Kapitel 14

Er det klogt at nyde alkohol?

1-4. (a) Er der nogen af de unge som du kender, der drikker alkohol? (b) Hvad mener folk om alkohol dér hvor du bor? Har folk overalt samme syn på det at nyde alkohol?

DETTE spørgsmål er i stigende grad aktuelt for unge mennesker i dag. Hvorfor det? Fordi alkoholforbruget er i stærk stigning blandt teenagere, efter at mange er gået over til at drikke i stedet for at tage stoffer. Lad os i betragtning heraf undersøge nogle kendsgerninger om sagen så vi kan få et fornuftigt syn på spørgsmålet, til vor egen varige gavn.

² Alkoholiske drikke er et vidt begreb. Nogle drikke, for eksempel øl, har et ret lavt indhold af alkohol. Andre, som for eksempel de fleste bordvine, er lidt stærkere. Endelig er der de såkaldte spirituosa, stærkt spiritusholdige drikke som brændevin (snaps), cognac, whisky, gin og vodka.

³ Folks indstilling til alkohol varierer fra land til land og er præget af sæd og skik. I nogle lande — Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland og andre — er vin en ganske dagligdags drik på familiens bord. Det kan være fordi det er svært at skaffe rent drikkevand, eller måske er det simpelt hen en tradition. Men selv i disse lande varierer indstillingen til alkohol. Og ikke nok med det, men også følgerne af at drikke spiritus varierer fra land til land og fra menneske til menneske. Dette må man tage i betragtning hvis man ønsker et fornuftigt syn på disse drikke.

⁴ Men er der da, i betragtning af alle disse variationer, nogen konsekvent og ensartet standard man kan følge i denne sag? Ja, Bibelen kan vejlede os. Læg mærke til hvad den siger, og du vil se at dens råd er vise og velafbalancerede.

Et ligevægtigt synspunkt

5-7. (a) Hvad siger Bibelen om indtagelse af vin blandt Guds folk i fortiden? (b) Kan du give et eksempel der viser at noget som i sig selv er godt, kan blive årsag til store problemer hvis det misbruges eller bruges for ofte?

⁵ Bibelen viser at det fra gammel tid har været almindeligt at drikke vin til maden; Abraham, Isak og mange andre gjorde det. Jesus skaffede vin ved en bryllupsfest, og apostelen Paulus rådede Timoteus til at ’bruge lidt vin for sin maves og sine hyppige svagheders skyld’. — 1 Timoteus 5:23.

⁶ Bibelen omtaler med rette vinen som en af Guds gaver til velsignelse og glæde for mennesket. I en af Bibelens salmer hedder det: „Du lader græs gro frem til kvæget og urter til menneskets tjeneste, . . . og vin, der glæder menneskets hjerte.“ (Salme 104:14, 15) Bibelen viser også at Guds folk undertiden har nydt andre former for alkohol, både øl og spiritus.

⁷ Vil det sige at man ikke behøver at udvise forsigtighed når det gælder brugen af alkohol? Absolut ikke. Bibelen viser os nemlig også ’medaljens bagside’. Der er mange ting i livet der ikke er forkerte i sig selv men som det alligevel kan få alvorlige konsekvenser at misbruge eller ikke at bruge med måde. Gud har for eksempel givet mennesket evnen til at formere sig, men denne evne bør kun bruges inden for ægteskabets rammer, idet det medfører et stort ansvar at forsørge en familie. Ild, damp, elektricitet og forskellige redskaber kan være til stor nytte både for mænd og kvinder i deres arbejde, men hvis alt dette ikke bruges med forsigtighed, kan det volde stor skade. Alkohol kan også volde skade, hvis man ikke nyder den med forsigtighed.

Virkningen af alkohol

8-11. (a) Hvilken virkning har det at indtage en lille mængde alkohol? Hvad sker der hvis man indtager mere? (b) Hvordan beskriver Ordsprogene 23:29-35 virkningen af at drikke for meget? Har du nogen sinde set folk i en sådan tilstand?

⁸ Hvordan virker alkohol i den menneskelige organisme? I modsætning til andre stoffer skal alkoholen ikke fordøjes. Så snart den er kommet ned i maven begynder den at blive optaget i blodstrømmen; størstedelen absorberes dog først i tyndtarmen. Alkoholen føres hurtigt til hjernen, leveren og andre legemsdele. Den har en høj kalorieværdi, og legemets stofskifte går derfor straks i gang med at omdanne den ad kemisk vej, så den faktisk forbrændes af legemet som brændstof. Det meste af dette arbejde sker i leveren. Lungerne og nyrerne bærer dog en del af byrden, idet de udskiller noget af alkoholen gennem henholdsvis udåndingen og urinen.

⁹ Hvordan virker alkoholen når den er gået over i blodstrømmen? Indtaget i små mængder virker alkohol mildt beroligende og afslappende. Indtaget i større mængder kan alkohol forhindre hjernens ’omstillingsbord’ i at virke som det skal, med det resultat at nogle mennesker bliver meget snakkesalige, usædvanlig aktive eller ligefrem aggressive. Mon ikke du selv har observeret at det har virket sådan på nogle?

¹⁰ Hvis man indtager endnu større mængder alkohol hæmmes hjernevirksomheden alvorligt, centralnervesystemet angribes, og man begynder at få vanskeligheder med at styre sine bevægelser. Som følge heraf får man svært ved at gå, synet bliver sløret og talen utydelig, man bliver omtåget og forvirret i tankerne. Situationen forværres yderligere ved at alkohol har en særlig evne til at få folk til at tro at deres sanser er meget skarpere end de plejer at være. Derfor er den berusede som regel den sidste til at indrømme at han har fået for meget. Og når han først har drukket sig fuld, kan kun tiden gøre ham ædru.

¹¹ Bibelen giver os et rammende billede af de farer og det ubehag som overdreven nydelse af alkohol medfører. I Ordsprogene 23:29-35 læser vi: „Hvem har ak, og hvem har ve, hvem har kiv, og hvem har klage? Hvem har sår uden grund, hvem har sløve øjne? De, som sidder sent over vinen, som kommer for at smage den stærke drik. . . . dine øjne skuer de sælsomste ting, og bagvendt taler dit hjerte; du har det, som lå du midt i havet [man er forvirret og hjælpeløs som en druknende], som lå du oppe på en mastetop [hvor skibets rullen føles særlig tydeligt]. ’De slog mig, jeg følte ej smerte, gav mig hug, jeg mærked det ikke [for en beruset person sanser ikke hvad der foregår omkring ham og mærker først sine sår når han bliver ædru].’“ Det lyder ikke særlig behageligt, vel? Men sådan er det at blive beruset.

Et voksende problem

12-17. (a) Hvor stort er alkoholproblemet blandt unge? Hvordan kommer de ind på dette misbrug? (b) Hvis nogen prøver at presse dig til at drikke, hvad kan deres egentlige motiv så være? (Habakkuk 2:15)

¹² Men er der da en særlig fare for at unge kan blive påvirket af spiritus, eller ligefrem blive alkoholikere? Ja. Over hele verden er der en stærk stigning i antallet af alkoholikere blandt børn og unge. Fra U.S.A. fortæller Donald G. Phelps, som er direktør for Det nationale Institut til Bekæmpelse af Alkoholmisbrug og Alkoholisme:

„Der er lige så mange alkoholmisbrugere blandt teenagere som der er blandt den voksne befolkning. Ti procent af alle 13-årige drenge (som blev adspurgt i en landsomfattende undersøgelse blandt teenagere) bliver beruset mindst én gang om ugen, altså 52 gange om året.“

¹³ Frankrig har længe haft et alvorligt alkoholproblem blandt børn; nogle viser endda tegn på skrumpelever (en af alkoholismens følgesygdomme) i en meget ung alder. I Ungarn (hvor selvmordstallet hører til de højeste i verden) har hospitalerne i de seneste år behandlet i tusindvis af børn årligt for beruselse.

¹⁴ Hvorfor kommer nogle unge så langt ud? I mange tilfælde er det fordi en eller anden i deres familie allerede drikker for meget. I mange andre tilfælde er det deres jævnaldrende der overtaler dem til det. Det sker at en dreng presses af sine kammerater til at vise at han er ’et mandfolk’ ved at drikke et stort kvantum spiritus, eller at en ung pige indgives den følelse at der er noget galt med hende hvis hun ikke drikker sammen med de andre.

¹⁵ Men spørg dig selv: Viser dét at man drikker spiritus noget som helst om hvad man er som menneske? Tilsyneladende ikke, for dyr kan også tvinges til at drikke. Hvad er det da de mennesker ønsker som lægger pres på dig for at få dig til at drikke? At gavne dig? Mon ikke snarere de prøver at stille dig i bås med dem selv? Måske håber de på lidt ’sjov’ ved at se dig miste kontrollen over dine bevægelser og dine handlinger — når du, i stedet for at opføre dig som en voksen mand eller kvinde, opfører dig som et lille barn der ikke kan gå, tale eller se klart og som siger og gør fjollede ting.

¹⁶ Læg mærke til hvad en autoritet på området, dr. Giorgio Lolli, siger:

„Alkoholikeren bevæger sig fra de voksnes stade tilbage til barnestadiet, både fysisk og psykisk. Hvad han opfatter med sindet og føler på sin krop kan han vanskeligt skelne fra hinanden. Ligesom barnet bliver han hjælpeløs og har brug for et spædbarns omsorg.“

Det kan også ske at personer som søger seksuel umoralitet tilskynder andre til at drikke for at svække deres evne til at vise selvbeherskelse.

¹⁷ At give efter for et pres af den her nævnte art kan kun være et tegn på at man er svag og mangler moralsk mod — ikke at man er stærk og voksen. Med god grund siger Ordsprogene 20:1: „En spotter er vinen, stærk drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.“ Man behøver ikke at have prøvet at være fuld for at vide hvor ubehageligt det er — lige så lidt som man behøver at brække benet for at vide at det kan være meget smertefuldt.

18, 19. Hvordan kan blot ét tilfælde af alkoholmisbrug få alvorlige følger, selv om man ikke er alkoholiker?

¹⁸ Det er ikke kun faren for at blive „problemdranker“ eller alkoholiker der gør det nødvendigt at være på vagt. Blot et enkelt tilfælde af alkoholmisbrug kan volde varig skade. En alvorlig bilulykke kan for eksempel betyde at man selv eller en anden, en uskyldig, mister livet eller førligheden. En umoralsk handling kan sætte en plet på én for resten af livet og medføre store vanskeligheder. Eller man kan komme til at begå en voldshandling man længe vil fortryde. Hvorfor løbe en sådan unødig risiko?

¹⁹ At det virkelig kan få så tragiske følger ses tydeligt af den omstændighed at over halvdelen af de 50.000 mennesker der hvert år mister livet i trafikken i U.S.A., dør som følge af ulykker forårsaget af alkohol. Og en meddelelse i New York Times fortæller at „over 80 procent af alle drab og overfald begås af berusede personer“.

Se fornuftigt på spørgsmålet

20, 21. (a) Hvad er grunden til at nogle holder sig helt fra alkoholiske drikke? (Hoseas 4:11) (b) Hvorfor er det uklogt at prøve at flygte fra sine problemer ved at drikke?

²⁰ Nu mens du overvejer spørgsmålet, så tænk på at øl, vin og spiritus ikke hører til de livsnødvendige ting som luft, vand og føde. Du kan klare dig uden, og det er der mange der foretrækker. Husk også at enhver som ønsker at have Livgiverens, Jehova Guds, godkendelse, må tjene ham ’af hele sit hjerte, med hele sin sjæl, med hele sin styrke og med hele sit sind’. (Lukas 10:27) Alkoholmisbrug kan ikke alene berøve et menneske dets årvågenhed, dets klarhed i tanke og dets fysiske styrke, men kan også påvirke hjertet så dårlige motiver opstår i det.

²¹ Bibelen taler ganske vist om at man godt med mådehold kan drikke vin, for eksempel. Men hvad nu hvis man betragter vinen som en hjælp til at flygte fra virkeligheden eller kedsomheden, som en slags ’nervemedicin’, en ’afstiver’ der skal hjælpe én til at overvinde sin generthed eller frygt? Den der gør det, kan meget vel komme til at opdage at ’kuren’ er værre end selve svagheden. Hvor meget er penge værd hvis de viser sig at være falske? Og hvor meget er en følelse af lykke og mod værd hvis den blot er kunstig?

22. Under hvilke omstændigheder er der, ifølge en rapport, mindst fare for at nydelse af alkohol vil føre til problemer?

²² En oplysende rapport fra De forenede Staters nationale Institut for Mentalhygiejnea viser at farerne for misbrug af alkohol er mindst i følgende tilfælde: (1) Hvor individets første kontakt med alkoholiske drikke forekommer i en fast sammentømret familie eller religiøs gruppe og hvor drikkene sædvanligvis er af lavt alkoholindhold (som for eksempel bordvine eller øl) og almindeligvis indtages som en del af måltiderne. (2) Hvor nydelsen af disse drikke hverken bliver betragtet som et gode eller et onde, og hvor indtagelsen af dem ikke bliver sidestillet med at være voksen eller at være „et mandfolk“. (3) Hvor ingen bliver presset til at drikke, og hvor det at afslå at drikke et glas ikke bliver betragtet med større misbilligelse end det at afslå at spise et stykke brød. (4) Hvor umådeholdent drikkeri bliver i høj grad misbilliget og hverken betragtes som „smart“ eller komisk eller som noget der må tolereres. Og, muligvis som det vigtigste: (5) Hvor der er bred og konsekvent enighed om hvad der er rigtigt og hvad der er forkert i forbindelse med nydelsen af disse drikke, og hvor forældrene selv er gode eksempler med hensyn til at vise mådehold.

23, 24. (a) Hvilken vejledning giver Bibelen angående alkohol? (Ordsprogene 23:20; 6:20; 1 Korinter 6:9, 10) (b) Hvordan mener du at vejledningen i Romerbrevet 14:13-17, 21 gælder i forbindelse med dette spørgsmål?

²³ Den bedste og sikreste vejleder er naturligvis Guds ord, Bibelen. Som vi har set giver den eksempler på passende brug af alkoholiske drikke og advarer kraftigt mod misbrug. Den råder unge til at respektere deres forældres afgørelser. Hvis du er klog vil du lytte til hvad de siger med hensyn til om du skal nyde spiritus eller ikke, eller under hvilke omstændigheder du skal gøre det. Du gør også klogt i at undgå at nyde alkoholiske drikke i et selskab hvor der kun er unge til stede, og hvor der ikke er nogen forældre eller andre slægtninge som har mulighed for at styre situationen på rette måde.

²⁴ Hvis du gerne vil have det bedste ud af din ungdom og finde varig glæde og lykke, må du søge vejledning i Guds ord. Og husk: ’Enten du spiser eller drikker eller gør noget andet, så gør alt til Guds herlighed.’ — 1 Korinter 10:31.

Kapitel 15

Er euforiserende stoffer nøglen til lykke?

1, 2. (a) Er brugen af medicin og euforiserende stoffer meget udbredt blandt dem du kender? (b) Hvad er grunden til stofmisbruget blandt unge?

TRANGEN til at spise piller og anden medicin er typisk for samfundet i dag. Der er sket en stærk stigning i forbruget og produktionen af medicin — og især af opkvikkende og beroligende piller. I De forenede Stater, for eksempel, har medicinalindustrien forøget sit salg til det tredivedobbelte siden den anden verdenskrig. Dr. Mitchell S. Rosenthal siger at de amerikanske læger på et enkelt år har udskrevet så mange recepter på blot denne slags medicin at det var nok til at „holde hver mand, hver kvinde og hvert barn i [De forenede Stater] enten ’oppe’ eller ’nede’ eller totalbedøvet i en hel måned“.

² Når læger udsteder recepter på den slags medicin, er det som regel til voksne. Men en hel del af medicinen bruges af børn og unge som tager den på grund af den øjeblikkelige nydelse den giver dem. Desuden bruger mange unge andre stoffer, for eksempel heroin, LSD, hash og marihuana, stoffer der ikke almindeligvis bruges som lægemidler. Nogle unge er tilbøjelige til at tænke: „Hvis de voksne sluger piller, ryger tobak og drikker sig fulde, hvorfor skulle jeg så ikke nyde livet lidt ved at prøve at ryge hash og tage nogle stoffer?“ Hvad mener du selv? Tror du at euforiserende stoffer er nøglen til opnåelse af større glæde og lykke?

Stoffer som anvendes af mange

3-9. (a) Nævn hovedgrupperne af de stoffer der indtages for rusvirkningens skyld. Hvordan virker de på brugeren? (b) Har du hørt om nogen som har haft oplevelser der bekræfter at stofferne virker på denne måde?

³ Blandt stofmisbrugere anvendes der flere forskellige former for euforiserende stoffer. Du har måske allerede hørt meget om de forskellige stoffer som misbrugerne indtager for at opnå den lystfølelse de søger så ihærdigt. Her vil vi kort nævne de vigtigste grupper af euforiserende stoffer.

⁴ Der er de såkaldte barbiturater, hvortil de fleste former for sovepiller hører. Der findes over fireogtyve forskellige arter af denne medicin, og alene i De forenede Stater produceres der hvert år mere end 476 tons af dem. En stor del af denne produktion omdirigeres ad illegale kanaler.

⁵ Desuden er der de opkvikkende eller stimulerende stoffer. Amfetaminerne er en af de vigtigste grupper af disse. Nogle læger ordinerer dem for at holde appetitten nede, bekæmpe træthed eller lindre depression hos en patient. Det anslås imidlertid at halvdelen af de legalt fremstillede amfetaminer finder vej til illegale markeder.

⁶ LSDa er det stærkeste af de mange forskellige stoffer der kan fremkalde hallucinationer (sansebedrag). I de senere år er der opstået mange „undergrundslaboratorier“ som fremstiller LSD illegalt. Stoffet fremkalder en ejendommelig virkning hos brugeren. Synet bliver forstyrret, ja selv flere måneder efter at man sidst har taget en dosis kan der optræde illusioner og hallucinationer. På et „skævt trip“ kan de syner man oplever, være direkte rædselsvækkende.

⁷ Hash og marihuana hører til de mest anvendte af de euforiserende stoffer. De er begge fremstillet af cannabis-planten, men af forskellige dele af planten, og hash regnes for at være fem gange stærkere end marihuana. Kender du nogen som har indtaget hash? Det virker mildere end LSD, men også det kan forvrænge sanseindtrykkene. Når man indtager hash kan fem minutter forekomme som en time. Lyde og farver virker stærkere.

⁸ Heroin er fremstillet af morfin, et stof der er udvundet af opiumsvalmuen. Det er et yderst farligt rusmiddel. Mange er blevet afhængige efter blot nogle få indsprøjtninger og gennemgår frygtelige pinsler hvis ikke de får mere af stoffet. Når man bliver afhængig af heroin kan viljestyrken og evnen til at lære blive helt ødelagt. Man bliver slave af en vane der langsomt men sikkert ødelægger en. Et amerikansk kongresmedlem fra New York har skrevet: „Heroin har lammet vort skolesystem.“

⁹ Der er selvfølgelig andre stoffer som af mange regnes for at kunne give større udbytte af livet. Der er kokain, og der er nikotinet i tobak. Bør du prøve disse stoffer? Som det foregående kapitel har vist fordømmer Bibelen ikke at man nyder alkoholiske drikke med mådehold — det kan virke afslappende og glæde hjertet. Men hvad med de stoffer vi har nævnt i dette kapitel — er det rigtigt, og er det klogt, at indtage nogen af dem i et forsøg på at opnå større tilfredshed i livet?

Berettiget anvendelse

10-12. (a) Hvornår kan det være berettiget at anvende sådanne stoffer? (b) Hvordan kan stofmisbrug volde stor skade?

¹⁰ Det er klart at medicin har en berettiget anvendelse; du har måske selv fået ordineret et eller andet lægemiddel af din læge i behandlingen af en sygdom. Hvis en patient har stærke smerter vil lægen måske give en morfinindsprøjtning til lindring. Barbiturater og amfetaminer har utvivlsomt hjulpet mange under forskellige sygdomme. Også heroin anvendes undertiden, for eksempel til lindring af svære smerter hos patienter med en alvorlig kræftsygdom.

¹¹ Imidlertid volder sådanne stoffer også megen skade på millioner af mennesker. I U.S.A. er der efter sigende omkring en million der er afhængige af barbiturater, og hvert år er der over 3000 som dør af overdosis. Heroinafhængigheden betyder ikke alene at der hver dag er mange som dør af overdosis, men også at titusinder er blevet desperate forbrydere. Narkomanerne skal betale høje priser for deres stoffer, og mange af dem skaffer simpelt hen pengene ved tyveri; i byen New York begår narkomaner tyverier til en gennemsnitlig værdi af 18.000.000 kroner om dagen!

¹² Hvad betyder nu alt dette? Bør alle stoffer der kan virke euforiserende, forbydes? Ikke nødvendigvis, for mange af disse stoffer har en berettiget anvendelse som medicin. Problemet er den udbredte misbrug af dem. Millioner af mennesker tager dem af andre grunde end sygdom, og i langt større doser end man bruger i sygdomsbehandling. Mange bruger dem blot for at komme i en slags drømmetilstand, måske ligefrem en form for trance. Er dette en berettiget anvendelse?

Hvordan virker det på legemet?

13-17. (a) Hvad er al medicin i virkeligheden, som det fremgår af bøger om lægemidler? (b) Hvorfor er det derfor forbundet med risiko at tage medicin, selv når det sker for at behandle en sygdom? (c) Hvad viser følgende skriftsteder om Guds syn på det at indtage euforiserende stoffer blot for virkningens skyld: 2 Korinter 7:1; Romerne 13:13; 12:1?

¹³ Du ved sikkert at mange former for medicin kun sælges mod recept fra en læge, og at nogle stoffer endda er forbudte i visse lande. Hvad er grunden til det? Jo, det er en beskyttelse for os alle. Stofferne kan være farlige, mange endda dødsensfarlige. De er som et tveægget sværd — i nogle tilfælde er de gavnlige og helbredende, men i andre tilfælde skadelige eller dræbende. En bog med titlen Drugs, som en professor i farmakologi har været medforfatter til, siger:

¹⁴ „Al medicin er gift, og al gift er medicin. Det er ikke noget tilfælde at [de engelske ord] ’poison’ og ’potion’ kommer af samme rod [’poison’ betyder ’gift’, og ’potion’ betyder ’drik (af et lægemiddel eller en gift)’], eller at det græske ord farmakon, som vi kender fra ordene ’farmaceut’ og ’farmakologi’ [lægemiddellære], oprindelig både betød et helbredende udtræk og et dødbringende middel.“

¹⁵ Selv når man er syg må man altså regne med en vis risiko når man tager medicin. Men da man gerne vil bevare livet vælger man måske at acceptere risikoen, og tager medicinen for at lindre smerten eller råde bod på et dårligt helbred. Men ville det være rigtigt af dig at sluge, ryge, indsprøjte eller indsnuse et stof blot for virkningens skyld — for at blive „høj“, for at glemme virkeligheden og flygte bort til en drømmeverden? Er det i harmoni med Skaberens hensigt at bruge det uforlignelige legeme han har givet os, på denne måde?

¹⁶ Tænk engang på følgende: Hvis du havde råd til at købe en flot og dyr gave til en eller anden, for eksempel en helt ny luksusbil, hvad ville du da sige hvis modtageren med vilje misbrugte den? Lad os sige at han aldrig fyldte olie på, eller aldrig skiftede olien — eller at han brugte den nye bil til at køre gødning ud på marken med! Ville du så ikke blive vred over hans dumhed og væmmes ved den måde han misbrugte din gave på? Hvad tror du da at Jehova Gud vil mene om det hvis vi misbruger vort vidunderlige legeme og ganske uden grund fylder det med en eller anden gift, blot for at opnå en rus, få et „trip“? Hans eget ord giver os svaret i form af denne tilskyndelse: „Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd, idet vi fuldender hellighed i gudsfrygt.“ (2 Korinter 7:1) Vi kan altså ikke leve i harmoni med Guds vilje hvis vi, blot for at opnå en rus, indtager stoffer der besmitter legemet.

¹⁷ Overvej også dette: Vi har allerede nævnt Skaberens vejledning angående drukkenskab. Han har tydeligt vist i sit ord at den der mister herredømmet over sig selv fordi han har drukket for meget, nedværdiger sig selv, virker tåbelig og gør et pinligt indtryk på andre, og risikerer at blive uren. Det er hævet over enhver tvivl at Skaberen fordømmer drukkenskab, og det med rette. Har Gud mon et andet syn på dem der mister kontrollen over sig selv på grund af heroin, hash eller et andet euforiserende stof? Sådanne stoffer giver måske ikke nøjagtig den samme virkning som alkohol, men de kan i hvert fald føre til at man mister selvbeherskelsen i mindst lige så høj grad som hvis man havde drukket sig fuld. Ud fra Bibelens kloge og fornuftige råd kan vi altså se hvor vigtigt det er at holde sig fra euforiserende stoffer.

Hvad med tobak?

18-21. (a) Hvorfor er der så mange der ryger tobak, selv om de ved at det er sundhedsfarligt? (b) Giv mindst to grunde til at det er forkert for kristne at ryge.

¹⁸ Nu spørger du måske: „Hvad så med tobak — det indeholder jo også et skadeligt stof, nemlig nikotin? Millioner af voksne ryger, bare fordi ’de kan lide det’, som de siger. Er det rigtigt af dem?“ Nej; og at rygning bestemt ikke er ufarligt, fremgår af at cigaretpakninger i mange lande, for eksempel U.S.A., skal være forsynet med denne advarsel: RYGNING ER SUNDHEDSFARLIGT. At tobaksrygning er sundhedsfarligt gælder uanset i hvilket land man bor. Hvorfor er der da så mange voksne der sætter et dårligt eksempel for de unge og samtidig ødelægger deres eget helbred ved at ryge? I mange tilfælde fordi de er blevet afhængige. En rapport fra bladet Science World siger:

¹⁹ „Det stof . . . der skaber afhængighed er nikotin. . . . Hvis der ikke er nogen nikotin, ’hungrer’ kroppen efter den. Undertiden bliver kroppen ligefrem syg hvis den ikke får nikotin. Afvænningssymptomer — sygdomsfornemmelser — melder sig. . . . Blandt disse symptomer kan nævnes døsighed, anfald af hovedpine, mavebesvær, svedeture og uregelmæssig hjertevirksomhed.“

²⁰ Det er ganske klart at tobaksrygning er misbrug af legemet; det er en af de ’besmittelser af kødet’ som Skaberen opfordrer kristne til at rense sig for. Så måske vil du mene at voksne der selv ryger, ikke har noget særlig godt grundlag for at kritisere unge der volder sig selv skade ved at bruge euforiserende stoffer. Det er også rigtigt. Hvis forældre bliver ved med at ødelægge sig selv ved at inhalere nikotin, hvordan kan de da forvente at børnene skal tage deres advarsler mod stofmisbrug alvorligt? Imidlertid er hver enkelt af os over for Gud ansvarlig for sine handlinger, lige meget hvad andre gør og siger. Guds ord, Bibelen, siger også noget andet som betyder at tobaksrygning er forkert for kristne.

²¹ Bibelen giver dette bud: „Du skal elske din næste som dig selv.“ (Mattæus 22:39) Men kan man sige at man elsker sin næste hvis man ryger i andres nærværelse? Dette kan man med god grund spørge om, i betragtning af hvad lægetidsskriftet Medical Tribune har sagt: „Cigaretrygning er ikke alene skadeligt for rygerens helbred — det kan også skade den uskyldige person der opholder sig i nærheden.“ I et andet kendt lægetidsskrift står der: „Hvor luftcirkulationen er udpræget dårlig vil ikke-rygeren være udsat for en betydelig sundhedsfare fra en ryger.“ Da tobaksrygning altså også er farligt for dem der opholder sig i nærheden af rygeren, er det klart at man på ingen måde viser næstekærlighed hvis man ryger.

Er det noget andet med hash?

22-25. (a) På hvilken måde virker selv et moderat forbrug af hash eller marihuana helt anderledes end alkohol? (b) Hvordan kan man sige at Gud i virkeligheden hjælper os til at få det bedste ud af livet, når han advarer os mod noget der kan skade os? (Esajas 48:17; Salme 16:11; Ordsprogene 3:1-7)

²² Nogle unge prøver at sammenligne hash med alkoholiske drikke. De ser måske deres forældre eller andre voksne drikke sig fulde, og deraf slutter de unge at det ikke er spor værre hvis de ryger hash for at opnå samme virkning. Men hvordan forholder det sig?

²³ Husk at Bibelen ganske vist godkender mådeholden nydelse af alkohol, men at den fordømmer frådseri og drukkenskab. „Drankere . . . skal [ikke] arve Guds rige.“ (1 Korinter 6:9, 10) Nu vil mange unge måske sige at de kun bruger hash med måde og aldrig indtager så meget at det virker som om de var berusede. Hash er imidlertid noget andet end alkohol. Legemet kan omdanne alkohol til en slags „brændstof“ som det kan forbrænde i kropsvævene. Det er en form for næring. Derimod har hash ingen anvendelse i legemet. Desuden bliver alkohol ikke oplagret i legemet eller hjernecellerne i længere tid; det udskilles fra legemet efter nogle få timer. Giftstofferne i hash udskilles derimod ikke så let, og de har skadelige virkninger i legemet. Seks læger fra det medicinske og kirurgiske fakultet ved Columbia University har i et læserbrev i New York Times skrevet:

„Marihuana indeholder giftige stoffer . . . som kun er opløselige i fedt og som opsamles i kropsvæv, også i hjernen, i ugevis og månedsvis, ligesom DDT. Vævene har kapacitet til at oplagre enorme mængder af disse stoffer — hvilket forklarer hvorfor skadevirkningerne hos vanerygere viser sig så langsomt. Ingen der bruger disse stoffer mere end en gang om ugen, er stoffri.“

²⁴ En læge fra Tulane University i U.S.A., dr. Robert Heath, kalder det „latterligt“ at sammenligne hash og marihuana med alkohol. Han erklærer at alkohol har „en midlertidig virkning. Marihuana er kompliceret og har en mere varig virkning“. Det ser ud til at et stadigt forbrug, ja selv et meget moderat forbrug, af disse stoffer kan være skadeligt, som avisen Free Press fra Detroit fortæller: „Medicinske forskere melder om nye opdagelser der tyder på at marihuana — og dens storebroder [hash] — faktisk er både fysisk og mentalt skadelige når de indtages regelmæssigt, selv om det kun er en eller to gange om ugen.“

²⁵ Vi kan i sandhed være taknemmelige for de retningslinjer vores Skaber har givet os. Han holder af os, og derfor opfordrer han os til at undgå det der ikke vil bidrage til vor lykke og vort vel, men vil besmitte vort legeme og derved skade os. Visse stoffer kan selvfølgelig anvendes som medicin og derved gavne en der er syg, men hvis man indtager dem blot for fornøjelsens skyld, kan de kun volde skade. Euforiserende stoffer er ikke nøglen til lykke.

[Fodnote]

[Helsides illustration på side 108]

[Illustration på side 113]

Millioner af voksne ryger — men behøver du at gøre det samme af den grund?

Kapitel 16

Sport og underholdning

1, 2. (a) Hvilke former for sport eller anden adspredelse er du særlig glad for? (b) På hvilken måde viser Jehovas skaberværk at Han ønsker at vi skal glæde os over livet? (Salme 104:14-24)

INTERESSEN for sport og forskellige former for underholdning gør sig gældende i hele verden. Hvert år gives der milliarder af kroner ud på sådanne fornøjelser. Er du også interesseret i sport og underholdning? Holder du for eksempel af skisport eller sejlsport? Kan du lide at svømme, spille tennis eller deltage i andre sportsgrene? Er du glad for at gå i biografen eller se fjernsyn?

² Der findes mennesker som mener at den slags fornøjelser er forkerte. Hvad mener du selv? Nogle hævder endda at den slags fritidsinteresser fordømmes i Bibelen. Men sådanne mennesker giver faktisk et forkert billede af Bibelen og dens forfatter, Jehova Gud. Det fremgår af Guds ord at børn og unge har lov til at finde glæde og morskab i deres fritid. For eksempel siger Bibelen i en beskrivelse af de velsignelser Guds folk ville få: „Byens torve skal vrimle af legende drenge og piger.“ Den siger også at der er en „tid til at danse“. (Zakarias 8:5; Prædikeren 3:4) Det er tydeligvis Guds hensigt at vi skal have lov til at nyde sunde former for adspredelse som kan give os glæde. En af Guds ånds frugter er netop glæde. (Galaterne 5:22) Det er normalt og naturligt at vi har lyst til sunde adspredelser og fornøjelser i fritiden.

En vejledning der kan forøge vores glæde

3-8. (a) Hvilken ligevægtig vejledning angående adspredelse finder vi i Første Timoteusbrev 4:7, 8? (b) Hvad er „legemlig opøvelse“ gavnlig til? Hvad kan der ske hvis man begynder at tage sport alt for alvorligt? (c) Hvilke problemer kan man komme ud for hvis man begynder at spille på et skolehold? Hvad kan hjælpe én til at afgøre hvad man ønsker i den forbindelse?

³ Et udtryk for Guds kærlighed til os er at han har givet os vejledning om hvordan vi kan få størst glæde af sådanne aktiviteter. For at advare os mod sundhedsfarerne ved at spise for meget, giver Guds ord for eksempel denne vejledning: „Hør ikke til dem, der . . . frådser i kød.“ (Ordsprogene 23:20) I forbindelse med adspredelse giver Gud os denne kloge vejledning: „Opøv . . . dig selv med gudhengivenhed som mål. For legemlig opøvelse er gavnlig til lidt, men gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ — 1 Timoteus 4:7, 8.

⁴ Bibelen viser altså at „legemlig opøvelse“, for eksempel sportsudøvelse, har sin berettigelse. Det kan være sundt at dyrke sport; det kan hjælpe én til at beherske legemet og til at opnå større smidighed; det styrker musklerne og giver én flere kræfter. Det kan også virke fornyende rent mentalt, især hvis man tilbringer megen tid med at læse og studere. Men læg mærke til advarselen: „Legemlig opøvelse er gavnlig til lidt.“ Hvad kan der ske hvis man ignorerer dette bibelske råd og lader sig fuldstændig opsluge af sport?

⁵ Først og fremmest kan det ødelægge fornøjelsen for en, fordi sporten bliver dødsens alvor i stedet for behagelig adspredelse. Sportspsykologen Bruce Ogilvie peger på virkningen af konkurrenceprægede spil hvor spillerne er overdrevent anspændte, idet han siger: „Jeg interviewede engang de nye spillere på 10 fremtrædende baseballhold, og 87 procent sagde at de ville ønske at de ikke som drenge havde meldt sig ind i en klub, fordi det ødelagde fornøjelsen ved det der engang havde været et sjovt spil.“

⁶ Dertil kommer at nogle former for sport, for eksempel fodbold, kan være farlige, specielt i en periode hvor legemets fysiske udvikling ikke er færdig. Bladet Science Digest fortæller at omkring 12.000.000 amerikanske børn inden de fylder atten år kommer ud for et sportsuheld der giver dem varig fysisk mén! En af de mest berømte spillere inden for professionel fodbold fortæller at han ikke vil tillade sine to sønner at melde sig ind i en fodboldklub. „Ingen forældre tænker over hvor galt sådan en lille fyr kan komme af sted,“ siger han. „Han kan for eksempel få tænderne slået ud og komme hjem med dem løst i hånden.“ Det der har gjort nogle sportsgrene så farlige er den yderliggående konkurrenceånd der ofte fremelskes — indstillingen ’jeg vil vinde for enhver pris’.

⁷ Endnu en ting man må tage i betragtning er den påvirkning man udsættes for hvis man er medlem af en sportsklub. For eksempel har samtalen i omklædningsrummene ord for at være umoralsk. Og hvis man sammen med sit skolehold skal rejse et andet sted hen for at spille en kamp mod en anden skole, vil man i længere tid være sammen med folk der ikke sætter trofasthed mod Gud særlig højt. Det er godt at overveje sådanne ting, for Guds ord opfordrer os til at opøve os selv „med gudhengivenhed som mål“. Ville det være fornuftigt at lade sig inddrage i noget der let kunne ødelægge ens moralprincipper og ens gode forhold til Skaberen?

⁸ Det er altså med sport som med så mange andre ting: Når den holdes på et fornuftigt plan, så den ikke overskygger det der er vigtigere eller bringer én i farlige situationer, kan den være til glæde og gavn. Det kan være spændende at træne i en eller anden sportsgren og mærke hvordan legemet udvikles og lystrer bedre og bedre! Det kan give en glæde og tilfredshed man længe vil huske. Og det kan bidrage til at man sætter endnu større pris på Skaberen, som har udstyret os med sådanne muligheder.

Film og fjernsyn

9-14. (a) Hvad må man være på vagt over for i valget af biografstykker og TV-programmer? (b) Hvordan vil det virke på én hvis man vælger noget der er moralsk fordærvet som underholdning? Hvorfor? Hvorfor bør vi, skønt vi véd at den slags handlinger er forkerte, ikke undervurdere den virkning det kan have på os at betragte dem?

⁹ Den form for biografstykker og fjernsynsprogrammer vi ser, kan også få indflydelse på vores forhold til Gud. Man kan godt finde glimrende underholdning i biograferne og fjernsynet; nogle film kan endda give os endnu større værdsættelse af Jehovas storslåede skaberværk. Men som du sikkert har bemærket er der desværre også mange forestillinger som til overflod lægger vægt på utugt, ægteskabsbrud, homoseksualitet, vold og massedrab. Nogle vil måske betragte dem som underholdning. Men hvordan påvirker de én?

¹⁰ Spørg dig selv: Hvordan er du blevet det menneske du er i dag? Er det ikke på grund af dine omgivelser og det du har lært, det du har fyldt dit sind med, især gennem øjnene og ørerne? Jo, det gælder i stor udstrækning at man er hvad man fylder sit sind med. Jo mere man beskæftiger sig med noget, jo mere sandsynligt er det at det bliver til en del af en selv.

¹¹ Mon nogen kunne tænke sig at få råddent affald til middag? Nej, vel? Hvad så hvis man til stadighed beskæftiger sig med åndelig råddenskab? Det vil ikke kunne undgå at præge ens tankegang. Når man ser en film, dyrker man faktisk samkvem med personerne på skærmen eller lærredet. Desuden er filmene med vilje lavet sådan at de river tilskuerne med så de engagerer sig følelsesmæssigt i personerne; måske vækker filmene endda sympati for utugtige, homoseksuelle og mordere. Ønsker du at lade dine følelser komme under indflydelse af forbrydere, homoseksuelle mænd, lesbiske kvinder og andre utugtige og ægteskabsbrydere?

¹² Hvis du ser en film med vold eller kønslig umoralitet vil du måske tænke: „Sådan noget kunne jeg da aldrig finde på!“ Sandt nok ville du måske i øjeblikket finde det frastødende hvis én foreslog dig at stjæle fra en anden, lyve over for dine venner eller begå umoralitet. Men hvordan ville det gå hvis du dyrkede samkvem med tyve, ægteskabsbrydere og homoseksuelle længe nok, og lyttede til deres fordærvede tale? Med tiden kunne du meget vel begynde at se på dem med mildere øjne. Det der til at begynde med forekom dig afskyeligt, ville måske tage sig anderledes ud efterhånden. Hvordan er det for øvrigt, i de fleste tilfælde, gået til at homoseksuelle har fået denne tilbøjelighed for deres eget køn? Ved at de har ladet tankerne dvæle ved disse ting og ved at de har været sammen med mennesker der levede sådan.

¹³ Du mener måske at du aldrig kunne finde på at gøre noget umoralsk. Men hvad nu hvis du gik i biografen sammen med en af det andet køn og så en film der gentagne gange skildrede intimt kæleri, urenhed og umoralitet? Hvad er der større sandsynlighed for at I vil foretage jer sammen efter filmen, især hvis I også har adgang til alkoholiske drikke, som jo er med til at nedbryde hæmningerne? Du kender selv svaret. I mange af vor tids film er det som om der ligefrem råbes: „Vi vil svælge i ondskab! Vi vil bryde alle love, også Guds!“ Har du lyst til at komme under en sådan indflydelse?

¹⁴ Mener du helt ærligt at du umuligt kan påvirkes af noget ondt og fordærvet? Husk at millioner af mennesker under nazismen — agtværdige borgere der passede deres arbejde — blev „hjernevasket“ af propaganda til at begå eller give støtte til de frygteligste forbrydelser mod menneskeheden. Du må ikke undervurdere den virkning det kan have på dig at ligge under for en fordærvet propaganda gennem film der handler om sex og vold.

Hvilken underholdning skal man vælge?

15-19. Hvilke sunde aktiviteter findes der som man kan dække behovet for adspredelse med?

¹⁵ Vi er skabt med et vist behov for adspredelse. Men det har aldrig været Skaberens mening at man skulle finde adspredelse i vold og moralsk urenhed, i at bryde hans love. Hvis man vil udelukke alle biografstykker og TV-programmer der fremhæver sådanne ting, kan det godt være at man må udelukke temmelig meget. Men der er alligevel mange sunde former for adspredelse tilbage som man kan nyde.

¹⁶ Når det kommer til stykket, er der da noget ved underholdningen eller adspredelsen hvis man ikke føler sig fornyet og veltilpas bagefter, hvis den sætter sindet og følelserne i oprør eller efterlader én ’med en flov smag i munden’, som man siger? Hvis nogen tilbød dig noget at spise som så indbydende ud og smagte dejligt, men du fik kvalme og kastede op efter at have spist det, ville du så komme tilbage og bede om mere? Du bør også være kræsen med hvordan du bruger din fritid i forbindelse med adspredelse og underholdning. Du skal ikke bare vælge den form for underholdning der er lettest adgang til, for at „slå tiden ihjel“; gør fritiden levende ved at gøre noget som du virkelig vil have glæde af, noget der vil give dig styrke og fornyelse, og som du med glæde og behag kan tænke tilbage på og huske.

¹⁷ Der er mange former for sport og idræt man kan dyrke udendørs. Mange kan lide at tage på telttur eller vandretur; nogle spiller håndbold, badminton eller ringspil. Nogle har opstillet et bordtennisbord eller et billardbord hjemme hos sig selv og inviterer af og til venner hjem til at spille sammen med dem. Hvis du spørger dine forældre, vil de måske også synes at det er en god idé.

¹⁸ Desuden kan det være både spændende og oplysende at besøge museer og andre seværdigheder. Har du nogen sinde besøgt en kyllingefarm, et mejeri eller et trykkeri eller overværet en auktion? Hvis du bor i en by findes der sikkert et turistbureau hvor du kan få at vide hvilke seværdigheder der er i byen. Dér vil man måske også kunne fortælle dig hvilke fabrikker og virksomheder du kan få lov at besøge. Det er også dejligt at foretage en udflugt til naturskønne steder — søer, bjerge og strande — og især når hele familien kan være sammen og glæde sig over det.

¹⁹ Man bør naturligvis passe på at sådanne fornøjelser ikke bliver det vigtigste i ens liv, så man på den måde går fejl af meningen med dem og ikke får fuldt udbytte af dem. Men vi kan være taknemmelige for at Skaberen har givet os evnen til at nyde så mange forskellige former for adspredelse. De er med til at gøre livet værd at leve.

[Illustration på side 121]

Har det du ser nogen indflydelse på dig?

Kapitel 17

Hvad mener du om musik og dans?

1-3. (a) Vis at Skaberen har sørget for at der er musik i vore omgivelser. (b) Giv eksempler på positiv omtale af dans i Bibelen.

SKABEREN har sørget for at der er musik i vore omgivelser. Der er ikke bare fuglene som lader deres klare triller høre, men også bækkene der klukker, vinden der hvisker i trætoppene, græshopperne der synger, frøerne der kvækker og alle de andre dyr der på en eller anden måde lader deres stemme høre — alt dette er en form for musik. Derfor er det ikke overraskende at man allerede i menneskets tidligste historie begyndte at bygge musikinstrumenter.

² Også dansen har en lang historie bag sig. I Israel anførte Moses’ søster Mirjam kvinderne „med pauker og danse“. Og efter at David ved Guds hjælp havde vundet en sejr over de fordærvede fjender „gik kvinderne fra alle Israels byer Saul i møde med sang og dans“. At Jesus Kristus ikke misbilligede dans, ses for eksempel af lignelsen om den fortabte søn, hvor han nævner dans i forbindelse med en festlighed der var helt på sin plads. Jesus fortæller at der var „musik og dans“ da den fortabte søn vendte tilbage. Bibelen viser også at man undertiden dansede alene; til tider dansede mænd i grupper for sig og kvinder i grupper for sig. — 2 Mosebog 15:20; 1 Samuel 18:6; Lukas 15:25.

³ Betyder det at al musik og dans uden undtagelse er af det gode? Eller må man være forsigtig med hvilken musik man lytter til og hvilke danse man deltager i? Hvad kan hjælpe dig til at træffe den rette afgørelse? Og hvor meget betyder det egentlig?

Dans

4-6. (a) Af hvilke grunde kunne kristne have indvendinger imod visse danse? (Kolossenserne 3:5, 6) (b) Hvorfor har man sammenlignet visse moderne danse med gamle frugtbarhedsdanse?

⁴ Dansemusikken spænder over meget, lige fra de yndefulde valse til de livlige polkaer. Der er latinamerikanske danse som samba, rumba, bossanova, tango og cha-cha-cha, hvoraf flere har rødder tilbage til Afrika. Så er der de forskellige danse til rockmusik, og flere endnu nyere danse. Er der grund til at indvende noget mod nogen af disse danse?

⁵ Ja, det er der hvis dansene er med til at vække det kønslige begær og frister deltagerne til kønslig umoralitet. Den slags danse kunne skaffe dig mange problemer.

⁶ De gamle frugtbarhedsdanse havde det direkte formål at vække det kønslige begær, og noget af det der er fremme i dag minder faktisk om disse frugtbarhedsdanse. For nogle år siden skrev bladet Time:

„I begyndelsen var twist en ret uskyldig dans . . . Men de unge i [en bestemt natklub i New York] har genoplivet twisten og gjort den til en slags parodi på et eller andet fortidigt pubertetsritual fra et fjernt folkeslag.“

7-10. (a) Hvis man deltager i sådanne former for dans, af hvilke grunde kunne andre så føle sig tiltrukket af én? Kunne du tænke dig at virke tiltrækkende på det andet køn på dette grundlag? (b) Hvorfor må man endda være forsigtig i forbindelse med den mere traditionelle selskabsdans?

⁷ I de senere år er der opstået mange variationer af twist. De dansende rører ikke hinanden, men vrider deres hofter og skuldre på en måde der antyder seksuelle handlinger. At se en anden udføre disse vridninger kan let kalde på lidenskaberne hos et ungt menneske. Det kan for eksempel godt være at en pige ikke tænker over virkningen, men bare lader sig rive med af bevægelserne i dansen. Men hun bør ikke ignorere den virkning det kan have på dem der ser på hende, og hvad de må tro om hende. Dette fremgår af et brev der stod at læse i New York Times Magazine: „Lad os håbe at de twist-dansendes unge (og mindre unge) legemer ikke taler sandt og at deres tanker ikke svarer til den måde deres bryst- og bækkenpartier opfører sig på.“

⁸ Selv om dit motiv ikke er forkert, gør du alligevel klogt i at tænke over hvilken tiltrækning det vil øve på andre unge hvis du er med i den slags danse. Vil de føle sig tiltrukket af dig fordi du virker pirrende på deres lyster, sådan som det kan virke pirrende når en person i stramtsiddende tøj vugger i hofterne og foretager forskellige andre erotiske bevægelser? Har du lyst til at tiltrække andre udelukkende på dette grundlag? Foretrækker du ikke de mennesker der kan lide dig for det du er og det du mener er vigtigt i livet, dem som kan lide at tale med dig? Er du mest interesseret i dem der kan lide at gøre noget for dig — eller i dem der er mest optaget af hvad du kan give dem?

⁹ Selv de mere traditionelle selskabsdanse, hvor der lægges mest vægt på selve trinnene og på yndefulde bevægelser, og hvor de to holder om hinanden, kan til tider virke seksuelt æggende, fordi deltagerne danser så tæt sammen. De der deltager i selskabsdans bør derfor vise hensyn og tænke på den mulighed at partneren kunne føle sig ægget på en uret måde, skønt de måske ikke selv føler at de danser tæt nok til at det giver dem nogen sanselig lystfølelse.

¹⁰ Om de fleste danse gælder det at de ikke kan stemples som ubetinget „i orden“ eller ubetinget „forkerte“. Mange af dem kan udføres på en sømmelig måde, men også på en usømmelig måde der strider mod Guds ords vejledning om at vor adfærd bør være ren og sund.

Musik

11, 12. Hvilken magt ligger der i musikken? Giv nogle eksempler.

¹¹ Ligesom i forbindelse med dans, er det også nødvendigt at vise omhu og omtanke når man vælger hvilken musik man vil høre. Hvorfor det? Fordi musikken har en vis magt. Og som enhver anden magt kan den både være til gavn og til skade.

¹² Hvorfra stammer musikkens magt? Fra dens evne til at indgive tilhørerne en særlig følelse eller stemning. Musik kan virke afslappende og beroligende, eller forfriskende og oplivende. Næsten rent fysisk kan man „føle“ forskellen mellem en energisk march og en stille serenade. Musik kan fremkalde enhver menneskelig følelse — kærlighed, ømhed, ærbødighed, sørgmodighed, vrede, had og lidenskab. Til alle tider har der været mennesker som kendte musikkens magt og benyttede den til at påvirke folk på forskellige måder. For eksempel siges det ofte at den franske revolutions succes for en del skyldtes nationalsangen Marseillaisen. Mange skoler og klubber har også deres egne „kampsange“ der synges ved sportskonkurrencer.

13-16. (a) Hvordan kan rådet i Ordsprogene 4:23 gælde i forbindelse med ens valg af musik? (b) Hvordan kan musik virke som en „katalysator“, og hvordan kan det undertiden føre til varig skade?

¹³ I Bibelen er hjertet nært forbundet med følelser og motiver, og Guds ord giver derfor dette råd: „Vogt dit hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer livet.“ (Ordsprogene 4:23) Da musikken unægtelig har magt over følelserne, må vi, for at vogte vort hjerte, være omhyggelige med hvilken musik vi vælger.

¹⁴ Den stemning musikken kan sætte én i, er naturligvis kun midlertidig. Men i mange tilfælde er den langvarig nok til at give et tydeligt skub i en bestemt retning, eller til at mindske modstandskraften mod et eller andet tiltrækkende eller fristende. Hvis du har haft kemi i skolen har du sikkert lært om „katalysatorer“. Du har hørt at visse stoffer kun kan bringes til at indgå kemisk forbindelse med andre hvis et helt tredje stof medvirker og på en måde fører de kemiske stoffer sammen. Denne „igangsætter“ kaldes en „katalysator“. Vi har alle visse svagheder og urette tilbøjeligheder, og derfor føler vi os undertiden fristet til at gøre noget som er forkert. Sæt nu at der opstår en situation hvor du tilskyndes til at begå en uret handling. Så kan musikken blive den „katalysator“ der får det urette ønske og omstændighederne til at gå i forbindelse med hinanden — med et resultat du bittert vil fortryde. Et kvindeligt medlem af en kommission der undersøgte pornografiens virkninger, har på grundlag af sine undersøgelser sagt:

¹⁵ „Musik kan, ved at spille på pigernes følelser sådan at kærlighed og ømhed vækkes, ofte virke som en katalysator for kærlighed, og derved som en ansporing til seksuel ophidselse hos den halvvoksne pige. . . . Det er musikken der fremkalder denne følelse.“

¹⁶ Ja, selv om den impuls musikken giver, kun er midlertidig, er den måske alt hvad der skal til for at føre én ind på en kurs som man kommer til at følge i lang tid, eller den fremkalder handlinger der får konsekvenser længe efter. Det er derfor nok umagen værd at vælge med omtanke når det gælder musik.

Hvordan kan afgørelserne træffes?

17, 18. Hvordan kan man, ved at lytte til et stykke musik, afgøre om det har en god eller en dårlig indvirkning på én?

¹⁷ Ingen kan skrive en liste der nøjagtigt fortæller hvilken musik der er gavnlig og hvilken der er skadelig. Det skyldes at så godt som ingen former for musik kan stemples som „helt igennem gode“ eller „helt igennem slette“. Med sit sind og hjerte må man skelne og afgøre hvilken værdi de forskellige musikformer har, idet man lader sig lede af principper som dem vi allerede har omtalt. Det valg man træffer fortæller andre noget om hvilket menneske man er.

¹⁸ „Prøver ej øret ord, og smager ej ganen maden?“ spurgte Job for længe siden. (Job 12:11) Sådan kan øret også „prøve“ musik. Selv når der ikke er tekst til musikken kan man i mange tilfælde mærke hvilken følelse eller stemning et musikstykke har til hensigt at fremkalde, og hvilken adfærd det indbyder til. Det var tilfældet da Moses steg ned fra Sinaj bjerg og hørte musik idet han nærmede sig israelitternes lejr. Han sagde til Josua: „Det er ikke lyden af sang om mægtig dåd [sejrssang], og det er ikke lyden af sang om nederlag [klagesang]; det er lyden af anden sang jeg hører.“ Sangen var et udtryk for tøjlesløs umoralitet og afgudsdyrkelse. — 2 Mosebog 32:15-19, 25, NW.

19-22. (a) Hvad må de der holder af klassisk musik være på vagt over for? (b) Hvad må man være opmærksom på i forbindelse med jazz og rock- og beatmusik?

¹⁹ Lad os betragte nogle nyere eksempler. I almindelighed har klassisk musik et ophøjet, ja somme tider næsten majestætisk, præg. Meget musik kan derfor have en god indvirkning på tankerne, men der er også noget som beskriver smudsige handlinger eller selviske egenskaber, eller oven i købet forherliger den slags. Det er værd at huske at mange berømte komponister af klassisk musik førte et umoralsk eller ligefrem tøjlesløst liv. Og selv om de som oftest skrev for et publikum der måtte formodes at sætte pris på livets højere værdier, må deres forkvaklede livssyn og følelsesliv uvægerlig have påvirket deres musik i nogen grad, hvad enten de har givet udtryk for det i ord eller i toner alene. Hvis vi vil vogte vort sinds og hjertes sundhed, må selv visse former for „seriøs“ musik altså tages med forbehold.

²⁰ Hvis vi fra den klassiske musik bevæger os hen imod det musikalske spektrums modsatte ende, finder vi den stærkt synkoperede musik, jazz og rock og beat. Selv i disse genrer findes der melodiøs musik som ikke går til yderligheder. Men noget af det er ubehersket og vildt. Inden for jazz og rockmusik skelner musikerne selv mellem en blid og afdæmpet spillestil, der kaldes „soft“, og mere hidsige og pågående former, der kaldes „hot“ eller „hard“. Ens øre, ja ens sind og hjerte, skulle være i stand til at fortælle én hvilken form for adfærd musikken virker fremmende på. Teksten eller „tonen“ i bestemte former for musik er nogle gange så tydelig at folk uden videre forbinder dem med visse former for adfærd eller visse typer mennesker. Bibelen taler for eksempel om sang ’ved drikkelag’, og om en skøge der synger på gaderne. (Salme 69:13; Esajas 23:15, 16) Hvordan forholder det sig i dag?

²¹ Hvis man for eksempel læser i avisen om en koncert eller en musikfestival hvor folk har råbt og skreget, hvor piger er besvimet, hvor der er blevet brugt narkotika og politiet er blevet tilkaldt for at hindre at salen blev totalt raseret — hvilken form for musik formoder man da at forestillingen har budt på? Hvis man hører at en ung, populær sanger eller musiker dør efter en overdosis af euforiserende stoffer — hvilken slags musik vil man da formode at han eller hun har specialiseret sig i?

²² Som du sikkert ved, drages mange unge mod rock- og beatmusikken fordi de mener at teksterne beskriver realiteterne og problemerne i verden omkring dem. Denne form for musik søger, måske mere end nogen anden form for populær musik, at overbringe et budskab — om problemerne i forbindelse med at blive voksen, om generationskløften, om narkotika, sex, borgerrettigheder, splid, fattigdom, krig og meget mere. Den prøver at give udtryk for mange unges utilfredshed med sociale uretfærdigheder og for deres tanker om en bedre verden. Men hvilken virkning har det haft? Hvad har denne musik gjort for flertallet af de unge? Hvilke reelle løsninger har dens filosofier givet dem? Hvis denne musik har til hensigt at drage realiteterne frem, hvordan kan det da være at så meget af den drejer sig om euforiserende stoffer og visse af teksterne ligefrem kun kan forstås af dem der tager stoffer? Det er godt at overveje sådanne spørgsmål.

23-25. (a) Hvad kan vi, i forbindelse med musik, lære af vejledningen i Prædikeren 7:5? (b) Hvem bør vi tage hensyn til i vort valg af musik og dans? Hvorfor? (1 Korinter 10:31-33; Filipperne 1:9, 10) (c) Hvorfor er vort valg af musik og dans derfor ikke noget vi kan tage let på?

²³ Valget af musik er altså ikke noget man kan tage let på. Man kan lade andre træffe afgørelsen for sig ved simpelt hen at følge med strømmen og vælge det der er populært og som appellerer til masserne. Eller man kan anvende sin egen dømmekraft og med omhu træffe sit valg, idet man lader sig lede af Guds ords uforanderlige og uovertrufne visdom. Prædikeren 7:5 siger: „Bedre at høre på vismands skænd end at høre på tåbers sang.“ Når Bibelen taler om „tåber“ tænkes der ikke på mennesker som er langsomme til at opfatte, men på dem som i moralsk forstand er tåber og følger en vej der ikke kan undgå at bringe vanskeligheder i fremtiden.

²⁴ Du synes måske at du godt kan høre på musik der har tekster som strider imod det der er sandt og rigtigt eller har et sanseligt og ubehersket præg, uden at blive påvirket af det. Og måske har du den samme mening om visse danse som du godt kan lide. Men hvilken påvirkning øver du på andre? Har du samme indstilling som apostelen Paulus, der sagde at han endda ville give afkald på at spise kød — noget som i sig selv ikke er forkert — hvis han derved kunne undgå at volde anstød? Hvilken gruppe mennesker identificeres du med af den musik du vælger?

²⁵ Ja, dit valg i forbindelse med musik og dans er med til at vise om du kun er interesseret i at more dig og blot „nyde livet“ nu, eller om du ønsker et evigt liv i Guds gunst.

[Illustration på side 124]

Dansen har en lang historie bag sig

Kapitel 18

Er den bibelske kønsmoral fornuftig?

1-3. Hvordan ser mange mennesker i verden på kønslige forhold før ægteskabet?

MANGE steder i verden udsættes de unge for et kraftigt pres fra omgivelserne, som søger at få dem til at deltage i seksuelle handlinger før de bliver gift. Faktisk er hele verden blevet hjemsøgt af en „seksuel revolution“. Avisen Daily News fra New York siger: „Seksuelle forhold uden ægteskab anerkendes nu vidt og bredt af forældre, af læreanstalter og af offentligheden i almindelighed. Det er som om man stiltiende tolererer umoralitet med den begrundelse at det ville være forgæves at dæmme op for den nye uimodståelige bølge.“

² Mange kræver frihed til at have et seksuelt forhold til hvem som helst de ønsker og på en hvilken som helst måde de ønsker. Denne udbredte holdning er skyld i at mange rammes af en vis usikkerhed. Et typisk udtryk for problemet er følgende som en gymnasiepige fortæller angående et stævnemøde: „Min ven sagde som regel: Hvorfor ikke? Så brugte jeg halvdelen af aftenen til at prøve at forklare ham hvorfor det var så godt at holde på moralen. Men bagefter spurgte jeg mig selv: Hvorfor egentlig ikke?“ Kunne du også have følt dig fristet til at spørge dig selv: „Hvorfor egentlig ikke?“ Ja, er den kønsmoral som Bibelen foreskriver, virkelig fornuftig?

³ Den opfattelse er meget udbredt blandt unge at de har fuld ret til at dyrke seksuelle forhold, fordi de jo rent fysisk er i stand til det, og fordi det efter sigende er vældig sjovt og spændende. Men er denne opfattelse rigtig? Er det klogt og rigtigt at have seksuelle forhold før ægteskabet? Er det noget der er med til at gøre livet værd at leve?

Gode eller dårlige følger?

4-7. (a) Hvad fører kønslige forhold før ægteskabet ofte til? (b) Hvoraf fremgår det at den løse kønsmoral ikke er noget nyt? (Dommerne 19:22-25; Judas 7) (c) Hvorfor er vejledningen i Første Korinterbrev 6:18 så alvorlig og vigtig? (Apostelgerninger 15:28, 29; 1 Tessaloniker 4:3, 7, 8)

⁴ Hvordan forholder det sig med den påstand at en fri kønsmoral bidrager til den personlige lykke og gør livet morsommere? Et lægetidsskrift, The Journal of the American Medical Association, har bragt følgende indrømmelse fra en ung mand der havde førægteskabelige kønslige forbindelser med mange piger: „Jeg har opdaget at det ikke gjorde mig lykkelig.“ For piger er der endnu mindre sandsynlighed for at de opnår lykke ved kønslige forbindelser før de bliver gift. Om en sådan oplevelse sagde en ung kvindelig studerende grådkvalt: „Det var det bestemt ikke værd — det var ikke sjovt da det stod på, og jeg har været bekymret lige siden.“

⁵ Af flere grunde er sådanne bekymringer ikke helt ved siden af. En talsmand for sundhedsvæsenet i U.S.A. har sagt at der er fare for at 50 procent af alle teenagere i De forenede Stater bliver smittet med gonorré, bare i løbet af fem år! Medicinske autoriteter siger at selv de moderne lægemidler ikke formår at hindre gonorré og syfilis, de to mest udbredte kønssygdomme, i at brede sig. Alt for ofte opdager de angrebne deres sygdom for sent til at forhindre at deres legeme lider alvorlig og uoprettelig skade. Er der nogen fornuft i at løbe risikoen for at lide varig fysisk skade, måske endda blive blind eller steril, for umoralitetens skyld?

⁶ Muligheden for graviditet bør naturligvis også nævnes. Millioner af ugifte piger bliver gravide. Mange af dem beslutter at få afbrudt deres svangerskab — med de farer og det følelsesmæssige pres dette medfører. Nogle tvinges ind i et ægteskab der kun kan blive ulykkeligt. Andre påtager sig den lange og vanskelige opgave at opdrage deres børn alene. I dag er forebyggende midler ganske vist blevet lettere tilgængelige for teenagere, men det er let at se at disse ikke giver nogen „garanteret“ beskyttelse mod svangerskab.

⁷ Egentlig er der ikke noget nyt ved kønslig umoralitet. Den er af ældgammel dato. Indbyggerne i Sodoma og Gomorra havde den samme lave moral, næsten to tusind år før Jesu fødsel. Historiebøgerne viser at det gamle romerrige var kendt for de samme former for løsagtighed som praktiseres i dag. Det moralske forfald var netop for en stor del skyld i romerrigets fald. Klogere end at følge disse eksempler er det at lytte til Bibelens råd: „Flygt fra utugt.“ — 1 Korinter 6:18.

Er det tegn på svaghed at følge den bibelske moral?

8-11. (a) Hvorfor kræver det moralsk styrke at afholde sig fra seksuelle forhold før man bliver gift? (b) Hvoraf fremgår det at den unge mand der nævnes i Ordsprogene, kapitel 7, manglede et godt motiv? (c) Hvordan illustreres det at den unge kvinde fra Sjunem stod fast for de rette principper?

⁸ Hvis nogen opfordrer dig til umoralitet, og du nægter at gå med til det, kan det være at du bliver beskyldt for at være svag eller bange. Nogle steder er utugt efterhånden almindeligt accepteret. I en publikation der hedder Medical Aspects of Human Sexuality skriver to læger: „Der er eksempler på at unge er blevet plaget af skyldfølelse fordi de ikke uden videre har villet gå med til kønslige forhold, og der er tilfælde hvor unge kvinder har været flove over at de endnu var jomfruer i 25-års alderen.“ Er det et tegn på svaghed hvis man nægter at gå med til kønslig forbindelse før ægteskabet? Hvad mener du kræver mest styrke — at give efter for sine lidenskaber eller at beherske dem?

⁹ En hvilken som helst karaktersvag person kan give efter for kønsdriften. Men kun et rigtigt „mandfolk“ (eller en ægte „kvinde“) kan beherske denne drift indtil han eller hun får en partner ved at blive gift. Og det kræver endnu større styrke nu hvor tendensen overalt på jorden går den modsatte vej; det betyder at man må kæmpe mod strømmen.

¹⁰ Ordsprogenes bog i Bibelen har en beretning der illustrerer dette. Den fortæller hvordan en ung mand „blandt de tankeløse“, en der mangler et godt motiv i hjertet, vandrer hen i en bydel hvor han kontaktes af en prostitueret. Han bukker under for hendes listige overtalelsesevne, og „tankeløst følger han hende som en tyr, der føres til slagtning, som en hjort, der løber i nettet“. (Ordsprogene 7:6-23) Han havde ikke moralsk styrke til at stå imod.

¹¹ Som en kontrast hertil kan vi nævne den tiltrækkende unge pige fra Sjunem som du allerede har læst om i denne bog. Hun modstod alle de lokkende tilbud som den rige kong Salomon kunne fremsætte, og foretrak at forblive tro mod den unge hyrde som hun håbede at blive gift med. Hun var ikke som „en dør“ der nemt kunne lukkes op, nej, hun viste over for sine ældre brødre at hun var som „en mur“ — så fast besluttet var hun på at bevare sin jomfruelighed til den mand hun ventede på. — Højsangen 8:8-10.

Hvorfor den bibelske kønsmoral er fornuftig

12-14. (a) Hvorfor er det fornuftigt at holde sig til Guds regler angående kønslivet? (b) Hvilken fremtid kan de utugtige vente, ifølge Hebræerbrevet 13:4 og Første Korinterbrev 6:9, 10? Hvad indbefatter utugt?

¹² Den vigtigste grund til at det er fornuftigt at følge den bibelske kønsmoral er at det er den vej der anvises af ham der ved mest om hvad der gør mennesker glade og lykkelige, nemlig Jehova Gud. Tænk engang over det. Jehova Gud har i sin kærlighed gjort det muligt for mennesker at videregive livet gennem kønslig forening, og dette er både en vidunderlig og en hellig ordning. Vi nyder alle godt af denne ordning, for vi har jo alle sammen fået livet. Hvis vi gerne vil modtage fordelene, forpligter det os da ikke samtidig til at acceptere de begrænsninger Gud har fastsat med hensyn til hele denne ordning? Da det er ham der har givet os livet, har han også ret til at fortælle os hvad vi skal gøre, til at fastsætte regler for hvordan vi må bruge forplantningsorganerne og evnen til at videregive liv.

¹³ Gennem apostelen Paulus siger Gud til os: „Lad ægteskabet blive holdt i ære blandt alle og ægtesengen være ubesmittet, for Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere.“ (Hebræerne 13:4) Utugt er ikke bare det at have seksuelle forhold i flæng — det omfatter for eksempel også seksuelle forhold mellem to der er forlovet men endnu ikke gift.

¹⁴ Guds ord udtaler sig klart fordømmende om utugt og anden løsagtig adfærd. Det vil sige at de der praktiserer sådanne ting ikke vil få del i Guds rige. Bibelen siger: „Bliv ikke vildledt. Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd, eller tyve eller havesyge eller drankere eller spottere eller udsugere skal arve Guds rige.“ — 1 Korinter 6:9, 10.

15-19. (a) Hvorfor bør vi hade kønslig umoralitet? (Salme 97:10) (b) Hvad kan hjælpe os til at opdyrke et sådant berettiget had?

¹⁵ Det er i virkeligheden til vort eget bedste at Guds lov er så tydelig på dette punkt. Kønsdriften kan være meget stærk, og i de fleste menneskers liv opstår der lejligheder hvor det ville være let at give efter for en fristelse. Hvis Guds lov var vag eller uklar på dette punkt, ville den sandelig ikke være os til ret megen hjælp i den slags situationer. Men fordi den er så tydelig og taler så stærkt, hjælper den os til at bevare hovedet koldt, støtter vort moralske mod og, hvad der er vigtigst, lærer os at hade den forkerte handlemåde. Hader du kønslig umoralitet? Hvorfor burde man gøre det?

¹⁶ Hvis en umoralsk handlemåde undertiden forekommer dig tiltrækkende, så spørg dig selv: „Kunne jeg tænke mig at mine forældre, eller mine kødelige brødre og søstre, skulle gå med til den slags ting? Kunne jeg tænke mig at de skulle have børn uden for deres ægteskab eller før de blev gift? Ville dette give mig større kærlighed til dem og respekt for dem?“ Hvis ikke, burde du så ikke hade en sådan adfærd? Hvem kunne tænke sig at blive sammenlignet med et håndklæde som en hvilken som helst umoralsk person kunne komme og tørre sine fingre i?

¹⁷ Hvad med de børn der fødes som resultat af et umoralsk forhold? Hvis du nu fik et barn af den grund — hvem skulle så tage sig af det? Din moder og fader? Du selv? Hvordan ville du klare det? Og hvad ville barnet tænke når det voksede op og fandt ud af under hvilke omstændigheder det var blevet til? Eller hvis du nægtede at påtage dig ansvaret og bortadopterede barnet, hvad ville så andre mennesker tænke om dig? Hvad ville du selv mene om din handlemåde? Måske ville du prøve at holde fødselen hemmelig, skaffe barnet af vejen ved at bortadoptere det og på den måde prøve at løbe fra skammen og ansvaret. Men du kan aldrig løbe væk fra dig selv, vel?

¹⁸ Hvis du er en ung mand og du fik et barn med en pige du ikke var gift med, hvordan ville din samvittighed så have det? Tænk på den skam og alle de besværligheder både moderen og barnet ville blive udsat for. Det er afgjort det lykkeligste at undgå alle disse vanskeligheder.

¹⁹ Tænk engang efter — er der nogen sinde kommet noget godt ud af kønslig umoralitet? Hvordan kan det være at der er så mange ubehagelige ting forbundet med det, såsom svangerskabsafbrydelser, kønssygdomme der kan gøre én invalid, skinsygedramaer, ja endda mord? Hvordan kan det være at de lande hvor den seksuelle „frihed“ er stor, er blandt dem der ligger i spidsen med skilsmissetal? Er skilsmisse et udtryk for succes eller fallit? Er det et tegn på sand lykke eller på ulykke og utilfredshed?

20, 21. Hvorfor er udsigterne til et lykkeligt ægteskab bedre hvis man undgår kønslig umoralitet?

²⁰ Nej, den bibelske kønsmoral er langt mere fornuftig — også af den grund at de der holder sig til den har langt større sandsynlighed for at få et lykkeligt ægteskab. Det skyldes at de har høj agtelse for ægteskabet, idet de både respekterer Guds ordning og deres kommende ægtefælle og respekterer deres gensidige ret til at modtage en ren ægtefælle ved indtrædelsen i ægteskabet.

²¹ Jo mere omhyggeligt man undgår at opføre sig løsagtigt eller at tage sig friheder mens man lærer en af det modsatte køn at kende eller under forlovelsen, jo mere sandsynligt er det at man vil få et lykkeligt ægteskab. Så vil ingen af parterne blive plaget af tvivl om hvor ægte den andens kærlighed er, en tvivl der skyldes frygt for at det seksuelle skulle være den eneste grund til at den anden ønskede at gifte sig. Ægteskabet er jo trods alt ikke bare en forening af to legemer — det er en forening af to mennesker. Begge parter må både agte og elske den anden som menneske, hvis ægteskabet skal bringe varig lykke.

Træf et klogt valg

22-24. (a) Hvad kan en ung kvinde lære af Bibelens beretning om Amnon og Tamar? (b) Hvordan kan man se at den lidenskab som Potifars hustru viste, ikke var en ægte og varig kærlighed?

²² En kærlighed der kun er baseret på lidenskab er ikke en varig kærlighed. Det er en selvisk og grådig kærlighed. Et talende eksempel på denne kærlighed har vi i tilfældet med Amnon, en af Davids sønner. Han „fattede kærlighed til“ sin smukke halvsøster Tamar. Ved hjælp af en list tvang han hende til kønslig omgang. Hvad skete der så? Beretningen siger: „Men bagefter hadede Amnon hende med et såre stort had; ja det had, han følte mod hende, var større end den kærlighed, han havde båret til hende.“ Han jog hende bort. (2 Samuel 13:1-19) Hvis du er en ung pige, vil du da være så naiv at tro at en ung mand oprigtigt elsker dig, alene fordi han siger han elsker dig brændende og gerne vil indlede et kønsligt forhold til dig? Det kan let vise sig at han er som Amnon.

²³ Bibelen fortæller at den ægyptiske hofmand Potifars hustru nærede den samme selviske interesse for Josef, der gjorde tjeneste i Potifars hus. Da han modstod alle hendes forsøg på at forføre ham, viste hun sit sande jeg. Hun var så ondskabsfuld at lyve om Josef over for sin mand, hvorved hun blev skyld i at Josef blev uretfærdigt fængslet. — 1 Mosebog 39:7-20.

²⁴ Ja, den såkaldte seksuelle „frihed“ gør det der skulle være smukt og rent, til noget billigt og afskyeligt. Hvad foretrækker du — et kort øjebliks forbudt, seksuel nydelse en gang imellem, sammen med alle de farer og problemer det medfører, eller hver dag at nyde den tilfredshed det giver at have en ren samvittighed over for Gud og mennesker, og stadig have sin selvrespekt i behold?

25, 26. Hvad kan hjælpe os til at undgå kønslig umoralitet? (Efeserne 5:3, 4; Filipperne 4:8)

²⁵ Hvis du gerne vil undgå umoralitet, så undgå alle de ting der fører dertil: samtaler der kredser om det modsatte køn, læsestof eller billeder der kun har det ene formål at vække kønsligt begær. Lad i stedet dine tanker, dine øjne og din tunge være optaget af positive ting, idet du stiler mod mål der er værd at stræbe efter, mål der giver varige goder og hverken efterlader skam eller et knust hjerte.

²⁶ Sørg først og fremmest for at øge din kundskab om og værdsættelse af din Skaber. Indse det rigtige og det kloge i hans veje og hensigter. Henvend dig til ham i bøn og lad dit hjerte dvæle ved det han lover dem der tjener ham. Du kan holde fast ved Bibelens kloge og fornuftige kønsmoral hvis du virkelig ønsker det, for Jehova Gud og hans søn vil give dig den nødvendige styrke dertil.