at kongen aldrig belejrede Jerusalem, men at han led nederlag for Guds hånd. Som en ydmyget mand vendte han tilbage til Nineve, hvor han ifølge Bibelen blev myrdet af sine sønner. (Esajas 37:33-38) Interessant nok bliver dette mord bekræftet af to assyriske inskriptioner.

Jehovas profeter Nahum og Zefanias forudsagde at Nineve ville blive fuldstændig ødelagt på grund af indbyggernes ondskab. (Nahum 1:1; 2:8–3:19; Zefanias 2:13-15) Deres profetier gik i opfyldelse da Nineve i 632 f.v.t. blev belejret og indtaget af babylonierkongen Nabopalassars og mederen Kyaxares’ hære i forening. At byens ruiner er blevet fundet og udgravet, har endnu engang bekræftet Bibelens oplysninger.

Øst for Tigrisfloden og sydøst for Nineve lå oldtidsbyen Nuzi. Udgravninger i byen mellem 1925 og 1931 bragte mange oldsager for dagens lys, blandt andet cirka 20.000 lertavler. Disse tavler er skrevet på babylonisk og indeholder et væld af oplysninger om blandt andet juridisk skik og brug der minder om den sædvane man fulgte på patriarktiden, og som er beskrevet i Første Mosebog. Teksterne viser for eksempel at familieguderne, ofte små lerfigurer, var en slags skøde der gav ejeren af dem retten til arven. Denne skik kan forklare hvorfor Rakel der var gift med patriarken Jakob, tog familieguderne, eller „terafimstatuetterne“, der tilhørte hendes far, Laban, da Jakob drog bort med sin familie. Forståeligt nok forsøgte Laban at få dem tilbage. — 1 Mosebog 31:14-16, 19, 25-35.

Esajas’ profeti og Kyroscylinderen

Kileskriftinskriptionen på den gamle lercylinder der er vist på billedet her, bekræfter en anden beretning i Bibelen. Dette dokument, kendt som Kyroscylinderen [9], blev fundet der hvor oldtidens Sippar lå, ved Eufratfloden omkring 30 kilometer fra Baghdad. Det omtaler Kyros den Stores erobring af Babylon. Kyros var den konge der grundlagde det persiske verdensrige. Forbløffende nok havde Jehova omkring 200 år tidligere gennem sin profet Esajas sagt følgende om en medo-persisk hersker der ville få navnet Kyros: „’Han er min hyrde, og alt hvad jeg har lyst til, vil han fuldbyrde;’ også det jeg sagde om Jerusalem: ’Det vil blive genopbygget.’“ — Esajas 13:1, 17-19; 44:26–45:3.

Cylinderen omtaler den politik Kyros fulgte, en politik der stod i skarp kontrast til det oldtidens erobrere ellers plejede at gøre. Han lod nemlig dem der var taget til fange af den tidligere stormagt, vende hjem. Bibelen og den verdslige historie bekræfter at Kyros frigav jøderne, som derefter genopbyggede Jerusalem. — 2 Krønikebog 36:23; Ezra 1:1-4.

Bibelsk arkæologi er en forholdsvis ny videnskab, men den er blevet en betydelig forskningsgren der har bragt mange værdifulde oplysninger for dagen. Og som vi har set, bekræfter mange fund — nogle gange helt ned til mindste detalje — at Bibelen er pålidelig, nøjagtig og derfor virkelig til at stole på.

HVIS DU VIL HAVE FLERE OPLYSNINGER

Kan Bibelen hjælpe dig til at få et godt og meningsfyldt liv? Den to timer lange dvd med titlen Bibelen — sande ord om nutid og fremtid tager dette vigtige spørgsmål op og indeholder nogle fængslende interviews. — Foreligger på 32 sprog.

[Kildeangivelse på side 15]

Mønter: Med tilladelse fra Company for Reconstruction & Development of Jewish Quarter, Jerusalem Old City

[Kildeangivelse på side 15]

Society for Exploration of Land of Israel and its Antiquities

[Kildeangivelser på side 16]

3: Musée du Louvre, Paris; 4: Foto taget med tilladelse af British Museum; 5: Gabi Laron/Institute of Archaeology/Hebrew University © Eilat Mazar

[Kildeangivelser på side 17]

6: AP Photo/Keith Srakocic; 7, 8: Foto taget med tilladelse fra British Museum

[Kildeangivelse på side 18]

Foto taget med tilladelse fra British Museum

Hvad handler Bibelen om?

NOGLE betragter Bibelen som en historisk gennemgang af Guds gerninger i forbindelse med menneskene igennem tusinder af år. Andre opfatter den som en bog om etik. De peger på at Gud gav Israels folk mere end 600 love og bestemmelser om familieliv, retspleje, moral og gudsdyrkelse. Andre igen betragter Bibelen som en åndelig vejledning hvorigennem Guds tanker åbenbares.

Faktisk er alle disse beskrivelser korrekte. Bibelen siger om sig selv: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ (2 Timoteus 3:16, 17) Ja, alt i Guds ord — også de historiske beretninger, lovene og den åndelige vejledning — har værdi.

Men Bibelen er langt mere end en samling gavnlige oplysninger. Bibelen er, som noget helt særligt, en åbenbaring fra Jehova Gud. Den indeholder praktiske råd som er inspireret af Gud, og som vi kan bruge i dagligdagen. Den åbenbarer også Jehovas hensigt med jorden og menneskene og viser hvordan han vil fjerne alt det der er årsag til lidelser. Vigtigst af alt forklarer Bibelen at nogen med fuldt overlæg har givet et forkert billede af Gud, og den fortæller hvad han vil gøre for at afklare dette universelle anliggende.

Gud kaldes en løgner og en dårlig hersker

Ifølge Bibelen skabte Gud de første mennesker, Adam og Eva, fuldkomne på sind og legeme, og han gav dem nogle ideelle levevilkår. De fik til opgave at tage sig af jorden og alle dyrene. (1 Mosebog 1:28) Adam og Eva havde som Guds børn mulighed for at leve evigt på jorden, forudsat at de adlød deres himmelske Fader. Han pålagde kun menneskene én begrænsning. Jehova sagde: „Af alle træer i haven kan du frit spise. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø.“ — 1 Mosebog 2:16, 17.

Men en åndeskabning der i Bibelen bliver identificeret som Satan Djævelen, sagde det stik modsatte: „I skal visselig ikke dø.“ (1 Mosebog 3:1-5) Ved åbenlyst at modsige Gud kaldte Satan ikke blot Skaberen for en løgner, men han antydede også at Guds måde at herske på er forkert — at mennesket ville kunne klare sig bedre uden Gud. Satan overbeviste Eva om at hun ved at være ulydig mod Gud ville opnå frihed og moralsk uafhængighed. Han sagde at hun ville blive „som Gud“! Satan angreb derved Jehovas gode navn og hensigt.

Denne samtale fik vidtrækkende konsekvenser. Bibelens vigtigste tema er da også at Jehova har til hensigt at rense sit navn og omdømme. Dette sammenfattes i Jesu mønsterbøn, som mange også kalder fadervor. Jesus lærte sine disciple at bede: „Lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske . . . på jorden.“ — Mattæus 6:9, 10.

Hvordan Gud renser sit navn

Satan rejste nogle fundamentale stridsspørgsmål: Hvem talte sandt — Jehova eller Satan? Udøver Jehova sit herredømme over sine skabninger på en god og retfærdig måde? Har han ret til at forvente at mennesker adlyder ham? Ville de virkelig være bedre stillet ved at bestemme selv? For at disse spørgsmål kunne afgøres, gav Jehova menneskene lov til selv at styre for en tid.

Hvad har resultatet været? Siden den første løgn i Eden har menneskehedens historie været én lang beretning om trængsel og lidelse. Dette viser at Satan er en stor løgner, og at det kun fører til ulykke at være uafhængig af Gud. Men Jehova har på grund af sin kærlighed og ubegrænsede visdom til hensigt at rense sit navn ved at fjerne alle de problemer der tog deres begyndelse i Eden. Det vil han gøre ved hjælp af det messianske rige. Hvad er det for et rige?

Løsningen — Guds rige

Millioner beder regelmæssigt fadervor. Overvej et øjeblik hvad der egentlig ligger i denne bøn. Tænk engang over ordene: „Lad dit rige komme.“ (Mattæus 6:10) Dette rige er ikke en uforklarlig tilstand i hjertet sådan som nogle har konkluderet. Der er derimod tale om et kongedømme — et himmelsk styre under Jesus Kristus — som er „Kongers Konge“. (Åbenbaringen 19:13, 16; Daniel 2:44; 7:13, 14) Bibelen lærer at han vil herske over hele jorden, indføre varig fred og harmoni blandt alle mennesker og fjerne al ondskab fra jorden. (Esajas 9:6, 7; 2 Thessaloniker 1:6-10) Sådan vil Guds rige, og ikke noget menneskeskabt styre, altså opfylde Jesu ord: „Lad din vilje ske . . . på jorden.“

Som en garanti for at disse ord vil blive opfyldt, gav Jesus sit liv som en løsesum og udfriede på den måde Adams efterkommere fra synd og død. (Johannes 3:16; Romerne 6:23) Derved vil alle der viser tro på Kristi offer, under Guds riges styre komme til at se hvordan virkningerne af Adams synd bliver fjernet og menneskene gradvis opnår fuldkommenhed. (Salme 37:11, 29) Endelig vil det være forbi med de helbredsproblemer vi slås med, især når vi bliver gamle. Selv den følelsesmæssige smerte som mennesker rammes af som følge af sygdom og død, vil være „forsvundet“. — Åbenbaringen 21:4.

Hvorfor kan vi være sikre på at Gud vil opfylde sine løfter? Blandt andet fordi hundredvis af profetier i Bibelen allerede har fået deres opfyldelse. (Se side 9). Det er altså tydeligt at troen på Bibelen ikke er det samme som lettroenhed eller ønsketænkning, men derimod hviler på fornuft og en mængde beviser. — Hebræerne 11:1.

Praktiske råd vi kan bruge i dag

Foruden at give os et solidt grundlag for et fremtidshåb hjælper Bibelen os til at få et godt liv i dag. Guds ord indeholder praktiske råd som overgår alle andre, for eksempel om ægteskab, familieliv, forholdet mennesker imellem, om det at finde lykken og mange andre emner. Lad os se på et par stykker.

◼ Tænk før du taler. „Der findes nogle der taler tankeløst som med sværdhug, men de vises tunge læger.“ — Ordsprogene 12:18.

◼ Undgå smålig jalousi. „Et roligt hjerte er liv for legemet, men skinsyge er råddenskab i knoglerne.“ — Ordsprogene 14:30.

◼ Opdrag dine børn. „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ „En dreng der er overladt til sig selv, gør sin moder skam.“ — Ordsprogene 22:6; 29:15.

◼ Vær tilgivende. Jesus sagde: „Lykkelige er de barmhjertige, for mod dem vil der blive vist barmhjertighed.“ (Mattæus 5:7) Den vise kong Salomon skrev: „Kærlighed dækker over alle overtrædelser.“ (Ordsprogene 10:12) Hvis nogen begår en så stor synd imod dig at du ikke bare kan tilgive og glemme, giver Bibelen dette råd: „Gå hen og blotlæg hans fejl mellem dig og ham alene.“ — Mattæus 18:15.

◼ Hav ikke kærlighed til penge. „Kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed . . . har [nogle] stukket sig selv overalt med mange smerter.“ (1 Timoteus 6:10) Bemærk at Bibelen ikke fordømmer penge, men „kærligheden til penge“.

Et „brev“ fra vor himmelske Fader

Bibelen tager altså mange emner op. Den handler først og fremmest om Gud og hans hensigt. Men den handler også om os — menneskene — og hvordan vi kan leve lykkeligt både nu og for evigt under Guds riges styre. På en måde kan man sige at Bibelen er som et brev fra „vor Fader i himlene“, Jehova. (Mattæus 6:9) Han har gennem denne bog givet os del i sine dyrebare tanker og åbenbaret både sin vilje og sin smukke personlighed.

Når vi læser i Bibelen og grunder over det vi læser, begynder vi at „se“ Gud som han i virkeligheden er. Vores kærlighed til ham får os til at søge nær til ham. (Jakob 4:8) Bibelen handler altså om andet end historie, profetier og love. Den handler også om noget personligt — vores forhold til Gud. Det gør denne bog til noget ganske særligt. — 1 Johannes 4:8, 16.

[Tekstcitat på side 19]

Bibelens tema sammenfattes smukt i de første sætninger i bønnen fadervor

[Ramme/​illustration på side 21]

BIBELLÆSNING — HVORDAN MAN GRIBER DET AN

Det er spændende at læse i Bibelen. Dens beretninger og morallove er så velkendte at de har haft en stor indflydelse på litteraturen på mange sprog. Bibelen hjælper os til at lære vor Skaber, Jehova Gud, at kende. Der er også et væld af praktisk visdom at hente i Bibelen. Et ordsprog i Bibelen lyder: „Vigtigst er visdommen. Skaf dig visdom; og skaf dig forstand for alt hvad du har.“ (Ordsprogene 4:7) Hvordan kan du få størst mulig gavn af din bibellæsning?

Forsøg at lægge din læsning på tidspunkter hvor du normalt er mest frisk. Og lad være med blot at skimme siderne. Sæt dig som mål at forstå Guds tanker og at indprente dig dem. Når du har læst et stykke i Bibelen, så tænk over hvad du har læst, og sammenhold det med det du allerede ved. Det vil give dig større forståelse og værdsættelse. — Salme 143:5.

Nogle stiller måske spørgsmålet: ’Hvor i Bibelen skal jeg begynde at læse?’ Du kan selvfølgelig begynde ved begyndelsen. Men nogle der giver sig i kast med bibellæsning for første gang, synes at det er lettere at begynde med evangelierne — Mattæus-, Markus-, Lukas- og Johannesevangeliet — beretningerne om Jesu liv og tjeneste. Derefter fortsætter nogle med de smukt skrevne poetiske bøger — Salmernes Bog, Ordsprogenes Bog og Prædikerens Bog — som er fyldt med visdom. Efter det har du måske fået lyst til at tage fat på andre dele af Bibelen. (Se nedenfor). Tro ikke, som nogle gør, at det kun er nødvendigt at læse det man almindeligvis kalder Det Nye Testamente. Det er godt at huske at „hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“. — 2 Timoteus 3:16.

En metode som er særlig nyttig, er at gennemgå Bibelen emnevis. Studiebogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, som Jehovas Vidner anvender i deres forkyndelse, indeholder vigtige emner, som for eksempel „Hvordan man kan få et lykkeligt familieliv“, „Den form for tilbedelse Gud godkender“ og „Hvor er de døde?“ — Se rammen på side 18.

[Ramme på side 21]

HVORDAN MAN LÆSER BIBELEN EMNEVIS

Livets opståen og syndefaldet Første Mosebog

Det gamle Israel bliver grundlagt Anden Mosebog til Femte Mosebog

Handlingsmættede beretninger Josuas Bog til Esters Bog

Bevægende poesi og sang Jobs Bog, Salmernes Bog, Højsangen

Livsvisdom til brug i dagligdagen Ordsprogenes Bog, Prædikerens Bog

Profetier og moralvejledning Esajas’ Bog til Malakias’ Bog og Åbenbaringens Bog

Jesu liv og lære Mattæus- til Johannesevangeliet

Kristendommen grundlægges og udbredes Apostelgerninger

Breve til menighederne Romerbrevet til Judas’ Brev

Myte eller faktum?

Timoteus, der var en kristen ældste, gav dem der ønskede at tilbede den sande Gud, påbud om ikke at agte på „vranglære“ og „myter“. (1 Timoteus 1:4, den danske autoriserede oversættelse) Er en sådan formaning også nødvendig i dag? Ja, for også i dag trives der nogle „myter“ — urigtige forestillinger om hvad Bibelen siger, og hvad dens lære går ud på — og disse forkerte opfattelser kan vende folk bort fra den sande tilbedelse. Herunder er nævnt nogle almindelige opfattelser angående Bibelen. Bibelens egne udtalelser kan være en hjælp til at skille myte fra faktum.

◼ Myte: Bibelens mirakler kan ikke have fundet sted.

Faktum: Vi har meget at lære om Guds skaberværk. Ingen forsker kan fuldt ud forklare tyngdekraften, præcist definere alle bestanddele af et atom eller nøjagtigt forklare hvad tid er. „Kan du finde frem til Guds dybder, eller kan du nå frem til den Almægtiges grænse?“ (Job 11:7) Det er svært at fatte skaberværket til fulde, og derfor holder seriøse forskere sig mere og mere tilbage fra at stemple noget som umuligt.

◼ Myte: Alle religioner fører til Gud.

Faktum: „Hvis I bliver i mit ord,“ siger Jesus, „er I virkelig mine disciple, og I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ (Johannes 8:31, 32) Hvis alle religioner førte til Gud, ville deres medlemmer så have brug for at blive ’frigjort’? Jesus sagde at forholdsvis få ville gå på „den vej som fører til livet“. — Mattæus 7:13, 14.

◼ Myte: Alle gode mennesker kommer i himmelen når de dør.

Faktum: „De sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred. De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den. Sæt dit håb til Jehova og hold dig til hans vej, så ophøjer han dig til at tage jorden i besiddelse.“ (Salme 37:11, 29, 34) Kun 144.000 trofaste mennesker vil komme i himmelen. Gud har givet dem til opgave at „herske som konger over jorden“. — Åbenbaringen 5:9, 10; 14:1, 4.

◼ Myte: Kristne har ikke brug for „Det Gamle Testamente“.

Faktum: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig.“ (2 Timoteus 3:16, 17) „Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb.“ (Romerne 15:4) „Det Gamle Testamente“ (De Hebraiske Skrifter) indeholder livsvigtig åndelig belæring og danner grundlag for troen på „Det Nye Testamente“ (De Græske Skrifter).

◼ Myte: Meget af det der står i Første Mosebog, blandt andet beretningen om Adam og Eva, er allegorisk.

Faktum: Jesu slægtsregister, som er gengivet af evangelieskribenten Lukas, går helt tilbage til Adam. (Lukas 3:23-38) Hvis Første Mosebog er en myte, hvor i dette slægtsregister skulle de rigtige navne så slutte og de opdigtede begynde? Jesus, der levede i himmelen før han kom til jorden, troede på det der stod skrevet i Første Mosebog, også beretningen om Adam og Eva. (Mattæus 19:4-6) Hvis man sætter spørgsmålstegn ved Første Mosebog, undergraver man altså Jesu og mange andre bibelskribenters troværdighed. — 1 Krønikebog 1:1; 1 Korinther 15:22; Judas 14.

Kan man stole på Bibelens vejledning?

’Kan jeg tro på det han siger?’ Sådan tænker du måske når en politiker lover noget i en valgkampagne, eller når en sælger forsøger at få dig til at købe en brugt bil. Du har ikke lyst til at spilde tid og penge på ting eller oplysninger som ikke har nogen værdi.

DU TÆNKER måske noget lignende om Bibelen: ’Hvorfor skulle jeg bruge tid på at læse i Bibelen? Kan jeg være sikker på at det er anstrengelserne værd at studere den nærmere?’ Nøglen til svaret på disse spørgsmål findes i et vers fra Bibelen selv: „Visdommen står og falder med resultaterne.“ (Mattæus 11:19, Phillips) Ja, de resultater man opnår ved at følge en vejledning (eller ’visdom’), vil vise om den var værd at tage til sig. Her følger nogle erfaringer fra folk som har taget sig tid til at undersøge Bibelen. Deres udtalelser kan måske hjælpe dig til at vurdere om du vil gå i gang med at læse og studere denne unikke bog.

Spørgsmål vedrørende døden og et liv efter døden

For nogen tid siden døde Karens mor. Karen, som bor i USA, havde fra barnsben troet at alle gode mennesker kommer i himmelen når de dør. Denne opfattelse gav hende imidlertid ikke megen trøst. Hun tænkte: ’Hvordan ser min mor ud nu hvor hun er oppe i himmelen? Hvordan finder jeg hende når jeg selv kommer derop, hvis jeg altså kommer derop? Kan jeg risikere at havne et andet sted når jeg dør?’

Karen begyndte at undersøge Bibelen nærmere sammen med Jehovas Vidner. Hun fandt ud af at de døde ikke er i himmelen, men befinder sig i en tilstand der minder om en dyb søvn. „De døde ved slet ingenting,“ står der i Prædikerens Bog 9:5. Men ville hun så nogen sinde komme til at se sin mor igen?

Følgende udtalelse fra Bibelen gav Karen trøst og håb: „I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre [Kristi] røst og komme ud.“ (Johannes 5:28, 29) Karen lærte at Gud ved hjælp af sin søn vil give de døde livet igen her på jorden. „Det Bibelen lærer om døden og opstandelsen, er så logisk,“ siger hun.

Hvilken form for tilbedelse er den rigtige?

Da Angela, en rumænsk pige, var 14 år gammel, bad en præst i pinsekirken for hende om at hun måtte få hellig ånd, og Angela begyndte at tale i tunger. Men hendes forældre mente ikke at pinsekirkens lære stemte overens med Bibelen. Familien holdt op med at komme i kirken og begyndte at studere Bibelen med Jehovas Vidner.

Først var Angela skuffet, men så begyndte hun at lægge mærke til forskellene på det Bibelen lærer, og det man praktiserede i hendes tidligere trossamfund. Hun læste for eksempel Johannes 17:3, hvor der står: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ Angela forstod at man for at få Guds gunst først må lære ham at kende. „Hvordan kunne jeg have fået Guds ånd på en sådan ganske særlig måde når jeg næsten ikke vidste noget om ham?“ tænkte hun. Angela siger: „Jeg takker Jehova for at han, gennem sit inspirerede ord, har hjulpet mig til at finde den sande tro.“

Vejledning der ændrer folks liv

„Jeg havde et meget hidsigt temperament,“ fortæller Gabriel fra Indien. „Når jeg blev provokeret, råbte jeg op, kastede med ting og kunne endda finde på at overfalde folk. Et studium af Bibelen hjalp mig til at få styr på mit temperament. Nu kan jeg bevare roen selv i tilspidsede situationer.“

Gabriel havde læst skriftsteder som Ordsprogene 16:32, hvor der står: „Den der er sen til vrede er bedre stillet end en vældig kriger, og den der behersker sin ånd, end den der indtager en by.“ Dhiraj, en anden mand som det lykkedes at tæmme sit iltre temperament, siger: „Dette skriftsted hjalp mig til at se at det er et tegn på svaghed når man hidser sig op, og på styrke når man kan beherske sit temperament.“

Philip var storforbryder i Sydafrika. Slagsmål, røverier og dårligt sprog var en del af hans dagligdag. Han afsonede flere domme for sine forbrydelser. Men trods sin livsstil længtes Philip efter at lære Gud at kende. Da han var begyndt at studere Bibelen med Jehovas Vidner, fik han et ønske om at tjene Gud og besluttede at rette op på sit liv. Han aflagde sin dårlige opførsel og afbrød kontakten med sine kriminelle venner. Hvilke bibelske sandheder var det der motiverede ham til at gøre disse forandringer?

Jehovas Vidner viste ham Jesu ord i Johannes 6:44. Her står der: „Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham.“ Philip siger: „Jehova må have set noget godt i mig, for han har draget mig til sit folk, et vidunderligt brodersamfund.“ De bibelske beretninger om Jehovas barmhjertighed over for angrende syndere gjorde også et stort indtryk på Philip. „Disse beretninger,“ siger Philip, „hjalp mig til at se hvor rimelig Jehova er over for ufuldkomne og angerfulde mennesker.“ — 2 Samuel 12:1-14; Salme 51.

En ung australier ved navn Wade var både alkohol- og stofmisbruger; desuden var han spilleglad og havde mange umoralske forhold. Men han var ikke lykkelig. En dag kom han i snak med nogle Jehovas Vidner og tog imod et gratis bibelstudium. Hvad lærte Wade?

„Den måde Jesus behandlede andre på, gjorde dybt indtryk på mig,“ siger Wade. „Han var altid venlig, medfølende og kærlig, og han behandlede andre med værdighed, også børn. Jo mere jeg lærte, jo mere ønskede jeg at være ligesom ham. Bibelen lærte mig hvordan man bliver en rigtig mand, og hvordan jeg kunne ændre min personlighed til det bedre.“ Men hvad med alle de ting han tidligere havde gjort? Wade fortæller: „Bibelen lærte mig at hvis jeg angrede mine synder og ændrede min adfærd, ville Gud tilgive mig. Ja, jeg kunne endda komme til at leve evigt i et paradis på jorden. Endelig havde jeg en fremtid!“ (Mattæus 5:5) Wade fik styr på sit liv og tjener nu Jehova med en ren samvittighed.

De erfaringer vi her har set på, kommer fra nogle som ønskede et bedre liv. De undersøgte Bibelen for at se om det den lærer, kunne hjælpe dem med deres problemer og give dem svar på deres spørgsmål. De gode resultater de har opnået, har overbevist dem om at de kan stole på Bibelens praktiske vejledning. Det samme kan du.

En udtalelse som er inspireret af Gud, lyder: „Lykkeligt er det menneske der har fundet visdom, ja, det menneske som opnår dømmekraft; at erhverve sig den er nemlig bedre end at erhverve sig sølv, og at have den som udbytte er bedre end guld. Den er mere værdifuld end koraller; og hvad andet du har lyst til, kan ikke stilles op som dens lige. En lang række dage er der i dens højre; i dens venstre er der rigdom og ære. Dens veje er liflige veje, og alle dens stier er fred. Den er et livets træ for dem der griber fat i den, og de der holder den fast prises lykkelige.“ — Ordsprogene 3:13-18.

[Ramme/​llustration på side 25]

HVORDAN BIBELEN HJALP EN MAND DER VAR I FÆNGSEL

Bill var lykkeligt gift. Men inden han kunne fejre sin første bryllupsdag, kom han i fængsel for noget han havde gjort mange år tidligere.

Da Bill var kommet sig over chokket over at have mistet sin frihed, besluttede han at bruge de lange dage på noget fornuftigt. „Jeg blev på min briks og læste og studerede Bibelen,“ siger han. Og så brugte han det han lærte. „Jeg var venlig over for mine medfanger, der kunne se at jeg ikke ønskede at følge dem i deres forkerte handlinger. De sagde: ’Bill har valgt at bruge sin tid i fængselet på sin egen måde, han vil gerne lære Gud og Bibelen at kende. Ham er der ikke nogen der får problemer med.’“

„På grund af mit omdømme inddrog de andre fanger mig ikke i deres slagsmål og uoverensstemmelser. Også vagterne fandt ud af at jeg ikke ville skabe problemer. Det endte med at de anbefalede mig til nogle opgaver hvor jeg det meste af dagen ikke behøvede at arbejde sammen med alle de andre fanger. Det at jeg brugte Bibelen i mit liv, var en stor beskyttelse.“

Bill overværede de møder Jehovas Vidner holdt i fængselet, og fortalte ivrigt sine medfanger om de ting han lærte. Han blev døbt som et af Jehovas Vidner mens han var indsat. Han tænker tilbage og siger: „Jeg havde spildt næsten 50 år af mit liv og ville gerne forbedre mig. Jeg er overbevist om at den eneste måde hvorpå en indsat kan gøre dette, er ved at bruge Bibelen i sit liv. Og vil man finde ud af hvad Bibelen virkelig lærer, kan man ikke gøre noget bedre end at studere med Jehovas Vidner. Det er det eneste trossamfund der underviser i hvad der rent faktisk står i Bibelen. Så enkelt er det.“

I dag er Bill ikke længere i fængsel, men tjener aktivt i en af Jehovas Vidners menigheder i USA. Han og hans kone studerer stadig Guds ord og forsøger at praktisere det de lærer. De kan fuldt ud tilslutte sig ordene i Esajas 48:17, 18: „Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå. Hvis blot du gav agt på mine bud! Da ville din fred blive som floden, og din retfærdighed som havets bølger.“

[Illustration på side 23]

Karen, USA

[Illustration på side 23]

Angela, Rumænien

[Illustration på side 24]

Dhiraj, Indien

[Illustration på side 24]

Gabriel, Indien

[Illustration på side 24]

Philip og hans familie, Sydafrika

[Illustration på side 24]

Wade, Australien

Et varigt udtryk for Guds kærlighed

OLDTIDENS Syv Underværker blev kaldt sådan fordi de vakte ærefrygt hos folk. Men når man ser bort fra pyramiderne, eksisterer oldtidens underværker ikke længere. Bibelen, derimod, eksisterer stadig og er blevet overleveret nøjagtigt helt frem til vor tid — og det til trods for at den blev skrevet på forgængeligt materiale. Vi kan have absolut tillid til denne enestående bog. — Esajas 40:8; 2 Timoteus 3:16, 17.

Ved at lade sine tanker nedskrive sikrede Jehova Gud sig at det ikke blev overladt til mennesker og deres ufuldkomne hukommelse at viderebringe disse tanker. Desuden gør det enkle sprog bibelskribenterne benyttede sig af, det muligt for mange selv med begrænsede skolekundskaber at læse og forstå Bibelen. (Apostelgerninger 4:13) Kunne man forvente andet af Skaberen og hans inspirerede sekretærer? Bibelens store udbredelse er desuden et vidnesbyrd om Guds kærlighed til mennesker uanset hvor de bor, og hvilket sprog de taler. (1 Johannes 4:19) At Bibelen er let tilgængelig, gør den ikke ringere, snarere tværtimod!

Bibelens indhold åbenbarer endnu mere om Guds kærlighed. Som vi har set i de foregående artikler, forklarer Bibelen hvor vi kommer fra, hvorfor livet er så kort og fyldt med problemer, og hvordan Gud ved hjælp af sit rige vil rette op på forholdene. Vi har også set på nogle af Bibelens gode råd om hvordan man allerede nu kan leve et lykkeligt og tilfredsstillende liv. (Salme 19:7-11; Esajas 48:17, 18) Men som det vigtigste har vi lært hvordan Skaberen vil rense sit navn for al den forsmædelse Satans løgne har bragt over det. — Mattæus 6:9.

Hvilken anden bog er så gavnlig, så vedkommende, så brugbar i hverdagen og så fyldt med håb for den lidende menneskehed? Ja, ulig oldtidens Syv Underværker, hvoraf de fleste var opført til ære for falske guder eller mægtige mænd, er Bibelen afgjort et varigt udtryk for Jehovas uselviske kærlighed til menneskene, som han har skabt.

Hvis du ikke allerede har undersøgt Bibelen, vil vi tilskynde dig til at gøre det. For øjeblikket leder Jehovas Vidner gratis bibelstudier med over seks millioner mennesker i hele verden. De betragter det som en forret at hjælpe oprigtige mennesker til at se at vi kan stole fuldt ud på Bibelen, ja, at den er Guds inspirerede ord. — 1 Thessaloniker 2:13.

Unge spørger:

Hvorfor leve efter Bibelen?

DU SIDDER og spiser frokost sammen med to piger i skolens kantine. En af dem holder øje med den nye dreng.

„Jeg tror han er interesseret i dig,“ siger den ene af pigerne til dig. „Han kigger hele tiden herhen. Han kan ikke få øjnene fra dig.“

„Og ved du hvad?“ hvisker den anden af pigerne mens hun læner sig over imod dig. „Han er ledig på markedet.“

Veninden svarer: „Ærgerligt at jeg ikke er det. Jeg ville have slået til med det samme.“

Så siger en af pigerne det du hader at høre.

„Hvorfor har du ikke en kæreste?“

Du vidste at det spørgsmål ville komme. Faktisk ville du også gerne have en kæreste, men du har lært at det er bedst at vente med at komme sammen med nogen indtil man er parat til at blive gift. Hvis det ikke var på grund af . . .

„Bibelen. Har jeg ret?“ siger den anden af pigerne.

’Kan hun læse mine tanker?’ tænker du for dig selv.

„Kan det passe at Bibelen skal styre dit liv? Hvorfor kan du ikke more dig lidt bare engang imellem?“ siger den første pige hånligt til dig.

Kan du nikke genkendende til denne situation — at blive latterliggjort fordi du lever efter Bibelen? Hvordan reagerede du?

◼ Du stod op for dit moralske standpunkt.

◼ Du fandt det ret pinligt, men forklarede så godt du kunne, hvad din tro sagde.

◼ Du blev enig med dig selv om at dine klassekammerater havde ret — du går glip af en masse sjov.

Har du nogle gange spurgt dig selv om det kan betale sig at følge Bibelens vejledning? Sådanne overvejelser havde en ung pige ved navn Deborah.a „Mine venner kunne gøre lige hvad de havde lyst til,“ siger hun. „Tilsyneladende skulle de ikke stå nogen som helst til regnskab. Bibelens normer føltes alt for strenge. Jeg ville gerne have den samme frihed som mine skolekammerater.“

Har man ikke lov til at tvivle?

Bibelskribenten Asaf satte i en periode af sit liv spørgsmålstegn ved om det at behage Gud er værd at stræbe efter. „Jeg misundte nemlig dem der praler,“ skrev han, og fortsatte: „Ja, det er til ingen nytte at jeg rensede mit hjerte og vaskede mine hænder i uskyld.“ — Salme 73:3, 13.

Som vi ser, har Jehova Gud forståelse for at nogle til tider kan sætte spørgsmålstegn ved værdien af at følge hans bud. Han sørgede jo for at Asafs tanker blev nedskrevet i Bibelen. Asaf fandt til sidst ud af det er bedst at følge Guds bud. (Salme 73:28) Hvordan kom han til den konklusion? Asaf var klog nok til at tage ved lære af andres fejltagelser, uden først at skulle erfare det samme på sin egen krop før han traf en beslutning. (Salme 73:16-19) Er du villig til at gøre som han?

Lær af andres erfaring

I modsætning til Asaf blev David gennem bitter erfaring tvunget til at indse hvor smerteligt det er at tilsidesætte Guds lov. David begik ægteskabsbrud med hustruen til en af sine tjenere, og bagefter forsøgte han at dække over sit fejltrin. Det førte til at han sårede flere andre, deriblandt Gud, og fik mange bekymringer. (2 Samuel 11:1–12:23) Da David angrede sin synd, inspirerede Jehova ham til at udtrykke sine følelser i sang og lod disse ord komme med i Bibelen så vi kan få gavn af dem. (Salme 51:1-19; Romerne 15:4) Det er altså ikke alene klogt, men også i overensstemmelse med Bibelen at tage ved lære af andres fejl.

For at hjælpe dig til at følge Asafs eksempel og undgå at gentage Davids fejl kan du tænke over følgende kommentarer udtalt af nogle unge fra forskellige lande som i en periode ikke fulgte Bibelen. De begyndte at have seksuelle forhold uden at være gift. Ligesom David har de angret deres fejltrin og igen fået et rent forhold til Gud. (Esajas 1:18; 55:7) Lyt engang til hvad de siger.

Vågn op!: Hvad prægede jeres tanker og handlinger i den periode?

Deborah: „I skolen var jeg vant til at se alle de andre have en kæreste, og de virkede så glade. Når jeg var sammen med dem og så hvordan de kyssede og krammede, følte jeg mig ensom og jaloux. Jeg brugte ofte mange timer på at dagdrømme om en dreng jeg godt kunne lide. Det gav mig endnu større lyst til at være sammen med ham og at gøre hvad som helst for at ønsket kunne blive opfyldt.“

Mike: „Jeg læste bøger og så programmer som fremstillede uforpligtende sex som noget positivt. Mine venner og jeg talte tit om sex, og det gjorde mig endnu mere nysgerrig. Da jeg så var alene med en pige, mente jeg at vi sagtens kunne kæle for hinanden uden at have sex. Jeg troede at det var nemt at sige stop.“

Andrew: „Jeg havde for vane at se pornografi på internettet. Jeg begyndte at drikke en del. Og jeg var til fest med unge som ikke havde respekt for Bibelen.“

Tracy: „Da jeg var 16, var jeg kun optaget af at være sammen med min kæreste. Jeg vidste godt at det er forkert at dyrke sex uden at være gift, men jeg hadede ikke det forkerte. Det var ikke min mening at indlede et seksuelt forhold inden jeg blev gift, men mine følelser sejrede over fornuften. I lang tid reagerede min samvittighed slet ikke.“

Vågn op!: Blev I lykkeligere af at leve sådan?

Deborah: „I begyndelsen følte jeg mig rigtig fri og var glad for at jeg ikke længere stod tilbage for mine venner. Men det varede ikke ved. Jeg begyndte at føle mig beskidt, frarøvet min uskyld, tom indvendig. Jeg fortrød bitterligt at jeg ikke længere var jomfru — og nu var det for sent. Jeg har siden da ofte spurgt mig selv hvordan jeg kunne gøre det. Ja, ’Hvorfor fulgte jeg ikke Jehovas vejledning?’“

Mike: „Jeg begyndte at få det som om en del af mig var død. Jeg forsøgte at se bort fra hvordan mine handlinger berørte andre, men jeg kunne ikke. Det plagede mig at erkende at jeg ved at søge mit eget behag sårede andre. Jeg havde svært ved at sove. Til sidst forsvandt fornøjelsen ved umoralitet, og smerte og skamfølelse optog alle mine tanker.“

Andrew: „Det blev lettere og lettere at give efter for mine forkerte ønsker. Men samtidig led jeg af skyldfølelse og var skuffet over mig selv.“

Tracy: „Det varede ikke længe før den barske virkelighed gik op for mig. Umoralitet ødelagde min ungdom. Jeg havde regnet med at min kæreste og jeg ville få et rigtig godt forhold, men det fik vi slet ikke. Det endte med at vi påførte hinanden smerte, elendighed og hjertesorg. Mange aftener græd jeg mig i søvn og ønskede at jeg havde fulgt Jehovas vejledning.“

Vågn op!: Hvilket råd vil I give unge som synes at Bibelens moral er for streng?

Deborah: „Du får ikke et bedre liv af at afvise Bibelens vejledning. Glem ikke hvor meget det glæder Jehova at du følger hans bud. Og tænk nøje over konsekvenserne ved at tilsidesætte hans vejledning. Husk på at det ikke kun handler om dig, og hvad du har lyst til. Det du gør, berører andre. Og hvis du ser bort fra Guds bud, vil du skade dig selv.“

Mike: „Den måde dine venner lever på, kan overfladisk set virke tiltalende. Men du må se på det der ligger under overfladen. Noget af det mest værdifulde Jehova giver dig, er din værdighed og uskyld. Hvis du kaster disse gaver bort fordi du ikke kan styre dig, sælger du dig selv billigt. Tal med dine forældre og andre modne voksne om dine problemer. Hvis du gør noget forkert, så tøv ikke med at fortælle det og rette op på situationen. Hvis du griber tingene an på Jehovas måde, vil du få virkelig fred.“

Andrew: „Når du er uerfaren, synes du at dine venner har et spændende liv. Deres indstilling vil smitte af på dig. Så vælg dine venner med omhu. Stol på Jehova, det vil spare dig for en masse sorger.“

Tracy: „Tænk ikke: ’Det sker ikke for mig.’ Min mor satte sig ned sammen med mig og sagde rent ud at den vej jeg var slået ind på, ville føre til hjertesorger. Jeg blev meget fornærmet. Jeg troede at jeg vidste bedre. Det gjorde jeg ikke. Følg Jehovas vejledning, og kom sammen med nogle der gør det samme. Det vil føre til lykke.“

Bibelens vejledning — en spændetrøje eller en sikkerhedssele?

Hvis dine venner håner dig fordi du forsøger at følge Bibelen, så spørg dig selv: ’Hvorfor afviser de tanken om at leve efter Bibelen? Har de selv læst den og tænkt over hvor gavnligt det er at følge Guds lov? Har de seriøst overvejet konsekvenserne af at se bort fra hans normer? Eller gør de blot det samme som alle andre gør?’

Du kender sikkert folk der bare ’følger mængden’. (2 Mosebog 23:2) Ønsker du ikke at gøre noget bedre? Hvordan kan du det? Ved at følge Bibelens råd om at „forvisse [sig] om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje“. (Romerne 12:2) Jehova er ’den lykkelige Gud’, og han ønsker også at du skal være lykkelig. (1 Timoteus 1:11; Prædikeren 11:9) Den vejledning der findes i Bibelen, er til dit bedste. Det er sandt at man kan betragte den som en spændetrøje der begrænser ens frihed. Men i virkeligheden er Bibelens vejledning snarere som en sikkerhedssele der beskytter dig.

Du kan stole på Bibelen. Hvis du vælger at leve efter den, vil det ikke kun gøre Jehova glad, men det vil også være til gavn for dig selv. — Esajas 48:17.

NOGET AT TÆNKE OVER

◼ Hvad kan gøre det svært at leve efter Bibelen?

◼ Hvorfor må du forvisse dig om at du får det bedste liv ved at følge Guds bud?

[Fodnote]

Vi betragter verden

◼ Hele Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter findes på 43 sprog og på blindeskrift for tre sprog. Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter foreligger nu på yderligere 18 sprog og på blindeskrift for ét sprog. I juli 2007 havde man i alt trykt 143.458.577 eksemplarer.

◼ Den ældste bibeltekst man har fundet, er den såkaldte præstelige velsignelse fra Fjerde Mosebog 6:24-26. Bibelteksten er indgraveret på to sølvamuletter rullet sammen som skriftruller og dateret til slutningen af det syvende århundrede eller begyndelsen af det sjette århundrede før vor tidsregning. — BIBLICAL ARCHAEOLOGY REVIEW, USA.

◼ Den 31. december 2006 var det samlede antal sprog og dialekter som mindst én af Bibelens bøger foreligger på, nået op på 2426 — en forøgelse på 23 i forhold til året før. — UNITED BIBLE SOCIETIES, ENGLAND.

◼ Cirka 28 procent af amerikanerne betragter Bibelen „som Guds ord . . . der skal forstås bogstaveligt“; 49 procent betragter den som „Guds inspirerede ord, uden dog at mene at alt skal forstås bogstaveligt“; og 19 procent betragter Bibelen som „en bog fyldt med myter“. — GALLUP NEWS SERVICE, USA.

Den ældste kinesiske bibel?

„Den tidligste omtale af en kinesisk oversættelse af den hebraiske bibel er fundet på en sten [til venstre] som er dateret til 781 efter vor tidsregning,“ oplyser Yiyi Chen, der er forsker ved Peking universitet. Stenen, som blev rejst af nestorianske kristne, blev fundet i byen Xi’an i 1625. „Det kinesiske navn for stenen er blevet oversat med ’mindesmærket i Kina for udbredelsen af den strålende religion fra Daqin’ (. . . Daqin er den kinesiske betegnelse for Romerriget),“ oplyser Chen. „Blandt skrifttegnene på stenen finder vi kinesiske udtryk som ’ægte kanon’ og ’oversættelse af Bibelen’.“

[Kildeangivelse på side 30]

© Réunion des Musées Nationaux/Art Resource

Værdifuldt mosefund

I 2006 fandt nogle arbejdere som gravede i en irsk tørvemose, en psalter, en bog med tekster fra Salmernes Bog, som menes at stamme fra det ottende århundrede efter vor tidsregning. Det latinske håndskrift, et af de få der stadig er bevaret fra den tid, bliver omtalt som et meget værdifuldt fund. Bogens cirka 100 sider af pergament ligger i den originale indbinding og er af udsøgt kvalitet. „Resterne af en lædertaske og en måtte som skjulte bogen, tyder på at psalteren var blevet skjult med vilje, måske for at beskytte den under et vikingeoverfald for 1200 år siden,“ siges der i Londonavisen The Times. Selvom siderne er sammenpressede og delvis rådne, er eksperterne overbeviste om at de kan skille dem ad og bevare dem.

Vognladninger fyldt med historie

Rapporter siger at arkæologer har sigtet vognladninger af jord der er blevet fjernet fra det sted hvor Jerusalems tempel har ligget, og de har fundet i tusindvis af kulturgenstande som daterer sig fra førisraelitisk tid og frem til i dag. Blandt fundene var en pilespids af samme slags som dem der blev brugt af Nebukadnezars hær, der ødelagde det første jødiske tempel på dette sted. Det mest bemærkelsesværdige fund er et lersegl fra det syvende eller sjette århundrede før vor tidsregning der siges at bære det hebraiske navn Gedaljahu ben Immer Ha-Cohen. Ifølge arkæologen Gabriel Barkai kan dets ejermand „have været en bror til Pasjhur ben Immer, der er omtalt i Bibelen [Jeremias 20:1] som præst og tempeltjener“.

Hvad vil du svare?

FORKLAR LIGNELSEN

1. Hvad skete der med et får i Jesu lignelse i Mattæus 18:12-14?

․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․

․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․

2. Hvad er en hyrde?

․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․

․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․

3. Hvordan reagerede hyrden da han fandt det han ledte efter?

․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․

․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․

◼ Oplæg til samtale: På hvilken måde er Jehova som en hyrde, og du som et får?

HVORNÅR SKETE DET?

Angiv navnene på dem der skrev nedennævnte bibelbøger, og træk en linje fra hver bog til det omtrentlige tidspunkt for dens fuldførelse.

4. Malakias

5. Jakobs Brev

6. Peters Andet Brev

HVEM ER JEG?

7. Ifølge Jakob blev jeg erklæret retfærdig fordi jeg tog gæstfrit imod sendebuddene.

HVEM ER JEG?

8. Jeg var fætter til Barnabas; og Peter kaldte mig sin søn.

FRA DETTE NUMMER

Besvar følgende spørgsmål, og indsæt det/de manglende bibelvers.

Side 8 Hvad sagde Job om Jorden? (Job 26:․․․)

Side 11 Hvordan betragtede de kristne i det første århundrede De Hellige Skrifter? (1 Thessaloniker 2:․․․)

Side 12 Hvad fik Israels konger besked om at skrive? (5 Mosebog 17:․․․)

Side 28 Hvad råder Bibelen os til at forvisse os om? (Romerne 12:․․․)

Børnenes billedquiz

Kan du finde disse billeder i bladet? Beskriv med egne ord hvad der sker på hvert billede.

(Svarene findes på side 27)

SVARENE TIL SIDE 31

1. Det for vild.

2. En der leder og beskytter en fåreflok.

3. Han frydede sig.

4. Malakias, efter 443 f.v.t.

5. Jakob, før 62 e.v.t.

6. Peter, 64 e.v.t.

7. Rahab. — Jakob 2:25.

8. Markus. — Kolossenserne 4:10; 1 Peter 5:13.

En bog for alle mennesker

Hvilken anden bog . . .

◼ indeholder eviggyldige principper for alle mennesker?

◼ har haft så stor indflydelse på mange landes lovgivning?

◼ har fået nogle til at risikere døden for at oversætte og udbrede den?

Er en sådan bog ikke værd at undersøge?

Brochuren En bog for alle mennesker behandler disse og mange andre grunde til at læse Bibelen. Du kan modtage et eksemplar af brochuren ved at udfylde og indsende kuponen på denne side.

□ Kontakt mig venligst angående et gratis bibelkursus.