Kapitel 1

Lev både for i dag og for i morgen

1-5. Hvorfor kan og bør ungdommen være en lykkelig tid? Hvorfor er ungdomstiden også en udfordring?

UNGDOMMEN kan og bør være en herlig tid — livets forårstid. I ungdommen har man energi og friske kræfter. Legemet vokser og bliver stærkere, også sindet udvikles, og der åbner sig mange muligheder for at lære noget nyt og foretage sig forskellige ting. Der er derfor mange grunde til at ungdomstiden skulle være dejlig og spændende.

² Men er den det, eller vil den blive det, for dig? Der er meget som kan medvirke til at den bliver det — og meget som kan modvirke det. Nogle af disse ting har du ikke selv nogen indflydelse på, men mange af dem kan du godt gøre noget ved. Vi håber at denne bog vil hjælpe dig til at få det allerbedste ud af din ungdom, til evig gavn for dig selv.

³ Ungdommen er en tid med udfordringer. Hvis vi sammenligner livet med en vej, så ved du sikkert at denne vej i dag er temmelig knudret og ujævn mange steder. Der skal mod til at se alle problemerne i øjnene. Men hvis man allerede tidligt i livet lærer at komme gennem de strækninger hvor vejen er vanskelig, vil resten være meget lettere at komme igennem. Hver gang du overvinder et problem vil du få større tillid til dig selv.

⁴ Ja, det er langt bedre at tage de udfordringer op som ungdommen byder på, end at lade sig føre ind på et sidespor på grund af vanskeligheder, pres og problemer. Det ville selvfølgelig være meget lettere bare at drømme eller bilde sig ind at livet var anderledes end det virkelig er. Men de der gør det, vil alligevel før eller senere blive stillet over for de hårde realiteter. Oven på mødet med realiteterne bliver det måske svært for dem at komme til kræfter og komme videre. Så vil en hel del kostbar tid være gået tabt, for man er jo, som bekendt, kun ung én gang.

⁵ Som ung befinder du dig i en overgangsperiode, en tid med forandringer. Dit legeme, for eksempel — det er på vej mod fysisk modenhed. Men det har ikke nået modenheden før du er et sted mellem tyve og treogtyve år gammel. Og det kan vare endnu længere inden du er følelsesmæssigt moden. Nogle af de forandringer der foregår inden i dig kan måske gøre dig forvirret eller usikker. Når du føler nogle helt nye fornemmelser røre sig i dig, hvordan kan du så blive herre over dem? Denne bog behandler de forandringer der finder sted når man er ung, og hvordan man kan klare sig godt igennem dem. Du kan ligefrem blive glad for de udfordringer du møder og som du tager op, for de er en del af din udvikling til at blive den person der netop er dig.

Noget der kan hjælpe dig til at lægge en kurs

6-9. Hvilken nytte kan man have af at lære om hvad andre har gjort?

⁶ Af og til har du måske en følelse af at dit liv er fyldt med påbud og forbud, så der egentlig ikke er ret meget du må. Men prøv at betragte det på en anden måde: Så længe du er ung har du en frihed du ikke vil få senere. Du har ikke de samme ansvarsbyrder som folk der er ældre end dig, så derfor har du meget mere tid til at skaffe dig viden og udvikle dine evner og færdigheder. Du har langt bedre tid til at lære om hvad andre gør og har gjort og til at tænke over det. Du kan lære af det der er gået godt for andre og det der er mislykkedes for dem, og du kan se hvor de har valgt rigtigt og hvor de har begået tåbelige fejltagelser. Det kan hjælpe dig til at vælge hvilken kurs du skal lægge i livet.

⁷ Kan du selv lægge denne kurs, helt uden andres hjælp? Vil det være fornuftigt at prøve? Lad os tage nogle eksempler.

⁸ Lad os sige at du gerne vil samle alle de forskellige dele af en bilmotor. Hvis du nu gik i gang helt alene, uden først at spørge nogle der har forstand på mekanik, hvordan ville motoren så komme til at se ud? Eller, hvis du skulle sy en kjole og aldrig havde set nogen sy og ikke havde et mønster, ville du så prøve at gøre det alene? Man kan godt forestille sig hvordan kjolen så ville komme til at se ud.

⁹ Det siger sig selv at menneskelivet er en hel del mere kompliceret end en bilmotor eller en kjole, ikke sandt?

Hold kommunikationslinjerne åbne

10-16. (a) Hvad er grunden til at nogle unge ikke ønsker at lære af folk der er ældre? Hvad mener du selv om sagen? (b) Hvorfor må vi, foruden at lytte til dem der er ældre, have endnu et sted at hente oplysninger om livet?

¹⁰ Det er en af tilværelsens fundamentale sandheder at vi alle bygger videre på noget som andre før os har lært. Det kan man imidlertid ikke gøre uden kommunikation. Uden at tale og læse og iagttage andre for at lære af dem kan man ikke få nogen glæde af den kundskab og erfaring andre har fået.

¹¹ Hvis du skal have det bedste ud af ungdommen må du altså drage nytte af det andre har lært. Du kan for eksempel lære hvordan man plejer sit legeme, hvordan man får nogle virkelig gode venner og beholder dem, hvilke retningslinjer der gælder i forbindelse med forlovelsestiden og det at „komme sammen“ med en anden, og du kan få svar på spørgsmål om ægteskab, kønsliv, alkohol og euforiserende stoffer. Denne bog beskæftiger sig med alle disse ting.

¹² Nu kan det selvfølgelig være at du tænker på hvordan det ser ud i den verden vi har i dag. Der er megen selviskhed. Mange bliver behandlet uretfærdigt. Folk snyder hinanden, og der er forurening, forbrydelser, krig, løgn og hykleri. Derfor spørger du måske: ’Hvad kan jeg lære af de ældre når det er dem der har forkludret tingene sådan?’

¹³ Du har ret i at mange ældre er ansvarlige for disse forhold — enten fordi de selv gør disse ting, eller også fordi de støtter eller bifalder de systemer som er ansvarlige for dem.

¹⁴ Men er der ikke mange ældre der føler lige så stor væmmelse over tingenes tilstand som du gør? Problemerne er trods alt ikke opstået bare inden for den sidste generations levetid. Da dine forældre var i din alder kunne de også se at verden var i en sørgelig forfatning. Ja, i de sidste halvtreds år eller mere, især siden den første verdenskrig 1914-1918, har verden gennemgået den ene krise efter den anden, og hele tiden er kriserne blevet sværere og sværere at komme igennem.

¹⁵ Nu betyder det naturligvis ikke at man kender alle svarene på livets store spørgsmål, bare fordi man er blevet ældre eller har fået mere erfaring. Ellers ville forholdene overalt jo hele tiden blive bedre. Men det gør de ikke. Derfor kan man spørge om der, foruden andres erfaring, er en anden og endnu bedre kilde hvor man kan hente råd og hjælp.

¹⁶ Svaret er ja. Og vi skal nu komme ind på hvad det er for en kilde.

Kapitel 2

Hvorfor du kan se fremtiden i møde med tillid

1-4. Hvis et forehavende skal lykkes for én, hvor stor betydning har det så at man har tillid til sig selv? Hvorfor har mange ikke særlig stor tillid til fremtiden?

DU HAR sikkert af og til prøvet at springe over en forhindring — en bom, et stakit eller en mur. Hvis forhindringen ikke var for høj, og du havde tillid til at du kunne komme over, klarede du sandsynligvis springet godt. Men hvis du var bange for at du ikke kunne, mislykkedes det måske for dig, og det kan være at du endda fik nogle skrammer med i købet.

² Sådan er det med mange ting. Hvis man for eksempel er bange for at gå i vandet, lærer man aldrig at svømme.

³ Noget lignende gælder med hensyn til at få det bedste ud af ungdommen. Din egen tillid kan have stor betydning. Man kan ikke finde sand lykke og gøre gode fremskridt hvis man ikke har en vis tillid til fremtiden. Nu spørger du måske om der overhovedet er noget grundlag for tillid til fremtiden.

⁴ Vi kunne bruge masser af tid på at tale om alle de grunde der er til ikke at have tillid til fremtiden. Jorden bliver mere og mere forurenet, mange dyre- og plantearter bliver udryddet, og der er fødevaremangel og flere andre alvorlige problemer. Alt dette kan få én til at spørge sig selv om der overhovedet er noget der er værd at se frem til. Mange unge mener faktisk at der ikke rigtig venter dem nogen fremtid, sådan som jorden efterhånden er blevet ødelagt. Og sådan kan det da også godt se ud. Men der er alligevel mange ting der — selv om folk ikke taler så meget om dem — kan give os grundlag for at se fremtiden i møde med tillid. Her vil vi nævne nogle af disse ting.

Den klode vi bor på

5-8. Nævn nogle af de faktorer som gør at der kan eksistere liv på jorden. Hvordan er alle disse samvirkende faktorer blevet sat i gang?

⁵ Vi kan let komme til at tage selve Jorden for givet. Denne planet, som vi er født på og lever på, er imidlertid et imponerende stykke arbejde. Som en snurrende bold bevæger jorden sig igennem rummet i en bane på millioner af kilometer, idet den omkredser solen, som befinder sig omkring 150.000.000 kilometer borte. Hvad ville der ske hvis jordens position blev ændret? Jo, hvis den var lige så langt fra solen som planeterne Pluto og Neptun, ville den være som en frostboks; intet kunne leve. Og hvis den havde samme afstand til solen som planeten Venus, der er en tredjedel nærmere end jorden, ville den blive som en bageovn, med temperaturer så høje at søer og floder ville komme i kog.

⁶ Selv om afstanden til solen er ideel, hvad ville der så ske hvis jorden ikke drejede sig én gang om sin egen akse i løbet af fireogtyve timer? Sæt nu at jorden var et helt år om at dreje sig én gang om sin egen akse. Så ville den ene halvdel af jorden være et dybfrosset islandskab og den anden halvdel en afsveden ørken.

⁷ Og det er ikke engang det hele. Hvad er grunden til at vi, i hvert fald på store dele af jorden, kan glæde os over årstidernes skiften — foråret med den milde luft og de nyudsprungne blomster, sommerens varme solskinsdage, efterårets friske kølighed og strålende farver, og vinterens smukke snelandskaber? Årstidernes skiften skyldes at jordklodens akse hælder i en bestemt vinkel i forhold til dens bane omkring solen. Det at årstiderne således veksler, gør at det er behageligt at opholde sig de fleste steder på jorden. Det medvirker også til at store områder af jorden kan frembringe planter til føde for dyr og mennesker.

⁸ Der er i hundredvis af andre faktorer som tilsammen gør at der kan eksistere liv på jorden. Men hvad fortæller alt dette os? Jo, spørg dig selv: Hvordan er alle disse samvirkende faktorer blevet sat i gang? Vi tvinges til at erkende at jorden må være udtænkt af en eller anden. Ja, alle de mange kredsløb der er en betingelse for livets beståen, er langt mere indviklede end noget rumskib som mennesker nogen sinde har bygget. Al den omhu og indsigt som jordens komplicerede kredsløb vidner om, fortæller os desuden noget andet. Det fortæller os klart at den der har skabt jorden, også er interesseret i at gøre livet behageligt og glædeligt for dens beboere. Deriblandt dig.

9-12. Hvilket tilfælde illustrerer jordens evne til at „komme sig“ oven på en skade der er sket?

⁹ Sandt nok er der mange der tilføjer jorden alvorlig skade ved forurening og misbrug. Men det kan ændres. Og den skade der er sket kan gøres god igen.

¹⁰ Som eksempel kan nævnes det der skete med øen Krakatau i Stillehavet. I 1883 blev den ramt af et voldsomt vulkanudbrud, der sprængte halvdelen af øen bort. Efter udbruddet var der intet andet at se på øen end aske. Intet levende var tilbage — hverken mennesker, dyr eller planter. Men hvordan gik det så?

¹¹ Uden noget menneskes hjælp begyndte livet at vende tilbage på øen. I løbet af tre år havde seksogtyve plantearter igen etableret sig. Så kom der kokospalmer, vilde sukkerrør og orkideer. Og femogtyve år efter udbruddet fandtes der 263 dyrearter på Krakatau. Den skade vulkanudbruddet havde forvoldt, var forsvundet. Øen var igen blevet et tropeparadis.

¹² Således genvandt Krakatau på forbløffende vis sin frodighed; og noget lignende kan ske over hele jorden. Som vi senere skal se i denne bog, er der god grund til at tro at det vil ske.

En fødevarefabrik uden lige

13-17. Hvordan går det til at jorden frembringer føde? (Salme 104:14) Hvordan bidrager den variation af føde som jorden frembringer, til at vi kan glæde os over livet? Hvilken slags tilværelse har Skaberen af alle disse ting altså ønsket at vi skulle have? (Esajas 25:6; Salme 67:7)

¹³ Næste gang du sætter dig til at spise, så prøv et øjeblik at tænke over dette: Lige meget om det du spiser er hvide kartofler, brune bønner eller røde jordbær, så kommer det hele fra planter med grønne blade. Hvordan kan det være? På grund af den sindrige proces der kaldes fotosyntese.a

¹⁴ Alle disse planter har i deres blade et grønt stof der kaldes klorofyl. Når solens stråler rammer bladene, går klorofylet i gang med nogle indviklede kemiske forandringer. I plantens celler bliver kuldioxyd (som planten optager fra luften) og vand forenet så det danner en simpel form for sukker, en grundbestanddel i al form for føde. Ved hjælp af denne form for sukker danner planterne også mere komplicerede former for kulhydrater, foruden fedtstoffer, proteiner og vitaminer. Om den imponerende mængde arbejde fotosyntesen udfører, har en botaniker ved navn Frits W. Went engang sagt:

„Hvad produktionsmængden angår, så får den menneskets industrier til at forekomme ubetydelige. Hvert år producerer alle jordens stålværker 350 millioner tons stål, og alle jordens cementfabrikker 325 millioner tons cement. Men alle jordens grønne planter producerer 150 milliarder tons sukker hvert år.“

¹⁵ Eksperterne ved godt hvad der sker, men de forstår ikke præcis hvordan fotosyntesen fungerer. Ifølge en journalist der skriver om videnskabelige emner kalder forskerne ofte processen for „den sorte æske“. Hvorfor det? Fordi „de godt nok ved hvad der kommer ind og hvad der kommer ud, men de ved ikke alt om hvad der foregår derinde“. Selv ikke med alle de kemiske laboratorier mennesker har, kan nogen gøre processen efter.

¹⁶ Næsten lige så fantastisk er den store variation af fødemidler jorden frembringer. Måske er der et eller andet du særlig godt kan lide — jordbær, for eksempel. Men mon ikke du snart ville blive træt af smagen, hvis alting smagte som jordbær — både kartofler, rugbrød, rødkål og appelsiner? Nu frembringer jordens ’fødevarefabrik’ imidlertid så mange forskellige slags frugter, grøntsager, korn, nødder og bær at der findes tusinder af forskellige slags smag til glæde for ganen.

¹⁷ Igen spørger vi: Hvad fortæller alt dette os? Jo, det fortæller os klart og tydeligt at den der har skabt jorden som den helt utrolige fødevarefabrik den er, også ønsker at livet på jorden skal være behageligt. Han er interesseret i at vi får en lykkelig fremtid. Den der har skabt jorden som det ideelle hjem for os, har også sørget for at dette hjem er fuldt udstyret med alt hvad beboerne har brug for og med masser af spændende og varieret mad i spisekammeret. Senere i denne bog vil vi se hvordan Han vil gøre alle disse goder tilgængelige for enhver der ønsker at få del i dem.

Se på dig selv!

18-23. Hvilke ting i forbindelse med menneskelegemet viser at mennesket skulle stå langt over dyrene?

¹⁸ Prøv nu til sidst at tænke på dig selv. For at tænke må du selvfølgelig bruge din hjerne — så hvorfor ikke begynde med at tale om hjernen? Den kan du naturligvis ikke se, men hvordan tror du den ser ud? Når et menneskes hjerne er fuldt udviklet ligner den en valnød i overstørrelse; den er grålig-rød og vejer knap 1400 gram. Men hvilke evner og muligheder kan der ikke ligge i dette forholdsvis lille organ! I en videnskabelig artikel i New York Times stod der:

„Hjernens sammensætning . . . er så kompliceret at selv gigantiske elektronregnemaskiner er det rene legetøj i sammenligning.“

¹⁹ Ja, menneskets hjerne er blevet kaldt „den mest komplicerede form for materie i universet“. Hvis en eller anden forærede dig et flot nyt armbåndsur, et kostbart fotografiapparat eller en dyr elektronisk lommeregner, ville du selvfølgelig passe godt på gaven og gøre bedst mulig brug af den, ikke sandt? Når det drejer sig om hjernen burde vi vise langt større taknemmelighed og værdsættelse end når det drejer sig om materielle gaver.

²⁰ Prøv også at tænke på dit legeme. Det er selvfølgelig rigtigt at du ikke er stærk som en løve, og i hvert fald er du ikke så stor som en elefant; du kan ikke svømme som en delfin eller klatre som en abe, og du har ingen vinger til at svinge dig op i højderne med som en ørn. Men alligevel er der ingen af disse dyr der har alle de samme evner som et menneske. Løver og elefanter kan ikke flyve, delfiner er ikke gode til at klatre i træer eller bjerge, og ørne duer ikke til at svømme. Men alt dette kan mennesker, enten ved egen hjælp eller med nogle af deres opfindelser. Ja, mennesker har fremfor alt den enestående evne at de kan opfinde — udtænke og frembringe en uendelig variation af nye ting.

²¹ Hertil er hænderne medvirkende. Aldrig er der opfundet et stykke værktøj som kan klare alle de opgaver hænderne kan — lige fra groft arbejde, for eksempel med maskiner og træ, til finere opgaver der kræver minutiøs nøjagtighed, som for eksempel at spille på et musikinstrument, male et billede eller tegne arkitekttegningerne til et hus.

²² Og hænderne er bare én af de ting der gør menneskelegemet så enestående. Man forstår hvorfor dr. W. W. Akers, en ingeniør der samarbejder med læger, siger:

„Legemet er det ypperste hvad angår teknisk fuldkommenhed. Næsten en hvilken som helst maskine man kan forestille sig i drømme — lige meget hvor indviklet den er — kan man finde bedre inde i legemet.“

²³ Det er klart at der må stå en Mesterhjerne bag, en som har ønsket at menneskene skulle stå langt over dyrene og at de i størst mulig udstrækning skulle kunne glæde sig over jorden. Det giver os tillid til at den der står bag, også er interesseret i at vi skal kunne glæde os over en fremtid med et rigt indhold.

Gå fremad med tillid

24-28. Hvorfor er det fornuftigt at tro at der må være en som har udtænkt og skabt jorden? (Romerne 1:20) Hvor har han givet os svarene på vore spørgsmål om livet? (2 Timoteus 3:16) Hvordan kan vi finde ud af om dét Bibelen siger, virkelig kan hjælpe os til at se fremtiden i møde med tillid? (2 Peter 3:13; Åbenbaringen 21:1-4)

²⁴ Vi har set at jorden er skabt og indrettet med langt større visdom og omtanke end nogen af de bygninger mennesker har opført. Du kan sikkert gå med til følgende udtalelse, der findes i Bibelen: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden.“ (Hebræerne 3:4) Hvis du nu var på rejse, og du langt ude i en øde og vidtstrakt ørken fandt et enkelt hus men ikke et eneste menneske, ville du så mene at huset var kommet der af sig selv? Nej. Og lige så klart er det at jorden må være udtænkt og skabt af en eller anden, selv om vi ikke kan se denne Skaber. Nobelpristageren Max Planck har engang sagt:

„Universet kan ikke forklares på anden måde end ved at man antager at der findes en overordnet Skaberintelligens.“

²⁵ Bibelen fortæller os hvem denne ’overordnede Skaberintelligens’ er som har indrettet jorden til bolig for os. Den fortæller at det er himmelens og jordens Skaber, Jehova Gud.

²⁶ Det er tydeligt at Skaberen ejer stor magt og visdom. Og det er lige så tydeligt at vores velfærd — ja, også din velfærd — ligger ham stærkt på sinde. Hvis du kan lære noget af andre mennesker, så er det givet at Han kan lære dig meget, meget mere om hvordan du kan få det bedste ud af din ungdom.

²⁷ Her er det Bibelen kommer ind i billedet. Den fortæller om Skaberens hensigt med jorden og hele menneskeheden. Den giver os hans svar på mange af de spørgsmål vi har. Den viser hvordan menneskehedens problemer er opstået og hvordan de vil blive løst. Nej, Bibelen siger ikke at vi skal sætte vores lid til de mislykkede systemer der eksisterer nu, dem der har fyldt jorden med så mange problemer og farer. Den viser hen til nye systemer som har noget langt bedre at tilbyde.

²⁸ Hvad enten du har prøvet at læse i Bibelen eller ikke, spekulerer du måske på om den virkelig har noget at sige som kan løse dine problemer og besvare dine spørgsmål for dig. Og du finder aldrig ud af det hvis ikke du undersøger den nærmere. Denne bog — den du sidder og læser i lige nu — vil vise hvilke svar og hvilken vejledning Bibelen giver. Du vil selv kunne se hvor fornuftig og realistisk Bibelen er. Ja, du vil se hvordan Jehova Guds ord, Bibelen, kan hjælpe dig til at klare de udfordringer du står over for og tillidsfuldt gå fremad mod en lykkelig fremtid hvor livet virkelig er værd at leve.

[Fodnote]

[Illustration på side 11]

Kundskab om jordens Skaber giver grundlag for tillid til fremtiden

Kapitel 3

Overgangen fra dreng til mand

1-6. Nævn nogle af de forbløffende omstændigheder ved den udvikling vi gennemgår inden fødselen. Hvem fortjener æren for alt dette? (Salme 139:13-18)

VI KAN lære meget af at se på hvordan vi hver især er blevet til som levende menneske. For nogle få år siden var du kun en enkelt befrugtet ægcelle, mindre end det punktum denne sætning slutter med. Fra denne lille begyndelse voksede du som foster i moderlivet. Og det færdige resultat blev et komplet legeme med en hjerne der kan tænke, øjne der kan se, ører der kan høre, og mange andre forbløffende organer. Hvordan har denne utrolige vækst kunnet finde sted?

² Det er selvfølgelig ikke dine forældre der har sat sig ned og lavet en „arbejdstegning“ som du er blevet konstrueret efter. Nej, det hele er foregået inde i det befrugtede æg som er blevet til ved at en sædcelle fra din fader har forenet sig med en ægcelle hos din moder. På ganske få minutter var der, inde i denne lille celle, færdige planer til hele det nye menneske som skulle vise sig at blive dig!

³ Alle de oplysninger der skulle til for at frembringe dig, fandtes i DNA’eta i den lille befrugtede celle. DNA er det vigtigste stof i de titusinder af gener som findes i hver celle, og generne er kædet sammen i treogtyve sæt eller par af kromosomer. Så fyldt med oplysninger er hver eneste celle at hvis man skulle skrive det hele op i bøger, ville bøgerne fylde et helt værelse. Men det mest forbløffende ved det hele er måske at oplysningerne om alle disse detaljer videreføres til hver eneste ny celle i legemet. Alle cellerne har altså de samme oplysninger som det allerførste befrugtede æg indeholdt!

⁴ Nu spørger du måske: Hvordan kan DNA’et finde netop de oplysninger frem som det skal bruge, og på det rette tidspunkt, når det skal bygge de mange forskellige legemsdele? Når der for eksempel skal bygges et øje, hvordan er det så i stand til at finde netop de instruktioner der skal bruges, og hvordan kan det tilbageholde de instruktioner der i dette tilfælde ikke skal bruges, for eksempel dem til ørerne, nyrerne og leveren?

⁵ Det er en gåde som ingen mennesker har kunnet løse. Men Skaberen har indrettet det sådan. Kendskab til menneskelegemet fik en af bibelskribenterne til at sige til Gud: „Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine gerninger, det kender min sjæl til fulde.“ (Salme 139:14) Har du den samme indstilling?

⁶ Du begyndte altså med at være en enkelt befrugtet ægcelle, men på kun ni måneder blev du til et ’fuldt færdigt’ spædbarn, et fantastisk kompliceret legeme bestående af milliarder af celler ordnet på den rigtige måde. Du kommer aldrig igen til at vokse så hurtigt som dengang! Men tretten-fjorten år efter at du blev født, kommer du ind i en anden vokseperiode. Det er „slutspurten“, overgangen fra dreng til mand.b Denne overgangsperiode, som kaldes „puberteten“, varer flere år. Overgangsperioden slutter når du er nået til fysisk modenhed, hvilket som regel sker når man er et sted mellem tyve og treogtyve. Det er ikke den letteste periode i livet, men den er meget betydningsfuld. Den skal danne grundlag for din fremtidige udvikling.

Forandringerne i puberteten

7-12. (a) Hvilke forandringer finder der sted under puberteten hos en ung mand? Er der nogen grund til at blive urolig over disse forandringer? (b) Hvad sker der når en ung mands kønsorganer er så udviklede at han kan sætte børn i verden?

⁷ Puberteten indtræder når tegnene på kønsmodning begynder at vise sig. Hos drenge sker dette som regel i fjortenårsalderen og hos piger i tolvårsalderen, men det kan variere meget. Kønsmodningen hos en dreng kan begynde allerede når han er elleve eller tolv, men det kan også være at han når at blive femten eller seksten uden at modningen er begyndt. Der er ikke noget usædvanligt ved at puberteten indtræder lidt tidligere eller senere end hos gennemsnittet, så hvis det er tilfældet for dig er der absolut ingen grund til bekymring. Men hvad kan man nu forvente at der sker i pubertetsalderen?

⁸ For det første begynder du måske at synes at du er lidt kejtet og ikke rigtig kan koordinere dine bevægelser. Det er fordi knoglerne bliver længere, og musklerne må følge med. Under denne udvikling virker det som om visse dele af legemet vokser hurtigt, mens andre står lidt i stampe. Selv om du måske bliver en lille smule klodset, er der ikke noget at være bekymret for — det går over. Men det skader naturligvis ikke at du viser ekstra forsigtighed, så du undgår at komme galt af sted.

⁹ Blandt de legemsdele der vokser, er stemmebåndene. Deres større længde gør stemmen dybere. Mens de vokser, vil din stemme sikkert ofte knække over og pludselig ramme en høj tone når du mindst venter det. Også dét hører med til pubertetsalderens „vokseværk“. Så når det sker og andre morer sig, skal du bare le sammen med dem, og snart vil du ikke føle dig spor forlegen mere.

¹⁰ At disse forandringer sker, skyldes dine kirtler, deriblandt skjoldbruskkirtelen, binyrerne og kønskirtlerne. De får endnu flere ting til at ske. De får blandt andet hårene omkring kønsorganerne til at vokse, ligesom hårene under armene og på brystet. Mængden af denne hårvækst varierer fra det ene menneske til det andet og har intet som helst at gøre med hvor „mandig“ man er. Også i ansigtet begynder der at vise sig hår. Til at begynde med er det sikkert kun nogle små „dun“ på overlæben, men det betyder trods alt at du inden længe skal til at barbere dig.

¹¹ En forandring der i særlig grad kan forurolige drenge i overgangsalderen, er den der sker med deres kønsorganer. I puberteten antager disse ikke blot deres fulde størrelse, men begynder også at fungere. Bibelen taler i Tredje Mosebog 15:16, 17 om sædudtømmelse. Hvis en drengs forældre har undladt at tale med ham om sagen på forhånd, kan han måske godt blive lidt rystet over sin første sædudtømmelse. Hvad er grunden til en sådan udtømmelse?

¹² Når en ung mand er tilstrækkelig udviklet til at han kan blive fader, begynder hans kønsorganer at udskille en væske der kaldes sædvæske. Den er mere tyktflydende end vand, og selv om der ikke udskilles ret meget ad gangen, indeholder væsken millioner af små sædceller. Hver af disse celler er i stand til at befrugte en ægcelle hos en kvinde, så hun bliver gravid. Med større eller mindre mellemrum befrier legemet sig for denne sædvæske med sædceller; det sker som regel mens man sover og drømmer.

Hensigten med den kønslige forening

13-15. (a) Med hvilket formål har Gud muliggjort den seksuelle forening mellem mand og kvinde? Hvorfor har han fastsat regler for kønslivet? (Hebræerne 13:4) (b) Hvor er det mest sandsynligt at unge kan få pålidelige oplysninger om kønslivet? (Ordsprogene 6:20)

¹³ Jehova har skabt manden og kvinden sådan at de ved den kønslige forening kan udtrykke dyb kærlighed til hinanden og sætte børn i verden. Men Gud har også fastsat nogle regler vedrørende kønslivet; han har for eksempel bestemt at kun en mand og en kvinde der er gift med hinanden har lov at have et seksuelt forhold til hinanden. Det er nemlig Guds ønske at ethvert barn der sættes i verden både skal have en fader og en moder, der sammen kan bære det ansvar at opdrage barnet. Derfor er det forkert i Guds øjne når ugifte indleder et seksuelt forhold.

¹⁴ For en mand og en hustru er den kønslige forening imidlertid en vidunderlig måde hvorpå de kan udtrykke deres kærlighed til hinanden. Manden ligger tæt ved sin hustru, sådan at hans kønsorgan naturligt passer ind i hendes fødselskanal, skeden. De kan begge finde stor glæde herved. Under samlejet udløses mandens sædceller gennem hans kønsorgan og kommer direkte ind i kvindens fødselskanal. Disse kønsceller bevæger sig videre gennem kanalen, og hvis der befinder sig en moden ægcelle i kvindens æggeleder, vil en af mandens sædceller måske smelte sammen med den og befrugte den, hvorefter den befrugtede celle begynder at vokse og med tiden bliver til et barn. Som du ser har Gud altså skabt kønsorganerne med et helligt formål, nemlig med videreførelse af liv for øje. Derfor er det også på sin plads at de bliver brugt i overensstemmelse med Guds regler.

¹⁵ Du kan bedst få svar på dine spørgsmål om den seksuelle modning ved at spørge dine forældre, især din fader. Din fader har selv oplevet alt det som du har været igennem, og meget mere. Hvis du spørger kammeraterne på din egen alder vil du måske få nogle svar der kun er halvvejs rigtige — en lille smule sandhed og en hel masse sludder — men din fader er bedre i stand til at give dig oplysninger som vil være til gavn og glæde for dig. Hvis du ikke har en fader som er i stand til at vejlede dig ud fra Guds ord, vil du alligevel have gavn af at få at vide hvad Guds ord siger. De ældste i en af Jehovas Vidners menigheder vil med glæde hjælpe dig.

Vær ansvarsbevidst

16-18. (a) Hvordan har dine forældre tilskyndet dig til at vise en vis uafhængighed? Hvordan kan den måde hvorpå du anvender denne frihed, berøre dine fremtidige muligheder? (b) Hvorfor slutter mange unge sig sammen i kliker og bander? Hvad kan dette føre til? (1 Korinter 15:33)

¹⁶ Efterhånden som du nærmer dig manddommen er det naturligt at du føler trang til at være dig selv — at føle at du er et selvstændigt individ — ligesom det også er naturligt at du ønsker et vist mål af uafhængighed. Dine forældre vil sandsynligvis begynde at forberede dig til den tid hvor du kan være uafhængig. Hvordan vil de gøre det?

¹⁷ Ved gradvis at give dig større ansvar og ved at lade dig være med til at træffe visse afgørelser i forbindelse med det du foretager dig. De spørger dig måske hvilke valgfri fag du bedst kunne tænke dig i skolen, eller de lader dig have et fritidsjob. Måske får du også lov til at foretage nogle af dine personlige indkøb selv. Men uanset hvad dine forældre beslutter i denne henseende, er det op til dig at vise om du fortjener dette ansvar. Hvis du opfører dig barnligt eller bliver indbildsk og krævende, kan det være at de bliver nødt til at fratage dig nogle af privilegierne igen indtil du viser dig mere voksen.

¹⁸ Dette ønske om i højere grad at være sig selv og have et vist mål af uafhængighed, ledsages af andre naturlige ønsker. Du vil føle et behov for at blive værdsat af andre for det du er og det du kan. Dette ønske om at ’finde sig selv’, om at blive respekteret og om at finde fællesskab og samhørighed, bevirker at nogle unge slutter sig sammen i kliker eller ligefrem danner bander. Som regel følger banderne helt deres egne regler, og det viser sig at dette næsten altid fører til noget forkert, til tider endda til alvorlige kriminelle handlinger. Dårlige kammerater medvirker, sikkert i langt højere grad end nogen anden faktor, til at unge mænd kommer i vanskeligheder.

19, 20. Hvorfor er det vigtigt for dig at have et godt forhold til dine forældre? Hvad kan skade dette forhold? (Ordsprogene 23:24, 25)

¹⁹ I denne periode af dit liv begynder du at få en idé om hvordan du vil komme til at se ud som voksen. Men du bør også begynde at tænke mere på hvordan du vil blive indvendig, i „hjertets skjulte menneske“, som Bibelen kalder det. (1 Peter 3:4) På dette stadium i dit liv bør du ikke lade et ønske om større uafhængighed danne en kløft mellem dig selv og dine forældre og resten af familien. De forandringer du gennemgår i pubertetsårene og de nye fornemmelser du føler og som du må lære at beherske, betyder snarere at du har endnu mere brug for deres kærlighed og stabiliserende indflydelse.

²⁰ I stedet for at trække dig bort fra dine forældre og lade en kløft opstå, skulle du komme dem nærmere og lære alt hvad du kan af dem, nu da du er ved at blive voksen. Det vil du aldrig fortryde. På den måde vil du også virkelig glæde dine forældre. De vil blive stolte over at du er deres søn.

[Fodnoter]

[Illustration på side 19]

På kun ni måneder bliver en enkelt lille celle til et barn

Kapitel 4

Forvandlingen fra pige til kvinde

1-3. Hvad kan gøre en pige i pubertetsalderen urolig med hensyn til hendes fysiske vækst? Hvordan går det efterhånden i denne henseende?

FORÅR bliver til sommer, blomstrende træer bliver til frugtbærende træer, og på samme måde bliver unge piger ganske naturligt til unge kvinder. Når en knop folder sig ud afsløres det hvordan blomsten virkelig ser ud. Når en piges barndom er forbi og hun træder ind i pubertetsalderen, ses det også tydeligere hvordan hun vil blive som kvinde. Mens denne udvikling foregår er der meget du selv kan gøre for at bidrage til et godt resultat.

² I pubertetsalderen vokser du og bliver måske tolv til femten centimeter højere. Din vægt forøges også. Der vil sikkert komme et par år hvor du løber stærkt i vejret, en tid hvor både vækst og vægt øges betydeligt. Nu ser du måske at andre piger på din alder pludselig vokser dig over hovedet, eller at du pludselig vokser fra dem. Men uanset hvordan det forholder sig, er der ingen grund til ængstelse. Denne periode med hastig vækst kommer hos hvert enkelt menneske til sin bestemte tid. For pigers vedkommende begynder „spurten“ som regel et år eller to tidligere end hos drenge. Faktisk er der en periode hvor mange piger bliver højere end drenge på samme alder. Men det indhenter drengene senere, og fordi deres vækstperiode fortsætter længere end pigernes bliver drengene almindeligvis højere og stærkere.

³ Det kan godt være at denne vækst til at begynde med foregår hurtigere i én del af legemet end i en anden. Hænderne og fødderne synes måske at blive frygtelig store i forhold til resten af kroppen. Men efterhånden følger resten af kroppen med og tingene udjævnes, som regel sådan at kroppens og brystkassens vækst i henholdsvis længde og bredde sker til sidst. Ansigtsformen ændrer sig også. På samme tid begynder andre dele af legemet at danne nogle fedtaflejringer, som giver kvindeskikkelsen dens karakteristiske runde former.

Andre forandringer i legemet

4-6. (a) Hvad mente Rakel med at det gik hende „på kvinders vis“? Hvilket formål tjener denne legemsfunktion? (b) Hvilke andre fysiske forandringer finder sted på dette tidspunkt, og hvorfor?

⁴ Endnu en udvikling finder sted i kvindens pubertetsperiode. Menstruationen begynder. Det var den Jakobs hustru Rakel hentydede til da hun sagde at det gik hende „på kvinders vis“. (1 Mosebog 31:34, 35) På en måde er det noget glædeligt der sker — det viser at du er ved at blive kvinde. Hormonudskillelsen er begyndt at virke i din krop. Hormonerne stimulerer æggestokkene til at begynde at frigøre ægceller; først sker det helt vilkårligt, men derefter cirka én gang hver fjerde uge. Når en ægcelle er frigjort, passerer den ned i livmoderen, som er blevet stimuleret til at danne et særligt væv til modtagelse af ægget hvis det skulle blive befrugtet. Hvis ægget ikke bliver befrugtet, er det nye væv overflødigt og afstødes. Det er det der forårsager menstruationen, den periodiske udtømmelse af blod, væske og nogle vævsrester. Selv om det kan medføre smerte og ubehag i større eller mindre grad, er det noget ganske normalt og bør ikke give anledning til unødig bekymring.

⁵ Hvornår begynder disse månedlige blødninger? Det varierer fra den ene pige til den anden. Selv om gennemsnittet i mange lande ligger omkring trettenårsalderen, kan én pige få sin første menstruation allerede i tiårsalderen (nogle endda tidligere), mens den hos en anden måske først begynder når hun er seksten eller endnu senere. På lignende måde kan menstruationens varighed også variere fra tre til fem dage.

⁶ Samtidig med dette sker der endnu flere forandringer. Hofterne bliver bredere, og brysterne begynder at udvikle sig. Disse mange forandringer, nogle synlige, andre usynlige, sker alle som en forberedelse til den dobbelte rolle som menneskets Skaber har givet kvinden at spille — rollen som hustru og moder. De bredere hofter som pigerne får, tjener ikke kun til at gøre børnefødsler lettere, men også som en hjælp til bedre at kunne bære små børn. Under graviditeten tjener fedtaflejringerne under kvindens hud som en slags reservelager hvis ressourcer hun kan tære på når hun giver næring til det ufødte eller nyfødte barn; og ved fødselen begynder brysterne at producere mælk.

Større tiltrækning på mænd

7-10. (a) Hvorfor betyder en piges kropslige udvikling et større ansvar for hende med hensyn til hendes adfærd? (b) Hvordan illustreres dette i Højsangen ved hjælp af billeder som „en mur“ og „en dør“?

⁷ De privilegier som menneskets Skaber, Jehova Gud, har givet kvinden, medfører det ansvar at hun må respektere og handle i overensstemmelse med Skaberens hensigt. Den gensidige tiltrækning som Gud har nedlagt i henholdsvis manden og kvinden, er for en stor del forbundet med forplantningen. Efterhånden som en piges krop udvikler sig så hun bliver egnet til at føde børn, kommer hun til at virke mere tiltrækkende på unge mænd som har nået en alder hvor de kan sætte børn i verden. Denne tiltrækningskraft kan imidlertid misbruges. Hvad må man da holde sig for øje for at forblive på den rette vej, den der sikrer én Guds velsignelse og fører til varig lykke?

⁸ I Højsangen i Bibelen finder vi en interessant udtalelse, sandsynligvis fremsat af de voksne brødre til en ganske ung kvinde fra Sjunem. Først siger en af brødrene: „Vi har en lille søster, som endnu ej har bryster; hvad gør vi med vor søster, den dag hun får en bejler?“ Med andre ord: Hvad skulle de gøre med deres søster når hun ikke længere var fladbrystet, men var blevet voksen og en eller anden gerne ville giftes med hende? En anden broder svarer med ordene: „Er hun en mur, så bygger vi en krone af sølv derpå, men er hun en dør, så spærrer vi den med cederplanke.“ (Højsangen 8:8, 9) Hvordan skal det forstås?

⁹ Det billede de brugte, betød åbenbart at hvis deres søster viste sig at være fast som en mur, ville de belønne og ære hende med noget smukt. Hvordan kunne hun være som en mur? Ved at vise fast beslutsomhed og forblive ren og kysk, ved at være stærk og modstå ethvert forsøg på at få hende til at gøre noget umoralsk. Når hun var giftefærdig ville hun vise sig standhaftig ved at holde fast ved de rette principper. Hvis hun, på den anden side, var som en dør der åbner sig for enhver der gør det mindste forsøg på at lukke den op, endog for en med en usund moral, da måtte de pålægge hende nogle begrænsninger, så at sige spærre hende vejen med en planke som en man ikke kan stole på med hensyn til det modsatte køn. Hun kunne også i sine følelser være som en dør der svinger frem og tilbage, ved først at blive indtaget i én og derefter forkaste ham til fordel for en anden.

¹⁰ Sjulamitpigen, nu en voksen pige med bryster, bestod denne prøve med glans og kunne sige til sine brødre: „Jeg er en mur, mine bryster tårne. Da blev jeg i hans [hendes fremtidige ægtemands] øjne som en, der finder fred.“ — Højsangen 8:10.

11-14. (a) Hvorfor kan en ung pige komme ud i problemer som hun ikke ønsker, hvis hun går med lårkorte nederdele eller stramme sweatere? (b) Hvis du er en ung kvinde, på hvilket grundlag vil du så helst virke tiltrækkende på en ung mand?

¹¹ En lignende prøve venter også dig efterhånden som du modnes til kvinde. Hvis du gerne vil have virkelig fred i sind og hjerte, og hvis du ønsker at have en uskadt samvittighed og undgå fredsforstyrrende vanskeligheder, da må du udvise selvbeherskelse og stå fast for det der er ret. Ville det være rigtigt af dig hvis du bevidst søgte at henlede opmærksomheden på de legemsdele som angår moderskabet — ved at gå med lårkorte nederdele, nedringede bluser eller stramtsiddende sweatere? Det vil have en æggende virkning på det modsatte køn. Og hvad så?

¹² Er du da i stand til, med fasthed og styrke, at modstå enhver tilnærmelse som fremhævelsen af disse legemsdele kan forårsage? Og selv om du har udviklet dig fysisk, har du så også udviklet dig på det mentale og følelsesmæssige område, en udvikling der er nødvendig for at udfylde pladsen som hustru og moder? En kat kan få killinger når den er tolv måneder gammel; den sørger instinktivt for sine killinger, og gør det godt. Mennesker, derimod, er ikke skabt med et instinkt som dyrene. Mennesker må lære langt mere end de får i arv, og det tager tid at lære. At prøve at fremskynde denne proces vil være som at prøve at tvinge en rosenknops kronblade til at lukke sig op før tiden; det ville blot ødelægge blomsten og skade dens fremtidige skønhed. Husk også at ægteskabet ikke bare er brylluppet. Det indbefatter meget mere: husførelse, madlavning og tøjvask; og det at være moder kræver tålmodighed, udholdenhed og utrættelig omsorg for børnene. Alt dette både i sygdom og sundhed, i gode tider og dårlige tider.

¹³ Selv om en ung kvinde måske føler at hun er parat til at indgå ægteskab, hvad er det da for en mand hun ønsker at virke tiltrækkende på? Hvis en ung mand føler sig tiltrukket af en pige ene og alene på grund af hendes tilsyneladende evne til at give ham seksuel tilfredsstillelse, er det da sandsynligt at han vil blive en god ægtemand? Fremfor at prøve at virke tiltrækkende på dette grundlag, er det da ikke langt bedre at søge varige venskaber på grundlag af det du er som menneske — i dit sind og hjerte? Det kan du gøre ved at udvikle et sindelag og en personlighed som virker tiltrækkende på andre. Du kan gøre det ved din måde at tale på, ved at have et sundt og lyst syn på livet, og ved at vise at du værdsætter egenskaber som ærlighed, beskedenhed, sømmelighed, venlighed og uselviskhed.

¹⁴ At du oprigtigt stræber efter disse gode egenskaber kan du vise ved aldrig at bytte dem bort for et øjebliks nydelse, hvilket ikke kun ville nedsætte dig i din egen agtelse, men også i deres som du respekterer, beundrer og elsker. Især hvis du viser at du har sat dig et mål i livet som det er værd at stræbe efter, at du ønsker at ’tænke på din Skaber i ungdommens dage’, kan du som venner få nogle hvis venskab du altid vil sætte pris på, fordi det giver dig virkelig glæde. — Prædikeren 12:1.

Det rette syn på det ydre

15, 16. (a) Hvad har større betydning for ens fremtidige lykke end det fysiske udseende, selv om det er naturligt at være interesseret i hvordan man ser ud? (b) Forklar hvordan vi i dag kan anvende tankerne i Ordsprogene 11:22 og Ordsprogene 31:30.

¹⁵ Det er ganske naturligt at unge piger interesserer sig for deres udseende. Men du har ingen grund til at blive bekymret over eller utilfreds med din figur eller dit ansigt, som om hele din fremtid afhang af det. Se på de voksne omkring dig — mennesker du holder af og beundrer. Har mange af dem, måske endda de fleste, ikke et ganske almindeligt udseende? Fysisk tiltrækning er ikke det virkelige grundlag for fremtidig lykke.

¹⁶ Dette må ikke mindst den pige som er virkelig smuk, huske. Hun bør være klar over at mange smukke kvinder ender med at leve et meget tomt og ofte umoralsk liv. Man må erkende sandheden i det bibelske ordsprog: „Som guldring i svinetryne er fager kvinde, der ikke kan skønne.“ (Ordsprogene 11:22) Ja: „Ynde er svig og skønhed skin; en kvinde, som frygter [Jehova],a skal roses.“ — Ordsprogene 31:30.

Stræb efter følelsesmæssig ligevægt

17-19. (a) Hvilke følelsesmæssige svingninger kan en pige komme ud for når hun er på vej til at blive voksen? Hvad kan hjælpe hende til at komme i følelsesmæssig balance? (Galaterne 5:22, 23) (b) Hvilke vaner kan også medvirke til stabilitet?

¹⁷ De fysiske forandringer i denne overgangsperiode griber også ind i følelseslivet. Ligesom en ung pige det ene øjeblik kan føle sig sprængfyldt med energi og det næste fuldstændig udmattet, sådan kan også hendes følelser have en tilbøjelighed til at svinge voldsomt. Lyse og lykkelige perioder kan hurtigt efterfølges af tungsind og depression. Man kan ligefrem begynde at spekulere på om man er helt normal, og gruble over hvad det er der er ved at ske med én. Især i vore dages industrisamfund, med dets skiftende værdinormer, ligger piger i pubertetsalderen under for spænding og usikkerhed.

¹⁸ Det ville være let at give efter for denne ustadighed, trække sig ind i en skal, ja blive indadvendt eller måske selvrådig og påståelig. Nogle piger giver virkelig efter for disse tilbøjeligheder og bliver næsvise, sure og rapmundede. Andre giver skin af at være noget de ikke er, og bliver overfladiske. Men alt det gør kun sagen værre. Nu da du har forladt barndommen, er tiden kommet til at du gør dig alvorlige personlige bestræbelser for at opdyrke Guds ånds frugter — kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse.

¹⁹ Det er godt at opelske gode vaner som bidrager til stabilitet. Prøv for eksempel at holde dit værelse rent og i orden, i stedet for at lade tingene ligge og flyde. Bestræb dig for at få regelmæssige spise- og sovevaner; din krop, der jo vokser stærkt, har brug for al den hjælp du kan give den. Jo mere du kan gøre i den retning, jo mere rolig og ligevægtig vil du føle dig, og det vil hjælpe dig til at beherske dine følelser.

20, 21. (a) Når du har nogle personlige spørgsmål, hvorfor kan du da regne med at få mere pålidelige oplysninger fra dine forældre end fra dine jævnaldrende? (b) Hvad vil især gøre dig virkelig tiltrækkende?

²⁰ Lad for alt i verden ikke denne overgangsperiode blive årsag til at du trækker dig bort fra dine forældre. De kan yde dig virkelig hjælp og give dig den pålidelige og faste støtte som du har brug for hvis du skal bevare ligevægten i denne periode. Ligger du under for det pres som dine jævnaldrende øver på dig for at få dig til at blive som de? Så husk at også dine jævnaldrende forandrer sig. Det de synes om i dag, synes de måske ikke om i morgen. At bekymre sig alt for meget om hvad de tænker om dig, vil kun gøre dine problemer større. Det er blandt andet derfor at dine forældre er langt bedre rustet til at besvare dine personlige, intime spørgsmål. De kan give dig et mere fyldestgørende og ligevægtigt svar end nogen af dine skolekammerater vil kunne give dig.

²¹ Husk at forårsregnen er nødvendig for at blomsterne kan få kraft til at skyde frem. Det er næsten på samme måde med dig. Hvis du lærer at ride stormene af og tage tingene som de kommer, vil du finde vejen til ro og ligevægt. Samtidig med at du prøver at være i fysisk form (ved gode spisevaner og regelmæssig hygiejne), må du bestræbe dig for at være i åndelig form — hvilket er vigtigere end dit ydre. Det der vil gøre dig virkelig tiltrækkende — i såvel Guds som menneskers øjne — er „den stille og milde ånd“ du skal iklæde dig, den som er et produkt af „hjertets skjulte menneske“. — 1 Peter 3:3, 4.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 28, 29]

Er du som en dør . . .

. . . eller som en mur?

[Illustration på side 32]

Lægger du for stor vægt på dit eget udseende?

Kapitel 5

Masturbation og homoseksualitet

1-4. (a) Hvad er masturbation? (b) Er en ting nødvendigvis rigtig fordi den er udbredt? (c) Hvorfor bør vi være interesseret i Guds syn på sagen?

ER DET ikke en fantastisk legemlig udvikling drenge og piger gennemgår i teenage-årene, den udvikling som til sidst betyder at de kan blive henholdsvis fædre og mødre! Samtidig med denne fysiske forvandling sker der som regel også en ændring i synet på det modsatte køn. Den gensidige tiltrækning vokser, drenge bliver ofte stærkt optaget af piger, og piger af drenge. Men samtidig kan det være at den forrygende udvikling som den unge oplever i sit legeme, vækker en vis undren og nysgerrighed i ham eller hende. Hvordan kan man tilfredsstille sin nysgerrighed? Er der noget forkert i at udforske kønsorganernes muligheder? Gør det noget at man pirrer dem på en sådan måde at man føler en stigende ophidselse som til sidst udløses i en klimaks?

² Dette kaldes masturbation eller selvtilfredsstillelse, og det er meget udbredt. En autoritet siger: „Enhver seriøs statistisk undersøgelse vi har kendskab til, viser klart at . . . mindst femoghalvfems procent af drenge og unge mænd mellem 13 og 25 år gennemgår kortere eller længere perioder med vanemæssig masturbation.“ Samme kilde siger om piger at „fyrre til halvtreds procent findes at øve egentlig masturbation“. Nogle siger at disse tal beviser at der er tale om noget „normalt“ og at „hvis masturbation ikke findes hos et ellers sundt ungt menneske, giver det anledning til bekymring“.

³ Hvad mener du om dette ræsonnement? Mener du at når masturbation er så udbredt, så er denne vane en naturlig og normal legemsfunktion? At lyve og stjæle er i dag særdeles udbredt. Dog vil du nok ikke sige at dette gør det naturligt og rigtigt. Den almindelige forkølelse må siges at være ret udbredt, men det betyder ikke at man har lyst til at bukke under for den, vel? Hvordan forholder det sig da med den påstand at masturbation skulle være uskadeligt?

⁴ De fleste læger hævder at det ikke er fysisk skadeligt at masturbere en gang imellem. De siger, ligesom de fleste psykiatere, at det kun skader hvis man lider af skyldfølelse der forårsager mentale og følelsesmæssige forstyrrelser, som så igen kan skade én fysisk. Nu er læger og psykiatere selvfølgelig ufuldkomne mennesker som kan tage fejl, og desuden kan deres synspunkter ændre sig. Men der findes en vejleder som ikke forandres og som er fuldstændig fri for fejlbedømmelser. Det er Guds ord, og hvis vi ikke blot ønsker at få livet forlænget men gerne vil opnå evigt liv i Guds gunst, bør vi søge hans visdom og råd. Det han kan gøre for os og for vor lykke, overstiger alt hvad mennesker nogen sinde vil kunne gøre.

Råd fra en højere kilde

5, 6. (a) Hvordan gælder vejledningen i Kolossenserbrevet 3:5 selvtilfredsstillelse? (b) Hvorfor forbinder Bibelen denne handling med „havesyge“?

⁵ Spørgsmålet er i virkeligheden ikke hvor megen fysisk skade masturbation kan volde, men om man vil blive skadet i åndelig henseende. Ganske vist findes ordene „masturbation“ og „selvtilfredsstillelse“ ikke i Bibelen. Men hvordan forstår du apostelen Paulus’ inspirerede råd i Kolossenserbrevet 3:5? Til dem der ikke ønsker at miste Guds godkendelse siger han: „I skal derfor gøre jeres lemmer som er på jorden, døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær, og havesygen, som er afgudsdyrkelse.“ I modsætning til utugt er selvtilfredsstillelse noget man kan øve alene. Men betyder det at det ikke er urent? Er selvtilfredsstillelse ikke et udslag af at man giver efter for og lader sig beherske af „seksuel lidenskab“?

⁶ Apostelen skriver også om nogle som har „givet sig selv hen til skamløshed for i havesyge at øve al slags urenhed“. (Efeserne 4:19) Her nævner Paulus altså igen „havesyge“, ligesom i Kolossenserbrevet, som vi citerede før. Ja, masturbation er faktisk et udtryk for havesyge. Hvordan det? Jo, er det ikke et udtryk for at man ønsker noget som ikke rettelig tilkommer en? Gud har sørget for ægteskabet som den eneste ordning hvorunder kønsdriften må tilfredsstilles. Den der masturberer prøver faktisk at opnå denne tilfredsstillelse uden at betale prisen. Prisen er at man påtager sig det ansvar og de forpligtelser der følger med ægteskabet. Læg i denne forbindelse mærke til at da apostelen vejledte dem der var „optændt af lidenskab“, sagde han ikke at de skulle tilfredsstille kønsdriften ved hjælp af masturbation, men at de skulle gifte sig. — 1 Korinter 7:2, 9.

7, 8. (a) Hvis masturbation bliver en vane, hvordan kan det da berøre ens udsigt til et lykkeligt ægteskab? (b) Hvorfor er det forkert at betragte masturbation som en måde hvorpå man kan undgå alvorlige overtrædelser af Guds lov?

⁷ Faktisk kan selvtilfredsstillelse bringe ens fremtidige ægteskabelige lykke i fare. Hvis man er vant til at tilfredsstille sit eget begær ved hjælp af masturbation, udvikler det den vane at man kun tænker på selv at opnå glæde og tilfredsstillelse. Men i ægteskabet er det nødvendigt at man, og især manden, også tager hensyn til hvad der behager og tilfredsstiller den anden part. Ellers går det ud over det ægteskabelige forhold, og der opstår sorg og skuffelse. Dette at manden kun tænker på hvad der tilfredsstiller ham selv og ikke tager hensyn til sin hustrus behov, er et af de største problemer i mange ægteskaber. Ofte skyldes det at han havde for vane at masturbere før han giftede sig.

⁸ Nogle vil måske spørge: „Hvad nu hvis man er så ung at det ikke er tilrådeligt at gifte sig endnu? Mens man venter på at blive gammel nok, ville masturbation da ikke beskytte én mod en værre overtrædelse af Guds lov, som for eksempel utugt eller homoseksualitet?“ Det kunne lyde sådan. Men er det et fornuftigt ræsonnement? Nej; masturbation virker nedbrydende på en sund samvittighed og på kærligheden til det der er ret. Og det er netop disse egenskaber der kan beskytte én mod sådanne handlinger. Masturbation kan, ligesom narkotika, blive noget man tyr til hver gang man føler sig presset eller anspændt og mangler styrke eller vilje til at se de problemer i øjnene der er skyld i situationen, og overvinde dem. Det kan blive en ond cirkel som det til sidst bliver næsten umuligt at bryde ud af. Gud siger at vi bør have herredømme over vort legeme og ikke lade det beherske os.

Homoseksuelle handlinger

9-13. (a) Hvordan kan masturbation undertiden føre til homoseksualitet? Er homoseksualitet medfødt? (b) Hvordan betragter Gud sådanne handlinger? (c) Er det muligt at løsrive sig fra dem? (Romerne 1:24-27; 3 Mosebog 18:22, 23; 1 Korinter 6:9-11)

⁹ Når man giver efter for seksuelle lidenskaber ved at masturbere, opbygger man ikke styrke til at klare en situation som kunne friste en til at bedrive utugt — eller homoseksualitet. Tværtimod opelsker man urette tanker og urette ønsker. Masturbation kan faktisk føre direkte til homoseksualitet, hvor den der ikke længere er tilfreds med sin ensomme kønsleg, søger en partner til gensidig seksuel underholdning.

¹⁰ Dette sker langt oftere end du måske er klar over. I modsætning til hvad mange tror, er homoseksuelle ikke født med denne tilbøjelighed; deres homoseksualitet er en adfærd de efterhånden tilegner sig. Ofte er det begyndt med at de i en ganske ung alder er begyndt at røre ved en anden persons kønsorganer, og så har de fortsat med at begå homoseksuelle handlinger. En ung mand fortæller:

¹¹ „Mine forældre tog sig ikke ret meget af mig da jeg var barn. Jeg fik lov til at gå mine egne veje og gøre hvad jeg ville. Jeg var kun omkring otte år gammel da mine ældre fætre indviede mig i nogle homoseksuelle handlinger. Jeg kunne godt lide det, og derfor fortsatte jeg sammen med dem, og senere sammen med andre. Snart foregik det næsten hver eneste dag. I begyndelsen forstod jeg ikke at der var noget forkert ved det. Mine forældre havde ikke givet mig nogen vejledning om moral, og jeg betroede mig aldrig til dem.

¹² Dengang boede vi i et land i Mellemamerika. Senere flyttede vi til byen New York, hvor jeg afsluttede min gymnasieuddannelse. Jeg fortsatte også som homoseksuel. Der var masser af homoseksuelle i skolerne og i byen, så lejligheder var der nok af. Efterhånden som jeg blev ældre kunne jeg dog indse at det jeg gjorde var unaturligt og forkert. Men jeg blev ved, fordi jeg ville. Den form for seksuelle handlinger var blevet alt for tillokkende for mig.“

¹³ Den unge mand var blevet homoseksuel, og kun efter de allerstørste anstrengelser lykkedes det ham at befri sig for denne måde at leve på. Hvad var det der tilskyndede ham til at gennemføre forandringen? Det var et ønske om at behage Jehova Gud. Da den unge mand forstod at Gud betragter homoseksuelle handlinger som „unaturlige“ og at Han ikke kan godkende dem, kæmpede han imod sin tilbøjelighed indtil den var overvundet. Guds ord udtrykker sig meget tydeligt om denne sag: „Bliv ikke vildledt. Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd . . . skal arve Guds rige.“ — 1 Korinter 6:9, 10.

Overvindes ved selvbeherskelse

14-16. (a) Hvad kan man gøre for at holde det kønslige begær under kontrol? (Filipperne 4:8; 1 Tessaloniker 4:3-5) (b) Hvis man føler et stigende seksuelt begær, hvad skal man da gøre for at få det til at lette? (Salme 1:1, 2; 63:7, 8)

¹⁴ Det man lader sine tanker kredse om, har selvfølgelig stor indflydelse på ens følelser og handlinger. Hvad ønsker du? Ønsker du at være optændt af kønsligt begær det meste af tiden, og måske forfalde til at masturbere eller ligefrem blive homoseksuel? Dette kan ske hvis du lader tankerne dvæle ved det seksuelle. Men hvis du ikke ønsker at kønsdriften skal begrænse din mulighed for at nyde livet og udrette noget værdifuldt, må du udvise selvbeherskelse og tænke på noget andet.

¹⁵ Når du støder på billeder, læsestof eller andet der virker seksuelt ophidsende, må du ikke være svag og give efter. Hvis du lader tankerne dvæle ved sådanne ting eller deltager i samtaler der drejer sig om noget sådant, kommer du til at betale prisen i form af følelsesmæssig ophidselse og et indre pres. Grunden er at jo længere du ser på eller taler om sådanne ting, jo mere indvirker det på dit hjerte. Og hjertet er noget af det der først og fremmest tilskynder en til handling.

¹⁶ Men hvad så hvis du, selv under normale omstændigheder, føler at det seksuelle begær har tag i dig? Hvordan kan du da overvinde det? Ikke ved at ty til selvtilfredsstillelse, men ved at foretage dig noget, ja rette sindet, hjertet og legemet mod noget andet. Du kan udføre et stykke arbejde, få dig noget motion, spille bold eller gå en tur. Find en at tale med som du respekterer, eller ring til vedkommende. Et af de bedste hjælpemidler er at læse i Bibelen eller publikationer der forklarer Bibelen, ja måske at læse højt fra dem. Og fremfor alt bør du lægge problemet frem for din himmelske Fader, Jehova Gud, i bøn.

17-20. (a) Hvilke ændringer kan det være en hjælp at foretage i forbindelse med søvn, spisevaner og renlighed? Hvorfor? (b) Hvorfor behøver man ikke at føle sig i en håbløs situation, selv om man må kæmpe en hård kamp for at gøre det rette? (Salme 103:13, 14)

¹⁷ Der er mange andre enkle og fornuftige ting man kan gøre for at undgå eller mindske seksuel pirring. Det er en beskyttelse for dig at være sammen med andre, selvfølgelig under forudsætning af at de er opbyggende at være sammen med. Hvis du sover alene i et værelse og du synes at presset især gør sig gældende om natten, kan du sikkert få det ordnet sådan at du deler værelse med et andet medlem af familien. Og når du skal sove kan det være en hjælp at sove på siden i stedet for på ryggen eller maven.

¹⁸ Du kan også sørge for at dit tøj ikke unødigt generer kønsorganerne. Det du læser eller taler om før du går i seng, bør virke beroligende i stedet for det modsatte. Det gælder også det du spiser på dette tidspunkt. Nogle har fundet at de sover bedre og ikke så let falder i fristelse hvis de ikke spiser og drikker så meget lige før de går i seng. Og særlig vigtig er en god hygiejne. Mangel på renlighed kan irritere kønsorganerne og henlede ens opmærksomhed på dem. Du kan tale med en af dine forældre om hvad en sådan hygiejne indbefatter.

¹⁹ En god hygiejne medfører at man må røre ved kønsorganerne, og man kan synes at dette ville være en fristelse til at misbruge dem. Men fordi dit motiv er rigtigt — nemlig at undgå seksuel pirring — vil du sikkert opdage at det i stedet vil hjælpe dig til at få et sundere syn på disse organer. Du vil indse at det aldrig har været meningen at de skulle have magt over dig og beherske hele dit liv.

²⁰ Hvis du for øjeblikket kæmper med at aflægge selvtilfredsstillelsens vane, så husk: Du er ikke den første eller den eneste der har haft dette problem. Selv om du må kæmpe en hård kamp for at bryde vanen med at masturbere, så føl aldrig at Jehova Gud og hans søn Jesus Kristus har opgivet dig. Hvis du oprigtigt bliver ved med at arbejde på at overvinde den dårlige vane, vil de kærligt og tålmodigt hjælpe dig med at opbygge den nødvendige styrke og lade dig overvinde vanen.

[Tekstcitat på side 39]

Er homoseksualitet en medfødt tilbøjelighed, eller tilegnes den efterhånden?

[Illustration på side 41]

Har det nogen betydning hvad man læser?

Kapitel 6

Hvordan du kan pleje dit legeme

1, 2. Hvorfor kan man sige at menneskelegemet er et mesterværk?

DEN vise kong Salomon sammenlignede menneskelegemet med et hus med vinduer og døre. Flere hundrede år senere kaldte apostelen Paulus det for „vort jordiske hus“. (Prædikeren 12:3-7; 2 Korinter 5:1, 2) Og ligesom et hus må legemet passes og plejes på rette måde hvis man skal have fuld gavn af det.

² Hvordan er du som husholder når det gælder det at pleje dit legeme? Påskønner du det legeme du har? Det har du god grund til at gøre, for menneskelegemet er i sandhed et mesterværk blandt alt det skabte på jorden. Dit legeme er mere kompliceret end nogen af de datamaskiner eller andre tekniske apparater der er blevet opfundet. Alligevel arbejder det ubesværet, det er vidunderlig effektivt og har yderst let ved at tilpasse sig. Det er forbløffende at tænke på hvordan alle knoglerne, musklerne og blodkarrene, hele det forgrenede net af nervetråde, plus alle de andre organer og dele af menneskets organisme, alt sammen fungerer harmonisk som en enhed. Som apostelen Paulus skrev, er det, selv om det har mange lemmer, dog „ét legeme“. Dette gør vi klogt i at huske, og vi må ligeledes erkende sandheden i hans udtalelse om at „hvis ét lem lider, lider alle de andre lemmer sammen med det“. Ja, til trods for at legemet består af milliarder af celler, udgør det en enhed. Hvis du ønsker at få mest muligt ud af din ungdom, ja af hele dit liv, har du ikke råd til at ignorere nogen del af dit legeme. — 1 Korinter 12:12, 14-26.

3-5. (a) Hvem berøres af den måde hvorpå du plejer dit legeme? (Romerne 14:7, 8) (b) Hvordan gælder det også at ’vi høster som vi sår’ i forbindelse med legemets pleje?

³ Der er en større og vægtigere grund til at man bør ønske at pleje sit legeme så godt man kan. Denne grund er at man bør bruge det til ære for såvel Skaberen som sine forældre, og til gavn for sin næste. Et hus som er dårligt vedligeholdt, er ikke til ære for arkitekten eller bygmesteren. Et hus som er forfaldent og snavset eller som udsender en frastødende lugt, gør et ugunstigt indtryk på alle de omkringboende. Det samme gælder os hvis vi undlader at pleje vort legeme på rette måde.

⁴ Det bibelske princip om at ’vi høster som vi sår’, gælder også i forbindelse med den måde hvorpå vi plejer vort legeme. (Galaterne 6:7) ’Høsten’ kan være god eller dårlig — det afhænger af os. Og høsten venter ikke med at komme til man er gammel; man begynder at høste meget før, somme tider på et ganske tidligt tidspunkt i livet.

⁵ Det drejer sig ikke bare om at undgå at blive syg. Vi bør ønske at opnå den følelse af velvære der bidrager til vor lykke, til en god arbejdsindsats og til en klar tankegang, og som medvirker til at gøre os behagelige at omgås. Hvad er det da for ting vi hele tiden må være opmærksomme på?

Værdien af en alsidig kost

6-8. Forklar hvorfor det er vigtigt at kosten indeholder [a] kulhydrater, [b] proteiner, [c] mineraler, og [d] vitaminer.

⁶ Den mad du spiser gør meget mere end blot at forsyne dig med energi. Den sørger for de byggematerialer dit legeme har brug for til sin vedligeholdelse. Kulhydrater, der for eksempel findes i sukker, brød og kartofler, giver dig energi. Men hvad nu hvis din kost næsten udelukkende bestod af sådanne ting? Hvis du for eksempel prøvede at klare dig med sodavand, wienerbrød og slik? Så ville dit legeme begynde at mangle de stoffer der er nødvendige for den daglige vedligeholdelse.

⁷ Du må stadig have proteiner, der for eksempel findes i mælk, ost, grøntsager, kød og fisk. Uden dem vil dine muskler hurtigt blive bløde og slappe, og din vækst vil blive hæmmet. Du behøver mineraler, for uden dem vil dine tænder snart blive dårlige og dine knogler svage. Blad-grøntsager indeholder mange mineraler. Du har brug for vitaminer, for de er legemets kemiske regulatorer og de beskytter legemet mod visse sygdomme. Frugt og kornprodukter indeholder mange vitaminer. Desuden behøver du masser af vand, for det danner grundlaget for dit blod og for alle de væsker der findes i legemets væv.

⁸ Det er ikke først når du er tres eller halvfjerds, men allerede som teenager at du kan høste resultatet af en god eller dårlig kost. Videnskabelige undersøgelser har for eksempel vist at når skoleelever får en forbedret kost, bliver deres indlæringsevne også bedre. En dårlig kost resulterer sædvanligvis i dårligt arbejde og gør folk mindre agtpågivende så de lettere kommer til skade. Den berøver hurtigt legemet dets sunde udseende og naturlige skønhed.

Renlighed bidrager til sundheden

9-14. (a) Hvorfor er det vigtigt for helbredet at man regelmæssigt vasker sig og tager bad? (b) Hvilken indvirkning har din personlige renlighed på andres syn på dig, og hvorfor? (c) Hvorfor er det vigtigt at børste tænder omhyggeligt og ofte? (d) Hvad siger Bibelen om renlighed? (2 Mosebog 30:17-21; Mattæus 6:17, 18)

⁹ Ligesom der er meget større glæde ved at bo i et rent hus, sådan er der også meget større glæde ved livet hvis vi holder vort legeme rent. Det er både forfriskende og sundt at gå regelmæssigt i bad. Dit legeme kommer til stadighed i berøring med mikroskopiske bakterier der findes i luften og på de ting du rører ved. Nogle af dem kan påføre dig sygdomme. Sæbe virker bakteriedræbende, mens vand tjener til at vaske dem bort. Det er især hænderne du må være opmærksom på, for med dem rører du ved maden og måske ved andre mennesker eller ved ting de bruger.

¹⁰ Ikke alene føler du dig bedre tilpas når du holder dig ren, men du gør også livet mere behageligt for dem der ser dig eller kommer i nærheden af dig. Hvis du ser et hus der er snavset og rodet, danner du dig sikkert en bestemt mening om de folk der bor i det. På samme måde er andre tilbøjelige til at bedømme dig efter dit udseende. Hvis du er snavset i ansigtet, i ørerne, i håret, på halsen eller på hænderne, eller hvis du har sorte negle, kan det forhindre dig i at opnå andres venskab og respekt. Du vil også have mere selvrespekt hvis du holder dig ren.

¹¹ Selv om man ikke anstrenger sig eller arbejder hårdt, sveder kroppen. Hvis sveden bliver siddende, kan den give din krop en ubehagelig lugt. Hvis du regelmæssigt tager bad, vasker dig under armene og på lignende steder, vil det gøre dig mere behagelig at omgås. Renlighed, sammen med en god kost, bidrager også til at gøre din hud pænere og sundere.

¹² Tænderne er et særligt område der kræver opmærksomhed. Der kan sætte sig madrester fast imellem dem eller på dem. Den syre som disse madrester udvikler, angriber emaljen på dine tænder. Hvis tænderne udsættes for det ene angreb efter det andet, vil den hårde emalje, somme tider i løbet af nogle få måneder, blive gennembrudt og tænderne angrebet af caries. Eller der udvikler sig tandkødsbetændelse, som efterhånden kan bevirke at tænderne bliver løse. Du taber måske nogle af dem. Dårlige tænder — eller manglende tænder — virker ikke forskønnende på dit smil.

¹³ En ren mund er også en beskyttelse mod dårlig ånde. Det hjælper at drikke adskillige glas vand om dagen. Husk at din mund til en vis grad kan sammenlignes med døren eller indgangen til et hus. Hvis det man ser i døren og den lugt der kommer fra den ikke er tiltalende, vil folk sikkert foretrække at holde sig væk.

¹⁴ Selv om Guds ord, Bibelen, ikke går til yderligheder (sådan som nogle mennesker gør i dette spørgsmål), tilskynder det til renlighed. Rene hænder og et nyvasket legeme bruges ofte som et symbol på renlighed i åndelig forstand. Apostelen Paulus formanede: „Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd, idet vi fuldender hellighed i gudsfrygt.“ (2 Korinter 7:1) Er vi rene indvendig, i vort hjerte og sind? Bør vi så ikke også stræbe efter at være rene udvendig?

Behovet for hvile

15-18. (a) Hvorfor har legemet brug for søvn og hvile? (b) Hvilken virkning har det hvis man ikke får tilstrækkelig hvile, selv om man føler sig oplagt til at fortsætte uden at gå i seng? (c) Hvorfor er det at vi plejer vort legeme et udtryk for respekt for Gud?

¹⁵ Hver dag nedbrydes millioner af legemsceller som må erstattes. Legemet udvikler visse affaldsstoffer der ophobes i musklerne, især som følge af at man arbejder og anstrenger sig. Det er disse affaldsstoffer der giver dig en følelse af træthed. Dit legeme må have tilstrækkelig hvile hvis det skal kunne befri sig for de ophobede affaldsstoffer og være i stand til at producere nye celler, så det genopbygges og bliver ved at fungere godt. Centralnervesystemet og hjernen har også brug for hvile. De kan simpelt hen ikke slappe af hvis du ikke sover.

¹⁶ Da du er ung føler du måske at du kan klare dig med kun lidt søvn. Men den kraft og energi man har som ung, kan bedrage. Den kan dække over symptomerne på en alvorlig sygdom som forværres fordi du ikke får tilstrækkelig hvile. En ung mand eller pige i voksealderen behøver i virkeligheden mere, ikke mindre, søvn end en voksen. Mangel på søvn forringer tænkeevnen og hukommelsen, den nedsætter ens årvågenhed og legemets reflekser. Søvnmangelen kan også gøre dig anspændt, rastløs, irritabel og vanskelig at komme ud af det med. Det gælder især når du udsættes for pres og stress.

¹⁷ Derfor må du samarbejde med dit legeme ved at give det den hvile det skal have. Når dine forældre siger at du skal være i seng til en bestemt tid, så erkend at deres vejledning er rigtig. Når du hver nat får tilstrækkelig søvn vil du kunne gøre dit arbejde både hurtigere og bedre. Du vil se lysere på tilværelsen og finde mindre at klage over.

¹⁸ Hvis vi værdsætter livets gave som virker i vort legeme, bør vi også bruge legemet til ære for Skaberen og for hans søn, som gav sit liv for at vi kunne vinde evigt liv. Vi bør aldrig misbruge eller forsømme vort legeme af ren og skær ligegyldighed, eller af selviskhed eller dumhed. Det ville være mangel på respekt for ham som vi skylder livet. Nej, lad os følge Bibelens råd: „Hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget andet, gør alt til Guds herlighed.“ Han vil rigt belønne og velsigne dig når du viser værdsættelse af det han i sin kærlighed har givet dig. — 1 Korinter 10:31.

[Illustration på side 45]

En alsidig kost er uundværlig for sundheden

[Illustration på side 48]

Legemet har brug for hvile for at kunne udskille sine affaldsstoffer

Kapitel 7

Hvad din påklædning og dit udseende fortæller om dig

1-4. Hvorfor fortæller vores påklædning noget om hvordan vi er indvendig? Giv nogle eksempler.

HAR du nogen sinde glædet dig over alle de skønne farver man ser i skoven og på markerne når forårsblomsterne begynder at dukke op, eller betragtet et akvarium med tropiske fisk i al deres farverigdom? Når man ser alt dette bliver man overbevist om at Skaberen sætter pris på skønhed og variation. Han ønsker ikke at alt skal være gråt, kedeligt og ens. Foruden at skaberværket er varieret, er der også en spændende variation mellem de skikke der gør sig gældende blandt forskellige folkeslag i verden, for eksempel med hensyn til påklædning. Men har du nogen sinde tænkt på hvor meget dit ydre — din påklædning og dit udseende — fortæller om hvad der bor i dit indre?

² Da du var helt lille fortalte din påklædning selvfølgelig ikke ret meget om hvordan du var som menneske. Dine forældre købte dit tøj, klædte dig på og redte dit hår. Men efterhånden som du blev ældre lod de dig sikkert være med til at vælge dit tøj og bestemme din frisure. Du fik lov til at bestemme mere og mere selv. Og jo mere du selv fik lov til at bestemme, jo mere blev dit tøj præget af dit indre, din egen personlighed. Hvad fortæller dit tøj og dit udseende da om dig?

Vær ligevægtig

³ Folk der er stolte og selvglade er samtidig ofte yderst modebevidste. Altid skal de „overstråle“ andre med deres tøj eller deres udseende. Men det at være stolt og selvisk kan også give sig udslag i at man er sjusket. Hvordan det? Jo, den der er sjusket er muligvis bare doven, men det kan også være at han har en selvisk holdning og er komplet ligeglad med hvordan hans udseende virker på andre. Mellem disse to yderpunkter er der den som ikke har for høje tanker om sig selv, og samtidig tager hensyn til andre. Denne holdning vil kunne ses på den beskedenhed og gode smag som vedkommendes tøj og udseende afspejler.

⁴ Nogle unge mener måske at de er nødt til at følge den sidste mode for ikke at se gammeldags ud. Men der er altid en gylden middelvej man kan holde sig til, så man hverken behøver at være „stokkonservativ“ eller at være iført „det sidste skrig“. Hvis du holder dig til denne middelvej vil du altid være velklædt og du behøver ikke at følge hver eneste lille ændring i moden, som en marionetdukke der bevæger sig hver gang der bliver trukket i trådene.

5-7. (a) Hvem gavner man hvis man prøver at følge med i de sidste nye moder? (b) Hvordan kan man ved sin påklædning vise at man har selvrespekt, selv om man ikke går i dyrt tøj? (c) Hvordan kan de principper vi finder i Filipperbrevet 2:3, 4 og Romerbrevet 15:2 anvendes på vores valg af tøj?

⁵ Tænk også over følgende: Hvem er det der har fordel af det hvis du er meget modebevidst? Det er folk i handelsverdenen, dem der dikterer moden og opmuntrer folk til at følge den. De har kun én hovedinteresse, nemlig at tjene penge. Hvis du altid danser efter deres pibe, er det kun til glæde for dem; du selv har ingen virkelig gavn af det.

⁶ Hvis du på den anden side er for sjusket med dit udseende, mener du måske at du sparer en masse penge; men på andre måder kan det koste dig dyrt. Det kan koste dig dit arbejde, eller andres respekt. Selv om man ikke går i dyrt tøj, kan man, ved at være rent og pænt klædt på, vise at man har en vis selvrespekt. Andre vil også respektere én mere og få større tillid til én.

⁷ Der findes en god regel for alle livets anliggender i Romerbrevet 15:2: „Lad enhver af os være sin næste til behag i det der er godt til hans opbyggelse.“ Andre ser mere på os end vi selv gør. Bør vi da ikke prøve at give dem noget pænt at se på? Ikke noget der får dem til at føle sig underlegne eller generte på grund af deres eget udseende, men noget der viser at vi tager hensyn til deres følelser.

Dit udseende kan sætte dig i bås med andre

8-11. (a) Hvordan kan påklædningen fortælle noget om hvilken gruppe eller kategori af mennesker man hører til? (b) Hvad kan folk altså slutte ud fra vores påklædning, og hvilke problemer kan dette føre til?

⁸ Din påklædning fortæller også noget om dig på en anden måde. Den kan identificere dig med en bestemt gruppe eller kategori af mennesker. Dette var også tilfældet for nogle tusind år siden, da Bibelen blev skrevet. Således læser vi i Anden Kongebog at kong Ahazjas sendebud vendte tilbage til ham og fortalte at de havde mødt en mand der gav dem en bestemt besked. Kongen spurgte: „Hvorledes så den mand ud?“ Da de beskrev hans klædning, sagde kongen øjeblikkelig: „Det er tisjbitten Elias.“ Hvordan vidste han det? Fordi Elias havde en særlig profetklædning på. — 2 Kongebog 1:2, 5-8.

⁹ Det var en ære at være kendt som profet. Men der er et andet eksempel fra Bibelen som viser at ens påklædning også kunne forbinde en med noget mindre ærefuldt. For at nå et bestemt mål tog Judas svigerdatter Tamar sine enkeklæder af og hyllede sig i et slør og satte sig ved vejsiden. Da Juda kom forbi, siger beretningen, „troede han, det var en skøge; hun havde jo tilhyllet sit ansigt [med sløret]“. Hendes klædning fik hende til at se ud som en prostitueret. — 1 Mosebog 38:13-15.

¹⁰ Ligesom i fortiden kan vor påklædning også i dag forbinde os med en bestemt gruppe mennesker, også selv om vi måske ikke handler ligesom de, eller tror det samme som de. Folk vil mene at vi i det mindste sympatiserer med den gruppe mennesker der klæder sig på den bestemte måde. Og kan vi egentlig fortænke dem i det?

¹¹ En særlig klædedragt er ikke kun noget der kendetegner politibetjente, brandmænd og sygeplejersker; den kendetegner også folk der har en vanærende beskæftigelse. I dag er det ikke almindeligt at prostituerede bærer slør, som de gjorde i Kana’an for cirka tre tusind fem hundrede år siden. Men det udfordrende, uanstændige tøj de som regel går i nu, viser endnu tydeligere hvilken profession de har. For mænds vedkommende har de som er oprørske eller er tilhængere af radikale politiske omvæltninger, deres særlige mode; det samme har mange homoseksuelle. Ønsker vi at blive sat i bås med sådanne? Og hvis vi klæder os som de, og har problemer som følge deraf — for eksempel har vanskeligt ved at få arbejde eller ikke kan få tildelt visse privilegier i en kristen menighed — behøver det da at forbavse os?

Hårlængde og frisure

12-15. (a) Hvilke former for frisurer findes der som i dag tiltrækker stor opmærksomhed? Hvad er grunden? (b) Hvad er hovedpunktet i den vejledning der gives i Første Petersbrev 3:3? (c) Hvordan skal ordene i Første Korinterbrev 11:14, 15 forstås? Hvordan mener du at skriftstedet kan anvendes på tendenser i dag? (d) Hvis mænd med deres frisurer efterligner kvinder, hvilket indtryk kan det så give andre?

¹² Håret kan selvfølgelig sættes på mange forskellige måder. Op gennem århundrederne har hårmoden varieret fra land til land og fra den ene periode til den anden. Betyder det noget hvordan man vælger at ens hår skal se ud? Ja. Somme tider har menneskers forfængelighed givet sig udslag i meget yderliggående frisurer. Af den grund fandt apostlene Paulus og Peter det nødvendigt at råde de kristne kvinder til ikke at gå til yderligheder eller lægge for megen vægt på frisuren. Peter skrev: „Lad ikke jeres prydelse være det udvendige, at I fletter hår, tager guldsmykker på.“ — 1 Peter 3:3.

¹³ I dag er det imidlertid mest de unge mænd der vækker opsigt med deres meget lange hår og lange bakkenbarter. Men er det ikke rigtigt at mændene på Bibelens tid havde længere hår end det er almindeligt i de fleste lande i dag? Jo, det havde de uden tvivl. Men der er noget andet der er lige så sikkert. Og hvad er det? At mændenes hår stadig var betydelig kortere end kvindernes. Det er grunden til at apostelen Paulus kunne skrive til menigheden i Korint i Grækenland: „Lærer selve naturen jer ikke at hvis en mand har langt hår, er det til vanære for ham, men hvis en kvinde har langt hår, er det til ære for hende?“ (1 Korinter 11:14, 15) Hvordan kan man sige at „naturen“ lærer os dette?

¹⁴ For det første viser det sig at der blandt de folkeslag der har „lokket“ hår, som for eksempel semitterne og de europæere Paulus skrev til, almindeligvis er tydelig forskel på hvor langt håret bliver for mænds og kvinders vedkommende, hvis det får lov til at vokse. I de fleste tilfælde vil mændenes hår ikke blive så langt som kvindernes. Desuden har folk almindeligvis anerkendt at det er ’naturligt’ — det vil sige rigtigt og passende — at mænd klipper håret i en moderat længde så det er kortere end kvindernes. Det er ikke naturligt at en mand eller en dreng lader sit hår vokse så han ligner en pige. Snarere kan det siges at være typisk for en tid (og visse lande) hvor homoseksualitet vinder frem. Og Bibelen viser at homoseksualitet også er noget unaturligt, noget som både er upassende og afskyeligt i Guds øjne. — Romerne 1:26, 27.

¹⁵ Lægger dette alvorlige begrænsninger på os? Nej, for som det er med tøjet, er det også med håret. Man kan sætte håret på mange forskellige måder så frisuren er smuk og klædelig uden at være yderliggående eller unaturlig. Der er rum for variationer uden at man behøver at overskride grænserne for hvad der er ret i Guds øjne.

Hvad med kosmetik?

16-19. (a) Hvad er din mening om det at bruge kosmetik? (b) Hvilke uheldige virkninger kan det undertiden have? (c) Hvordan kan Bibelens principper udgøre en ligevægtig vejledning i dette spørgsmål?

¹⁶ Det fremgår af Bibelen at folk har benyttet kosmetik lige fra de allerældste tider. Folk tager ikke blot tøj på for at dække legemet, men også for at se godt ud. Fortidens hebræere brugte ofte parfume for at det skulle være behageligt at være sammen med dem. Der er også vidnesbyrd om at de hebraiske kvinder brugte kosmetik, især salver, for at forhindre huden i at udtørre og for at pynte på udseendet.

¹⁷ Hvad bør unge piger i dag lade sig lede af når de ønsker at gøre det der har Guds velbehag? De bør følge det gode råd om at gøre alt „med fordringsløshed og et sundt sind“, idet de lader deres vigtigste prydelse være „hjertets skjulte menneske, i den uforgængelige klædedragt der skyldes den stille og milde ånd, som er af stor værdi i Guds øjne“. — 1 Timoteus 2:9, 10; 1 Peter 3:3, 4.

¹⁸ Det er godt hvis unge piger gør sig klart at kosmetik ofte gør mere skade end gavn. Den kan ødelægge en god teint eller gøre en mindre god værre. Desuden skjuler kosmetikken ofte ungdommens friskhed, der i virkeligheden er langt smukkere end kosmetikkens kunstige facade.

¹⁹ Hvis unge piger bruger for meget sminke og lignende, henleder det ofte opmærksomheden på svage punkter. Og endnu værre er det at kosmetikken kan forhindre en smuk personlighed (som i virkeligheden er langt mere tiltrækkende end et godt udseende, og langt mere varig) i at skinne igennem eller blive bemærket. Overdreven brug af kosmetik kan bevirke at andre får et forkert indtryk af et menneskes personlighed, og kan med tiden endog bevirke at personligheden formes efter det „billige“ udseende man dermed får.

Følg de rigtige retningslinjer

20-22. (a) Hvad finder vi i Bibelen, i stedet for faste regler om påklædning og personligt udseende? Hvad kræves der af os for at anvende disse? (Ordsprogene 2:10, 11) (b) Hvorfor har forældre ret til at fastsætte mere detaljerede retningslinjer for deres børn?

²⁰ I Guds ord gives der ikke bestemte regler angående disse ting, men derimod gode retningslinjer. Unge mennesker bør søge at få et ligevægtigt syn på tingene, og det vil Bibelen hjælpe dem til.

²¹ Dine forældre har den naturlige ret til at opstille mere detaljerede retningslinjer. Hvis det hus du bor i, var malet i skrigende og ejendommelige farvesammensætninger, ville folk spekulere på om husets overhoved (eller hans kone) var ved sine sansers fulde brug. Og hvis huset blev forsømt og kom til at se forfaldent ud, ville de ikke have megen respekt for husets ejer. Du repræsenterer dine forældre i endnu højere grad end jeres hjem gør. Du bærer deres navn, og ligesom det du siger og gør genspejler den opdragelse de giver dig og hvilken slags mennesker de er, sådan genspejler dit udseende dem også. Og endnu vigtigere: Hvis du hævder at være en af Guds tjenere, repræsenterer du også ham. Svarer dit udseende til din påstand?

²² Tænk på Jesu ord: „Når I véd dette, er I lykkelige hvis I gør det.“ (Johannes 13:17) Erkender du selv at Bibelens råd er fornuftige? Du kan vise at du har virkelig indsigt og karakterstyrke ved at efterleve Bibelens råd. Så vil du erfare glæden ved at vide at du behager Gud, hans søn, og alle der elsker og tjener ham.

[Tekstcitat på side 53]

Hvad fortæller din påklædning om dig?

Kapitel 8

Hvilken slags venner ønsker du?

1-5. (a) Hvordan kan det at have venner forøge glæden ved livet? (b) Hvordan vil du forklare hvad en virkelig ven er? (Ordsprogene 18:24)

DET at have en sand ven forøger glæden ved at leve. De der er „enspændere“ og undgår andres selskab, er sjældent, om nogen sinde, rigtig lykkelige. Hvad er det der gør at et venskab forøger ens glæde så meget?

² Når vi foretager os noget sammen med en ven, er det som om glæden ved det vi oplever mangedobles. Jesus fortalte engang om en hyrde som fandt et får han havde mistet, og om en kvinde der fandt en mønt hun havde tabt. Om dem begge fortælles der at de straks kaldte deres venner sammen og sagde: „Glæd jer sammen med mig.“ (Lukas 15:6, 9) Ja, når vi kommer ud for noget glædeligt, ønsker vi normalt at dele oplevelsen med vore venner, og resultatet bliver at glæden føles endnu større. Har du ikke også erfaret det?

³ Når det på den anden side ikke går så godt for os og vi føler os deprimerede, kan en god ven gøre meget for at lette vores tungsind. Venner kan være til stor hjælp når vanskeligheder melder sig. De kan advare os mod farer eller hjælpe os til at undgå dem, og de kan opmuntre os i vanskelige stunder. Som Ordsprogene 17:17 udtrykker det: „Ven viser kærlighed når som helst, broder fødes til hjælp i nød.“

⁴ Dette skriftsted understreger en egenskab som ganske tydeligt kendetegner sande venner, nemlig loyalitet. En sand ven er ikke bare en der optræder venligt over for dig. En virkelig ven er loyal mod dig og gør hvad der tjener dine interesser bedst. Er dine venner sådan?

⁵ I dag er folk tilsyneladende mere interesseret i at overgå deres medmennesker end i at hjælpe dem. Selv såkaldte venner er ofte mere prægede af konkurrenceånd end af loyalitetens ånd. Mange venskaber varer kun så længe ingen af parterne behøver at foretage en forandring eller at give afkald på en selvisk interesse for den andens skyld. Nej, det er ikke let at finde en sand ven i denne konkurrenceprægede verden.

6-8. Hvordan viste Jonatan og Husjaj sig at være Davids venner?

⁶ Bibelen viser at David havde nogle venner som virkelig var værd at have. Du husker måske hvordan han vandt en god ven i Jonatan, kong Sauls søn, efter at have besejret Goliat, fjendens største kriger. Hvis Jonatan havde været skinsyg, kunne han have hadet David som rival til Israels trone. Men Jonatan anerkendte at Gud var med David, og „Jonatans sjæl [blev] bundet til Davids sjæl, og han elskede ham som sin egen sjæl“. (1 Samuel 18:1) Jonatan holdt af ham på grund af hans mod og hans tro på Jehova Gud. En lignende hengivenhed for Gud må Jonatan selv have haft. Noget bedre grundlag for et gensidigt venskab findes ikke.

⁷ Du kan også læse om en mand ved navn Husjaj, som var en af Davids nærmeste venner mens han var konge. Husjaj satte sit liv på spil for at forpurre en forræderisk sammensværgelse som var anstiftet af Davids søn Absalom; beretningen herom er vældig spændende at læse. — Se Anden Samuelsbog 15:10-37; 16:16 til 17:16.

⁸ Måske har du også sådanne venner. Hvis ikke, hvordan kan du da få dem? Det vil kræve en virkelig anstrengelse, men det er det værd.

Hvordan man finder virkelige venner

9-13. (a) Hvordan kan man få venner som det er værd at have? Hvorfor skal man ikke prøve at skaffe sig venner ved at give dem noget eller dele sine materielle ejendele med dem? (b) Hvilken slags mennesker bør man undgå at vælge som sine nære venner, som det fremgår af Salme 101:5-7?

⁹ Det siges at ’den eneste måde at få en ven på, er ved selv at vise sig som en ven’ — og der er noget om det. Det hænder at nogle føler sig ensomme og ’sat udenfor’ af andre unge som de måske beundrer. Eller de har haft nogle venner som de nu har mistet. De føler sig måske såret på grund af dette. Grunden kan være at de ikke har indset at et venskab virker i to retninger.

¹⁰ Man gør derfor vel i at spørge sig selv: Hvad gør jeg for at vise mig som en ven over for andre? I hvor stor udstrækning viser jeg andre oprigtig og uselvisk interesse, og hvad gør jeg som kan være til glæde og gavn for dem? Prøver jeg at opdyrke nogle egenskaber som kunne give andre lyst til at få mig til ven?

¹¹ Den måde du prøver at skaffe dig venner på, vil i høj grad afgøre hvilken slags du får. Nogle søger at vinde sig venner ved at bruge penge på dem eller ved at lade dem nyde godt af nogle ting de har — måske et stereoanlæg og grammofonplader, et sportsudstyr, eller lignende ting. Den slags vil sikkert tiltrække nogle. Ordsprogene siger at „rigmands venner er mange“ og at „alle er venner med gavmild mand“. Ja, mange er venlige mod en der slår om sig med penge. Men når pengene er væk, er ’vennerne’ også borte. — Ordsprogene 14:20; 19:6.

¹² Sande venner kan ikke „købes“, hverken med materielle ejendele eller med smiger eller ved altid at give efter for hvad den anden part ønsker. En ven som kan købes, er aldrig prisen værd — uanset hvor høj eller lav prisen er. Sande venner tiltrækkes af de egenskaber man har — ikke af hvad de kan få ud af en.

¹³ Det er godt at være venligt indstillet over for folk i almindelighed. Men hvis du ønsker sande venner må du være kræsen med hensyn til hvem du knytter dig til og viser fortrolighed. Det var David. Han sagde: „Den, der sværter sin næste, udrydder jeg; den opblæste og den hovmodige tåler jeg ikke. . . . ingen, der øver svig, skal bo i mit hus, ingen, som farer med løgn, bestå for mit øje.“ (Salme 101:5-7) Hvorfor er det så vigtigt for unge i dag at være kræsne i valget af nære venner?

Hvorfor det er vigtigt at vælge med omhu

14-16. (a) Hvilken indflydelse har vore venner på os? Giv eksempler. (b) Hvilken indflydelse får det på et venskab hvis man fortæller den anden part at man ikke er enig med ham?

¹⁴ Det er et grundlæggende princip at man er tilbøjelig til at blive som dem man omgås, hvis man kommer sammen med dem længe nok. Dit valg af venner fortæller meget om hvordan du er og hvordan du sikkert vil blive. Det kan ikke undgås at dine nære venner har en vis ’formende’ virkning på din personlighed.

¹⁵ Vælger du venner som er ærlige og anstændige, som er hensynsfulde og har respekt for Gud og hans ord, og som har mod til at gøre det der er ret? Eller tiltrækkes du af mennesker der praler af at de er „smartere“ end andre, og som ikke viser sandt mod men kun har en dumdristighed der får dem til at udsætte sig for store farer blot for at vise sig? De øver måske umoralitet eller stjæler eller tager stoffer, og praler så af at de ’slipper godt fra det’. Hvis de prøver at lokke dig til at foretage dig noget som kan skade dig, kan de så med rette kaldes venner?

¹⁶ Husk at hvis du gør dig til ven med sådanne, vil du enten blive nødt til at følge trop og gøre som de, eller erklære dig uenig med dem. Og hvis du ikke er enig med dem, vil de sikkert afslutte ’venskabet’. Hvorfor? Fordi de vil opfatte din uenighed som en kritik eller irettesættelse. Meget ofte kan den slags mennesker lide at latterliggøre andre, men de kan ikke selv tåle at blive irettesat. Ordsprogene 9:8 omtaler sådanne mennesker, og tilføjer så som modsætning: „Revs den vise, så elsker han dig.“ Virkelige venner kan tale åbent med hinanden og hjælpe hinanden til at rette deres svagheder. Når man har en virkelig god ven som tænker og taler ærligt, ejer man en skat som slet ikke kan gøres op i penge. Sande venner er som ædelstene — skønne men sjældne. Falske venner er den sørgelige kontrast — de er som værdiløse sten der findes overalt.

17-19. (a) Hvordan ville det påvirke dig hvis du var ven med en som ikke troede på Gud eller Bibelen? (Ordsprogene 11:9; 1 Mosebog 34:1, 2) (b) Hvis du gerne vil hjælpe en sådan, hvordan kan du så bedst gøre det?

¹⁷ Mange unge, som hverken tror på en personlig Skaber eller på Bibelen, indtager denne holdning: „Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø.“ Det var sådan nogle så på det i fortiden når de blev dømt til at kæmpe imod de vilde dyr i en romersk arena. De havde ingen tro på Jehova Gud og på hans magt til at give de trofaste livet igen. Som ung er du faktisk kun lige begyndt på livet. Ønsker du at have samme indstilling til livet som de dødsdømte fanger? Efter at have omtalt dette synspunkt, det at man blot skal leve i nuet, fortsætter apostelen Paulus med at sige: „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ (1 Korinter 15:32, 33) Tænk på hvor sandt det er. Hvis du søger nært venskab med unge som kun tænker på nuet, kan du være sikker på at de vil ødelægge dit håb om og dine anstrengelser for at få en lang og lykkelig fremtid.

¹⁸ Nu og da hører man et ungt menneske sige at han eller hun blot kommer sammen med en anden som har et tvivlsomt omdømme, for at hjælpe vedkommende. Det er godt at ønske at hjælpe andre. Men hvis man følger dem i deres selviske fornøjelser, hvor megen hjælp giver man dem så? Hvis du for eksempel så et barn sidde i en mudderpøl, ville du så tage noget sæbe med ud i pølen og begynde at vaske barnet? Nej, så ville du bare selv blive snavset. Først måtte du prøve at få barnet ud af mudderpølen; bagefter kunne du så gøre dig håb om at vaske det.

¹⁹ Hvis du antager en med dårlige vaner som en nær ven, vil det i virkeligheden snarere have en dårlig indvirkning på vedkommende (såvel som på dig selv). Hvorfor? Fordi det kunne opmuntre ham til at fortsætte i samme spor, idet han regner med at du altid vil støtte ham. Ville det ikke være meget gavnligere for ham hvis du kun var sammen med ham på de tidspunkter hvor du virkelig kunne hjælpe ved at give ham gode råd og ved at invitere ham med hen til de steder hvor disse råd bliver behandlet og forklaret?

De vigtigste venner

20. Hvordan kunne vort valg af venner gøre os til fjender af Gud?

²⁰ Fremfor alt bør du tænke alvorligt over hvordan det kan berøre dit forhold til Gud og hans søn Jesus Kristus, dersom du har tilknytning til mennesker hvis livsførelse er tvivlsom. I Jakob 4:4 står der som sandt er: ’Enhver der ønsker at være ven med verden, stiller sig som fjende af Gud.’ Dette princip kan anvendes såvel på vor forbindelse med et menneske i verden, som på vor forbindelse med verden som et hele. Hvis vi billiger at en eller anden gør noget forkert, eller foretrækker at være sammen med vedkommende fremfor at være sammen med unge som prøver at behage Gud, viser vi så ikke at vi er ’verdens venner’?

21-23. (a) Hvordan gavner det os hvis Gud og Kristus er vore venner? (Romerne 8:35, 38, 39) (b) Hvordan kan vi vise at vi gerne vil have dem til venner?

²¹ Hvis du virkelig ønsker lykke nu og i fremtiden, så lær at sætte pris på Guds og hans søns venskab. I årtusinder har Gud nu vist sit venskab mod de mennesker der elsker retfærdighed, idet han gradvis har åbenbaret hvordan han vil give dem evigt liv under virkelig lykkelige forhold. Da Guds søn var på jorden beviste han sin loyale kærlighed til retsindige mennesker. Han sagde til sine disciple: „Ingen har større kærlighed end den, at han sætter sin sjæl til for sine venner. I er mine venner hvis I gør hvad jeg befaler jer.“ — Johannes 15:13, 14.

²² I modsætning til mange som måske giver sig ud for at være dine venner, vil Jehova Gud og hans søn ikke svigte dig hvis du kommer ud i vanskeligheder. Hvis du sætter din lid til dem når du er i vanskeligheder, vil du opdage at de virkelig vil hjælpe og støtte dig.

²³ Ønsker du Jehova Gud og Jesus Kristus som dine venner, og værdsætter du dem? Så vis det ved at søge loyale venner som accepterer og lever op til den forpligtelse apostelen Johannes skrev om da han sagde: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde.“ (1 Johannes 5:3) Da vil det, både i tykt og i tyndt, vise sig at den slags venner er værd at have.

[Tekstcitat på side 60]

Hvis man gerne vil have venner, må man selv vise sig som en ven.

[Illustration på side 62]

Sande venner er som ædelstene

Kapitel 9

Keder du dig hjemme?

1-3. (a) Hvilke ting medvirker efter din mening til at man i mange familier keder sig i dag? (b) Er det under alle omstændigheder forkert at have interesser uden for hjemmet?

DER findes sikkert ikke to familier som er ens; men der er noget andet som er ens for mange unge mennesker i dag: de keder sig. Før i tiden var kedsomhed sikkert ikke så stort et problem. For år tilbage foretog familierne sig mange flere ting sammen og følte derfor et større fællesskab. Men i dag betragter mange unge blot hjemmet som et sted hvor man spiser og sover.

² Sker det også at du keder dig? Det kan fratage dig en stor del af glæden over hjemmet og familien. Måske føler du nogle gange en brændende lyst til at stikke af og begynde et nyt og spændende liv på din egen facon.

³ På en måde er dette en udvikling der naturligt hører ungdommen til. Efterhånden som du vokser og udvikler dig, vil din synskreds også udvides. Du bliver mere videbegærlig. Du får lyst til at forsøge dig frem, prøve nye ting. Men spørgsmålet er: Når din synskreds nu udvider sig, hvilke udslag vil det så få? Betyder det nødvendigvis at det bliver kedeligt at bo hjemme og at du bliver træt af at dine forældre bestemmer over dig? Hvad skyldes kedsomhed egentlig, og hvordan kan man komme kedsomheden til livs?

Det er indstillingen der gør forskellen

4-6. (a) Hvorfor har ens egen indstilling stor betydning for om man keder sig eller ej? (b) Hvad kan du selv gøre for at forbedre atmosfæren i familien? (Filipperne 2:3, 4)

⁴ Sandt nok er der i nogle familier så store problemer at det er svært at finde fred og tilfredshed. Men i de fleste tilfælde er det ens egen indstilling der er afgørende for om man finder familielivet rart eller kedsommeligt. Hvordan kan det være? Jo, under alle forhold er der altid nogle der finder glæde ved livet, mens andre under de samme forhold keder sig. Forskellen er at nogle har en bedre indstilling til deres familieliv. Dette viser at kedsomhed, og for øvrigt også mange andre problemer, for en stor del er et spørgsmål om hvordan man selv ser på tingene.

⁵ Prøv at se sådan på det: Enhver familie har en bestemt personlighed. Den dannes ikke af en enkelt person, men fremkommer ved at hvert familiemedlem bidrager dertil. Hvordan er din familie? Er der en hjertelig og munter atmosfære hjemme hos jer? Glæder I jer over at være sammen, har I interessante samtaler ved måltiderne, og kan I finde glæde ved at gøre forskellige ting sammen eller for hinanden? Eller går enhver sine egne veje uden at interessere sig ret meget for de andre? Hvordan ville du selv foretrække at det var?

⁶ Det er nemt at give andre skylden hvis forholdene ikke er helt som man kunne tænke sig. Men før du beklager dig gør du vel i at spørge: „Hvordan bidrager jeg selv til familiens personlighed og gode atmosfære? Hvilke anstrengelser gør jeg mig for at det kan blive bedre?“ Hvis et skib kæmper mod bølgerne i et oprørt hav, hjælper det ikke meget at en af sømændene sætter sig i et hjørne og beklager sig. Nej, her må ’alle mand på dæk’, og enhver må gøre sit til at føre skibet gennem stormen, frem mod målet.

7-9. Hvad kan hjælpe os af med kedsomhed, uanset hvad det er vi foretager os?

⁷ Når unge mennesker keder sig, kan de ofte slet ikke se værdien i de ting de bliver bedt om at gøre. Uanset hvad det er du har fået til opgave at gøre, om det er noget i skolen eller hjemme eller på dit arbejde, så prøv at tænke på hvordan det berører din egen og andres tilværelse nu og i fremtiden. Hvis du gør det, vil du kunne udføre dine pligter med en følelse af at det nytter noget og at du arbejder med et mål for øje. Dette kan betyde forskellen mellem at glæde sig over livet og at kede sig.

⁸ Måske kan netop de opgaver som vi finder kedsommelige hjælpe os til at opdyrke de vigtige egenskaber og vaner som vil få den største indflydelse på om det går os godt senere i livet. Lad os tage en illustration. Hvis du er en ung mand, har du så nogen sinde bygget en modelsvæveflyver? Hvis du har prøvet det, ved du at man først må sætte skelettets mange dele sammen og derefter beklæde eller overdække det. Måske kan man slet ikke se skelettet når svæveflyveren er færdig. Men hvis der ikke var noget skelet der kunne bære konstruktionen og give modellen den rigtige form, ville svæveflyveren være ubrugelig. Hvis du er en ung pige, har du så nogen sinde syet en kjole? Hvis du gjorde dig umage kunne de enkelte sting i sømmene sikkert slet ikke ses på den færdige kjole. Men uden disse skjulte sting ville der slet ikke have været nogen kjole.

⁹ Ligesådan er det med meget af det vi lærer i skolen eller gennem pligterne i hjemmet. Det er alt sammen dele af et større mønster, og det kan være en hjælp til at det kan gå os godt senere. Ved at gøre noget arbejde der måske er ganske simpelt og ikke er spor spændende, ja måske endda gøre det mange gange, kan vi lære udholdenhed og beslutsomhed, og vi kan give os selv større indre styrke.

Initiativ og alsidige interesser

10-12. (a) Når nogle siger at de ikke ved hvad de skal foretage sig, hvad er det da som regel de mangler? (b) Hvilken form for fornøjelser forstærker disse mangler?

¹⁰ Ofte hører man nogle beklage sig over at de ikke kan finde noget at bruge fritiden til. Men i de fleste tilfælde er problemet ikke det at der ikke er noget interessant og nyttigt at gøre, men snarere at de der beklager sig mangler initiativ, fantasi og omtanke. Eller måske er deres interesser kun få og begrænsede.

¹¹ Den nuværende ordning opmuntrer ikke ret meget til initiativ i nogen retning, og slet ikke i hjemmet. Selv unge mennesker er i vor tid mere vant til at være tilskuere end til selv at gøre noget. Bruger du det meste af din tid mens du bor hjemme til at gå i biografen, se fjernsyn, spille plader og bånd eller se andre udfolde sig i en eller anden sportskonkurrence?

¹² Det er selvfølgelig meget nemmere end at foretage sig noget selv, eller at lære at gøre noget selv. Men i det lange løb gør det livet mere kedeligt. Det gør at man bliver afhængig af at andre skal underholde en; man bliver ude af stand til selv at foretage sig noget der kan gøre tilværelsen interessant. Det er helt i orden når det drejer sig om spædbørn — men ikke når det drejer sig om unge mænd og kvinder der skal vokse til modenhed.

13, 14. Nævn nogle ting som du godt kan lide at gøre og som kræver at du viser initiativ og selv tager aktivt del.

¹³ Hvor alsidig er du i dine interesser? Listen over sunde ting man kan foretage sig og kundskabsområder man kan udforske, er næsten uendelig. Det kræver lidt mere at læse end at se fjernsyn. Men det giver langt større udbytte. Der findes intet arbejdsområde, intet håndværk, intet sted eller folkeslag eller dyr som ikke er beskrevet i bøger. Og jo mere man læser, jo større glæde finder man ved at læse, og jo større bliver ens evne til at tilegne sig viden. Men det er ikke nok at læse bare for at „slå tiden ihjel“. Man må vælge det man kan have udbytte af. Så kan man læse med et mål for øje, et mål der kan berige tilværelsen både nu og i fremtiden og sætte én i stand til at gøre noget.

¹⁴ Selvfølgelig er det sådan at det den ene finder glæde ved at gøre, synes den anden ikke om. Nogle vil gerne lære at arbejde med træ, læder eller metal, mens andre måske foretrækker at fotografere eller at dyrke blomster og grøntsager. Nogle unge piger kan måske lide at bage og lave mad, mens andre bedre kan lide at sy tøj eller „ordne hår“. Det at lære at gøre nye ting, og at udvikle evnen til at gøre et stykke arbejde godt, giver ægte tilfredshed og gør at livet til stadighed er interessant.

15-18. (a) Hvilken indvirkning har det på vores liv når vi gør det til en vane at gøre noget for andre? (Apostelgerninger 20:35) (b) Hvad er det mest værdifulde man som en ung kristen kan gøre for andre? (Mattæus 24:14; 1 Timoteus 4:16) (c) Hvorfor er det vigtigt at vise udholdenhed i forbindelse med alt hvad der er værd at gøre?

¹⁵ Hvis du har svært ved at blive begejstret over at gøre noget for din egen skyld, hvorfor så ikke prøve at gøre noget for andre? Et arbejde der måske ikke er særlig spændende hvis man gør det for sin egen skyld, kan blive interessant hvis man gør det for en anden — et medlem af ens familie, en ven, måske især en der har behov for hjælp. Dette er yderst tilfredsstillende, og der er uendelig mange muligheder. Du behøver ikke at vente til nogen beder dig om at gøre noget. Når det du gør, kommer uventet for den du gør det for, bliver det en glædelig overraskelse, og din egen glæde vil blive endnu større. Prøv det.

¹⁶ Der er endnu en måde hvorpå du kan have glæde af at gøre noget for andre. De unge der er fyldt med begejstring over Guds løfte om en ny orden og som deler denne gode nyhed med andre, finder at dette giver dem endnu mere at leve for. Det at finde mennesker der hungrer efter sandheden og at kunne hjælpe dem, giver et rigt udbytte. Og selv om disse mennesker er meget få i forhold til dem der afviser sandheden, bliver dette arbejde dog ikke mindre inspirerende af den grund. Det bliver en større udfordring. Det kræver udholdenhed og tro, to faktorer som er meget væsentlige når man skal overvinde kedsomhed.

¹⁷ Apostelen Paulus siger om vor tjeneste for Gud og for dem der tjener ham: „Lad os ikke give op med hensyn til at gøre hvad der er godt, for til sin tid skal vi høste hvis vi ikke giver tabt.“ (Galaterne 6:9) Når vi søger at udvikle evner og færdigheder der har virkelig værdi, noget der er en hensigt med, bør vi ligeledes holde ud indtil vi begynder at høste nogle af frugterne af vor møje.

¹⁸ Efterhånden som tiden går kan du udforske nye områder, prøve at udvikle andre evner, og du vil blive mere værd for andre, mere interessant at være sammen med. Dine forældre og andre i familien vil blive glade for at være sammen med dig derhjemme — og du vil ikke kede dig.

[Illustration på side 68]

I hårdt vejr må hele mandskabet på et skib samarbejde. Medvirker du til at bevare freden i hjemmet når der er vanskeligheder?

Kapitel 10

Hvordan ser du på dine forældre?

1-3. (a) Hvad viser din indstilling til dine forældre om dig selv? (b) De unge som du kender — hvilken indstilling viser de over for deres forældre? Mener du at deres indstilling er rigtig? (c) Hvilken form for oplæring kan hjælpe unge til at respektere deres forældre, og hvorfor?

NÅR andre fortæller hvad de mener om deres forældre, fortæller de samtidig noget om sig selv. Ja, den måde du taler om dine forældre på og din opførsel over for dem, viser hvad der bor i dit sind og hjerte. Det siger en hel del om hvordan du er netop nu. Det giver også et klart fingerpeg om hvordan du sandsynligvis vil blive i fremtiden, for det adfærdsmønster du danner i familiekredsen, bliver efterhånden en del af dig selv.

² Nogle unge har en negativ holdning til deres forældre på næsten alle områder. Mange føler at deres forældre ikke forstår dem, ja at de ikke engang prøver at forstå dem, at de er håbløst gammeldags og ikke kan give råd der kan bruges i dag hvor alting ændrer sig så hurtigt. Denne følelse udvikler sig efterhånden til en direkte oprørsk indstilling, og hvis den ikke bekæmpes bliver den til en vane. Den vil komme til udtryk i ens omgang med andre mennesker uden for familiekredsen. Og før man ved af det kan denne indstilling føre endnu alvorligere vanskeligheder med sig; den har måske gjort én uvillig til at følge de love der er givet til gavn og beskyttelse for samfundet som et hele.

³ Men der findes unge hvis indstilling og opførsel er helt anderledes. De betragter deres forældre med respekt. De ved hvorfor der er så store vanskeligheder i verden, og de ved hvad fremtiden vil bringe dem. Derfor lader de sig ikke presse til at indtage den samme negative holdning som andre. De er glade for at deres forældre har opdraget dem til at respektere de højeste adfærdsprincipper der findes — dem vi finder i Guds skrevne ord. Bibelens vejledning lyder: „I fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ Disse unge har taget imod den opdragelse de har fået, og de yder villigt deres del. De forstår deres plads i familieordningen, og der råder et godt forhold i deres hjem. — Efeserne 6:4.

Den lydighed du skylder dine forældre

4-6. (a) Hvad har dine forældre indtil nu gjort for dig? (b) Hvordan kan du vise at du værdsætter det? (Efeserne 6:1, 2)

⁴ Men hvad med dem hvis forældre ikke gør noget forsøg på at undervise dem i Bibelens principper? Behøver de ikke at respektere og adlyde forældrene? Det er ganske vist rigtigt at forældrenes vejledning mister i værdi når den ikke ledes af Guds normer, men dette gør det ikke mindre nødvendigt for de unge at opelske den rette holdning til deres forældre. Hvorfor ikke? Det er der flere grunde til.

⁵ Da du aldrig har boet alene og har skullet sørge for dig selv, har du måske aldrig gjort dig helt klart hvor meget dine forældre har gjort for dig. Men tænk over følgende: Siden du blev født har din fader og moder taget sig af dig hver dag. De har givet dig mad og tøj, sørget for din skolegang og for at du har et sted at bo.

⁶ Hvis du skulle ansætte en til at gøre alt det dine forældre har gjort for dig siden du blev født, ville det koste dig en hel lille formue. Dine forældre fortjener altså respekt for alt dette. Hvis du en dag gifter dig og får børn, vil du bedre forstå hvor meget dine forældre i virkeligheden har gjort for dig. Men hvorfor ikke vise din taknemmelighed allerede nu? Hvis du gengælder dine forældre noget af deres kærlighed ved at vise dem respekt og adlyde dem, viser du at du er ved at blive en moden mand eller kvinde, og at du forstår at vise sund fornuft og påskønne det andre gør for dig.

7-12. (a) Hvordan bør unge betragte de fejltagelser deres forældre begår? (Mattæus 6:14, 15) (b) Hvilken stilling har Gud, ifølge Bibelen, givet forældre? (Ordsprogene 6:20) Hvorfor er denne ordning nødvendig? (c) Hvor alvorligt er det at være ulydig mod sine forældre?

⁷ Det vil ikke sige at dine forældre er fuldkomne. De begår selvfølgelig fejl. Men det gør du jo også. Sandsynligvis begår du mange flere, eftersom du ikke har deres erfaring i livet. Kritiserer du dine forældre for deres fejltagelser, men forventer at de ikke skal sige noget til de fejl som du begår? For at være konsekvent må du lære at bære over med fejl som dine forældre begår, ligesom de må bære over med mange af dem du begår. Og eftersom de har et langt større ansvar, er det forståeligt at de måske kommer til kort somme tider. Dette bibelske princip står ved magt: „Dommen vil være ubarmhjertig mod den der ikke har øvet barmhjertighed. Barmhjertigheden triumferer over dommen.“ — Jakob 2:13.

⁸ I nogle tilfælde kan det du betragter som en fejltagelse fra dine forældres side, dog blot være et synspunkt der er anderledes end dit. Når dette er tilfældet og dine forældre har truffet en afgørelse i den pågældende sag, hvad bør du da gøre?

⁹ Du må huske at dine forældres stilling ikke er den samme som din. I Guds ordning indtager dine forældre en overordnet stilling. Gud har givet dine forældre en myndighed og et ansvar som du endnu ikke har. Derfor er det dem der skal træffe den endelige afgørelse i spørgsmål der berører dig. Guds ord siger: „I børn, vær lydige mod jeres forældre i alt, for dette er velbehageligt i Herren.“ Det vil selvfølgelig sige at du skal gøre hvad dine forældre forlanger, medmindre det er i modstrid med Guds lov. — Kolossenserne 3:20.

¹⁰ Der er nødt til at være orden i samfundet, ikke sandt? Uden orden vil resultatet blive forvirring, måske endda anarki. En matros fortæller ikke kaptajnen hvordan skibet skal føres, og en fodboldspiller dikterer heller ikke sin klubformand hvordan alle klubbens affærer skal ordnes. Det er rigtigt at en god kaptajn eller leder gerne modtager forslag fra de mennesker han har ansvar for, og til tider endda opfordrer dem til at fremsætte forslag. Men hvis han lod andre give ordrer og diktere hvad der skulle gøres, ville hans myndighed blive undergravet, og resultatet ville blive forvirring og uorden. Mener du ikke også det?

¹¹ På samme måde må der også være orden inden for familiekredsen. Gud har udpeget faderen til overhoved, og moderen bør samarbejde nært med ham. Begge forældre har fået anvist det hverv at føre tilsyn med deres børn. Når dine forældre fastsætter visse regler du skal overholde — for eksempel bestemmer hvornår du skal være hjemme om aftenen, hvem du må omgås, hvordan du skal klæde dig og så videre — og du adlyder dem, så respekterer du altså Guds ordning. Når du er ulydig imod dine forældre, er det Guds ordning du er respektløs over for. Du støder sammen med Gud, den der har skabt både dig og dine forældre! Og du ved hvem der vil tabe. Den måde hvorpå du reagerer over for dine forældres vejledning, genspejler altså din indstilling til den der har en højere stilling end de, nemlig Jehova Gud.

¹² Det er grunden til at Guds ord siger: „Den, som håner sin fader og spotter sin gamle moder, hans øje udhakker bækkens ravne, ørneunger får det til æde.“ Ja, det kan koste unge mennesker livet at have en forkert holdning til deres forældre. — Ordsprogene 30:17.

Hvad man kan lære af at underordne sig

13-17. (a) Hvordan kan det at du lærer at respektere og adlyde dine forældre, blive en hjælp for dig hvis du selv bliver far eller mor? (b) Hvordan kan det hjælpe dig i skolen og på en arbejdsplads? (c) Og endnu vigtigere: Hvordan vil det berøre dit forhold til Gud?

¹³ Når du en dag bliver voksen og måske selv stifter familie, vil du så ikke gerne have at dine børn viser dig respekt og lydighed? Hvis du ikke har lært at vise dine egne forældre respekt, er det da sandsynligt at du kan opdrage dine børn til at vise dig en sådan respekt? Hvad man sår, det vil man også høste, siger Bibelen. (Galaterne 6:7) Lær at acceptere den underordnede stilling du har nu; det vil hjælpe dig til senere at klare det større ansvar der følger med at være voksen, og måske selv blive far eller mor.

¹⁴ Hvis du udvikler en negativ holdning over for dine forældre, kan den komme til udtryk under andre forhold senere i livet. Hvis du for eksempel kommer til at arbejde for en arbejdsgiver, vil du da altid være irriteret over hans myndighed over dig? Når han sætter dig til at gøre noget, vil du da finde det svært at gøre som han siger? Vil du hele tiden klage over dit arbejde? Hvad med din indstilling til dem du arbejder sammen med? Du opdager måske at du hele tiden beklager dig over dem, og aldrig roser dem for de gode ting de uden tvivl gør for dig. Hvis du står i lære eller går på fagskole eller handelsskole, begynder du måske efter få uger at føle dig klogere end lærerne eller mesteren. Hele denne indstilling kan give dig mange sorger og vanskeligheder senere i livet. Og den kan være en følge af at du har udviklet en forkert holdning over for dine forældre.

¹⁵ Acceptér derfor familieordningen og din stilling i familien. Forstå at den er Guds ordning, og at hans ordning er den bedste.

¹⁶ Hvis du ikke accepterer den stilling du har i familien mens du er teenager, så beder du ligefrem om at få vanskeligheder. Det vil ikke alene berøre dit forhold til dine forældre og andre og dit eget liv senere hen; langt alvorligere er det at det vil skade dit forhold til Gud. Og det er ham der afgør om du skal leve evigt i hans nye orden eller ophøre med at eksistere når denne onde tingenes ordning snart bliver ødelagt. Lyt til opfordringen: „Min søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud! Thi en række af dage og leveår og lykke bringer de dig.“ — Ordsprogene 3:1, 2.

¹⁷ Ja, tænk på den belønning vor himmelske Fader giver dem der holder hans bud og ikke glemmer hans lov. Lønnen er „en række af dage og leveår og lykke“. Ønsker du det? Kunne du tænke dig et langt liv i fred og lykke? Så vis det ved at lytte til Guds opfordring om at være lydig mod sine forældre.

[Illustration på side 76]

Viser du dine forældre den respekt de fortjener?

Kapitel 11

Hvorfor være flittig i skolen?

1-3. (a) Hvad synes du om at gå i skole? (b) Hvordan gælder princippet i Galaterbrevet 6:7 i forbindelse med skolegangen?

HVORFOR går du i skole? Måske fordi loven siger at alle skal undervises i et vist antal år. Eller måske på grund af dine forældres ønske, som du må følge fordi du endnu ikke har nået myndighedsalderen.

² Men synes du selv at der er andre grunde til at gå i skole? Hvilke fordele er der ved at være flittig i skolen og omhyggelig med lektierne? Du kender sikkert mange unge som ikke gør mere ved deres lektier end at de lige akkurat kan klare sig igennem, hvis de endda gør så meget. Men ved ikke at drage nytte af denne lejlighed til at lære, får disse unge som regel et handicap for resten af livet. Hvorfor?

³ Fordi det man gør som ung har stor indflydelse på det man gør som voksen. Det bibelske princip: „Hvad et menneske end sår, dette skal han også høste,“ gælder også i forbindelse med skolen. (Galaterne 6:7) Nu spørger du måske: Hvilke goder kan man da høste ved at ’så’ tid og kræfter når man går i skole?

Praktisk undervisning

4-6. (a) Hvorfor er det en fordel at gøre god brug af muligheden for at lære noget mens man går i skole? (Ordsprogene 21:5) (b) Hvilke af de fag man kan vælge i skolen mener du vil være til størst gavn for dig senere?

⁴ Du må se i øjnene at du om nogle få år skal til at forsørge dig selv. Det kan være at du engang påtager dig forpligtelser som ægtemand og far eller som hustru og mor. Kunne du tænke dig at gøre dette ansvar lettere og mere glædeligt? Du kan gøre dit til det hvis du drager nytte af dine skoleår og lærer noget der kan komme dig til gode som voksen.

⁵ Mange skoler kan tilbyde eleverne en grundlæggende undervisning i forskellige praktiske fag. Unge mænd kan for eksempel lære træsløjd og metalsløjd, eller få et kursus i motorlære, svejsning, elektrikerarbejde, bogholderi eller noget helt andet. Unge piger kan få undervisning i fag vedrørende husførelse, som for eksempel madlavning og håndarbejde, såvel som i maskinskrivning og kontorarbejde.

⁶ Når du er kommet ud af skolen vil du måske ikke have så let adgang til at lære den slags ting. Hvis du senere ønsker en sådan undervisning kommer du måske endda til at betale for den. Eller måske må du oplæres ved at arbejde sammen med mennesker som muligvis ikke er særlig interesseret i at lære dig noget. Hvorfor ikke benytte dig af lejligheden til at lære noget af alt dette nu mens du går i skole? Og tal fremfor alt med dine forældre når du skal vælge mellem forskellige valgfri fag. Så kan du også høste gavn af deres livserfaring.

Lær at læse godt

7-11. (a) Hvorfor er det særlig værdifuldt at kunne læse godt? (1 Timoteus 4:13; Josua 1:8) (b) Hvad kan hjælpe dig til at lære at læse bedre?

⁷ I skolen kan du lære mange ting af praktisk værdi, men der er især én ting som du vil have stor glæde af at lære — en ting som også vil få meget stor indflydelse på resten af din skoletid og på dit liv som voksen. Det er evnen til at læse — og at læse GODT. Det er nøglen til mange kundskabsgrene, færdigheder og glæder.

⁸ Dagen igennem stilles man over for ting man skal læse: Skilte, etiketter, bøger, tidsskrifter, aviser, formularer og breve. Dette kan være besværligt og ubehageligt for dem der læser dårligt. Hvis du derimod lærer at læse godt, vil du ikke synes at det er en byrde, men at det gør livet rigere.

⁹ Kristne har en særlig grund til at lære at læse godt; de ønsker at vide hvad der står i Guds ord, Bibelen. De vil også finde det af stor værdi at kunne læse godt når de skal forklare Guds hensigter for andre. Ja, der er nær forbindelse mellem det at kunne læse godt og det at kunne tale og udtrykke sig klart.

¹⁰ Du behøver ikke at blive modløs hvis du, som så mange andre, har problemer med at læse. Læsning er i det store og hele et spørgsmål om øvelse, og om at lægge mærke til hvordan ordene staves. Læs højt somme tider. Det vil hjælpe dig til at få fat i meningen i det du læser og til at læse med den rigtige indlevelse. Hvis det er muligt kan du også bede andre som læser godt, om af og til at lytte til dig når du læser højt. Det vil være en hjælp til at rette eventuelle fejl og uvaner som du er ved at tillægge dig.

¹¹ Evnen til at læse let og flydende kommer ganske vist ikke uden en virkelig indsats. Men den indsats du gør nu, vil komme dig til gode mange gange. Den vil hjælpe dig til at få det bedste ud af livet.

Andre fordele ved at være flittig

12-14. (a) Hvilken praktisk værdi har de ting du lærer i skolen nu? (b) Hvorfor vil det være af værdi for dig senere at du tugter dig selv til at læse og studere?

¹² Nogle skolefag forekommer dig måske ikke at have nogen særlig praktisk betydning, men de kan hjælpe dig til at få et større udsyn og kan være nyttige på andre måder. Historie, geografi og sprog hjælper dig til at lære noget om andre folkeslag og steder. Regning, som mange synes er svært, er nyttigt i mange erhverv, ja selv i hjemmet, hvor der er brug for at anvende opskrifter og lægge budget.

¹³ Der er også en anden fordel ved at være flittig i skolen, selv i fag som du ikke er glad for. Når du læser og lærer, opøver du din hjerne og forbedrer din evne til at bruge den. På en måde kan man sammenligne hjernen med en af legemets muskler — jo mere du bruger den, jo bedre vil den tjene dig. Du vil opdage at det efterhånden bliver lettere for dig at udføre hjernearbejde og at du får mere og mere ud af det. Men ligesom en muskel vil hjernen blive „slap“ hvis du ikke bruger den ret meget. Hvem har lyst til at få en „slap“ hjerne?

¹⁴ Er der andet af særlig værdi som du kan lære af at være flittig i skolen? Ja, du kan lære selvdisciplin. Det lyder måske ikke særlig tiltrækkende i øjeblikket, men som du véd kan man ikke altid gøre det man har lyst til her i livet. Det gælder især når den tid kommer hvor man skal påtage sig et større ansvar og klare sig selv, eller sørge for sin egen familie. Hvis du, ligesom en dygtig idrætsmand, vænner dig til selvdisciplin allerede nu, vil det også hjælpe dig til at få den selvdisciplin der er nødvendig for at du kan klare dine forpligtelser som voksen. Det vil desuden lære dig at koncentrere dig. Koncentration er noget som mange ønsker at de havde lært mens de var yngre.

En beskyttelse

15-18. (a) Hvordan kan det være en beskyttelse for dig at være flittig med skolearbejdet? (Ordsprogene 13:20) (b) Hvorfor bør især en ung kristen ønske at sætte et godt eksempel i skolen? (Titus 2:6, 7, 10) (c) Hvilke fremtidsudsigter som de kristne har, bør være en stærk tilskyndelse til at læse flittigt og tilegne sig praktiske færdigheder i skolen? (1 Johannes 2:15-17; 2 Peter 3:13)

¹⁵ Endnu en fordel som fortjener at blive nævnt her, er at det kan være en beskyttelse for dig at være flittig i skolen og med lektierne. Hvordan det?

¹⁶ Jo, du har sikkert allerede lagt mærke til hvilke problemer dine skolekammerater kan komme ud i på grund af det moralske forfald. Der findes megen kønslig umoralitet, og mange er forfaldne til euforiserende stoffer, med sørgelige resultater til følge. Der hersker også en oprørsk indstilling blandt mange unge.

¹⁷ Det piner dig måske at skulle være temmelig meget sammen med mennesker der ikke har nogen respekt for den høje standard for opførsel som Guds ord sætter. Men selv om du ikke helt kan undgå at være i forbindelse med sådanne mennesker, kan du undgå at have noget at gøre med dem ud over det der er nødvendigt for dit skolearbejde. Hvis du går op i dine lektier vil en betydelig del af din fritid efter skoletiden være optaget, og det vil automatisk begrænse dit samvær med principløse mennesker. Når den slags mennesker ser at du gerne vil koncentrere dig om din skolegang og din uddannelse, vil de sikkert efterhånden lade dig være i fred. Det vil være en beskyttelse for dig.

¹⁸ Hvis du er kendt som en sand kristen vil du også kunne sætte et godt eksempel ved at være flittig i skolen. Det vil være til ære for dig selv, for dine forældre og for den Gud du tjener. Som en ung kristen vil det være til stor opmuntring og tilskyndelse for dig at tænke på dette: Mange af de evner og færdigheder du tilegner dig nu, vil også komme dig til gode efter at den nuværende tingenes ordning er borte. Bibelen viser at hele dette onde system nærmer sig sit endeligt. Snart vil det blive erstattet af Guds retfærdige nye orden, hvor ærlige og oprigtige mennesker vil få lov at leve til evig tid. I denne nye orden vil Guds løfte blive virkeliggjort: „Mine udvalgte [skal] bruge, hvad de virker med hånd.“ (Esajas 65:22) De gode vaner du tilegner dig nu med hensyn til læsning, studium og arbejde, vil således vise sig at blive til evig glæde og tilfredshed for dig.

[Illustration på side 80]

Undervisning i praktiske fag kan komme dig til gode senere i livet

Kapitel 12

Fuldfører du det du begynder på?

1, 2. Hvad kræves der for at opnå tilfredsheden ved at fuldføre noget?

NÅR et menneske er lykkeligt skyldes det ofte at det har fuldført noget det er begyndt på. Hvis du for eksempel har besluttet at du gerne vil lære at spille guitar, og så øver dig indtil du er ret god til det, da får du glæde af det. Men hvis du holder op kort efter at du er begyndt, får du aldrig denne glæde og tilfredshed. Det samme gælder alt andet som kræver at man øver sig og arbejder med det i et stykke tid.

² Imidlertid har vi alle i denne forbindelse visse tilbøjeligheder vi må vokse fra eller overvinde.

Nogle problemer

3-8. (a) Hvad kan være en hjælp til at overvinde utålmodighed? (b) Hvad er det klogt at gøre før man går i gang med et forehavende? Hvis råd kan være til gavn når man skal træffe sin beslutning? (c) Under hvilke omstændigheder kan det være bedre ikke at fuldføre det man er begyndt på?

³ Som du ved har små børn svært ved at bevare interessen for en ting ret længe ad gangen. Selv i leg mister de hurtigt interessen og bliver let optaget af noget andet. Men efterhånden som man vokser, udvikles koncentrationsevnen. Det har du måske selv erfaret. For en stor del må man selv opdyrke denne evne, men det betaler sig at gøre det, for det vil betyde at man får langt mere ud af livet.

⁴ For at lære at koncentrere sig må man først overvinde en anden almindelig svaghed. Det er utålmodighed. Prøv for eksempel at tænke tilbage til dengang du selv var lille. Du husker sikkert at små børn som regel vil have tingene NU! Og når de prøver at gøre et eller andet og det ikke lykkes efter nogle få forsøg, er de straks parate til at give op. Sandsynligvis kender du endda mange teenagere som stadig opfører sig sådan. Men hvis du gør dig klart at mange af de ting der er mest værd i livet koster både tid og anstrengelser, vil du ikke så let give op.

⁵ Utålmodige mennesker handler tit efter pludselige indskydelser og forhaster sig med at begynde på noget. Der er et viist ordsprog der siger: „Kun overflod bringer den flittiges råd, hver, som har hastværk, får kun tab.“ (Ordsprogene 21:5) Så før du indlader dig på noget eller siger ja til en opgave eller et job, gør du klogt i at sikre dig at det virkelig er værd at have med at gøre.

⁶ I visse tilfælde er det dog klogest ikke at fuldføre det man har påbegyndt. Hvorfor nu det? Fordi det måske har været en dårlig idé lige fra begyndelsen. Det kan være at målet er forkert, at det strider imod de rette principper. Det kan også være at målet ikke i sig selv er forkert, men alligevel ikke er et godt mål for dig. Er det den tid og de kræfter værd som du må ofre for at nå det? Har du god grund til at tro at du kan nå det?

⁷ Jesus fortalte om en mand der gik i gang med at bygge et tårn uden først at beregne omkostningerne og finde ud af om han kunne fuldføre projektet. Som Jesus sagde lagde manden måske grunden, for derpå at opdage at han ikke kunne komme videre, og folk lo ad ham og sagde: „Denne mand begyndte at bygge men kunne ikke fuldføre det.“ (Lukas 14:28-30) Med andre ord: vil du fuldføre hvad du påbegynder, så beregn omkostningerne først.

⁸ Vej fordele og ulemper mod hinanden. Spørg andre hvad de mener, især dine forældre. Gør brug af deres erfaring; de har gjort deres fejltagelser og kan hjælpe dig til ikke at gøre de samme. Bibelen er en uovertruffen kilde til visdom og nyttig vejledning. Den stammer fra Gud, og den gengiver erfaringer som mennesker har draget over en periode på flere tusind år. Kong Salomon — for at nævne et eksempel — gjorde næsten alt hvad et menneske kan gøre i retning af at søge nydelse i det rent materielle. Og hvad fik han ud af det? Kun „tomhed og jag efter vind“. Hvorfor skulle vi så kaste os ud i noget der er lige så ørkesløst? — Prædikeren 2:3-11.

Bliv ikke en der giver op

9-12. (a) Når man har sat sig et mål, hvorfor er det da godt at planlægge hvordan man vil nå det? (b) Når man støder på problemer, hvordan skal man da betragte disse? (c) Hvorfor er det vigtigt at man ikke tillægger sig den vane at give op? (Lukas 9:62)

⁹ Når du er sikker på at det mål du har valgt, er værd at stræbe efter, er det også vigtigt at du planlægger hvordan du når målet. Mange unge får aldrig fuldført hvad de påbegynder fordi de taber modet. Der kan være opstået problemer eller hindringer de ikke havde forudset. Eller de opdager at det de gik i gang med kostede flere anstrengelser end de havde regnet med. Hvad så?

¹⁰ En sådan situation røber hvad et menneske virkelig består af. Hvis du lader vanskeligheder gøre dig negativ og pessimistisk vil det berøve dig de kræfter du skulle bruge til at kæmpe videre med. Et ordsprog i Bibelen siger: „Taber du modet på trængselens dag, da er din kraft kun ringe.“ (Ordsprogene 24:10) Betragt hellere situationen som en udfordring. Beslut dig til at sætte ekstra ind på at klare den — ekstra omtanke, kræfter og tid. Udfordringer kan gøre tilværelsen spændende, forudsat at man tager dem op. Klarer du dem, vokser din tillid og rådsnarhed, og du vil tage fremtidige opgaver med større sikkerhed og godt humør.

¹¹ Tillæg dig derfor ikke den dårlige vane at give op blot fordi noget ikke går glat. Har man først én gang givet op, er tendensen der til at gøre det samme igen næste gang man møder vanskeligheder. Undgår du at komme ind på det, kan du afværge at dit liv bliver én lang række af fiaskoer og ufuldendte planer.

¹² Hvis du viser at du ikke er en der let giver op og slipper det du er gået i gang med, vil du vinde andres tillid og respekt. Om den kristne discipel Timoteus siges der at han, allerede som ung mand, „havde et godt omdømme hos brødrene“ i to forskellige byer. (Apostelgerninger 16:2) Apostelen Paulus valgte ham derfor til rejsefælle, hvorefter Timoteus nød enestående privilegier mens han sammen med apostelen rejste gennem store dele af romerriget. Efter at have tjent trofast i over ti år, somme tider i farefulde situationer, fik han betroet et stort ansvar, som han røgtede godt, skønt hans helbred ikke var det allerbedste. Man kunne stole på at Timoteus holdt ud i sin gerning og fuldførte den. Han var en pålidelig mand. Men det kostede tid og udholdenhed at gøre sig fortjent til denne tillid.

Grundlaget for udholdenhed

13, 14. (a) Hvordan nyder vi godt af at Noa holdt ud og fuldførte arken? (b) Hvad kan vi lære af apostelen Paulus’ eksempel i udholdenhed? (2 Timoteus 4:16, 17)

¹³ Hvis du prøver at gøre noget fordi det er rigtigt eller fordi du ønsker at behage Gud, så vil han hjælpe dig med at gennemføre det. Tænk for eksempel på Noa. Den ark han og hans sønner byggede var en treetages kasseformet konstruktion, over 120 meter lang. Det var ikke et arbejde der kunne overstås på en weekend. Men fordi Noa hængte i indtil arken var færdig overlevede han og hans familie Vandfloden, og derfor er vi, hans efterkommere, i live i dag.

¹⁴ Tænk også på apostelen Paulus. Som en der aldrig gav op under vanskelige forhold blev han et enestående eksempel. Han betragtede sin specielle opgave eller tjeneste som noget der var så værdifuldt at han kunne udstå hvad som helst for at bevare den og fuldføre den. Han var villig til at udholde slag, stening, fængsling, hårdt arbejde, søvnløse nætter, tørst, sult, kulde og mangel på tøj; han blev udsat for farer, ikke alene fra fjender af sandheden men også fra forbrydere, ja endog fra vilde dyr og fra naturens kræfter når han rejste over land og hav. Fordi han ikke hørte til dem der gav op kunne han med rette sige at han havde ’kæmpet den gode kamp, fuldendt løbet, bevaret troen’. På hvilket grundlag? Ikke i kraft af sin egen selvtillid, men som han selv sagde: „Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.“ Paulus skrev også: „I alt dette kommer vi til at stå fuldstændig sejrrige ved ham som har elsket os.“ (2 Timoteus 4:6-8; Filipperne 4:13; Romerne 8:35-39) Mener du ikke han er værd at efterligne?

15. (a) Hvorfor har vi alle brug for at kunne komme godt ud af det med andre? (b) Hvad vil hjælpe os til ikke straks at blive trætte af andre hvis de skuffer os?

¹⁵ For at kunne glæde dig over livet må du også være i stand til at komme godt ud af det med andre, arbejde godt sammen med andre og vinde deres respekt. Dette kan du ikke opnå hvis du alt for hurtigt bliver træt af folk, det vil sige indleder venskaber og dropper dem igen ved det første tegn på uoverensstemmelser. Ransag dig selv. Sker det af og til at du behandler andre dårligt, så de kunne have grund til at tage anstød? Hvis det er tilfældet, bliver du så træt af dig selv af den grund? Hvorfor da være hastig til at blive irriteret over andre eller træt af dem fordi du måske bliver skuffet over dem en gang imellem? Tag den tid der skal til for at få problemerne løst med tålmodighed. Alle må indrømme hvor viist dette ordsprog er: „Den sindige er rig på indsigt, den heftige driver det vidt i dårskab.“ — Ordsprogene 14:29.

16. Hvilken betydning har udholdenhed for om vi erfarer opfyldelsen af det kristne håb?

¹⁶ Ja, udholdenhed lønner sig på mange måder og er i høj grad den indsats værd som den koster. Hvis du viser at du fuldfører det du begynder på, vil det være til stor gavn for dig, og du vil få mange privilegier. Jesus sagde om sine disciple: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Mattæus 24:13) Som kristne deltager vi i et løb, hvor sejrsprisen er evigt liv. Vi vinder kun prisen hvis vi udvikler evnen til at holde ud og gennemføre det vi begynder på, trods problemer og modgang.

Kapitel 13

Hvordan ser du på tugt?

1-4. (a) Hvorfor er vi alle tilbøjelige til at begå fejl? (b) Hvad andet end manglende viden kan være årsag til at nogle begår fejl?

DU KENDER sandsynligvis en eller anden — måske en skolekammerat eller endog en lærer — der aldrig vil indrømme det når han eller hun har begået en fejl eller har haft uret. Hvad mener du om folk der er sådan? Ville du synes bedre eller dårligere om vedkommende hvis han eller hun en dag kom og sagde ligeud: „Det må du undskylde; jeg tog fejl“?

² Vi gør jo alle sammen fejl, ikke sandt? Ingen af os er fuldkomne eller fejlfri. Det siger Bibelen. Den viser at alle mennesker, på grund af Adams ulydighed, har arvet ufuldkommenhed og synd. Bibelen fortæller at „synden kom ind i verden gennem ét menneske [Adam], og døden gennem synden, og døden således trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet“. — Romerne 5:12.

³ Nogle af de fejl vi begår skyldes at vi ikke ved bedre. Men sådan er det ikke i alle tilfælde. Mange fejl skyldes ligegyldighed. Lad os for eksempel sige at en passager under en flyvetur ikke hører efter når stewardessen forklarer hvordan man skal bruge redningsvestene eller flyvemaskinens iltapparater. Hvis passageren derpå i en nødsituation undlader at bruge disse hjælpemidler og mister livet, vil det ikke blot være fordi han ikke ved besked, men fordi han ikke har været interesseret i at vide besked.

⁴ Man kan altså ikke undskylde alle forkerte handlinger med at de blot er fejltagelser. Mange gange er årsagen forsætlig uvidenhed. Endnu værre er det hvis man gør noget man ved er forkert — og finder på en eller anden undskyldning for det.

5, 6. (a) Hvorfor har både unge og gamle gavn af at blive tilrettevist? (b) Hvad er formålet med tugt? (Ordsprogene 1:1-4)

⁵ Alt dette viser at vi har behov for at blive tugtet, og dermed også tilrettevist. Vi har alle brug for at blive tilrettevist, uanset om vi er unge eller gamle. Ja, hvis der aldrig blev givet tugt eller tilrettevisning og vejledning, ville der heller ikke ske nogen fremskridt — og det gælder ethvert af livets områder. Folk ville blive ved med at gøre de samme fejl, have de samme forkerte opfattelser og aldrig blive dygtigere eller vokse i kundskab.

⁶ Men vidste du at tugt indbefatter mere end tilrettevisning og vejledning? Det kan også være en oplæring der former, styrker eller forbedrer. Det rette formål med tugt er at korrigere eller rette en fejl, så tingene kan gøres bedre i fremtiden.

Hvorfor vanskelig at tage imod

7-9. (a) Hvorfor er det ofte svært at tage imod tugt? (b) Hvordan kan denne uvilje overvindes?

⁷ Men hvis tugt er så gavnlig, hvorfor finder de fleste det da så vanskeligt at tage imod den? Årsagen er den samme omstændighed som er skyld i at vi overhovedet har brug for tugt — nemlig vores ufuldkommenhed. Tugt kan let sætte os i forlegenhed eller såre vores stolthed. Bemærk imidlertid at der også er en anden side af sagen, som apostelen Paulus fortæller: „Sandt nok synes ingen tugt i øjeblikket at være til glæde, men til sorg; men bagefter skænker den dem som er blevet opøvet ved den, en frugt som stifter fred, nemlig retfærdighed.“ — Hebræerne 12:11.

⁸ Ydmyghed tager den værste brod af tugt. Mange afviser imidlertid tugt på grund af stolthed og stædighed. Men når tilrettevisningen eller retledningen er på sin plads og andre kan se det, kommer den der i sin stædighed afviser en sådan tugt, simpelt hen til at tage sig tåbelig ud i andres øjne. Guds ord siger: „Dårer ringeagter visdom og tugt.“ — Ordsprogene 1:7.

⁹ Som en modsætning hertil læser vi: „Revs den vise, så elsker han dig.“ Hvorfor? Fordi han forstår at gennem vejledning „bliver han visere“. — Ordsprogene 9:8, 9.

Hvordan vil du reagere?

10-12. (a) Hvordan kan tugt berøre vort liv, som det fremgår af Ordsprogene 19:20? (b) Hvorfor tugter Gud os? (Hebræerne 12:5, 6) (c) Hvem har myndighed til at give os tugt?

¹⁰ Dét det virkelig drejer sig om er: Hvad ønsker du at bruge dit liv til? Vil du blot lade stå til og glide med strømmen? Eller vil du gøre en indsats for en fremtid der er værd at stræbe efter? Hvordan ser du selv på dette? Er du enig med Bibelen i disse ord: „Hør på råd og tag ved lære, så du til sidst bliver viis“? — Ordsprogene 19:20.

¹¹ Uanset hvordan du ser på det, vil der være tidspunkter i dit liv hvor du modtager tugt. Og du vil finde det langt lettere og mindre ubehageligt at blive tugtet hvis du husker at det er Guds ordning. Han lader os tugte fordi han elsker os og gerne vil hjælpe os til at gøre fremskridt. Derfor siger Bibelen at den der hader tugt, i virkeligheden ’kaster Guds ord bag sin ryg’. — Salme 50:17.

¹² Tugt må komme fra en der er bemyndiget til at tugte. Hvem mener du er bedst i stand til at tugte børn og unge? Gud har overdraget forældrene denne opgave, for de er ansvarlige for deres børns liv. Og inden for den kristne menighed har Gud sørget for at der findes ældste, ’ældre mænd’ i åndelig forstand, som både kan „tilskynde med den lære der er sund og retlede dem som siger imod“. — Titus 1:5-9.

13-17. Hvis vi er tilbøjelige til at tage det ilde op når vi bliver tugtet, hvad kan vi da huske på som kan hjælpe os til at ændre indstilling? (Ordsprogene 4:1, 2; 13:24; 15:32)

¹³ Hvordan reagerer du på tugt fra dine forældre? Mange unge tager det ilde op, i hvert fald for en tid, når de bliver tugtet — ja, nogle bliver så fornærmede at de flytter hjemmefra. Hvis du tager det ilde op at en anden vejleder eller retleder dig, så prøv at standse op og spørge dig selv: Hvorfor gjorde han sig egentlig den ulejlighed? I de fleste tilfælde, skønt måske ikke altid, ved du at det ikke er ligefrem behageligt for andre at skulle give en retledning. Men de gør det fordi de bryder sig så meget om dig at de synes det er umagen værd. Alene dét skulle få dig til at tænke alvorligt over det de siger.

¹⁴ Det er sandt at der skal styrke til at indrømme sine fejl. Og der skal ydmyghed til at tage imod tugt, især hvis man mener at den ikke er berettiget. Men hvis du roligt tager imod den tugt der gives, vil den sikkert gavne dig, og din måde at tage det på vil gøre hele situationen lettere.

¹⁵ Husk også at de der tugter dig ikke prøver at lægge bånd på dig for at gøre din gang på livets vej vanskeligere. De prøver snarere at hjælpe dig til at gøre fremskridt. En tugt der er givet med visdom beskytter imod ulykker der kunne skade dig, den holder dig borte fra de ting der uvilkårligt vil indvikle dig i ubehagelige problemer og gøre livet vanskeligt for dig. Hvis du tager imod tugt vil Bibelens løfte gælde dig: „Når du går, skal din gang ej hæmmes, og løber du, snubler du ikke; hold fast ved tugt, lad den ikke fare, tag vare på den, thi den er dit liv.“ — Ordsprogene 4:10-13.

¹⁶ Du behøver naturligvis ikke at vente på at andre skal rette på dig. Du kan tugte dig selv, vise selvdisciplin. Ved at være vågen kan du erkende mange af dine egne fejl og søge at rette dem.

¹⁷ Der er således mange fordele ved at tage imod tugt. Når man ærligt og redeligt indrømmer sine fejl, får man en sundere og renere følelse indvendig. Det styrker ens hjerte og sind til at gøre det rette. Det bidrager til et godt forhold til andre; de kan se at man er ærlig, ydmyg og ligevægtig, at man på en velgørende måde er anderledes end så mange i dag. Og fremfor alt er det en forudsætning for at opnå og bevare et godt forhold til Jehova Gud. Desuden vil det sikre os en lang og lykkelig fremtid. Ja, „tugtens revselse [er] livets vej“. — Ordsprogene 6:23.

[Illustration på side 94]

Hvordan reagerer du når du bliver retledt?

Kapitel 14

Er det klogt at nyde alkohol?

1-4. (a) Er der nogen af de unge som du kender, der drikker alkohol? (b) Hvad mener folk om alkohol dér hvor du bor? Har folk overalt samme syn på det at nyde alkohol?

DETTE spørgsmål er i stigende grad aktuelt for unge mennesker i dag. Hvorfor det? Fordi alkoholforbruget er i stærk stigning blandt teenagere, efter at mange er gået over til at drikke i stedet for at tage stoffer. Lad os i betragtning heraf undersøge nogle kendsgerninger om sagen så vi kan få et fornuftigt syn på spørgsmålet, til vor egen varige gavn.

² Alkoholiske drikke er et vidt begreb. Nogle drikke, for eksempel øl, har et ret lavt indhold af alkohol. Andre, som for eksempel de fleste bordvine, er lidt stærkere. Endelig er der de såkaldte spirituosa, stærkt spiritusholdige drikke som brændevin (snaps), cognac, whisky, gin og vodka.

³ Folks indstilling til alkohol varierer fra land til land og er præget af sæd og skik. I nogle lande — Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland og andre — er vin en ganske dagligdags drik på familiens bord. Det kan være fordi det er svært at skaffe rent drikkevand, eller måske er det simpelt hen en tradition. Men selv i disse lande varierer indstillingen til alkohol. Og ikke nok med det, men også følgerne af at drikke spiritus varierer fra land til land og fra menneske til menneske. Dette må man tage i betragtning hvis man ønsker et fornuftigt syn på disse drikke.

⁴ Men er der da, i betragtning af alle disse variationer, nogen konsekvent og ensartet standard man kan følge i denne sag? Ja, Bibelen kan vejlede os. Læg mærke til hvad den siger, og du vil se at dens råd er vise og velafbalancerede.

Et ligevægtigt synspunkt

5-7. (a) Hvad siger Bibelen om indtagelse af vin blandt Guds folk i fortiden? (b) Kan du give et eksempel der viser at noget som i sig selv er godt, kan blive årsag til store problemer hvis det misbruges eller bruges for ofte?

⁵ Bibelen viser at det fra gammel tid har været almindeligt at drikke vin til maden; Abraham, Isak og mange andre gjorde det. Jesus skaffede vin ved en bryllupsfest, og apostelen Paulus rådede Timoteus til at ’bruge lidt vin for sin maves og sine hyppige svagheders skyld’. — 1 Timoteus 5:23.

⁶ Bibelen omtaler med rette vinen som en af Guds gaver til velsignelse og glæde for mennesket. I en af Bibelens salmer hedder det: „Du lader græs gro frem til kvæget og urter til menneskets tjeneste, . . . og vin, der glæder menneskets hjerte.“ (Salme 104:14, 15) Bibelen viser også at Guds folk undertiden har nydt andre former for alkohol, både øl og spiritus.

⁷ Vil det sige at man ikke behøver at udvise forsigtighed når det gælder brugen af alkohol? Absolut ikke. Bibelen viser os nemlig også ’medaljens bagside’. Der er mange ting i livet der ikke er forkerte i sig selv men som det alligevel kan få alvorlige konsekvenser at misbruge eller ikke at bruge med måde. Gud har for eksempel givet mennesket evnen til at formere sig, men denne evne bør kun bruges inden for ægteskabets rammer, idet det medfører et stort ansvar at forsørge en familie. Ild, damp, elektricitet og forskellige redskaber kan være til stor nytte både for mænd og kvinder i deres arbejde, men hvis alt dette ikke bruges med forsigtighed, kan det volde stor skade. Alkohol kan også volde skade, hvis man ikke nyder den med forsigtighed.

Virkningen af alkohol

8-11. (a) Hvilken virkning har det at indtage en lille mængde alkohol? Hvad sker der hvis man indtager mere? (b) Hvordan beskriver Ordsprogene 23:29-35 virkningen af at drikke for meget? Har du nogen sinde set folk i en sådan tilstand?

⁸ Hvordan virker alkohol i den menneskelige organisme? I modsætning til andre stoffer skal alkoholen ikke fordøjes. Så snart den er kommet ned i maven begynder den at blive optaget i blodstrømmen; størstedelen absorberes dog først i tyndtarmen. Alkoholen føres hurtigt til hjernen, leveren og andre legemsdele. Den har en høj kalorieværdi, og legemets stofskifte går derfor straks i gang med at omdanne den ad kemisk vej, så den faktisk forbrændes af legemet som brændstof. Det meste af dette arbejde sker i leveren. Lungerne og nyrerne bærer dog en del af byrden, idet de udskiller noget af alkoholen gennem henholdsvis udåndingen og urinen.

⁹ Hvordan virker alkoholen når den er gået over i blodstrømmen? Indtaget i små mængder virker alkohol mildt beroligende og afslappende. Indtaget i større mængder kan alkohol forhindre hjernens ’omstillingsbord’ i at virke som det skal, med det resultat at nogle mennesker bliver meget snakkesalige, usædvanlig aktive eller ligefrem aggressive. Mon ikke du selv har observeret at det har virket sådan på nogle?

¹⁰ Hvis man indtager endnu større mængder alkohol hæmmes hjernevirksomheden alvorligt, centralnervesystemet angribes, og man begynder at få vanskeligheder med at styre sine bevægelser. Som følge heraf får man svært ved at gå, synet bliver sløret og talen utydelig, man bliver omtåget og forvirret i tankerne. Situationen forværres yderligere ved at alkohol har en særlig evne til at få folk til at tro at deres sanser er meget skarpere end de plejer at være. Derfor er den berusede som regel den sidste til at indrømme at han har fået for meget. Og når han først har drukket sig fuld, kan kun tiden gøre ham ædru.

¹¹ Bibelen giver os et rammende billede af de farer og det ubehag som overdreven nydelse af alkohol medfører. I Ordsprogene 23:29-35 læser vi: „Hvem har ak, og hvem har ve, hvem har kiv, og hvem har klage? Hvem har sår uden grund, hvem har sløve øjne? De, som sidder sent over vinen, som kommer for at smage den stærke drik. . . . dine øjne skuer de sælsomste ting, og bagvendt taler dit hjerte; du har det, som lå du midt i havet [man er forvirret og hjælpeløs som en druknende], som lå du oppe på en mastetop [hvor skibets rullen føles særlig tydeligt]. ’De slog mig, jeg følte ej smerte, gav mig hug, jeg mærked det ikke [for en beruset person sanser ikke hvad der foregår omkring ham og mærker først sine sår når han bliver ædru].’“ Det lyder ikke særlig behageligt, vel? Men sådan er det at blive beruset.

Et voksende problem

12-17. (a) Hvor stort er alkoholproblemet blandt unge? Hvordan kommer de ind på dette misbrug? (b) Hvis nogen prøver at presse dig til at drikke, hvad kan deres egentlige motiv så være? (Habakkuk 2:15)

¹² Men er der da en særlig fare for at unge kan blive påvirket af spiritus, eller ligefrem blive alkoholikere? Ja. Over hele verden er der en stærk stigning i antallet af alkoholikere blandt børn og unge. Fra U.S.A. fortæller Donald G. Phelps, som er direktør for Det nationale Institut til Bekæmpelse af Alkoholmisbrug og Alkoholisme:

„Der er lige så mange alkoholmisbrugere blandt teenagere som der er blandt den voksne befolkning. Ti procent af alle 13-årige drenge (som blev adspurgt i en landsomfattende undersøgelse blandt teenagere) bliver beruset mindst én gang om ugen, altså 52 gange om året.“

¹³ Frankrig har længe haft et alvorligt alkoholproblem blandt børn; nogle viser endda tegn på skrumpelever (en af alkoholismens følgesygdomme) i en meget ung alder. I Ungarn (hvor selvmordstallet hører til de højeste i verden) har hospitalerne i de seneste år behandlet i tusindvis af børn årligt for beruselse.

¹⁴ Hvorfor kommer nogle unge så langt ud? I mange tilfælde er det fordi en eller anden i deres familie allerede drikker for meget. I mange andre tilfælde er det deres jævnaldrende der overtaler dem til det. Det sker at en dreng presses af sine kammerater til at vise at han er ’et mandfolk’ ved at drikke et stort kvantum spiritus, eller at en ung pige indgives den følelse at der er noget galt med hende hvis hun ikke drikker sammen med de andre.

¹⁵ Men spørg dig selv: Viser dét at man drikker spiritus noget som helst om hvad man er som menneske? Tilsyneladende ikke, for dyr kan også tvinges til at drikke. Hvad er det da de mennesker ønsker som lægger pres på dig for at få dig til at drikke? At gavne dig? Mon ikke snarere de prøver at stille dig i bås med dem selv? Måske håber de på lidt ’sjov’ ved at se dig miste kontrollen over dine bevægelser og dine handlinger — når du, i stedet for at opføre dig som en voksen mand eller kvinde, opfører dig som et lille barn der ikke kan gå, tale eller se klart og som siger og gør fjollede ting.

¹⁶ Læg mærke til hvad en autoritet på området, dr. Giorgio Lolli, siger:

„Alkoholikeren bevæger sig fra de voksnes stade tilbage til barnestadiet, både fysisk og psykisk. Hvad han opfatter med sindet og føler på sin krop kan han vanskeligt skelne fra hinanden. Ligesom barnet bliver han hjælpeløs og har brug for et spædbarns omsorg.“

Det kan også ske at personer som søger seksuel umoralitet tilskynder andre til at drikke for at svække deres evne til at vise selvbeherskelse.

¹⁷ At give efter for et pres af den her nævnte art kan kun være et tegn på at man er svag og mangler moralsk mod — ikke at man er stærk og voksen. Med god grund siger Ordsprogene 20:1: „En spotter er vinen, stærk drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.“ Man behøver ikke at have prøvet at være fuld for at vide hvor ubehageligt det er — lige så lidt som man behøver at brække benet for at vide at det kan være meget smertefuldt.

18, 19. Hvordan kan blot ét tilfælde af alkoholmisbrug få alvorlige følger, selv om man ikke er alkoholiker?

¹⁸ Det er ikke kun faren for at blive „problemdranker“ eller alkoholiker der gør det nødvendigt at være på vagt. Blot et enkelt tilfælde af alkoholmisbrug kan volde varig skade. En alvorlig bilulykke kan for eksempel betyde at man selv eller en anden, en uskyldig, mister livet eller førligheden. En umoralsk handling kan sætte en plet på én for resten af livet og medføre store vanskeligheder. Eller man kan komme til at begå en voldshandling man længe vil fortryde. Hvorfor løbe en sådan unødig risiko?

¹⁹ At det virkelig kan få så tragiske følger ses tydeligt af den omstændighed at over halvdelen af de 50.000 mennesker der hvert år mister livet i trafikken i U.S.A., dør som følge af ulykker forårsaget af alkohol. Og en meddelelse i New York Times fortæller at „over 80 procent af alle drab og overfald begås af berusede personer“.

Se fornuftigt på spørgsmålet

20, 21. (a) Hvad er grunden til at nogle holder sig helt fra alkoholiske drikke? (Hoseas 4:11) (b) Hvorfor er det uklogt at prøve at flygte fra sine problemer ved at drikke?

²⁰ Nu mens du overvejer spørgsmålet, så tænk på at øl, vin og spiritus ikke hører til de livsnødvendige ting som luft, vand og føde. Du kan klare dig uden, og det er der mange der foretrækker. Husk også at enhver som ønsker at have Livgiverens, Jehova Guds, godkendelse, må tjene ham ’af hele sit hjerte, med hele sin sjæl, med hele sin styrke og med hele sit sind’. (Lukas 10:27) Alkoholmisbrug kan ikke alene berøve et menneske dets årvågenhed, dets klarhed i tanke og dets fysiske styrke, men kan også påvirke hjertet så dårlige motiver opstår i det.

²¹ Bibelen taler ganske vist om at man godt med mådehold kan drikke vin, for eksempel. Men hvad nu hvis man betragter vinen som en hjælp til at flygte fra virkeligheden eller kedsomheden, som en slags ’nervemedicin’, en ’afstiver’ der skal hjælpe én til at overvinde sin generthed eller frygt? Den der gør det, kan meget vel komme til at opdage at ’kuren’ er værre end selve svagheden. Hvor meget er penge værd hvis de viser sig at være falske? Og hvor meget er en følelse af lykke og mod værd hvis den blot er kunstig?

22. Under hvilke omstændigheder er der, ifølge en rapport, mindst fare for at nydelse af alkohol vil føre til problemer?

²² En oplysende rapport fra De forenede Staters nationale Institut for Mentalhygiejnea viser at farerne for misbrug af alkohol er mindst i følgende tilfælde: (1) Hvor individets første kontakt med alkoholiske drikke forekommer i en fast sammentømret familie eller religiøs gruppe og hvor drikkene sædvanligvis er af lavt alkoholindhold (som for eksempel bordvine eller øl) og almindeligvis indtages som en del af måltiderne. (2) Hvor nydelsen af disse drikke hverken bliver betragtet som et gode eller et onde, og hvor indtagelsen af dem ikke bliver sidestillet med at være voksen eller at være „et mandfolk“. (3) Hvor ingen bliver presset til at drikke, og hvor det at afslå at drikke et glas ikke bliver betragtet med større misbilligelse end det at afslå at spise et stykke brød. (4) Hvor umådeholdent drikkeri bliver i høj grad misbilliget og hverken betragtes som „smart“ eller komisk eller som noget der må tolereres. Og, muligvis som det vigtigste: (5) Hvor der er bred og konsekvent enighed om hvad der er rigtigt og hvad der er forkert i forbindelse med nydelsen af disse drikke, og hvor forældrene selv er gode eksempler med hensyn til at vise mådehold.

23, 24. (a) Hvilken vejledning giver Bibelen angående alkohol? (Ordsprogene 23:20; 6:20; 1 Korinter 6:9, 10) (b) Hvordan mener du at vejledningen i Romerbrevet 14:13-17, 21 gælder i forbindelse med dette spørgsmål?

²³ Den bedste og sikreste vejleder er naturligvis Guds ord, Bibelen. Som vi har set giver den eksempler på passende brug af alkoholiske drikke og advarer kraftigt mod misbrug. Den råder unge til at respektere deres forældres afgørelser. Hvis du er klog vil du lytte til hvad de siger med hensyn til om du skal nyde spiritus eller ikke, eller under hvilke omstændigheder du skal gøre det. Du gør også klogt i at undgå at nyde alkoholiske drikke i et selskab hvor der kun er unge til stede, og hvor der ikke er nogen forældre eller andre slægtninge som har mulighed for at styre situationen på rette måde.

²⁴ Hvis du gerne vil have det bedste ud af din ungdom og finde varig glæde og lykke, må du søge vejledning i Guds ord. Og husk: ’Enten du spiser eller drikker eller gør noget andet, så gør alt til Guds herlighed.’ — 1 Korinter 10:31.

[Fodnote]

Kapitel 15

Er euforiserende stoffer nøglen til lykke?

1, 2. (a) Er brugen af medicin og euforiserende stoffer meget udbredt blandt dem du kender? (b) Hvad er grunden til stofmisbruget blandt unge?

TRANGEN til at spise piller og anden medicin er typisk for samfundet i dag. Der er sket en stærk stigning i forbruget og produktionen af medicin — og især af opkvikkende og beroligende piller. I De forenede Stater, for eksempel, har medicinalindustrien forøget sit salg til det tredivedobbelte siden den anden verdenskrig. Dr. Mitchell S. Rosenthal siger at de amerikanske læger på et enkelt år har udskrevet så mange recepter på blot denne slags medicin at det var nok til at „holde hver mand, hver kvinde og hvert barn i [De forenede Stater] enten ’oppe’ eller ’nede’ eller totalbedøvet i en hel måned“.

² Når læger udsteder recepter på den slags medicin, er det som regel til voksne. Men en hel del af medicinen bruges af børn og unge som tager den på grund af den øjeblikkelige nydelse den giver dem. Desuden bruger mange unge andre stoffer, for eksempel heroin, LSD, hash og marihuana, stoffer der ikke almindeligvis bruges som lægemidler. Nogle unge er tilbøjelige til at tænke: „Hvis de voksne sluger piller, ryger tobak og drikker sig fulde, hvorfor skulle jeg så ikke nyde livet lidt ved at prøve at ryge hash og tage nogle stoffer?“ Hvad mener du selv? Tror du at euforiserende stoffer er nøglen til opnåelse af større glæde og lykke?

Stoffer som anvendes af mange

3-9. (a) Nævn hovedgrupperne af de stoffer der indtages for rusvirkningens skyld. Hvordan virker de på brugeren? (b) Har du hørt om nogen som har haft oplevelser der bekræfter at stofferne virker på denne måde?

³ Blandt stofmisbrugere anvendes der flere forskellige former for euforiserende stoffer. Du har måske allerede hørt meget om de forskellige stoffer som misbrugerne indtager for at opnå den lystfølelse de søger så ihærdigt. Her vil vi kort nævne de vigtigste grupper af euforiserende stoffer.

⁴ Der er de såkaldte barbiturater, hvortil de fleste former for sovepiller hører. Der findes over fireogtyve forskellige arter af denne medicin, og alene i De forenede Stater produceres der hvert år mere end 476 tons af dem. En stor del af denne produktion omdirigeres ad illegale kanaler.

⁵ Desuden er der de opkvikkende eller stimulerende stoffer. Amfetaminerne er en af de vigtigste grupper af disse. Nogle læger ordinerer dem for at holde appetitten nede, bekæmpe træthed eller lindre depression hos en patient. Det anslås imidlertid at halvdelen af de legalt fremstillede amfetaminer finder vej til illegale markeder.

⁶ LSDa er det stærkeste af de mange forskellige stoffer der kan fremkalde hallucinationer (sansebedrag). I de senere år er der opstået mange „undergrundslaboratorier“ som fremstiller LSD illegalt. Stoffet fremkalder en ejendommelig virkning hos brugeren. Synet bliver forstyrret, ja selv flere måneder efter at man sidst har taget en dosis kan der optræde illusioner og hallucinationer. På et „skævt trip“ kan de syner man oplever, være direkte rædselsvækkende.

⁷ Hash og marihuana hører til de mest anvendte af de euforiserende stoffer. De er begge fremstillet af cannabis-planten, men af forskellige dele af planten, og hash regnes for at være fem gange stærkere end marihuana. Kender du nogen som har indtaget hash? Det virker mildere end LSD, men også det kan forvrænge sanseindtrykkene. Når man indtager hash kan fem minutter forekomme som en time. Lyde og farver virker stærkere.

⁸ Heroin er fremstillet af morfin, et stof der er udvundet af opiumsvalmuen. Det er et yderst farligt rusmiddel. Mange er blevet afhængige efter blot nogle få indsprøjtninger og gennemgår frygtelige pinsler hvis ikke de får mere af stoffet. Når man bliver afhængig af heroin kan viljestyrken og evnen til at lære blive helt ødelagt. Man bliver slave af en vane der langsomt men sikkert ødelægger en. Et amerikansk kongresmedlem fra New York har skrevet: „Heroin har lammet vort skolesystem.“

⁹ Der er selvfølgelig andre stoffer som af mange regnes for at kunne give større udbytte af livet. Der er kokain, og der er nikotinet i tobak. Bør du prøve disse stoffer? Som det foregående kapitel har vist fordømmer Bibelen ikke at man nyder alkoholiske drikke med mådehold — det kan virke afslappende og glæde hjertet. Men hvad med de stoffer vi har nævnt i dette kapitel — er det rigtigt, og er det klogt, at indtage nogen af dem i et forsøg på at opnå større tilfredshed i livet?

Berettiget anvendelse

10-12. (a) Hvornår kan det være berettiget at anvende sådanne stoffer? (b) Hvordan kan stofmisbrug volde stor skade?

¹⁰ Det er klart at medicin har en berettiget anvendelse; du har måske selv fået ordineret et eller andet lægemiddel af din læge i behandlingen af en sygdom. Hvis en patient har stærke smerter vil lægen måske give en morfinindsprøjtning til lindring. Barbiturater og amfetaminer har utvivlsomt hjulpet mange under forskellige sygdomme. Også heroin anvendes undertiden, for eksempel til lindring af svære smerter hos patienter med en alvorlig kræftsygdom.

¹¹ Imidlertid volder sådanne stoffer også megen skade på millioner af mennesker. I U.S.A. er der efter sigende omkring en million der er afhængige af barbiturater, og hvert år er der over 3000 som dør af overdosis. Heroinafhængigheden betyder ikke alene at der hver dag er mange som dør af overdosis, men også at titusinder er blevet desperate forbrydere. Narkomanerne skal betale høje priser for deres stoffer, og mange af dem skaffer simpelt hen pengene ved tyveri; i byen New York begår narkomaner tyverier til en gennemsnitlig værdi af 18.000.000 kroner om dagen!

¹² Hvad betyder nu alt dette? Bør alle stoffer der kan virke euforiserende, forbydes? Ikke nødvendigvis, for mange af disse stoffer har en berettiget anvendelse som medicin. Problemet er den udbredte misbrug af dem. Millioner af mennesker tager dem af andre grunde end sygdom, og i langt større doser end man bruger i sygdomsbehandling. Mange bruger dem blot for at komme i en slags drømmetilstand, måske ligefrem en form for trance. Er dette en berettiget anvendelse?

Hvordan virker det på legemet?

13-17. (a) Hvad er al medicin i virkeligheden, som det fremgår af bøger om lægemidler? (b) Hvorfor er det derfor forbundet med risiko at tage medicin, selv når det sker for at behandle en sygdom? (c) Hvad viser følgende skriftsteder om Guds syn på det at indtage euforiserende stoffer blot for virkningens skyld: 2 Korinter 7:1; Romerne 13:13; 12:1?

¹³ Du ved sikkert at mange former for medicin kun sælges mod recept fra en læge, og at nogle stoffer endda er forbudte i visse lande. Hvad er grunden til det? Jo, det er en beskyttelse for os alle. Stofferne kan være farlige, mange endda dødsensfarlige. De er som et tveægget sværd — i nogle tilfælde er de gavnlige og helbredende, men i andre tilfælde skadelige eller dræbende. En bog med titlen Drugs, som en professor i farmakologi har været medforfatter til, siger:

¹⁴ „Al medicin er gift, og al gift er medicin. Det er ikke noget tilfælde at [de engelske ord] ’poison’ og ’potion’ kommer af samme rod [’poison’ betyder ’gift’, og ’potion’ betyder ’drik (af et lægemiddel eller en gift)’], eller at det græske ord farmakon, som vi kender fra ordene ’farmaceut’ og ’farmakologi’ [lægemiddellære], oprindelig både betød et helbredende udtræk og et dødbringende middel.“

¹⁵ Selv når man er syg må man altså regne med en vis risiko når man tager medicin. Men da man gerne vil bevare livet vælger man måske at acceptere risikoen, og tager medicinen for at lindre smerten eller råde bod på et dårligt helbred. Men ville det være rigtigt af dig at sluge, ryge, indsprøjte eller indsnuse et stof blot for virkningens skyld — for at blive „høj“, for at glemme virkeligheden og flygte bort til en drømmeverden? Er det i harmoni med Skaberens hensigt at bruge det uforlignelige legeme han har givet os, på denne måde?

¹⁶ Tænk engang på følgende: Hvis du havde råd til at købe en flot og dyr gave til en eller anden, for eksempel en helt ny luksusbil, hvad ville du da sige hvis modtageren med vilje misbrugte den? Lad os sige at han aldrig fyldte olie på, eller aldrig skiftede olien — eller at han brugte den nye bil til at køre gødning ud på marken med! Ville du så ikke blive vred over hans dumhed og væmmes ved den måde han misbrugte din gave på? Hvad tror du da at Jehova Gud vil mene om det hvis vi misbruger vort vidunderlige legeme og ganske uden grund fylder det med en eller anden gift, blot for at opnå en rus, få et „trip“? Hans eget ord giver os svaret i form af denne tilskyndelse: „Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd, idet vi fuldender hellighed i gudsfrygt.“ (2 Korinter 7:1) Vi kan altså ikke leve i harmoni med Guds vilje hvis vi, blot for at opnå en rus, indtager stoffer der besmitter legemet.

¹⁷ Overvej også dette: Vi har allerede nævnt Skaberens vejledning angående drukkenskab. Han har tydeligt vist i sit ord at den der mister herredømmet over sig selv fordi han har drukket for meget, nedværdiger sig selv, virker tåbelig og gør et pinligt indtryk på andre, og risikerer at blive uren. Det er hævet over enhver tvivl at Skaberen fordømmer drukkenskab, og det med rette. Har Gud mon et andet syn på dem der mister kontrollen over sig selv på grund af heroin, hash eller et andet euforiserende stof? Sådanne stoffer giver måske ikke nøjagtig den samme virkning som alkohol, men de kan i hvert fald føre til at man mister selvbeherskelsen i mindst lige så høj grad som hvis man havde drukket sig fuld. Ud fra Bibelens kloge og fornuftige råd kan vi altså se hvor vigtigt det er at holde sig fra euforiserende stoffer.

Hvad med tobak?

18-21. (a) Hvorfor er der så mange der ryger tobak, selv om de ved at det er sundhedsfarligt? (b) Giv mindst to grunde til at det er forkert for kristne at ryge.

¹⁸ Nu spørger du måske: „Hvad så med tobak — det indeholder jo også et skadeligt stof, nemlig nikotin? Millioner af voksne ryger, bare fordi ’de kan lide det’, som de siger. Er det rigtigt af dem?“ Nej; og at rygning bestemt ikke er ufarligt, fremgår af at cigaretpakninger i mange lande, for eksempel U.S.A., skal være forsynet med denne advarsel: RYGNING ER SUNDHEDSFARLIGT. At tobaksrygning er sundhedsfarligt gælder uanset i hvilket land man bor. Hvorfor er der da så mange voksne der sætter et dårligt eksempel for de unge og samtidig ødelægger deres eget helbred ved at ryge? I mange tilfælde fordi de er blevet afhængige. En rapport fra bladet Science World siger:

¹⁹ „Det stof . . . der skaber afhængighed er nikotin. . . . Hvis der ikke er nogen nikotin, ’hungrer’ kroppen efter den. Undertiden bliver kroppen ligefrem syg hvis den ikke får nikotin. Afvænningssymptomer — sygdomsfornemmelser — melder sig. . . . Blandt disse symptomer kan nævnes døsighed, anfald af hovedpine, mavebesvær, svedeture og uregelmæssig hjertevirksomhed.“

²⁰ Det er ganske klart at tobaksrygning er misbrug af legemet; det er en af de ’besmittelser af kødet’ som Skaberen opfordrer kristne til at rense sig for. Så måske vil du mene at voksne der selv ryger, ikke har noget særlig godt grundlag for at kritisere unge der volder sig selv skade ved at bruge euforiserende stoffer. Det er også rigtigt. Hvis forældre bliver ved med at ødelægge sig selv ved at inhalere nikotin, hvordan kan de da forvente at børnene skal tage deres advarsler mod stofmisbrug alvorligt? Imidlertid er hver enkelt af os over for Gud ansvarlig for sine handlinger, lige meget hvad andre gør og siger. Guds ord, Bibelen, siger også noget andet som betyder at tobaksrygning er forkert for kristne.

²¹ Bibelen giver dette bud: „Du skal elske din næste som dig selv.“ (Mattæus 22:39) Men kan man sige at man elsker sin næste hvis man ryger i andres nærværelse? Dette kan man med god grund spørge om, i betragtning af hvad lægetidsskriftet Medical Tribune har sagt: „Cigaretrygning er ikke alene skadeligt for rygerens helbred — det kan også skade den uskyldige person der opholder sig i nærheden.“ I et andet kendt lægetidsskrift står der: „Hvor luftcirkulationen er udpræget dårlig vil ikke-rygeren være udsat for en betydelig sundhedsfare fra en ryger.“ Da tobaksrygning altså også er farligt for dem der opholder sig i nærheden af rygeren, er det klart at man på ingen måde viser næstekærlighed hvis man ryger.

Er det noget andet med hash?

22-25. (a) På hvilken måde virker selv et moderat forbrug af hash eller marihuana helt anderledes end alkohol? (b) Hvordan kan man sige at Gud i virkeligheden hjælper os til at få det bedste ud af livet, når han advarer os mod noget der kan skade os? (Esajas 48:17; Salme 16:11; Ordsprogene 3:1-7)

²² Nogle unge prøver at sammenligne hash med alkoholiske drikke. De ser måske deres forældre eller andre voksne drikke sig fulde, og deraf slutter de unge at det ikke er spor værre hvis de ryger hash for at opnå samme virkning. Men hvordan forholder det sig?

²³ Husk at Bibelen ganske vist godkender mådeholden nydelse af alkohol, men at den fordømmer frådseri og drukkenskab. „Drankere . . . skal [ikke] arve Guds rige.“ (1 Korinter 6:9, 10) Nu vil mange unge måske sige at de kun bruger hash med måde og aldrig indtager så meget at det virker som om de var berusede. Hash er imidlertid noget andet end alkohol. Legemet kan omdanne alkohol til en slags „brændstof“ som det kan forbrænde i kropsvævene. Det er en form for næring. Derimod har hash ingen anvendelse i legemet. Desuden bliver alkohol ikke oplagret i legemet eller hjernecellerne i længere tid; det udskilles fra legemet efter nogle få timer. Giftstofferne i hash udskilles derimod ikke så let, og de har skadelige virkninger i legemet. Seks læger fra det medicinske og kirurgiske fakultet ved Columbia University har i et læserbrev i New York Times skrevet:

„Marihuana indeholder giftige stoffer . . . som kun er opløselige i fedt og som opsamles i kropsvæv, også i hjernen, i ugevis og månedsvis, ligesom DDT. Vævene har kapacitet til at oplagre enorme mængder af disse stoffer — hvilket forklarer hvorfor skadevirkningerne hos vanerygere viser sig så langsomt. Ingen der bruger disse stoffer mere end en gang om ugen, er stoffri.“

²⁴ En læge fra Tulane University i U.S.A., dr. Robert Heath, kalder det „latterligt“ at sammenligne hash og marihuana med alkohol. Han erklærer at alkohol har „en midlertidig virkning. Marihuana er kompliceret og har en mere varig virkning“. Det ser ud til at et stadigt forbrug, ja selv et meget moderat forbrug, af disse stoffer kan være skadeligt, som avisen Free Press fra Detroit fortæller: „Medicinske forskere melder om nye opdagelser der tyder på at marihuana — og dens storebroder [hash] — faktisk er både fysisk og mentalt skadelige når de indtages regelmæssigt, selv om det kun er en eller to gange om ugen.“

²⁵ Vi kan i sandhed være taknemmelige for de retningslinjer vores Skaber har givet os. Han holder af os, og derfor opfordrer han os til at undgå det der ikke vil bidrage til vor lykke og vort vel, men vil besmitte vort legeme og derved skade os. Visse stoffer kan selvfølgelig anvendes som medicin og derved gavne en der er syg, men hvis man indtager dem blot for fornøjelsens skyld, kan de kun volde skade. Euforiserende stoffer er ikke nøglen til lykke.

[Fodnote]

[Helsides illustration på side 108]

[Illustration på side 113]

Millioner af voksne ryger — men behøver du at gøre det samme af den grund?

Kapitel 16

Sport og underholdning

1, 2. (a) Hvilke former for sport eller anden adspredelse er du særlig glad for? (b) På hvilken måde viser Jehovas skaberværk at Han ønsker at vi skal glæde os over livet? (Salme 104:14-24)

INTERESSEN for sport og forskellige former for underholdning gør sig gældende i hele verden. Hvert år gives der milliarder af kroner ud på sådanne fornøjelser. Er du også interesseret i sport og underholdning? Holder du for eksempel af skisport eller sejlsport? Kan du lide at svømme, spille tennis eller deltage i andre sportsgrene? Er du glad for at gå i biografen eller se fjernsyn?

² Der findes mennesker som mener at den slags fornøjelser er forkerte. Hvad mener du selv? Nogle hævder endda at den slags fritidsinteresser fordømmes i Bibelen. Men sådanne mennesker giver faktisk et forkert billede af Bibelen og dens forfatter, Jehova Gud. Det fremgår af Guds ord at børn og unge har lov til at finde glæde og morskab i deres fritid. For eksempel siger Bibelen i en beskrivelse af de velsignelser Guds folk ville få: „Byens torve skal vrimle af legende drenge og piger.“ Den siger også at der er en „tid til at danse“. (Zakarias 8:5; Prædikeren 3:4) Det er tydeligvis Guds hensigt at vi skal have lov til at nyde sunde former for adspredelse som kan give os glæde. En af Guds ånds frugter er netop glæde. (Galaterne 5:22) Det er normalt og naturligt at vi har lyst til sunde adspredelser og fornøjelser i fritiden.

En vejledning der kan forøge vores glæde

3-8. (a) Hvilken ligevægtig vejledning angående adspredelse finder vi i Første Timoteusbrev 4:7, 8? (b) Hvad er „legemlig opøvelse“ gavnlig til? Hvad kan der ske hvis man begynder at tage sport alt for alvorligt? (c) Hvilke problemer kan man komme ud for hvis man begynder at spille på et skolehold? Hvad kan hjælpe én til at afgøre hvad man ønsker i den forbindelse?

³ Et udtryk for Guds kærlighed til os er at han har givet os vejledning om hvordan vi kan få størst glæde af sådanne aktiviteter. For at advare os mod sundhedsfarerne ved at spise for meget, giver Guds ord for eksempel denne vejledning: „Hør ikke til dem, der . . . frådser i kød.“ (Ordsprogene 23:20) I forbindelse med adspredelse giver Gud os denne kloge vejledning: „Opøv . . . dig selv med gudhengivenhed som mål. For legemlig opøvelse er gavnlig til lidt, men gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ — 1 Timoteus 4:7, 8.

⁴ Bibelen viser altså at „legemlig opøvelse“, for eksempel sportsudøvelse, har sin berettigelse. Det kan være sundt at dyrke sport; det kan hjælpe én til at beherske legemet og til at opnå større smidighed; det styrker musklerne og giver én flere kræfter. Det kan også virke fornyende rent mentalt, især hvis man tilbringer megen tid med at læse og studere. Men læg mærke til advarselen: „Legemlig opøvelse er gavnlig til lidt.“ Hvad kan der ske hvis man ignorerer dette bibelske råd og lader sig fuldstændig opsluge af sport?

⁵ Først og fremmest kan det ødelægge fornøjelsen for en, fordi sporten bliver dødsens alvor i stedet for behagelig adspredelse. Sportspsykologen Bruce Ogilvie peger på virkningen af konkurrenceprægede spil hvor spillerne er overdrevent anspændte, idet han siger: „Jeg interviewede engang de nye spillere på 10 fremtrædende baseballhold, og 87 procent sagde at de ville ønske at de ikke som drenge havde meldt sig ind i en klub, fordi det ødelagde fornøjelsen ved det der engang havde været et sjovt spil.“

⁶ Dertil kommer at nogle former for sport, for eksempel fodbold, kan være farlige, specielt i en periode hvor legemets fysiske udvikling ikke er færdig. Bladet Science Digest fortæller at omkring 12.000.000 amerikanske børn inden de fylder atten år kommer ud for et sportsuheld der giver dem varig fysisk mén! En af de mest berømte spillere inden for professionel fodbold fortæller at han ikke vil tillade sine to sønner at melde sig ind i en fodboldklub. „Ingen forældre tænker over hvor galt sådan en lille fyr kan komme af sted,“ siger han. „Han kan for eksempel få tænderne slået ud og komme hjem med dem løst i hånden.“ Det der har gjort nogle sportsgrene så farlige er den yderliggående konkurrenceånd der ofte fremelskes — indstillingen ’jeg vil vinde for enhver pris’.

⁷ Endnu en ting man må tage i betragtning er den påvirkning man udsættes for hvis man er medlem af en sportsklub. For eksempel har samtalen i omklædningsrummene ord for at være umoralsk. Og hvis man sammen med sit skolehold skal rejse et andet sted hen for at spille en kamp mod en anden skole, vil man i længere tid være sammen med folk der ikke sætter trofasthed mod Gud særlig højt. Det er godt at overveje sådanne ting, for Guds ord opfordrer os til at opøve os selv „med gudhengivenhed som mål“. Ville det være fornuftigt at lade sig inddrage i noget der let kunne ødelægge ens moralprincipper og ens gode forhold til Skaberen?

⁸ Det er altså med sport som med så mange andre ting: Når den holdes på et fornuftigt plan, så den ikke overskygger det der er vigtigere eller bringer én i farlige situationer, kan den være til glæde og gavn. Det kan være spændende at træne i en eller anden sportsgren og mærke hvordan legemet udvikles og lystrer bedre og bedre! Det kan give en glæde og tilfredshed man længe vil huske. Og det kan bidrage til at man sætter endnu større pris på Skaberen, som har udstyret os med sådanne muligheder.

Film og fjernsyn

9-14. (a) Hvad må man være på vagt over for i valget af biografstykker og TV-programmer? (b) Hvordan vil det virke på én hvis man vælger noget der er moralsk fordærvet som underholdning? Hvorfor? Hvorfor bør vi, skønt vi véd at den slags handlinger er forkerte, ikke undervurdere den virkning det kan have på os at betragte dem?

⁹ Den form for biografstykker og fjernsynsprogrammer vi ser, kan også få indflydelse på vores forhold til Gud. Man kan godt finde glimrende underholdning i biograferne og fjernsynet; nogle film kan endda give os endnu større værdsættelse af Jehovas storslåede skaberværk. Men som du sikkert har bemærket er der desværre også mange forestillinger som til overflod lægger vægt på utugt, ægteskabsbrud, homoseksualitet, vold og massedrab. Nogle vil måske betragte dem som underholdning. Men hvordan påvirker de én?

¹⁰ Spørg dig selv: Hvordan er du blevet det menneske du er i dag? Er det ikke på grund af dine omgivelser og det du har lært, det du har fyldt dit sind med, især gennem øjnene og ørerne? Jo, det gælder i stor udstrækning at man er hvad man fylder sit sind med. Jo mere man beskæftiger sig med noget, jo mere sandsynligt er det at det bliver til en del af en selv.

¹¹ Mon nogen kunne tænke sig at få råddent affald til middag? Nej, vel? Hvad så hvis man til stadighed beskæftiger sig med åndelig råddenskab? Det vil ikke kunne undgå at præge ens tankegang. Når man ser en film, dyrker man faktisk samkvem med personerne på skærmen eller lærredet. Desuden er filmene med vilje lavet sådan at de river tilskuerne med så de engagerer sig følelsesmæssigt i personerne; måske vækker filmene endda sympati for utugtige, homoseksuelle og mordere. Ønsker du at lade dine følelser komme under indflydelse af forbrydere, homoseksuelle mænd, lesbiske kvinder og andre utugtige og ægteskabsbrydere?

¹² Hvis du ser en film med vold eller kønslig umoralitet vil du måske tænke: „Sådan noget kunne jeg da aldrig finde på!“ Sandt nok ville du måske i øjeblikket finde det frastødende hvis én foreslog dig at stjæle fra en anden, lyve over for dine venner eller begå umoralitet. Men hvordan ville det gå hvis du dyrkede samkvem med tyve, ægteskabsbrydere og homoseksuelle længe nok, og lyttede til deres fordærvede tale? Med tiden kunne du meget vel begynde at se på dem med mildere øjne. Det der til at begynde med forekom dig afskyeligt, ville måske tage sig anderledes ud efterhånden. Hvordan er det for øvrigt, i de fleste tilfælde, gået til at homoseksuelle har fået denne tilbøjelighed for deres eget køn? Ved at de har ladet tankerne dvæle ved disse ting og ved at de har været sammen med mennesker der levede sådan.

¹³ Du mener måske at du aldrig kunne finde på at gøre noget umoralsk. Men hvad nu hvis du gik i biografen sammen med en af det andet køn og så en film der gentagne gange skildrede intimt kæleri, urenhed og umoralitet? Hvad er der større sandsynlighed for at I vil foretage jer sammen efter filmen, især hvis I også har adgang til alkoholiske drikke, som jo er med til at nedbryde hæmningerne? Du kender selv svaret. I mange af vor tids film er det som om der ligefrem råbes: „Vi vil svælge i ondskab! Vi vil bryde alle love, også Guds!“ Har du lyst til at komme under en sådan indflydelse?

¹⁴ Mener du helt ærligt at du umuligt kan påvirkes af noget ondt og fordærvet? Husk at millioner af mennesker under nazismen — agtværdige borgere der passede deres arbejde — blev „hjernevasket“ af propaganda til at begå eller give støtte til de frygteligste forbrydelser mod menneskeheden. Du må ikke undervurdere den virkning det kan have på dig at ligge under for en fordærvet propaganda gennem film der handler om sex og vold.

Hvilken underholdning skal man vælge?

15-19. Hvilke sunde aktiviteter findes der som man kan dække behovet for adspredelse med?

¹⁵ Vi er skabt med et vist behov for adspredelse. Men det har aldrig været Skaberens mening at man skulle finde adspredelse i vold og moralsk urenhed, i at bryde hans love. Hvis man vil udelukke alle biografstykker og TV-programmer der fremhæver sådanne ting, kan det godt være at man må udelukke temmelig meget. Men der er alligevel mange sunde former for adspredelse tilbage som man kan nyde.

¹⁶ Når det kommer til stykket, er der da noget ved underholdningen eller adspredelsen hvis man ikke føler sig fornyet og veltilpas bagefter, hvis den sætter sindet og følelserne i oprør eller efterlader én ’med en flov smag i munden’, som man siger? Hvis nogen tilbød dig noget at spise som så indbydende ud og smagte dejligt, men du fik kvalme og kastede op efter at have spist det, ville du så komme tilbage og bede om mere? Du bør også være kræsen med hvordan du bruger din fritid i forbindelse med adspredelse og underholdning. Du skal ikke bare vælge den form for underholdning der er lettest adgang til, for at „slå tiden ihjel“; gør fritiden levende ved at gøre noget som du virkelig vil have glæde af, noget der vil give dig styrke og fornyelse, og som du med glæde og behag kan tænke tilbage på og huske.

¹⁷ Der er mange former for sport og idræt man kan dyrke udendørs. Mange kan lide at tage på telttur eller vandretur; nogle spiller håndbold, badminton eller ringspil. Nogle har opstillet et bordtennisbord eller et billardbord hjemme hos sig selv og inviterer af og til venner hjem til at spille sammen med dem. Hvis du spørger dine forældre, vil de måske også synes at det er en god idé.

¹⁸ Desuden kan det være både spændende og oplysende at besøge museer og andre seværdigheder. Har du nogen sinde besøgt en kyllingefarm, et mejeri eller et trykkeri eller overværet en auktion? Hvis du bor i en by findes der sikkert et turistbureau hvor du kan få at vide hvilke seværdigheder der er i byen. Dér vil man måske også kunne fortælle dig hvilke fabrikker og virksomheder du kan få lov at besøge. Det er også dejligt at foretage en udflugt til naturskønne steder — søer, bjerge og strande — og især når hele familien kan være sammen og glæde sig over det.

¹⁹ Man bør naturligvis passe på at sådanne fornøjelser ikke bliver det vigtigste i ens liv, så man på den måde går fejl af meningen med dem og ikke får fuldt udbytte af dem. Men vi kan være taknemmelige for at Skaberen har givet os evnen til at nyde så mange forskellige former for adspredelse. De er med til at gøre livet værd at leve.

[Illustration på side 121]

Har det du ser nogen indflydelse på dig?

Kapitel 17

Hvad mener du om musik og dans?

1-3. (a) Vis at Skaberen har sørget for at der er musik i vore omgivelser. (b) Giv eksempler på positiv omtale af dans i Bibelen.

SKABEREN har sørget for at der er musik i vore omgivelser. Der er ikke bare fuglene som lader deres klare triller høre, men også bækkene der klukker, vinden der hvisker i trætoppene, græshopperne der synger, frøerne der kvækker og alle de andre dyr der på en eller anden måde lader deres stemme høre — alt dette er en form for musik. Derfor er det ikke overraskende at man allerede i menneskets tidligste historie begyndte at bygge musikinstrumenter.

² Også dansen har en lang historie bag sig. I Israel anførte Moses’ søster Mirjam kvinderne „med pauker og danse“. Og efter at David ved Guds hjælp havde vundet en sejr over de fordærvede fjender „gik kvinderne fra alle Israels byer Saul i møde med sang og dans“. At Jesus Kristus ikke misbilligede dans, ses for eksempel af lignelsen om den fortabte søn, hvor han nævner dans i forbindelse med en festlighed der var helt på sin plads. Jesus fortæller at der var „musik og dans“ da den fortabte søn vendte tilbage. Bibelen viser også at man undertiden dansede alene; til tider dansede mænd i grupper for sig og kvinder i grupper for sig. — 2 Mosebog 15:20; 1 Samuel 18:6; Lukas 15:25.

³ Betyder det at al musik og dans uden undtagelse er af det gode? Eller må man være forsigtig med hvilken musik man lytter til og hvilke danse man deltager i? Hvad kan hjælpe dig til at træffe den rette afgørelse? Og hvor meget betyder det egentlig?

Dans

4-6. (a) Af hvilke grunde kunne kristne have indvendinger imod visse danse? (Kolossenserne 3:5, 6) (b) Hvorfor har man sammenlignet visse moderne danse med gamle frugtbarhedsdanse?

⁴ Dansemusikken spænder over meget, lige fra de yndefulde valse til de livlige polkaer. Der er latinamerikanske danse som samba, rumba, bossanova, tango og cha-cha-cha, hvoraf flere har rødder tilbage til Afrika. Så er der de forskellige danse til rockmusik, og flere endnu nyere danse. Er der grund til at indvende noget mod nogen af disse danse?

⁵ Ja, det er der hvis dansene er med til at vække det kønslige begær og frister deltagerne til kønslig umoralitet. Den slags danse kunne skaffe dig mange problemer.

⁶ De gamle frugtbarhedsdanse havde det direkte formål at vække det kønslige begær, og noget af det der er fremme i dag minder faktisk om disse frugtbarhedsdanse. For nogle år siden skrev bladet Time:

„I begyndelsen var twist en ret uskyldig dans . . . Men de unge i [en bestemt natklub i New York] har genoplivet twisten og gjort den til en slags parodi på et eller andet fortidigt pubertetsritual fra et fjernt folkeslag.“

7-10. (a) Hvis man deltager i sådanne former for dans, af hvilke grunde kunne andre så føle sig tiltrukket af én? Kunne du tænke dig at virke tiltrækkende på det andet køn på dette grundlag? (b) Hvorfor må man endda være forsigtig i forbindelse med den mere traditionelle selskabsdans?

⁷ I de senere år er der opstået mange variationer af twist. De dansende rører ikke hinanden, men vrider deres hofter og skuldre på en måde der antyder seksuelle handlinger. At se en anden udføre disse vridninger kan let kalde på lidenskaberne hos et ungt menneske. Det kan for eksempel godt være at en pige ikke tænker over virkningen, men bare lader sig rive med af bevægelserne i dansen. Men hun bør ikke ignorere den virkning det kan have på dem der ser på hende, og hvad de må tro om hende. Dette fremgår af et brev der stod at læse i New York Times Magazine: „Lad os håbe at de twist-dansendes unge (og mindre unge) legemer ikke taler sandt og at deres tanker ikke svarer til den måde deres bryst- og bækkenpartier opfører sig på.“

⁸ Selv om dit motiv ikke er forkert, gør du alligevel klogt i at tænke over hvilken tiltrækning det vil øve på andre unge hvis du er med i den slags danse. Vil de føle sig tiltrukket af dig fordi du virker pirrende på deres lyster, sådan som det kan virke pirrende når en person i stramtsiddende tøj vugger i hofterne og foretager forskellige andre erotiske bevægelser? Har du lyst til at tiltrække andre udelukkende på dette grundlag? Foretrækker du ikke de mennesker der kan lide dig for det du er og det du mener er vigtigt i livet, dem som kan lide at tale med dig? Er du mest interesseret i dem der kan lide at gøre noget for dig — eller i dem der er mest optaget af hvad du kan give dem?

⁹ Selv de mere traditionelle selskabsdanse, hvor der lægges mest vægt på selve trinnene og på yndefulde bevægelser, og hvor de to holder om hinanden, kan til tider virke seksuelt æggende, fordi deltagerne danser så tæt sammen. De der deltager i selskabsdans bør derfor vise hensyn og tænke på den mulighed at partneren kunne føle sig ægget på en uret måde, skønt de måske ikke selv føler at de danser tæt nok til at det giver dem nogen sanselig lystfølelse.

¹⁰ Om de fleste danse gælder det at de ikke kan stemples som ubetinget „i orden“ eller ubetinget „forkerte“. Mange af dem kan udføres på en sømmelig måde, men også på en usømmelig måde der strider mod Guds ords vejledning om at vor adfærd bør være ren og sund.

Musik

11, 12. Hvilken magt ligger der i musikken? Giv nogle eksempler.

¹¹ Ligesom i forbindelse med dans, er det også nødvendigt at vise omhu og omtanke når man vælger hvilken musik man vil høre. Hvorfor det? Fordi musikken har en vis magt. Og som enhver anden magt kan den både være til gavn og til skade.

¹² Hvorfra stammer musikkens magt? Fra dens evne til at indgive tilhørerne en særlig følelse eller stemning. Musik kan virke afslappende og beroligende, eller forfriskende og oplivende. Næsten rent fysisk kan man „føle“ forskellen mellem en energisk march og en stille serenade. Musik kan fremkalde enhver menneskelig følelse — kærlighed, ømhed, ærbødighed, sørgmodighed, vrede, had og lidenskab. Til alle tider har der været mennesker som kendte musikkens magt og benyttede den til at påvirke folk på forskellige måder. For eksempel siges det ofte at den franske revolutions succes for en del skyldtes nationalsangen Marseillaisen. Mange skoler og klubber har også deres egne „kampsange“ der synges ved sportskonkurrencer.

13-16. (a) Hvordan kan rådet i Ordsprogene 4:23 gælde i forbindelse med ens valg af musik? (b) Hvordan kan musik virke som en „katalysator“, og hvordan kan det undertiden føre til varig skade?

¹³ I Bibelen er hjertet nært forbundet med følelser og motiver, og Guds ord giver derfor dette råd: „Vogt dit hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer livet.“ (Ordsprogene 4:23) Da musikken unægtelig har magt over følelserne, må vi, for at vogte vort hjerte, være omhyggelige med hvilken musik vi vælger.

¹⁴ Den stemning musikken kan sætte én i, er naturligvis kun midlertidig. Men i mange tilfælde er den langvarig nok til at give et tydeligt skub i en bestemt retning, eller til at mindske modstandskraften mod et eller andet tiltrækkende eller fristende. Hvis du har haft kemi i skolen har du sikkert lært om „katalysatorer“. Du har hørt at visse stoffer kun kan bringes til at indgå kemisk forbindelse med andre hvis et helt tredje stof medvirker og på en måde fører de kemiske stoffer sammen. Denne „igangsætter“ kaldes en „katalysator“. Vi har alle visse svagheder og urette tilbøjeligheder, og derfor føler vi os undertiden fristet til at gøre noget som er forkert. Sæt nu at der opstår en situation hvor du tilskyndes til at begå en uret handling. Så kan musikken blive den „katalysator“ der får det urette ønske og omstændighederne til at gå i forbindelse med hinanden — med et resultat du bittert vil fortryde. Et kvindeligt medlem af en kommission der undersøgte pornografiens virkninger, har på grundlag af sine undersøgelser sagt:

¹⁵ „Musik kan, ved at spille på pigernes følelser sådan at kærlighed og ømhed vækkes, ofte virke som en katalysator for kærlighed, og derved som en ansporing til seksuel ophidselse hos den halvvoksne pige. . . . Det er musikken der fremkalder denne følelse.“

¹⁶ Ja, selv om den impuls musikken giver, kun er midlertidig, er den måske alt hvad der skal til for at føre én ind på en kurs som man kommer til at følge i lang tid, eller den fremkalder handlinger der får konsekvenser længe efter. Det er derfor nok umagen værd at vælge med omtanke når det gælder musik.

Hvordan kan afgørelserne træffes?

17, 18. Hvordan kan man, ved at lytte til et stykke musik, afgøre om det har en god eller en dårlig indvirkning på én?

¹⁷ Ingen kan skrive en liste der nøjagtigt fortæller hvilken musik der er gavnlig og hvilken der er skadelig. Det skyldes at så godt som ingen former for musik kan stemples som „helt igennem gode“ eller „helt igennem slette“. Med sit sind og hjerte må man skelne og afgøre hvilken værdi de forskellige musikformer har, idet man lader sig lede af principper som dem vi allerede har omtalt. Det valg man træffer fortæller andre noget om hvilket menneske man er.

¹⁸ „Prøver ej øret ord, og smager ej ganen maden?“ spurgte Job for længe siden. (Job 12:11) Sådan kan øret også „prøve“ musik. Selv når der ikke er tekst til musikken kan man i mange tilfælde mærke hvilken følelse eller stemning et musikstykke har til hensigt at fremkalde, og hvilken adfærd det indbyder til. Det var tilfældet da Moses steg ned fra Sinaj bjerg og hørte musik idet han nærmede sig israelitternes lejr. Han sagde til Josua: „Det er ikke lyden af sang om mægtig dåd [sejrssang], og det er ikke lyden af sang om nederlag [klagesang]; det er lyden af anden sang jeg hører.“ Sangen var et udtryk for tøjlesløs umoralitet og afgudsdyrkelse. — 2 Mosebog 32:15-19, 25, NW.

19-22. (a) Hvad må de der holder af klassisk musik være på vagt over for? (b) Hvad må man være opmærksom på i forbindelse med jazz og rock- og beatmusik?

¹⁹ Lad os betragte nogle nyere eksempler. I almindelighed har klassisk musik et ophøjet, ja somme tider næsten majestætisk, præg. Meget musik kan derfor have en god indvirkning på tankerne, men der er også noget som beskriver smudsige handlinger eller selviske egenskaber, eller oven i købet forherliger den slags. Det er værd at huske at mange berømte komponister af klassisk musik førte et umoralsk eller ligefrem tøjlesløst liv. Og selv om de som oftest skrev for et publikum der måtte formodes at sætte pris på livets højere værdier, må deres forkvaklede livssyn og følelsesliv uvægerlig have påvirket deres musik i nogen grad, hvad enten de har givet udtryk for det i ord eller i toner alene. Hvis vi vil vogte vort sinds og hjertes sundhed, må selv visse former for „seriøs“ musik altså tages med forbehold.

²⁰ Hvis vi fra den klassiske musik bevæger os hen imod det musikalske spektrums modsatte ende, finder vi den stærkt synkoperede musik, jazz og rock og beat. Selv i disse genrer findes der melodiøs musik som ikke går til yderligheder. Men noget af det er ubehersket og vildt. Inden for jazz og rockmusik skelner musikerne selv mellem en blid og afdæmpet spillestil, der kaldes „soft“, og mere hidsige og pågående former, der kaldes „hot“ eller „hard“. Ens øre, ja ens sind og hjerte, skulle være i stand til at fortælle én hvilken form for adfærd musikken virker fremmende på. Teksten eller „tonen“ i bestemte former for musik er nogle gange så tydelig at folk uden videre forbinder dem med visse former for adfærd eller visse typer mennesker. Bibelen taler for eksempel om sang ’ved drikkelag’, og om en skøge der synger på gaderne. (Salme 69:13; Esajas 23:15, 16) Hvordan forholder det sig i dag?

²¹ Hvis man for eksempel læser i avisen om en koncert eller en musikfestival hvor folk har råbt og skreget, hvor piger er besvimet, hvor der er blevet brugt narkotika og politiet er blevet tilkaldt for at hindre at salen blev totalt raseret — hvilken form for musik formoder man da at forestillingen har budt på? Hvis man hører at en ung, populær sanger eller musiker dør efter en overdosis af euforiserende stoffer — hvilken slags musik vil man da formode at han eller hun har specialiseret sig i?

²² Som du sikkert ved, drages mange unge mod rock- og beatmusikken fordi de mener at teksterne beskriver realiteterne og problemerne i verden omkring dem. Denne form for musik søger, måske mere end nogen anden form for populær musik, at overbringe et budskab — om problemerne i forbindelse med at blive voksen, om generationskløften, om narkotika, sex, borgerrettigheder, splid, fattigdom, krig og meget mere. Den prøver at give udtryk for mange unges utilfredshed med sociale uretfærdigheder og for deres tanker om en bedre verden. Men hvilken virkning har det haft? Hvad har denne musik gjort for flertallet af de unge? Hvilke reelle løsninger har dens filosofier givet dem? Hvis denne musik har til hensigt at drage realiteterne frem, hvordan kan det da være at så meget af den drejer sig om euforiserende stoffer og visse af teksterne ligefrem kun kan forstås af dem der tager stoffer? Det er godt at overveje sådanne spørgsmål.

23-25. (a) Hvad kan vi, i forbindelse med musik, lære af vejledningen i Prædikeren 7:5? (b) Hvem bør vi tage hensyn til i vort valg af musik og dans? Hvorfor? (1 Korinter 10:31-33; Filipperne 1:9, 10) (c) Hvorfor er vort valg af musik og dans derfor ikke noget vi kan tage let på?

²³ Valget af musik er altså ikke noget man kan tage let på. Man kan lade andre træffe afgørelsen for sig ved simpelt hen at følge med strømmen og vælge det der er populært og som appellerer til masserne. Eller man kan anvende sin egen dømmekraft og med omhu træffe sit valg, idet man lader sig lede af Guds ords uforanderlige og uovertrufne visdom. Prædikeren 7:5 siger: „Bedre at høre på vismands skænd end at høre på tåbers sang.“ Når Bibelen taler om „tåber“ tænkes der ikke på mennesker som er langsomme til at opfatte, men på dem som i moralsk forstand er tåber og følger en vej der ikke kan undgå at bringe vanskeligheder i fremtiden.

²⁴ Du synes måske at du godt kan høre på musik der har tekster som strider imod det der er sandt og rigtigt eller har et sanseligt og ubehersket præg, uden at blive påvirket af det. Og måske har du den samme mening om visse danse som du godt kan lide. Men hvilken påvirkning øver du på andre? Har du samme indstilling som apostelen Paulus, der sagde at han endda ville give afkald på at spise kød — noget som i sig selv ikke er forkert — hvis han derved kunne undgå at volde anstød? Hvilken gruppe mennesker identificeres du med af den musik du vælger?

²⁵ Ja, dit valg i forbindelse med musik og dans er med til at vise om du kun er interesseret i at more dig og blot „nyde livet“ nu, eller om du ønsker et evigt liv i Guds gunst.

[Illustration på side 124]

Dansen har en lang historie bag sig

Kapitel 18

Er den bibelske kønsmoral fornuftig?

1-3. Hvordan ser mange mennesker i verden på kønslige forhold før ægteskabet?

MANGE steder i verden udsættes de unge for et kraftigt pres fra omgivelserne, som søger at få dem til at deltage i seksuelle handlinger før de bliver gift. Faktisk er hele verden blevet hjemsøgt af en „seksuel revolution“. Avisen Daily News fra New York siger: „Seksuelle forhold uden ægteskab anerkendes nu vidt og bredt af forældre, af læreanstalter og af offentligheden i almindelighed. Det er som om man stiltiende tolererer umoralitet med den begrundelse at det ville være forgæves at dæmme op for den nye uimodståelige bølge.“

² Mange kræver frihed til at have et seksuelt forhold til hvem som helst de ønsker og på en hvilken som helst måde de ønsker. Denne udbredte holdning er skyld i at mange rammes af en vis usikkerhed. Et typisk udtryk for problemet er følgende som en gymnasiepige fortæller angående et stævnemøde: „Min ven sagde som regel: Hvorfor ikke? Så brugte jeg halvdelen af aftenen til at prøve at forklare ham hvorfor det var så godt at holde på moralen. Men bagefter spurgte jeg mig selv: Hvorfor egentlig ikke?“ Kunne du også have følt dig fristet til at spørge dig selv: „Hvorfor egentlig ikke?“ Ja, er den kønsmoral som Bibelen foreskriver, virkelig fornuftig?

³ Den opfattelse er meget udbredt blandt unge at de har fuld ret til at dyrke seksuelle forhold, fordi de jo rent fysisk er i stand til det, og fordi det efter sigende er vældig sjovt og spændende. Men er denne opfattelse rigtig? Er det klogt og rigtigt at have seksuelle forhold før ægteskabet? Er det noget der er med til at gøre livet værd at leve?

Gode eller dårlige følger?

4-7. (a) Hvad fører kønslige forhold før ægteskabet ofte til? (b) Hvoraf fremgår det at den løse kønsmoral ikke er noget nyt? (Dommerne 19:22-25; Judas 7) (c) Hvorfor er vejledningen i Første Korinterbrev 6:18 så alvorlig og vigtig? (Apostelgerninger 15:28, 29; 1 Tessaloniker 4:3, 7, 8)

⁴ Hvordan forholder det sig med den påstand at en fri kønsmoral bidrager til den personlige lykke og gør livet morsommere? Et lægetidsskrift, The Journal of the American Medical Association, har bragt følgende indrømmelse fra en ung mand der havde førægteskabelige kønslige forbindelser med mange piger: „Jeg har opdaget at det ikke gjorde mig lykkelig.“ For piger er der endnu mindre sandsynlighed for at de opnår lykke ved kønslige forbindelser før de bliver gift. Om en sådan oplevelse sagde en ung kvindelig studerende grådkvalt: „Det var det bestemt ikke værd — det var ikke sjovt da det stod på, og jeg har været bekymret lige siden.“

⁵ Af flere grunde er sådanne bekymringer ikke helt ved siden af. En talsmand for sundhedsvæsenet i U.S.A. har sagt at der er fare for at 50 procent af alle teenagere i De forenede Stater bliver smittet med gonorré, bare i løbet af fem år! Medicinske autoriteter siger at selv de moderne lægemidler ikke formår at hindre gonorré og syfilis, de to mest udbredte kønssygdomme, i at brede sig. Alt for ofte opdager de angrebne deres sygdom for sent til at forhindre at deres legeme lider alvorlig og uoprettelig skade. Er der nogen fornuft i at løbe risikoen for at lide varig fysisk skade, måske endda blive blind eller steril, for umoralitetens skyld?

⁶ Muligheden for graviditet bør naturligvis også nævnes. Millioner af ugifte piger bliver gravide. Mange af dem beslutter at få afbrudt deres svangerskab — med de farer og det følelsesmæssige pres dette medfører. Nogle tvinges ind i et ægteskab der kun kan blive ulykkeligt. Andre påtager sig den lange og vanskelige opgave at opdrage deres børn alene. I dag er forebyggende midler ganske vist blevet lettere tilgængelige for teenagere, men det er let at se at disse ikke giver nogen „garanteret“ beskyttelse mod svangerskab.

⁷ Egentlig er der ikke noget nyt ved kønslig umoralitet. Den er af ældgammel dato. Indbyggerne i Sodoma og Gomorra havde den samme lave moral, næsten to tusind år før Jesu fødsel. Historiebøgerne viser at det gamle romerrige var kendt for de samme former for løsagtighed som praktiseres i dag. Det moralske forfald var netop for en stor del skyld i romerrigets fald. Klogere end at følge disse eksempler er det at lytte til Bibelens råd: „Flygt fra utugt.“ — 1 Korinter 6:18.

Er det tegn på svaghed at følge den bibelske moral?

8-11. (a) Hvorfor kræver det moralsk styrke at afholde sig fra seksuelle forhold før man bliver gift? (b) Hvoraf fremgår det at den unge mand der nævnes i Ordsprogene, kapitel 7, manglede et godt motiv? (c) Hvordan illustreres det at den unge kvinde fra Sjunem stod fast for de rette principper?

⁸ Hvis nogen opfordrer dig til umoralitet, og du nægter at gå med til det, kan det være at du bliver beskyldt for at være svag eller bange. Nogle steder er utugt efterhånden almindeligt accepteret. I en publikation der hedder Medical Aspects of Human Sexuality skriver to læger: „Der er eksempler på at unge er blevet plaget af skyldfølelse fordi de ikke uden videre har villet gå med til kønslige forhold, og der er tilfælde hvor unge kvinder har været flove over at de endnu var jomfruer i 25-års alderen.“ Er det et tegn på svaghed hvis man nægter at gå med til kønslig forbindelse før ægteskabet? Hvad mener du kræver mest styrke — at give efter for sine lidenskaber eller at beherske dem?

⁹ En hvilken som helst karaktersvag person kan give efter for kønsdriften. Men kun et rigtigt „mandfolk“ (eller en ægte „kvinde“) kan beherske denne drift indtil han eller hun får en partner ved at blive gift. Og det kræver endnu større styrke nu hvor tendensen overalt på jorden går den modsatte vej; det betyder at man må kæmpe mod strømmen.

¹⁰ Ordsprogenes bog i Bibelen har en beretning der illustrerer dette. Den fortæller hvordan en ung mand „blandt de tankeløse“, en der mangler et godt motiv i hjertet, vandrer hen i en bydel hvor han kontaktes af en prostitueret. Han bukker under for hendes listige overtalelsesevne, og „tankeløst følger han hende som en tyr, der føres til slagtning, som en hjort, der løber i nettet“. (Ordsprogene 7:6-23) Han havde ikke moralsk styrke til at stå imod.

¹¹ Som en kontrast hertil kan vi nævne den tiltrækkende unge pige fra Sjunem som du allerede har læst om i denne bog. Hun modstod alle de lokkende tilbud som den rige kong Salomon kunne fremsætte, og foretrak at forblive tro mod den unge hyrde som hun håbede at blive gift med. Hun var ikke som „en dør“ der nemt kunne lukkes op, nej, hun viste over for sine ældre brødre at hun var som „en mur“ — så fast besluttet var hun på at bevare sin jomfruelighed til den mand hun ventede på. — Højsangen 8:8-10.

Hvorfor den bibelske kønsmoral er fornuftig

12-14. (a) Hvorfor er det fornuftigt at holde sig til Guds regler angående kønslivet? (b) Hvilken fremtid kan de utugtige vente, ifølge Hebræerbrevet 13:4 og Første Korinterbrev 6:9, 10? Hvad indbefatter utugt?

¹² Den vigtigste grund til at det er fornuftigt at følge den bibelske kønsmoral er at det er den vej der anvises af ham der ved mest om hvad der gør mennesker glade og lykkelige, nemlig Jehova Gud. Tænk engang over det. Jehova Gud har i sin kærlighed gjort det muligt for mennesker at videregive livet gennem kønslig forening, og dette er både en vidunderlig og en hellig ordning. Vi nyder alle godt af denne ordning, for vi har jo alle sammen fået livet. Hvis vi gerne vil modtage fordelene, forpligter det os da ikke samtidig til at acceptere de begrænsninger Gud har fastsat med hensyn til hele denne ordning? Da det er ham der har givet os livet, har han også ret til at fortælle os hvad vi skal gøre, til at fastsætte regler for hvordan vi må bruge forplantningsorganerne og evnen til at videregive liv.

¹³ Gennem apostelen Paulus siger Gud til os: „Lad ægteskabet blive holdt i ære blandt alle og ægtesengen være ubesmittet, for Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere.“ (Hebræerne 13:4) Utugt er ikke bare det at have seksuelle forhold i flæng — det omfatter for eksempel også seksuelle forhold mellem to der er forlovet men endnu ikke gift.

¹⁴ Guds ord udtaler sig klart fordømmende om utugt og anden løsagtig adfærd. Det vil sige at de der praktiserer sådanne ting ikke vil få del i Guds rige. Bibelen siger: „Bliv ikke vildledt. Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd, eller tyve eller havesyge eller drankere eller spottere eller udsugere skal arve Guds rige.“ — 1 Korinter 6:9, 10.

15-19. (a) Hvorfor bør vi hade kønslig umoralitet? (Salme 97:10) (b) Hvad kan hjælpe os til at opdyrke et sådant berettiget had?

¹⁵ Det er i virkeligheden til vort eget bedste at Guds lov er så tydelig på dette punkt. Kønsdriften kan være meget stærk, og i de fleste menneskers liv opstår der lejligheder hvor det ville være let at give efter for en fristelse. Hvis Guds lov var vag eller uklar på dette punkt, ville den sandelig ikke være os til ret megen hjælp i den slags situationer. Men fordi den er så tydelig og taler så stærkt, hjælper den os til at bevare hovedet koldt, støtter vort moralske mod og, hvad der er vigtigst, lærer os at hade den forkerte handlemåde. Hader du kønslig umoralitet? Hvorfor burde man gøre det?

¹⁶ Hvis en umoralsk handlemåde undertiden forekommer dig tiltrækkende, så spørg dig selv: „Kunne jeg tænke mig at mine forældre, eller mine kødelige brødre og søstre, skulle gå med til den slags ting? Kunne jeg tænke mig at de skulle have børn uden for deres ægteskab eller før de blev gift? Ville dette give mig større kærlighed til dem og respekt for dem?“ Hvis ikke, burde du så ikke hade en sådan adfærd? Hvem kunne tænke sig at blive sammenlignet med et håndklæde som en hvilken som helst umoralsk person kunne komme og tørre sine fingre i?

¹⁷ Hvad med de børn der fødes som resultat af et umoralsk forhold? Hvis du nu fik et barn af den grund — hvem skulle så tage sig af det? Din moder og fader? Du selv? Hvordan ville du klare det? Og hvad ville barnet tænke når det voksede op og fandt ud af under hvilke omstændigheder det var blevet til? Eller hvis du nægtede at påtage dig ansvaret og bortadopterede barnet, hvad ville så andre mennesker tænke om dig? Hvad ville du selv mene om din handlemåde? Måske ville du prøve at holde fødselen hemmelig, skaffe barnet af vejen ved at bortadoptere det og på den måde prøve at løbe fra skammen og ansvaret. Men du kan aldrig løbe væk fra dig selv, vel?

¹⁸ Hvis du er en ung mand og du fik et barn med en pige du ikke var gift med, hvordan ville din samvittighed så have det? Tænk på den skam og alle de besværligheder både moderen og barnet ville blive udsat for. Det er afgjort det lykkeligste at undgå alle disse vanskeligheder.

¹⁹ Tænk engang efter — er der nogen sinde kommet noget godt ud af kønslig umoralitet? Hvordan kan det være at der er så mange ubehagelige ting forbundet med det, såsom svangerskabsafbrydelser, kønssygdomme der kan gøre én invalid, skinsygedramaer, ja endda mord? Hvordan kan det være at de lande hvor den seksuelle „frihed“ er stor, er blandt dem der ligger i spidsen med skilsmissetal? Er skilsmisse et udtryk for succes eller fallit? Er det et tegn på sand lykke eller på ulykke og utilfredshed?

20, 21. Hvorfor er udsigterne til et lykkeligt ægteskab bedre hvis man undgår kønslig umoralitet?

²⁰ Nej, den bibelske kønsmoral er langt mere fornuftig — også af den grund at de der holder sig til den har langt større sandsynlighed for at få et lykkeligt ægteskab. Det skyldes at de har høj agtelse for ægteskabet, idet de både respekterer Guds ordning og deres kommende ægtefælle og respekterer deres gensidige ret til at modtage en ren ægtefælle ved indtrædelsen i ægteskabet.

²¹ Jo mere omhyggeligt man undgår at opføre sig løsagtigt eller at tage sig friheder mens man lærer en af det modsatte køn at kende eller under forlovelsen, jo mere sandsynligt er det at man vil få et lykkeligt ægteskab. Så vil ingen af parterne blive plaget af tvivl om hvor ægte den andens kærlighed er, en tvivl der skyldes frygt for at det seksuelle skulle være den eneste grund til at den anden ønskede at gifte sig. Ægteskabet er jo trods alt ikke bare en forening af to legemer — det er en forening af to mennesker. Begge parter må både agte og elske den anden som menneske, hvis ægteskabet skal bringe varig lykke.

Træf et klogt valg

22-24. (a) Hvad kan en ung kvinde lære af Bibelens beretning om Amnon og Tamar? (b) Hvordan kan man se at den lidenskab som Potifars hustru viste, ikke var en ægte og varig kærlighed?

²² En kærlighed der kun er baseret på lidenskab er ikke en varig kærlighed. Det er en selvisk og grådig kærlighed. Et talende eksempel på denne kærlighed har vi i tilfældet med Amnon, en af Davids sønner. Han „fattede kærlighed til“ sin smukke halvsøster Tamar. Ved hjælp af en list tvang han hende til kønslig omgang. Hvad skete der så? Beretningen siger: „Men bagefter hadede Amnon hende med et såre stort had; ja det had, han følte mod hende, var større end den kærlighed, han havde båret til hende.“ Han jog hende bort. (2 Samuel 13:1-19) Hvis du er en ung pige, vil du da være så naiv at tro at en ung mand oprigtigt elsker dig, alene fordi han siger han elsker dig brændende og gerne vil indlede et kønsligt forhold til dig? Det kan let vise sig at han er som Amnon.

²³ Bibelen fortæller at den ægyptiske hofmand Potifars hustru nærede den samme selviske interesse for Josef, der gjorde tjeneste i Potifars hus. Da han modstod alle hendes forsøg på at forføre ham, viste hun sit sande jeg. Hun var så ondskabsfuld at lyve om Josef over for sin mand, hvorved hun blev skyld i at Josef blev uretfærdigt fængslet. — 1 Mosebog 39:7-20.

²⁴ Ja, den såkaldte seksuelle „frihed“ gør det der skulle være smukt og rent, til noget billigt og afskyeligt. Hvad foretrækker du — et kort øjebliks forbudt, seksuel nydelse en gang imellem, sammen med alle de farer og problemer det medfører, eller hver dag at nyde den tilfredshed det giver at have en ren samvittighed over for Gud og mennesker, og stadig have sin selvrespekt i behold?

25, 26. Hvad kan hjælpe os til at undgå kønslig umoralitet? (Efeserne 5:3, 4; Filipperne 4:8)

²⁵ Hvis du gerne vil undgå umoralitet, så undgå alle de ting der fører dertil: samtaler der kredser om det modsatte køn, læsestof eller billeder der kun har det ene formål at vække kønsligt begær. Lad i stedet dine tanker, dine øjne og din tunge være optaget af positive ting, idet du stiler mod mål der er værd at stræbe efter, mål der giver varige goder og hverken efterlader skam eller et knust hjerte.

²⁶ Sørg først og fremmest for at øge din kundskab om og værdsættelse af din Skaber. Indse det rigtige og det kloge i hans veje og hensigter. Henvend dig til ham i bøn og lad dit hjerte dvæle ved det han lover dem der tjener ham. Du kan holde fast ved Bibelens kloge og fornuftige kønsmoral hvis du virkelig ønsker det, for Jehova Gud og hans søn vil give dig den nødvendige styrke dertil.

Kapitel 19

Faste bekendtskaber og valg af ægtefælle

1-4. (a) Hvor gammel er den skik at en ung mand og en ung pige „kommer sammen“? (b) Hvordan kommer ægteskaberne i stand i de lande hvor denne skik ikke praktiseres? (c) Hvad er det der i sidste instans er afgørende for hvor gode eller hvor dårlige de forskellige skikke er?

ALLE normale mennesker ønsker at kunne glæde sig over livet. Bibelen viser at det er rigtigt at ønske det, for den omtaler glæde som en af Guds ånds frugter. (Galaterne 5:22) Mange unge, især i den vestlige verden, mener at de kan nyde tilværelsen allermest hvis de finder en af det modsatte køn som de kan komme sammen med, „gå med“. De træffer aftaler om at mødes, og de færdes en hel del sammen, ofte alene. Hvad kan der siges om dette?

² Nogle vil måske tro at dette med at to unge ’kommer sammen’ er en skik man har praktiseret til alle tider og alle vegne, eftersom det jo er så almindeligt i dag. Men det har ikke altid været sådan; bogen The Family in Social Context fortæller: „Stævnemøder i den form vi kender dem begyndte sandsynligvis efter den første verdenskrig.“ Der er imidlertid mange lande hvor det aldrig er blevet skik og brug at to unge af forskelligt køn går ud alene sammen. Der er lande hvor en vordende brud og brudgom ikke ser hinanden før selve bryllupsdagen. Deres ægteskab er blevet arrangeret af andre — af deres forældre eller måske af en mellemmand.

³ For folk der bor i lande hvor de unge selv stifter bekendtskab med henblik på at gifte sig, kan det være vanskeligt at forstå at der er steder hvor denne skik ikke findes. Men de der bor i lande hvor det ikke er almindeligt at unge ugifte kommer sammen, er måske lige så forbløffede over nogle af skikkene i de lande hvor dette praktiseres. De vil måske endda synes at nogle af disse skikke er temmelig ukloge eller ligefrem anstødelige. For eksempel har en indisk pige sagt til en kendt ægteskabsrådgiver fra vesten: „Hvis man traf en ung mand og blev gode venner med ham, hvordan skulle man så kunne bedømme hans karakter? Man er ung og uerfaren. Ens forældre er ældre og klogere, og de er ikke så lette at narre som vi ville være. . . . Det er vigtigt at den mand jeg gifter mig med er den rigtige. Jeg kunne så let komme til at tage fejl hvis jeg selv skulle finde ham.“

⁴ Så i stedet for at være snæversynet og mene at den eneste rigtige måde at gøre tingene på, er den man kender fra sit eget land, er det bedre at anlægge en bredere synsvinkel. I sidste instans er det jo udfaldet, resultaterne, der afgør hvor gode eller hvor dårlige bestemte skikke er. Bibelen siger i Prædikeren 7:8: „En sags udgang er bedre end dens indgang.“ Og vi må indrømme at i mange lande hvor det er almindeligt med en bekendtskabsperiode og en forlovelsestid, er der en stor procentdel af ægteskaberne som ikke er lykkelige og som ender med skilsmisse.

Om at „komme sammen“

5-8. (a) Hvordan kan det der står i Prædikeren 11:9, 10 hjælpe os til at betragte vor adfærd på længere sigt? (b) Hvorfor vil mange unge gerne komme sammen med en af det modsatte køn?

⁵ Hvis du synes man skal tænke en sag godt igennem, vil du ikke blot tænke på den øjeblikkelige glæde ved at komme sammen med én bestemt af det modsatte køn, men også på hvad det i det lange løb kan resultere i. Skaberen hjælper os til også at tænke på resultaterne på længere sigt. Det er hans ønske at vi skal finde sand og varig lykke. Derfor siger han i sit ord: „Glæd dig, yngling, i din ungdom, vær vel til mode i livets vår; gå, hvor dit hjerte lyster, og nyd, hvad dit øje skuer; men vid, at for alle disse ting skal du kræves til regnskab af Gud. Slå mismod ud af dit sind, hold sygdom [ulykke, NW] fjernt fra din krop; thi ungdom og livsgry er tomhed!“ (Prædikeren 11:9, 10) Hvad vil det sige?

⁶ Det betyder at Skaberen ønsker at du skal glæde dig over din ungdom, men samtidig at du ikke skal gøre noget der kan være til skade for dig senere hen. Dette sker desværre alt for ofte — som en nutidig skribent har bemærket: „Størstedelen af menneskeheden bruger deres første år på at gøre deres sidste år til en jammer.“ Du ønsker sandsynligvis ikke at bruge dit liv sådan. Og Gud ønsker heller ikke at du skal gøre det. Men skriftstedet fra Prædikerens bog viser også at Gud ikke desto mindre holder unge ansvarlige for det de gør. Deres ungdom er ikke nogen undskyldning for dem og fritager dem ikke for konsekvenserne af det de gør.

⁷ Alt dette har noget at gøre med spørgsmålet om at komme sammen med en af det modsatte køn. Hvordan det? Jo, spørg dig selv: „Hvorfor vil jeg gerne ’gå sammen med en’? Hvad venter jeg at opnå som jeg for eksempel ikke kunne opnå ved at være sammen med flere ad gangen? Hvorfor ønsker jeg at knytte mig til én bestemt af det modsatte køn?“ Mon ikke den dybeste årsag er at du føler dig mere og mere tiltrukket af det modsatte køn? At dette ofte er grunden, fremgår af at det som regel er de fysisk set mest tiltrækkende der er mest omsværmede.

⁸ Mange unge der kommer sammen med en af det modsatte køn, gør det ikke fordi de alvorligt overvejer at gifte sig på nuværende tidspunkt, eller fordi den de ’går med’ lige præcis er den de gerne vil have til ægtefælle. De fleste steder betragtes aftalerne blot som en form for adspredelse, noget man kan få en aften eller en weekend til at gå med. Nogle prøver at finde en at komme sammen med, fordi alle deres jævnaldrende ’går med en’ og de helst ikke vil være „anderledes“. Men der er ingen tvivl om at dette både kan føre til „mismod“ og „ulykke“. Lad os undersøge hvorfor.

Hvad fysisk kontakt kan føre til

9-11. (a) Hvilke former for fysisk kontakt fører det som regel til når unge par færdes alene sammen? Hvorfor er der en naturlig tilbøjelighed til at kærtegnene bliver mere intime? (b) Hvorfor kan dette hensætte ugifte i en nervøs og ophidset tilstand? (c) Hvis den fysiske kontakt fører til utugt, hvilke ulykkelige følger kan dette da få?

⁹ Når en ung mand og en ung pige aftaler „stævnemøder“, medfører det i de fleste tilfælde også en eller anden form for fysisk kontakt — man holder hinanden i hånden, kysser hinanden, eller går endda videre. I begyndelsen kan det være dejligt blot at holde den anden i hånden; det får en til at føle sig helt varm indvendig. Men efter et stykke tid er det måske ikke så spændende mere og har ikke den samme virkning. Der må mere til; man begynder at kysse hinanden. Men så bliver også det almindeligt, måske endda lidt kedeligt. Hvordan kan det være?

¹⁰ Fordi det alt sammen er led i en kæde af begivenheder som skal føre til et bestemt resultat. Det første led er den første berøring. Det sidste led er kønslig forbindelse, der, som Guds ord viser, kun hører til inden for ægteskabet. Alt hvad der ligger derimellem fører blot hen mod dette sidste led i kæden. Hvis du ikke er gift, er det da klogt at begynde med det første led eller gå videre til nogen af de andre? Der er stor sandsynlighed for at du kun vil få „mismod“ ud af det. Hvorfor? Fordi dit legeme indstiller sig på at gå videre til sidste led. At stimulere ønsket om kønslig forbindelse men ikke opfylde dette ønske, vil blot føre til frustration og nervøs ophidselse.

¹¹ Men utugt vil ikke engang fjerne mismodet. Det kan snarere føre til „ulykke“. Hvordan det? Jo, på flere måder. Det kan for eksempel føre til kønssygdomme. Det kan også resultere i at pigen bliver gravid, så parret må gifte sig, skønt de egentlig ikke er modne til det. Dette kan gå slemt ud over deres fremtidige lykke. Det kan også ske at den unge mand nægter at gifte sig med den unge pige, så hun må opdrage barnet alene. Eller måske fristes hun til at få svangerskabet afbrudt, hvilket Bibelen viser er en form for mord. Kan dette ikke siges at være en „ulykke“? Hvis du går ud sammen med en af det modsatte køn, er du måske besluttet på at det ikke skal få sådanne følger for dig. Men mange af dem der er kommet ud for disse vanskeligheder har været lige så fast besluttede på at det ikke skulle ske for dem. Vi kommer hermed tilbage til spørgsmålet om hvorvidt du er gammel nok og moden nok til at gifte dig.

Din personlige udvikling

12, 13. Hvordan kan det hæmme ens personlige udvikling at man altid færdes med én bestemt af det modsatte køn? Hvilken form for bekendtskaber er derfor mere gavnlige?

¹² Det at unge mennesker ofte færdes alene sammen med en bestemt person af det modsatte køn, kan have andre ulemper end de sørgelige følger vi har beskrevet ovenfor. En af ulemperne er at vedkommendes interesse indskrænkes til blot at omfatte ét menneske — og det i en periode hvor vedkommende vil have mest gavn af at komme sammen med mange forskellige mennesker, så han eller hun kan udvikle sig til at blive følelsesmæssigt moden. Hvis du er en ung mand, så koncentrer dig om at blive voksen ved først og fremmest at knytte venskab med andre mænd som viser at de har respekt for det der er ret. På den måde kan du tilegne dig de egenskaber og færdigheder der kendetegner en mand. Hvis du er en ung pige, så vær interesseret i først at udvikle dig til kvinde; drag nytte af samværet med andre kvinder som kan hjælpe dig med at tilegne dig de egenskaber og færdigheder der kendetegner en kvinde. Hvis man altid er sammen med en enkelt person af det modsatte køn, afbryder og sinker man en sådan udvikling.

¹³ Før det blev almindeligt at unge gik i byen sammen alene, forstod unge mennesker at glæde sig over mange andre ting. Det kan du også gøre. Du kan glæde dig over at tale med andre, lære nye ting, udvikle dine færdigheder, lægge planer og søge at realisere dem, deltage i lege og spil, tage på ture, og se på forskellige interessante ting. Det er alt sammen noget du kan have stor fornøjelse af at gøre sammen med en af dit eget køn eller sammen med flere. Du vil ofte opdage at jo flere aldersklasser der er sammen — nogle på din egen alder, nogle ældre, nogle yngre — jo mere fornøjeligt er det.

Hvornår skal man gifte sig?

14, 15. (a) Mener du det er tilrådeligt at teenagere gifter sig? (b) Hvilket ansvar har forældre når børn som er under deres myndighed, ønsker at gifte sig?

¹⁴ For de fleste unge mennesker kommer der selvfølgelig et tidspunkt hvor de gerne vil gifte sig. Hvornår er tiden inde til dette — mens man endnu er teenager? Nej, som regel ikke, for kendsgerningerne viser at de fleste teenageægteskaber simpelt hen ikke har de samme chancer for at blive lykkelige som ægteskaber hvor den ene eller begge parter har nået en mere moden alder. Som en sociolog har sagt: „Undersøgelser har vist at det der kendetegner teenageægteskaber i almindelighed, er et stort antal skilsmisser og at der er flere ulykkelige ægteskaber, sammenlignet med ægteskaber der er indgået i en mere moden alder.“

¹⁵ På den anden side er der ingen bibelsk begrundelse for under alle omstændigheder at fraråde ægteskab mellem ganske unge mennesker. I almindelighed giver landets love forældrene ret til at bruge deres modne dømmekraft til at afgøre hvad de tror vil tjene deres børns interesser bedst og være til størst lykke og gavn for dem. De kan vælge enten at tillade eller ikke at tillade deres unge sønner og døtre at gifte sig, når de er underlagt deres myndighed. Men vor tids mange problemer og den store procentdel af mislykkede ægteskaber skulle sandelig få dem til at udvise omtanke. Det skulle også få de unge til at tænke sig om, så de ikke gifter sig overilet og fortryder det senere. Det er tåbeligt at ile ind ad en dør blot fordi den er åben, når man ikke har nogen forestilling om hvad der er på den anden side.

Valg af ægtefælle

16-19. (a) Hvordan vil det vise sig gavnligt at følge princippet i Galaterbrevet 5:13, i lande hvor en forlovelsesperiode er almindelig? (b) Hvad bør være en forlovelses naturlige formål? Hvad bør man derfor være moden til hvis man indleder et fast bekendtskab? (c) Hvorfor lærer man bedst en anden at kende når man samtidig er sammen med flere andre, og ikke er alene med vedkommende?

¹⁶ I nogle lande har en ung mand kun lov til at være sammen med en ung pige når en af forældrene eller en anden voksen er til stede. Men i mange vestlige lande er unge mennesker ofte sammen uden ledsager. Hvis man bor i et af de lande hvor et ungt par har lov til at være sammen alene, er spørgsmålet så hvordan man i en bekendtskabsperiode eller i forlovelsestiden kan opføre sig sådan at det fører til et godt og lykkeligt ægteskab.

¹⁷ Frihed medfører altid ansvar. Så hvis dette spørgsmål er aktuelt for dig, gør du vel i at huske det gode princip der fremholdes i Galaterbrevet 5:13. Her taler apostelen Paulus ganske vist om den frihed som kristendommen giver dem der slutter sig til den, men princippet gælder alle former for frihed, især hvis vor brug af friheden skal medføre gode resultater og Guds gunst. Apostelen skriver: „I blev jo kaldet til frihed, brødre; blot må I ikke bruge friheden som en anledning for kødet, men vær ved kærlighed trælle for hinanden.“ Sand kærlighed — til Gud og til næsten, og dermed også til den man er forlovet med — vil hjælpe en til at undgå at bruge den frihed man har, på en måde der er selvisk og gør fortræd.

¹⁸ Når to unge indleder et fast, nærmere bekendtskab eller forlover sig, bør det være med ægteskab for øje. Dette bør derfor ikke gøres før man er parat til at påtage sig et ægteskabs forpligtelser. Selvfølgelig kan man ikke straks man møder én, vide om man gerne vil giftes med vedkommende. Derfor er det ikke fornuftigt med det samme at koncentrere hele sin opmærksomhed om denne ene. Dette giver dog ikke én ret til at vise snart en, snart en anden, sin opmærksomhed — hvis man kun betragter det som en flirt.

¹⁹ Selv om man er „interesseret“ i én bestemt, vil det være klogt i et stykke tid at prøve blot at søge vedkommendes selskab når man er sammen med flere andre, og når alle foretager sig noget i fællesskab. Hvorfor? Fordi man under sådanne omstændigheder ofte får et bedre indtryk af hvordan et menneske virkelig er. Grunden er at vi alle er mere tilbøjelige til at være „os selv“ når vi ikke føler at en eller anden lægger særlig mærke til os. Men når et par skiller sig ud fra gruppen, har de begge fra da af en naturlig tendens til at være sådan som den anden part ønsker, at genspejle hans eller hendes sympatier og antipatier. Og somme tider kan dette camouflere ens virkelige personlighed. Når et par er alene sammen kan de to også hurtigt blive følelsesmæssigt engageret, så de begynder at se hinanden i et rosenrødt skær. Hvis de bliver gift mens de endnu er berusede af disse følelser, kan de risikere at komme ud for en brat opvågnen.

20-22. (a) Hvorfor er det vigtigt at være ærlig og uselvisk i forbindelse med forlovelsestiden? (b) Hvilke ting kan man erfare angående en mulig ægtefælle? Hvilke egenskaber ønsker du specielt at din ægtefælle skal have?

²⁰ I almindelighed er det manden der tager initiativet ved at give udtryk for at han er interesseret i kvinden. Hvis han er ærlig og viser at han mener det alvorligt, har hun ret til at tro at han i hvert fald overvejer ægteskab. Og hvad så? Hun har så pligt til at spørge sig selv om hun tror hun kunne tænke sig at blive gift med ham. Hvis hun er helt sikker på at hun ikke kunne tænke sig ham som sin fremtidige ægtemand, ville det være temmelig hjerteløst af hende at lade ham blive yderligere interesseret i hende. Nogle piger har ladet sig opvarte blot for at få ord for at være populære eller omsværmede, i håb om at andre unge mænd så ville lægge mærke til dem. Nogle unge mænd har gjort noget lignende — de har ment at de havde frit spil, kunne have det sjovt med en pige et stykke tid og så trække sig ud af det før det blev for alvorligt. Men at bruge sin frihed så selvisk kan gøre stor fortræd og såre den anden så dybt at det tager flere måneder, måske år, før vedkommende kommer over det.

²¹ Kun hvis friheden til at gøre en kvinde sin opvartning bruges uselvisk, kan den føre til noget godt. Det kan give én lejlighed til at lære det menneske bedre at kende som man overvejer at leve resten af livet sammen med. Alt efter hvor ærlig man er over for hinanden, kan man lære hvad den anden synes om og ikke synes om, og hvilke normer, vaner og synspunkter den anden har. Man lærer også hinandens temperament og tænkemåde at kende, og ser hvordan den anden part reagerer over for problemer og vanskeligheder. Nogle af de ting man gerne vil vide er: Er han eller hun venlig, hensynsfuld og betænksom over for andre? Hvordan stiller det sig med respekten for forældre og ældre mennesker? Er der noget der tyder på beskedenhed og ydmyghed, eller er vedkommende pralende og selvrådig? Ser jeg tegn på selvbeherskelse og ligevægt, eller snarere på holdningsløshed og barnlighed, måske surmuleri eller hysteri? Eftersom en stor del af livet går med at arbejde, er det godt at spørge sig selv om den anden part viser tegn på dovenskab, manglende ansvarsfølelse eller er ødsel med sine penge. Hvad med fremtidsplanerne? Ønsker den anden at sætte børn i verden, eller er der interesse for en eller anden særlig tjeneste? I en artikel med titlen „Faresignaler i forlovelsestiden“ siger en skribent: „Vort studium af forlovede og lykkeligt og ulykkeligt gifte par, viser at de ulykkeligt gifte var meget lidt enige om mål og værdier i livet.“

²² Fremfor alt bør du ønske at vide hvor stor en rolle Guds hensigter spiller i den andens interesser og planer. Ja, når alt tages i betragtning, hvor godt passer I da sammen? Hvis der er alvorlige stridspunkter bør I ikke narre jer selv til at tro at det går i orden af sig selv når I bliver gift. Det kan være at gnidningerne så blot mærkes endnu mere.

En ærbar opførsel i forlovelsestiden

23-26. (a) Mener du at et ungt par der ønsker at gifte sig har lov at holde hinanden i hånden og at kysse og omfavne hinanden? (b) Hvordan kunne man komme til at gøre sig skyldig i „skamløshed“ og „urenhed“? Hvorfor er det af stor betydning at undgå dette? (Galaterne 5:19, 21)

²³ I lande hvor forældre tillader de unge at være sammen uden ledsager, sker det ofte at forlovede par viser deres hengivenhed for hinanden ved at holde hinanden i hånden og kysse og omfavne hinanden. Forældre har selvfølgelig pligt til at lære deres sønner og døtre hvilke normer de ønsker de skal følge med hensyn til deres opførsel. De ældste i menigheden kan henlede de unges opmærksomhed på de gode vejledende principper der findes i Guds ord, og alle der oprigtigt ønsker at følge en viis handlemåde i livet, vil villigt og med glæde følge rådene.

²⁴ Naturligvis fordømmer Bibelen klart sådan noget som utugt, hvilket er samleje mellem personer der ikke er gift med hinanden, deriblandt forlovede par, men den advarer også mod andre former for uren adfærd der kunne finde sted i forlovelsestiden. (Galaterne 5:19-21) Alle forlovede par som retter sig efter disse advarsler, sparer sig selv for megen græmmelse og løber ikke den risiko at mindet om en uret adfærd senere kommer til at pine dem. Men hvad er uren adfærd efter Bibelens normer? Hvad omfatter det?

²⁵ Det kan godt være et passende udtryk for hengivenhed når unge mennesker der har til hensigt at gifte sig, holder hinanden i hånden. Det har ganske vist en stimulerende virkning, men dette er naturligt og ikke nødvendigvis forkert. Det er jo også sådan at blot synet af den man skal giftes med kan virke stimulerende, ’få hjertet til at banke hurtigere’. (Højsangen 4:9, NW) Ikke desto mindre må vi huske at da den menneskelige natur er som den er, bliver den seksuelle tiltrækning forøget ved fysisk kontakt. Nogle der indser den mulige fare, vil derfor måske foretrække at pålægge sig selv meget strenge begrænsninger med hensyn til fysisk kontakt i forlovelsestiden. Og ingen bør tale nedsættende om eller lade hånt om den holdning deres samvittighed byder dem at indtage.

²⁶ Det kan også være et passende udtryk for hengivenhed når et par der skal giftes kysser hinanden — men det kan også være upassende. Spørgsmålet er i virkeligheden: I hvor høj grad kommer de lidenskabelige følelser ind i billedet? Et ungt par kan kysse hinanden på en sådan måde at det vækker lidenskaberne stærkt. I virkeligheden forbereder man sig til et samleje når man vækker de seksuelle lidenskaber hos hinanden; men dette privilegium tilkommer ifølge Guds lov kun to mennesker der er gift med hinanden. Hvis to der ikke er gift med hinanden, forsætligt og provokerende ignorerer Guds lov ved at kalde begæret og lidenskaberne frem hos hinanden, hvad enten de gør det ved at berøre hinandens kønsorganer eller på anden måde, da gør de sig skyldige i „urenhed“ og „skamløshed“.

27-30. Hvilke gode grunde er der til at undgå at opføre sig sådan at lidenskaberne vækkes, før man endnu er gift?

²⁷ Vi må være ærlige over for os selv. Hvis vi véd at vi ikke har stor selvbeherskelse på dette område, bør vi ikke bringe vor egen eller den anden parts fremtid i fare ved at tage nogen chancer. Ville du køre ned ad en stejl, bugtet vej i en bil hvis bremser du vidste var i dårlig stand? Tiden til at træffe en beslutning i denne sag og lade den bundfælde sig i hjertet er før du begynder, ikke efter. Når først det fysiske begær er vakt, er det som regel meget vanskeligt at vise tilbageholdenhed. De der lader de lidenskabelige følelser tage til indtil de får et stærkt ønske om at gennemføre selve den kønslige forening — hvad de ikke har ret til fordi de ikke er gift — udsætter sig for spænding og frustration. Det er som at læse en spændende bog — og så opdage at det sidste kapitel er revet ud.

²⁸ De som i forlovelsestiden bevarer forholdet til hinanden på et højt plan, vil få en langt bedre start i ægteskabet end de som lader forholdet synke ned på et lavt plan ved stadig oftere at hengive sig til kærtegn der tager til i heftighed. Hvor megen respekt kan en pige føle for en som hun hele tiden må prøve at holde på afstand? Men en ung mand der viser både viljestyrke og respektfuld tilbageholdenhed vinder respekt. Det samme gælder en pige. Hun på sin side må desuden tænke på at mens det måske tager nogen tid før de lidenskabelige følelser hos hende bliver vakt, er dette sjældent tilfældet for mandens vedkommende. Hos ham kan et begær ret hurtigt og let vækkes.

²⁹ Hvis man ofte tillader sig selv at lade stadig stærkere lidenskabelige følelser komme til udtryk, kan det føre til et forhastet ægteskab. I en bog med titlen Adolescence and Youth [Pubertet og ungdom] står der: „De første stadier af forlovelsen er ofte usandsynligt romantiske. Hvis man giftede sig på det tidspunkt, kunne det få en til at stille større forventninger til ægteskabet end noget ægteskab kan indfri. En længere forlovelse giver som regel én en mere realistisk forståelse af den anden part, så resultatet måske bliver et ægteskab med større gensidig forståelse.“ Når man er forlovet i længere tid må man vise tilbageholdenhed, ellers kan den seksuelle tiltrækning på et tidligt tidspunkt blive så stærk at den udgør en virkelig fare.

³⁰ Der kan også opstå alvorlig tvivl og mistanke efter ægteskabets indgåelse hvis lidenskaberne har fået lov til at farve billedet for stærkt i forlovelsestiden. Det unge par begynder måske at spekulere på om de virkelig giftede sig af kærlighed eller bare var optændt af begær. Om det var et klogt valg. Pigen begynder måske også at tvivle på om hendes mands kærlighed er ægte, idet hun spekulerer på om han blot giftede sig med hende fordi hun var fysisk tiltrækkende og ikke på grund af det hun var og er som menneske.

31, 32. Hvad vil hjælpe et ungt par til ikke at opføre sig sådan at lidenskaberne vækkes, så der på den måde blev sat en plet på deres forlovelsestid?

³¹ For at beskytte sig selv og sin fremtidige lykke bør man således undgå situationer hvor lidenskaberne let kan vækkes. Ensomme og mørke steder er ikke en hjælp til at bevare sin ærbarhed i forlovelsestiden. Ej heller situationer hvor man ikke har noget at få tiden til at gå med og der ikke synes at være andet at give sig til end at vise hinanden sine følelser. Men der er mange sunde fornøjelser man kan beskæftige sig med, som for eksempel at løbe på skøjter, spille tennis eller lignende, gå ud og spise sammen, gå på museum eller tage hen og besøge en seværdighed eller et smukt sted i nærheden. På den måde kan man føle at man har det for sig selv fordi man ikke er sammen med nogen man kender, samtidig med at man har den beskyttelse det er ikke at være fuldstændig isoleret fra andre mennesker.

³² I stedet for blot at tænke på hvad man „går glip af“ ved at vise tilbageholdenhed, er det meget bedre at tænke på hvad man har i vente i fremtiden. Så vil man i alle de kommende år kunne se tilbage på sin forlovelsestid med glæde, og ikke med ubehag eller smerte.

[Illustration på side 153]

Hvis unge i forlovelsestiden udveksler stadig heftigere kærtegn og viser mindre og mindre selvbeherskelse, hvordan vil dette da indvirke på mulighederne for et lykkeligt ægteskab?

[Illustration på side 155]

Der er mange sunde fornøjelser som et ungt par kan glæde sig over sammen

Kapitel 20

Kan du opnå et lykkeligt ægteskab?

1-4. (a) Hvorfor kan der være god grund til at spekulere over udsigterne til at opnå et lykkeligt ægteskab? (b) Hvad må man anerkende angående ægteskabets oprindelse, hvis man ønsker et lykkeligt ægteskab? Hvorfor? (1 Mosebog 2:21-24; Mattæus 19:4-6)

HVIS der kommer et tidspunkt hvor du gerne vil gifte dig, er det naturligt at du ønsker at dit ægteskab skal blive lykkeligt. At dømme efter de himmelstræbende skilsmissetal kunne man mene at udsigterne til at opnå dette ikke var ret lyse. Nogle steder bevilges der næsten lige så mange skilsmisser som der indgås ægteskaber! Hvis du gifter dig, hvordan kan du da forhindre at lykken i dit ægteskab bliver spoleret af problemer?

² En undersøgelse af ægteskabets oprindelse vil både medvirke til at kaste lys over problemerne og til at finde en løsning. Mange mener at ægteskabet må være noget mennesker selv har fundet på engang i en fjern fortid. Men netop denne tanke er en af hovedårsagerne til den katastrofale opløsning der finder sted i familielivet i dag. Hvorfor det? Fordi den betyder at den allerbedste vejledning der findes i ægteskabelige spørgsmål, bliver fejet til side.

³ Ægteskabet stammer fra et højere sted. Det var den almægtige Gud selv der skabte den første mand og kvinde, gav dem evnen til at formere sig, og førte dem sammen i et ægteskab. Gud gav dem også en vejledning — som vi nu kan læse i Bibelen — om hvordan de kunne få deres ægteskab til at lykkes. Netop denne vejledning vil også kunne give dig et lykkeligt ægteskab, hvis du holder dig nøje til den.

⁴ Her vil nogle måske protestere og sige at man har haft Bibelen længe og at der også længe har eksisteret mislykkede ægteskaber. De stigende skilsmissetal skyldes kun, siger de, at der efterhånden er færre ægtepar der vil finde sig i et ulykkeligt ægteskab. Der er noget rigtigt i den påstand. Der er faktisk millioner af ulykkelige ægtepar som har en bibel. Men har de læst den? Og, hvad der er mere vigtigt, har de fulgt dens principper? Det er en kendsgerning at Bibelens råd allerede har hjulpet hundredtusinder af ægtepar til at løse de problemer de måtte have i familielivet. Hvis du gerne vil have et lykkeligt ægteskab, kan Bibelens råd også hjælpe dig.

Glæde i det intime samliv

5-10. (a) Hvilket urealistisk syn på glæden ved det seksuelle samliv har nogle? (b) Hvordan kan Bibelens vejledning om at man skal give i uselviskhed, hjælpe et ægtepar til at finde glæde og tilfredshed på dette område?

⁵ Du har sikkert hørt nogen sige at problemer i det seksuelle samliv ligger til grund for mange ægteskabelige vanskeligheder, hvilket også er sandt. Det skyldes ofte at nyhedsmedierne fremkalder urealistiske opfattelser. Populære bøger, blade og film fortæller om par der forelsker sig og formodes at ’leve lykkeligt til deres dages ende’. Bøger og blade fremhæver de seksuelle glæder, og ofte vækkes der større forventninger end virkeligheden kan indfri. Der var for eksempel en ung, gift kone der sagde: „Jeg tror jeg regnede med at kønsakten var en slags psykedelisk oplevelse der fik hele verden til at lyse op som en spilleautomat der giver den store gevinst. Jeg mener, det var da godt nok, men jeg tænkte hele tiden: ’Er det alt? Er det virkelig alt?’“

⁶ Nu er du jo sikkert så ung at du ikke er gift endnu, men sandsynligvis kan du alligevel se hvad denne unge hustrus problem var. Hun tænkte tilsyneladende mest på sin egen seksuelle nydelse, og hun var ikke tilfreds. Dette er noget mange kvinder klager over — at deres mænd ikke tilfredsstiller dem seksuelt. Hvad kan hustruen gøre i et sådant tilfælde? Siger Bibelen noget der kan være til hjælp? Læg mærke til den ligefremme tilskyndelse den giver: „Lad manden yde hustruen hvad der tilkommer hende; og lad også hustruen gøre det samme mod manden. I må ikke forholde hinanden det, undtagen efter gensidigt samtykke.“ — 1 Korinter 7:3, 5.

⁷ Hvis du gifter dig, hvem bør du da først og fremmest være interesseret i at glæde, ifølge denne bibelske vejledning? Dit eget jeg, som den førnævnte hustru åbenbart var? Nej, din ægtefælle. Det princip i Bibelen der ligger til grund herfor, drejer sig om at give. Det vil være rigtigt at sætte ægtefællens, og ikke sin egen, velfærd og glæde i første række. Det stemmer med disse bibelske principper: „Lad hver enkelt fortsat søge medmenneskets og ikke sin egen fordel.“ „Kærligheden . . . søger ikke sine egne interesser.“ — 1 Korinter 10:24; 13:4, 5.

⁸ Nu vil du måske spørge: „Når jeg bliver gift, hvordan kan dét at jeg søger at behage min hustru eller min mand da bevirke at jeg selv opnår større tilfredshed?“ Svaret er at ens glæde ved det seksuelle samliv i ægteskabet stort set afhænger af sindet og hjertet. Når hustruen således betragter det seksuelle samliv som en lejlighed til at vise sin inderlige kærlighed til sin mand, vil hun erfare at hun som følge heraf selv i højere grad kan nyde kønsakten. Når hustruens tanker ikke i første række drejer sig om hendes egen tilfredsstillelse, slapper hun ofte af, og den personlige glæde hun ønsker at føle ved kønsakten, opnår hun som en naturlig følge heraf.

⁹ Den største lærer der har gået på jorden, Jesus Kristus, påpegede at det er tilfredsstillende for et menneske at give af sig selv. Han sagde: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ Dette princip har gang på gang vist sig at være sandt, også i forbindelse med det intime ægteskabelige forhold. — Apostelgerninger 20:35.

¹⁰ Der er endnu en grund til at en hustru vil finde større tilfredshed når hun anvender Bibelens principper. Det er den virkning det har på hendes mand. Det vil mere end noget andet tilskynde ham til at handle uselvisk over for hende og til at tage mere hensyn til hendes behov og ønsker. Sådan er det gået i mange ægteskaber. Den der tager initiativet til at give, vil selv få noget igen. Bibelen opfordrer altså ægtefællerne til i uselviskhed og kærlighed at yde det de er hinanden skyldige. Husk det — det vil medvirke til et godt forhold hvis du gifter dig.

11-15. (a) Hvad må en vordende ægtemand indse angående sin hustrus behov for kærlig opmærksomhed? (b) Hvad siger Bibelen om ægtemandens ansvar i denne forbindelse?

¹¹ Måske har du hørt at ægtemænd ofte klager over at deres hustru er for kølig og afvisende i det seksuelle samliv. Ved du hvad grunden hertil ofte er? Bibelen siger: „Således bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer. Den der elsker sin hustru, elsker sig selv, for ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det.“ (Efeserne 5:28, 29) Ja, grunden er meget ofte den at ægtemanden ikke følger den anvisning Bibelen her giver.

¹² Har kvinden virkelig så stort behov for at blive elsket af sin mand? Det har hun, og det er noget som ægteskabsrådgivere ofte understreger. Det er en grundsætning: Hvis en hustru skal være virkelig lykkelig må hun føle at hun er elsket. Hvis du er en ung mand og du en dag gifter dig, må du altså huske at nøglen til et varmt og lykkeligt forhold i det intime samliv er at du opfylder din hustrus behov for at blive elsket. Bibelen giver ægtemænd denne tilskyndelse: „Lad . . . hver enkelt af jer elske sin hustru sådan som han elsker sig selv.“ — Efeserne 5:33.

¹³ Nogle ville måske mene at en mand viser sin kærlighed tilstrækkeligt hvis han sørger for sin hustru rent materielt. Men hvordan virker det på en kvinde hvis hendes mand ikke på en mere direkte måde viser hende sin hengivenhed? Følgende brev fra en hustru giver et fingerpeg om det. Hun skriver: „Mit problem er: Jeg hungrer sådan . . . efter nogle søde ord, en kompliment, at han kommer og lægger en arm om mig når jeg står og laver mad — eller en lejlighed til at sidde på hans skød; jeg vil bytte alle de materielle ting jeg har for et eneste kærligt knus.“

¹⁴ Ja, hustruer har behov for at der vises dem kærlighed. De blomstrer op når de får den, bliver mere tilfredse og hyppigt endda kønnere. De er skabt med dette behov for kærlighed. Og af den grund opfordrer Gud ægtemænd til at elske deres hustruer. At man ikke har fulgt denne vejledning er en af de væsentligste årsager til de mange ulykkelige ægteskaber der findes i dag. Hvordan kan vi sige det?

¹⁵ Jo, en hustru der savner ømhed og hengivenhed fra sin mands side, føler sig som regel usikker og begynder måske at tvivle på sin kvindelighed. Hun kan ligefrem få modvilje mod sin mand, og måske kommer hun ubevidst til at nære et ønske om at straffe ham fordi han forsømmer hende.

16-18. (a) Hvilken forkert opfattelse nærer nogle mænd i spørgsmålet om hvordan kvinder ønsker at blive behandlet? (b) Hvad betyder vejledningen i Første Petersbrev 3:7?

¹⁶ Nogle synes måske at det er umandigt at optræde med kærlighed og ømhed over for sin hustru. Du har måske hørt at nogle ligefrem mener at hustruer bedst kan lide at blive behandlet hårdhændet. Sådan er det imidlertid ikke. Det seksuelle samliv kan være utilfredsstillende og endda ubehageligt for den hustru hvis mand ikke forstår at hun er skabt af Gud til at passe til en venlig og hensynsfuld mand, ikke en der er grov og krævende.

¹⁷ Skaberen forstår at ægtemænd, stillet over for et utal af fejlagtige forestillinger, behøver vejledning om hvordan de kan elske deres hustruer. Derfor opmuntrer han dem til at være nænsomme og hensynsfulde: „I mænd skal på samme måde blive ved med at leve sammen med dem i overensstemmelse med kundskab, idet I viser dem ære som et svagere kar, det kvindelige.“ — 1 Peter 3:7.

¹⁸ Ikke mindst i det seksuelle samliv er det vigtigt at ægtemanden følger denne vejledning. Han bør handle i overensstemmelse med kundskab om hvordan Gud har skabt kvinden. Hun er som regel ikke så fysisk stærk som manden, og følelsesmæssigt er hun ofte mere sart og sentimental. Derfor siger Gud til manden at han skal vise sin hustru ære som et svagere kar og respektere hendes konstitution, også rent følelsesmæssigt, med dens begrænsninger og svagheder.

Andre problemer

19. Hvilke andre ting i forbindelse med kvindens natur må manden tage hensyn til for at de kan leve lykkeligt sammen? (Kolossenserne 3:12-14)

¹⁹ Det seksuelle samliv er kun én af de sider i ægteskabet hvor Guds vejledning må følges. Når en mand bliver gift må han forstå at hans hustrus biologiske cyklus kan påvirke hende både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Det kan være at hun til tider gør eller siger noget hun normalt ikke ville gøre. Manden må tage hensyn til dette og ikke være alt for nærtagende hvis hun af og til svarer ham lidt skarpt eller handler uoverlagt; han bør stadig behandle hende kærligt og venligt.

20-24. (a) Hvilken rolle udruster de egenskaber som Gud har givet kvinden, hende til at spille i ægteskabet? (b) Hvordan kan en hustru vise at hun nærer sand respekt for sin mand som hoved? (c) Hvad kræves der af ægtemanden for at han kan være et kærligt familieoverhoved?

²⁰ Men ægteskabet har endnu flere sider. I et godt ægteskab må der være samarbejde og kommunikation, og forståelse af Guds ord vil være en hjælp hertil. Bibelen viser at manden og kvinden blev skabt med forskellige egenskaber og opgaver, med det formål at ægteskabet skulle bidrage til begge parters lykke. Efter at have skabt manden sagde Skaberen: „Jeg vil frembringe en medhjælp til ham, som et modstykke til ham.“ — 1 Mosebog 2:18, NW.

²¹ De var altså skabt for hinanden; at kvinden blev skabt som et modstykke til manden betyder at deres egenskaber supplerede eller fuldstændiggjorde hinanden. De blev hver især skabt med et behov som den anden udfyldte. Kvinden blev således skabt som en medhjælp for sin mand, og i overensstemmelse med den rolle giver Bibelen følgende formaning: „Lad hustruerne underordne sig under deres mænd . . . for en mand er sin hustrus hoved.“ Bibelen siger også: „Hustruen skal have dyb respekt for sin mand.“ (Efeserne 5:22, 23, 33) Det er en praktisk ordning, for hvis der intet overhoved er i familien, vil der som regel herske uenighed og forvirring.

²² I dag er det blevet almindeligt at kvinder er aggressive og konkurrerer med mændene, og ægteskabsrådgivere har bemærket at denne ånd skaber mange problemer i familierne. Hvis du er en ung pige og tænker på at gifte dig, vil det være klogt af dig at følge Bibelens råd. Hvis din mand ikke fører an sådan som han bør, må du spørge dig selv: Kunne jeg gøre mere for at opmuntre ham til at indtage sin rette plads i familien? Beder jeg ham om råd og vejledning? Viser jeg at jeg ser hen til ham efter ledelse? Undgår jeg at forklejne det han gør? Når han i det små viser sig villig til at træffe afgørelser eller tage ledelsen i familieanliggender, giver jeg så udtryk for min værdsættelse heraf?

²³ Men det er især manden der, ved at følge Bibelens principper, kan gøre ægteskabet til en succes. Husk det hvis du bliver gift. Som ægtemand vil du da blive familiens overhoved, men det betyder ikke at du skal være diktator. Nej, Guds ord byder ægtemænd at elske deres hustruer, „ligesom Messias også elskede menigheden [den kristne menighed] og gav sig selv hen for den“. (Efeserne 5:25) Idet du følger Bibelens råd vil du derfor kærligt og villigt bringe ofre for den kvinde du gifter dig med. Når du træffer beslutninger gør du vel i først at tænke på hvad hun mener, hvad hun kan lide og ikke kan lide, ja ofte kan du endda lade hendes ønsker være afgørende når dette ikke går imod de rette principper. Sådan kan du både vise din hustru kærlighed og ære, som Bibelen foreskriver.

²⁴ Ved at følge Bibelens vejledning vil du kunne opnå et fredeligt og harmonisk ægteskab, når den tid kommer. Det vil lykkes for dig, og det vil give dig den tilfredshed som Skaberen havde til hensigt at denne vidunderlige ordning skulle bringe menneskene.

[Illustration på side 161]

Hvis en hustru skal være virkelig lykkelig, må hun føle at hendes mand elsker hende

[Illustration på side 164]

Hvis ægteskabet skal være lykkeligt, er det vigtigt at hver ægtefælle lytter opmærksomt når den anden taler

Kapitel 21

Hvordan ser du på materielle ejendele?

1-4. (a) Nævn nogle af de materielle ejendele som mange unge ønsker sig. (b) Hvordan kan man få et forkert billede af folk hvis man går for meget op i det materielle?

KAN du forestille dig et hus der bogstavelig talt er fuldt af tusinder af dejlige gaver af alle slags? Kunne du tænke dig at bo der og få mange af disse gaver af din fader, som var husets overhoved? Faktisk bor du allerede i et sådant „hus“ — nemlig planeten Jorden — og Jehova Gud har fyldt det med en overvældende mangfoldighed af gode ting.

² Men om vi får størst mulig glæde af disse materielle ting — og af selve livet — afhænger mærkeligt nok af at vi ikke gør dem til det vigtigste i livet. Hvordan kan det være? Det er fordi der er andre ting der er langt mere værdifulde end materielle ejendele.

³ Uden tvivl kender du nogle unge mennesker der går meget højt op i materielle ejendele. For nogles vedkommende lader det til at det de sætter mest pris på er at have en flot radio, en båndoptager, et stereoanlæg, det helt „rigtige“ tøj, et fotoudstyr, en motorcykel eller egen bil. Mange viser faktisk disse ting langt større interesse end de viser deres skoleundervisning, deres familie eller noget andet. Måske er de også tilbøjelige til at vurdere andre, dig selv indbefattet, efter hvad de har af sådanne materielle ejendele. Men er det fornuftigt?

⁴ Tænk lidt over dette: Gør det virkelig nogen forskel med hensyn til hvad man er som menneske, om man har eller ikke har den slags materielle ting? Er man et bedre menneske hvis man har disse ting, eller et dårligere hvis man ikke har dem? De ting der er mest værdifulde, de der virkelig bestemmer hvad man er værd som menneske og som kan give én størst tilfredshed og lykke, er i virkeligheden af en helt anden art. Kan du forestille dig hvad nogle af disse ting kunne være?

Noget der har større værdi

5-7. (a) Hvorfor er det mere værdifuldt at lære fremmede sprog, eller at lære hvordan man bruger sine hænder til noget nyttigt, end det er at eje mange materielle ting? (Prædikeren 7:12) (b) Hvorfor er kendskab til Guds ord endnu mere værdifuldt? (Ordsprogene 15:2; 1 Timoteus 4:16)

⁵ Hvad med viden? Sammenlign for eksempel værdien af at kunne et fremmed sprog med værdien af at eje en transistorradio eller et helt stereoanlæg. Der er selvfølgelig ikke noget forkert ved at have den slags ting; ved hjælp af dem kan man høre andre synge og tale — på ens eget sprog. Men hvis man kan et andet sprog, vil man måske være i stand til at tale med hundrede millioner flere mennesker på jorden end man kan med det ene sprog man taler nu. På din hjemegn kommer der måske folk på besøg som taler dette sprog. Og hvis du engang får mulighed for at rejse til andre lande, kan et sådant sprogkendskab betyde at du får langt mere glæde af turen.

⁶ Det samme kan siges om det at få viden om hvordan man bruger sine hænder til noget nyttigt. At lære hvordan man laver god mad eller hvordan man bliver en dygtig syerske eller snedker eller en god mekaniker — dette kan blive af langt større værdi for dig i fremtiden når du skal udrette noget praktisk, for dig selv og andre, end det at have visse materielle ejendele.

⁷ Den mest værdifulde viden man kan få, er selvfølgelig kundskab om Guds ord. Hvorfor det? Fordi man ved hjælp af den kan bringe håb og trøst til mennesker der er fortvivlede og tyngede af sorg, og det på en måde som musik fra et stereoanlæg aldrig vil kunne gøre. I virkeligheden kan man redde andres liv med kundskab om sandheden fra Gud. Kan du forestille dig nogen materielle ejendele der kunne gøre det? Det er ikke så sært at vismanden tilskynder unge til at købe det han anbefaler: „Køb sandhed og sælg den ikke, visdom, tugt og forstand. Den retfærdiges fader jubler; har man avlet en vismand, glædes man ved ham; din fader og moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!“ — Ordsprogene 23:23-25.

8-12. (a) Hvordan kan det være at det man er som menneske, betyder mere end det man ejer? Hvordan viser Bibelen dette? (b) Hvilke egenskaber bør vi derfor stræbe efter at opdyrke? (Galaterne 5:22, 23)

⁸ Tænk også på hvor langt mere værdifuldt det er at have et godt navn eller omdømme end at have materielle ejendele. Hvis du er kendt for at være uselvisk, ærlig, flittig, pålidelig og respektfuld, kan dette gøre dig til en langt mere velkommen gæst hos folk end for eksempel din påklædning ville gøre, uanset hvor flot eller speciel den var. Et sådant omdømme kan bevirke at andre gerne vil have dig til ven eller gerne vil arbejde sammen med dig eller for dig. De vil gerne invitere dig på besøg eller foretage sig noget sammen med dig, dele deres goder med dig. Ville dette ikke være en langt bedre løsning på problemet ensomhed end et fjernsyn ville være?

⁹ Om vort liv er lykkeligt afhænger for en stor del af om vi føler os påskønnede, føler at vi betyder noget for andre, at vi giver dem noget i livet som de ville savne hvis vi ikke levede. Hvis du er rig på gode egenskaber vil de bedste mennesker værdsætte dig langt mere end hvis du er rig på materielle ting. Som bogen med vise ordsprog siger: „[Jehova] elsker den rene af hjertet; med ynde på læben er man kongens ven.“ — Ordsprogene 22:11.

¹⁰ Den unge mand Timoteus blev udvalgt til at ledsage apostelen Paulus på hans missionsrejser, der førte dem mange interessante steder hen. Det var ikke på grund af materielle besiddelser at han fik denne forret, men på grund af hans gode egenskaber, der blev rost af de kristne i to byer i Lilleasien. Den erfaring Timoteus opnåede som følge heraf var uvurderlig, og den kvalificerede ham til senere selv at påtage sig særlige opgaver som en mand apostelen kunne have stor tillid til. At Timoteus ikke gjorde materielle ting til det vigtigste i sit liv, ses af Paulus’ udtalelse da han sendte Timoteus til menigheden i Filippi i Makedonien: „Jeg har . . . ingen med en indstilling som hans, ingen der så oprigtigt vil bekymre sig for jeres situation. For alle de andre søger deres egne interesser, ikke Kristi Jesu. Men I ved at han har stået prøve.“ — Filipperne 2:19-23.

¹¹ Sande venner vil sætte pris på dig for det du er og ikke for det du har. „Ven viser kærlighed når som helst, broder fødes til hjælp i nød.“ (Ordsprogene 17:17) Desuden vil Jehova selv være din ven hvis du gør tjenesten for ham til det vigtigste i dit liv, og „når [Jehova] har behag i et menneskes veje, gør han endog hans fjender til venner“. — Ordsprogene 16:7.

¹² Vi må også forstå at sådan noget som viden, en smuk personlighed og sande venner, hverken kan stjæles eller blive slidt og tabe i værdi med tiden. Men folk kan stjæle eller ødelægge ens materielle ejendele. Guds søn gav os derfor dette kloge råd: „I skal hellere samle jer værdier i himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For dér hvor dine værdier er, dér vil dit hjerte også være.“ (Mattæus 6:20, 21) Hvis du har et godt navn hos Gud og bevarer det, er din fremtidige lykke sikker, og i hans nye orden vil du i fuldt mål kunne nyde hele den rigdom af gode ting der er på jorden.

Læg styrke og visdom for dagen

13-15. (a) Hvem er man med til at gøre rig, hvis man lader ønsket om materielle ting styre ens liv? Hvad ville man selv miste derved? (Mattæus 6:33) (b) Hvilket syn på materielle ejendele er mest ligevægtigt?

¹³ Hvorfor lade den nuværende forretningsprægede ordning med alle dens fristende reklamer og tilbud forlede dig til at gøre materielle ting til det centrale i dit liv? Hvorfor skulle du være med til at gøre folk i verden rige i materiel henseende, og i sidste instans selv blive fattig med hensyn til de ting i livet der virkelig er noget værd? Hvorfor ikke vise at du har virkelig styrke til at modstå materialismens fristelse, og at du er besluttet på at få det bedste ud af livet ved at søge ting af større værdi end materielle ejendele?

¹⁴ Dette er især vigtigt nu. Bibelens profetier viser at den nuværende ordning med dens kommercielle værdinormer nærmer sig sin afslutning. Hvis vi går for meget op i materielle ting kan det blive en snare for os, for det kan bortlede vor opmærksomhed fra tidens alvor. Vi kunne blive opslugt af denne ordning og blive fejet bort sammen med den når Gud fjerner den og indfører sin nye orden. Som Jesus advarede: „Hold jeres øjne åbne og vogt jer for enhver form for havesyge, for selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ — Lukas 12:15.

¹⁵ Det vil ikke sige at vi overhovedet ikke bør eje noget. Men vi ønsker ikke at vore ejendele skal styre vort liv. Vi må kunne skelne mellem ejendele der vil bidrage til sand lykke og glæde i livet, og ejendele der faktisk kan hindre os i at nå målet. Hvilke ejendele du end har, så stræb efter at bruge dem til bedste for andre, men især til ære for Gud.

Kapitel 22

Kan det betale sig at være ærlig?

1-4. Hvilke former for uærlighed har du iagttaget blandt andre unge? Hvorfor er det ikke overraskende at mange unge handler sådan? (Esajas 9:16)

DE FLESTE mennesker i dag synes ikke det kan betale sig altid at sige sandheden. Har du lagt mærke til det? Mange forretningsfolk hævder at de ikke kunne klare sig hvis de skulle være helt hæderlige. Hver dag præsenteres vi for reklamer som overdriver fordelene ved et eller andet produkt. Politiske ledere har det store ansvar at vogte over samfundets vel, men alligevel er mange mennesker ikke helt sikre på om de kan stole på dem.

² Den megen uærlighed blandt voksne får ofte de unge til at følge samme kurs. I skolen snyder mange ved prøverne eller pjækker fra timerne. Når de er sammen med deres kammerater praler de måske eller giver på anden måde indtryk af at være noget de ikke er. Hjemme kan det endda ske at de fører deres forældre bag lyset — ved for eksempel at svare med halve sandheder når de bliver spurgt om hvad de har foretaget sig, idet de skjuler sandheden ved at udforme deres svar sådan at det giver et helt andet billede end det virkelige. Hvis deres forældre prøver at finde ud af hvad de mener om umoralitet, stofmisbrug eller lignende ting, giver de dem måske en sludder for en sladder og fortæller det de tror spørgeren gerne vil høre i stedet for det de virkelig mener. Hvis de mangler penge eller vil have lov til et eller andet, kan det være at de overøser forældrene med falsk hengivenhed eller smiger.

³ Men er det egentlig så mærkeligt? I virkeligheden føler mange unge at de er i deres gode ret til at gøre sådan. Hvorfor? Måske har deres forældre selv lært dem at det er forkert at lyve. Og dog sker det at de ser forældrene fordreje kendsgerningerne for at slippe ud af en knibe, eventuelt for at undgå at betale et beløb i skat eller noget de skylder. Har du lagt mærke til at nogle forældre endda lader deres børn fremsætte løgne og falske undskyldninger på deres vegne?

⁴ Når forholdene er sådan, hvorfor skulle unge — og for den sags skyld også ældre — da bestræbe sig for at være ærlige i alle ting? I en verden hvor løgn og bedrag er så almindeligt, til hvad nytte er det da at du holder dig til sandheden? Vil det virkelig gavne dig mere end uærlighed vil, og i bekræftende fald, på hvilken måde vil det da gavne?

Øjeblikkelige fordele kontra varige fordele

5-7. Hvorfor er fordelene ved uærlighed kun midlertidige?

⁵ Spørg dig selv: Hvad ønsker jeg — en fordel der ser ud til at gavne mig her og nu, eller en fordel som gavner mig på længere sigt? Når man tænker sig om forstår man at enhver tilsyneladende fordel ved at lyve eller snyde kun gavner i øjeblikket. Guds ord siger så sandt: „Sanddru læbe består for evigt, løgnetunge et øjeblik.“ — Ordsprogene 12:19.

⁶ Lad os som eksempel tage en forretningsmand der lyver om et eller andet produkt. Måske får han held til at sælge det, men til sidst mister han måske sine kunder fordi de finder ud af at de er blevet snydt. Eller forestil dig at du snyder i skolen. Hvis det ikke bliver opdaget, får du måske nok en højere karakter. Men hvor meget ville selv en hel stribe af de højeste karakterer betyde, hvis du gik ud af skolen uden egentlig at kunne noget, måske uden at være ret god til at læse eller lægge sammen og trække fra?

⁷ Når man snyder, er det i sidste ende én selv man snyder allermest. Prøv at sammenligne den ærlige med den uærlige. Hvis du tænker lidt over hvad det er den uærlige mister, vil du se hvorfor enhver som tror at uærlighed fører til et bedre eller lykkeligere liv, faktisk er meget kortsynet.

8-10. Hvordan kan ærlighed være til gavn (a) på arbejdspladsen? (b) i familien? (c) i forholdet til ens venner?

⁸ Hvis du er kendt for at være ærlig og retlinet i alt hvad du gør, vinder du andres respekt og tillid. De venner du får vil sandsynligvis være sande venner, fordi de betragter dig som en sand ven og påskønner dit venskab. Skønt man i den moderne forretningsverden benytter uærlige forretningsmetoder, viser det sig alligevel at arbejdsgivere som regel er kloge nok til at værdsætte de ansatte der er ærlige. At være kendt for at være ærlig, kan således hjælpe en til at få arbejde når der ellers er mangel på arbejde, eller hjælpe en til at beholde sit arbejde når andre mister deres.

⁹ I hjemmet bidrager ærligheden til en behagelig og afslappet atmosfære; den fjerner tvivl og mistænksomhed mellem ægtefæller og mellem børn og forældre. Ved at være ærlige vinder børnene forældrenes fulde tillid, og som regel vil forældrene da gradvis give børnene større frihed. Hvis man fortæller sandheden om en fejl man har begået eller noget forkert man har været med til, kan det ganske rigtigt medføre at man bliver tugtet. Men tugten vil måske blive mildnet fordi man har sagt sandheden. Og når man senere, i overensstemmelse med sandheden, benægter at have gjort et eller andet forkert, er der større sandsynlighed for at ens forklaring bliver taget for gode varer.

¹⁰ Helt anderledes er det med den der falder for fristelsen til at lyve for at slippe ud af en knibe eller for at skaffe sig en eller anden fordel. Vedkommende risikerer at miste alle disse privilegier. At omgås et uærligt menneske er som at køre en bil med defekt styretøj — man ved aldrig hvad den kan finde på. Forstå derfor at når du lyver eller snyder en eller anden, kan det tage årevis at fjerne den mistillid du derved har skabt. Når det drejer sig om ens forældre eller nære venner, vil såret måske blive lægt, men arret vil stadig være der som et bedrøveligt minde. Hvis du gør uærlighed til en vane, kan den tid meget vel komme hvor du inderligt ønsker og har brug for at andre skal tro dig, men de føler at de ikke kan. Er nogen som helst midlertidig fordel du kunne have af at være uærlig, dette værd?

11-13. (a) Når nogle har for vane at lyve, hvordan er det da ofte begyndt? (b) Hvorfor er det mere fejt end modigt at lyve?

¹¹ Når man begynder at lyve er det faktisk som om man træder ud i kviksand. Den ene løgn fører den anden med sig, og før man ved af det hænger man fast. Det bliver til en ond cirkel. Der er stor visdom i Bibelens ligefremme råd: „Lyv ikke for hinanden.“ — Kolossenserne 3:9.

¹² De der lyver, begynder ofte med halve sandheder og små „nødløgne“, for derefter at gå over til større løgne. Det begynder faktisk på samme måde som hasardspil. Folk der spiller om penge, begynder som regel med en lille indsats, men når de taber deres penge fristes de til at gøre indsatserne større og større for at vinde det tabte tilbage.

¹³ En der lyver med uskyldig mine kan måske forekomme „frisk“ og dristig. Måske kender du selv nogle der ligefrem øver sig i at se andre i øjnene samtidig med at de lyver. Er det ikke modigt? Nej, at lyve er faktisk mere fejt end det er modigt. Det der er modigt, er at sige sandheden uanset hvilke konsekvenser det fører med sig. Løgnen har ingen styrke i sig; den kan ikke stå alene, men må have andre løgne til at støtte sig; den vil aldrig se sandheden i øjnene. Hvorfor da være som et menneske der tilbringer hele sit liv bag en kunstig maske, skjuler sig, gemmer sig væk og kommer med undskyldninger? Hvorfor være som Judas Iskariot der blev en bedrager og prøvede at leve en dobbelttilværelse, men spillede fallit og endte med at begå selvmord? Hvorfor ikke være voksen nok til at være ærlig? Det er den eneste måde man kan opnå selvrespekt og en god samvittighed på.

Om at holde ord

14-16. Hvorfor er det vigtigt at man holder ord?

¹⁴ Ærlighed omfatter også at man holder ord. Du ville sikkert blive dybt skuffet hvis dine forældre lovede dig et eller andet, og så ikke opfyldte deres løfte. Men er du selv lige så omhyggelig med at holde hvad du lover dine forældre? Hvordan er du i denne henseende? Hvis du siger til en at du vil hjælpe ham med noget eller tilbyder at gøre ham en tjeneste, prøver du så altid at holde dit løfte? Hvis du aftaler at mødes med en på et bestemt tidspunkt, kommer du så altid, og kommer du til tiden? Hvor meget er dit ord værd?

¹⁵ Ungdommen er den rette tid at gøre det til en vane at være ordholdende. Om du er ordholdende eller ej siger meget om hvordan du er inderst inde; og det er også med til at forme dit sind og hjerte. Det opbygger en indstilling, en måde at betragte tingene på, der kan skabe varige karaktertræk.

¹⁶ Hvis du er pålidelig nu, vil du sandsynligvis også være det senere. Og det modsatte er også tilfældet: Hvis du ikke lever op til dit ord nu, kan det være at du om nogle år indgår en fast aftale om at påtage dig et bestemt arbejde eller en opgave — blot for snart at ønske at bakke ud af det igen. Det er der mange der gør, men andre mennesker betragter dem ikke med respekt.

17-19. (a) Hvad er grunden til at nogle bryder deres ord? (b) Hvordan kan man undgå situationer hvor man kunne føle sig fristet til at bryde sit ord?

¹⁷ Hvad er grunden til at nogle ikke holder ord? Jo, først og fremmest pålægger det én visse begrænsninger at skulle holde ord; det forpligter. Når den tid kommer hvor man skal holde en aftale eller et andet løfte, har man måske mere lyst til noget andet. Mange gange opdager man måske også at det vil betyde meget mere arbejde at holde sit løfte end man troede da man gav sit ord.

¹⁸ Hvad vil du gøre i sådanne tilfælde? Vil du holde ord, selv om det vil medføre besvær eller tab? Nogle vil måske sige: „Men jeg vidste ikke hvad jeg gik ind på!“ Spørgsmålet er så: Hvis var skylden? Var der tale om svig eller bedrag fra den anden parts side? Hvis der ikke var, vil du, hvis du ikke trækker dig tilbage men udholder det besvær det medfører at holde dit ord, få en værdifuld lærestreg som du aldrig vil glemme, nemlig: Du må tænke før du taler, før du lover noget. Og når du taler, må du mene hvad du siger.

¹⁹ At sige ja til noget blot fordi du mener det vil behage en anden — men uden først at tænke over konsekvenserne — kan bringe dig i vanskeligheder. Hvis du derimod er forsigtig med at give løfter, hvis du tænker sagen igennem og overvejer hvordan den vil påvirke din tilværelse, vil det være meget lettere for dig at holde ord når du endelig forpligter dig. Du vil i hjerte og sind være indstillet på at være trofast mod dit løfte. „Lad blot jeres ja betyde ja,“ sagde Jesus. — Mattæus 5:37.

Hovedårsagen til at det betaler sig at være ærlig

20-22. (a) Hvad er hovedårsagen til at det er så vigtigt altid at være ærlig? (Salme 15:1-4) (b) Hvordan sætter Gud et godt eksempel med hensyn til at holde ord? Hvad kan hjælpe os til at følge hans eksempel?

²⁰ Hovedårsagen til at det betaler sig at være ærlig og pålidelig, er at Jehova Gud kun regner sådanne mennesker som sine venner. Hvorfor? Fordi han selv usvigelig sikkert holder sit ord. Det er grunden til at Josua kunne sige til Israels folk: „Betænk da med hele eders hjerte og hele eders sjæl, at ikke ét af alle de gode ord, [Jehova] eders Gud talede til eder, faldt til jorden; alle sammen er de gået i opfyldelse for eder; ikke ét ord deraf faldt til jorden.“ (Josua 23:14) Bibelen er faktisk i store træk en beretning om Jehovas opfyldte løfter. Hans sanddruhed i fortiden er det der giver os fuldstændig tillid til at de fremtidige velsignelser han har lovet, vil blive en realitet.

²¹ Ønsker du Guds godkendelse? Så husk at han kun velsigner dem der tilbeder ham „med ånd og sandhed“. (Johannes 4:23) Og husk at han afskyr alle former for løgn — bedrageri, pral, bagtalelse, snyderi — fordi det udspringer af selviskhed, begærlighed og følelseskold ligegyldighed over for andre. Han ved at alle menneskehedens besværligheder og lidelser kan føres tilbage til en løgn — en løgn udtalt af „løgnens fader“, Satan, Guds ærkefjende. — Johannes 8:44.

²² Nærer du et oprigtigt ønske om trofast at vandre på ærlighedens vej? For at det skal kunne lykkes for dig må du tilskyndes og motiveres af sand kærlighed til din Skaber og dine medmennesker. Du må nære en inderlig kærlighed til sandheden på grund af det gode den medfører — og et lige så inderligt had til løgnen på grund af den skade den forvolder. Desuden må Guds godkendelse betyde mere for dig end noget menneskes godkendelse. Husk at det kun skyldes Guds kærlighed til sandheden og hans had til løgnen at vi har et virkeligt håb for fremtiden, et håb der er grundlagt på hans ufejlbarlige løfter og hans ords fastslåede pålidelighed. Prøv derfor at ligne ham. Ja, husk at „sanddru læbe består for evigt, løgnetunge [kun] et øjeblik“. — Ordsprogene 12:19.

[Illustration på side 174]

Hvad får man ud af at stjæle?

Kapitel 23

Hvad ønsker du at få ud af livet?

1-6. (a) Hvad må du være villig til at gøre for at få det bedste ud af livet? (b) Hvis du skal opnå et lykkeligt liv, hvad er da vigtigere end at få en strålende karriere? (c) Hvordan kan Bibelen være en hjælp hertil?

MENS du er ung har du endnu livet for dig. Det forekommer dig sikkert at være som en vej der strækker sig langt, langt foran dig og først ender bag horisonten. Hvor vil vejen føre dig hen?

² Du vil ganske givet få nogle overraskelser, og sikkert også nogle skuffelser, på livets vej. Men som vi har set i denne bog kan du selv allerede nu gøre meget til at du får det bedste ud af livet. Spørgsmålet er: Er du villig til at gøre den indsats der skal til?

³ De fleste børn og unge gør sig visse tanker om hvad de vil når de kommer ud af skolen. Det har du måske også tænkt over. Men der er noget der er fælles for al slags arbejde: Det giver ikke én ret megen tilfredshed hvis man gør det dårligt. Dog er der noget som er langt vigtigere end dette.

⁴ Lad os sige at du bliver en meget dygtig arkitekt, kunstmaler, mekaniker, musiker, landmand, skolelærer eller hvad du nu kunne tænke dig. Er dét så en garanti for at du kommer til at leve lykkeligt? Nej. Hvad der er langt vigtigere er dette: Hvordan bliver du som menneske? Mange har gjort en strålende karriere på et eller andet felt, mens deres personlige liv har været en sørgelig fiasko og de har været meget ulykkelige.

⁵ Derfor har Bibelen så stor betydning. Hele Bibelen er i virkeligheden som en samling breve fra Skaberen. Som vor himmelske Fader er han interesseret i at vi er lykkelige, og vi bør lytte til det han har at sige. Vi har set at han har givet os retningslinjer som kan medvirke til at løse mange problemer for os. Er det ikke rigtigt at alle hans råd er kloge og rimelige? Hvis vi ikke havde nogen retningslinjer fra ham, hvordan kunne vi da vide hvordan vi skulle bære os ad eller hvad der var til bedste for os?

⁶ Dette minder os om noget som apostelen Paulus skrev til sin yngre medarbejder Timoteus. Paulus tilskyndede ham til at ’blive i’ de ting han lige siden sin barndom havde lært fra Bibelen, og skrev derpå: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ (2 Timoteus 3:14-17) Alt det der virkelig er værd at foretage sig i livet, uanset hvilken form for arbejde det indebærer, det vil du være bedre i stand til at gøre — og til at gøre godt — hvis du lader dig lede af Guds ord. Det kan gøre dig til en bedre søn eller datter, en bedre mand eller hustru, en bedre fader eller moder, en bedre medarbejder, en bedre ven og først og fremmest en bedre tjener for din Skaber.

Lær at bære et ansvar

7-11. Hvad er, som Bibelen viser, nøglen til at få det allerbedste ud af livet?

⁷ Før eller siden må du træffe nogle vigtige afgørelser. Der kommer en tid hvor du selv må bære et ansvar. I øjeblikket er du måske som en ørn der ikke er voksen endnu. Som du måske ved, bygger ørnene ofte deres rede højt oppe på kanten af et klippefremspring. Når ungerne selv begynder at baske med vingerne og nærmer sig det flyvefærdige stade, skubber de gamle ørne dem hen til kanten af reden, og så — ud med dem! En iagttager fortæller at han har set en voksen ørn lade sin unge falde omkring tredive meter, før den hurtigt dykkede ned, bredte vingerne ud under ungen og lod den lande på sin ryg. Derefter fløj den op til reden igen og gentog øvelsen indtil ungen havde lært at flyve. — Bulletin of the Smithsonian Institution, bd. CLXVII, side 302.

⁸ Dine forældre har ved arbejde og planlægning skabt et hjem til dig. Men du kan ikke forvente at de vil blive ved med at gøre alting for dig og træffe de vigtigste afgørelser for dig. Det gælder jo specielt hvis du flytter hjemmefra en dag når du er gammel nok til det. Dine forældre kan hjælpe dig med at forberede dig på den voksne mands eller kvindes forpligtelser; de kan gøre det lettere for dig indtil du kan stå på egne ben, ligesom ørnen hjælper sin unge indtil den selv kan flyve. Men du må også selv gøre noget.

⁹ Ørnens stærke vinger og dens flyveinstinkt er noget den har fået af en alviis Skaber. Vi mennesker må forstå at nøglen til at få det bedste ud af livet, er at vi stoler på Ham. Lige meget hvor god (eller hvor dårlig) en start dine forældre har kunnet give dig, og uanset hvor god en hjerne og hvor sundt et legeme du har, må du altid forstå hvor vigtigt det er at lade sig vejlede af Jehova Gud og hente styrke hos ham til at følge hans ledelse. Til unge som dig har han ladet disse ord nedskrive:

¹⁰ „Mærk dig, min søn, mine ord, bøj øret til, hvad jeg siger; det slippe dig ikke af syne, du vogte det dybt i dit hjerte; thi det er liv for dem, der finder det, helse for alt deres kød. Vogt dit hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer livet. . . . Lad dine øjne se lige ud, dit blik skue lige frem; gå ad det lige spor, lad alle dine veje sigte mod målet.“ — Ordsprogene 4:20-26.

¹¹ Jo mere du lader dig lede af Jehova Gud og hans ord, jo lettere vil det blive for dig at vandre på livets vej.

Med Gud som ven

12, 13. (a) Hvad er nødvendigt, foruden at vi undgår det som Bibelen siger er forkert, hvis vi gerne vil have Gud som ven? (b) Hvordan er der blevet banet vej for at vi kan opnå dette forhold? (Johannes 14:6)

¹² Hvordan kan du gøre det? Ikke bare ved at undgå de ting som Guds ord viser er forkerte. Du må have et personligt forhold til din himmelske Fader, Jehova. Dine forældre kan måske rette din opmærksomhed mod dette, men de kan ikke bringe dit forhold til Jehova i stand for dig. Det må du gøre selv — du må søge Jehovas venskab. Hvis du gerne vil have hele universets Skaber til ven, hvad forlanger han da af dig?

¹³ For at bane vej sendte Jehova Gud sin førstefødte søn her til jorden med en bestemt opgave; her blev han født som menneske. Som voksen mand gav Guds søn sit liv for os. Bibelen siger: „Jesus, som var blevet gjort lidt ringere end engle, ser vi kronet med herlighed og ære for at have lidt døden, for at det ved Guds ufortjente godhed kunne være for ethvert menneske han smagte døden.“ — Hebræerne 2:9.

14, 15. (a) Hvilke ting som vi alle kender til, viser at vi er ufuldkomne? (Romerne 5:12; 7:21-23) (b) Hvad sammenlignes vore synder med i Mattæus 6:12? Hvordan kan denne „skyld“ eller gæld blive betalt?

¹⁴ Hvorfor var dette nødvendigt? Bibelen viser at det var fordi vi alle er ufuldkomne og syndige. Du ved sikkert selv hvor rigtigt dette er — har du ikke af og til skullet kæmpe med dig selv for ikke at gøre noget som du vidste var forkert? Sandsynligvis har du også til tider været svag og givet efter for et eller andet forkert ønske. Denne medfødte tilbøjelighed til at handle forkert har vi alle arvet fra vore første forældre, og derfor befinder hele menneskeslægten sig i en døende tilstand.

¹⁵ Guds søn ofrede imidlertid sit fuldkomne menneskeliv for at alle vore overtrædelser kunne blive slettet ud. Bibelen hjælper os til at forstå dette ved at sammenligne vore synder med en gæld, noget man ’skylder’. (Mattæus 6:12) Hvis du for eksempel havde udspredt falske rygter om en eller anden, kan man da ikke sige at du ’skyldte’ vedkommende en undskyldning? Du ville altså stå i gæld til vedkommende på grund af det du havde gjort. Vores gæld til Gud er imidlertid så stor at vi aldrig selv ville kunne betale den. Men Kristi Jesu fuldkomne menneskeliv er til gengæld af så stor værdi at det kan dække al den skyld vi pådrager os hos Gud på grund af vor nedarvede syndighed, og derfor ofrede Guds søn sit liv for os.

16-18. (a) Hvorfor mener du at vi skylder Gud taknemmelighed for det han har gjort i forbindelse med sin søn? (Romerne 5:6-10) (b) Nævn noget af det vi kan gøre for at vise vores taknemmelighed og værdsættelse.

¹⁶ På denne måde er der banet vej for at vi kan slutte venskab med Gud. Men vi må vise at vi værdsætter det han har gjort ved at ofre sin egen søn og det hans søn har gjort ved at gå i døden for os. Vi må vise at vi har tro på denne foranstaltning fra Guds side. Jesus sagde: „Faderen elsker Sønnen, og alt har han givet i hans hånd. Den der tror på Sønnen har evigt liv; den der ikke adlyder Sønnen skal ikke se livet, men Guds vrede forbliver over ham.“ — Johannes 3:35, 36.

¹⁷ Prøv for eksempel at forestille dig at du havde reddet en andens liv — enten reddet en fra at drukne eller hjulpet en ud af et brændende hus — og at du selv mistede livet derved. Hvad nu hvis den der var blevet reddet ikke viste den mindste taknemmelighed, ja ikke engang besøgte dine forældre for at udtrykke sin påskønnelse af det du havde gjort? Hvad tror du din egen fader ville mene? Dette kan hjælpe os til at forstå hvorfor Jehova Gud med rette bliver bedrøvet og ikke slutter venskab med mennesker som ikke viser nogen værdsættelse på trods af at de ved hvad hans søn har gjort for menneskeheden.

¹⁸ Du kan vise din værdsættelse ved den måde du lever på. Du kan vise at du er oprigtigt ked af de fejl du har begået og bede Gud om at ’tilgive dig din skyld’ på grundlag af hans søns offer. Du kan indvi dig til Gud for at tjene ham og gøre det der behager ham, resten af dit liv. Bibelen viser at vi kan symbolisere indvielsen ved vanddåb. Det er selvfølgelig ikke et skridt man bør tage uden først at tænke over det. Man kan ikke det ene øjeblik sige til Gud at man vil gøre noget, og det næste øjeblik skifte mening. Det er jo sådan små børn opfører sig; de ved ikke hvad de vil. Men efterhånden som du bliver mere voksen, nærmer du dig også det tidspunkt hvor du selv kan træffe en afgørelse. Derfor bør du tænke alvorligt over spørgsmålet om indvielse.

Tag udfordringen op

19-21. (a) På hvilken måde ligner den udfordring du står over for, den udfordring David stod over for da han skulle kæmpe mod Goliat? (1 Samuel 17:4-11, 26-51; Johannes 15:17-20; Jakob 4:4) (b) Hvorfor kan vi være sikre på at vi kan vinde hvis vi tager udfordringen op? (Johannes 16:33; Filipperne 4:13; Ordsprogene 3:5, 6)

¹⁹ Det vil ikke altid være let at vise sig som Guds ven. Bibelen viser at du vil møde en stor udfordring, fordi verden som et hele ikke er Guds ven, men hans fjende. Men du skal ikke miste modet. Du kan vise samme indstilling som Guds tjener David gjorde allerede mens han var halvvoksen. Han var kommet til israelitternes lejr på et tidspunkt hvor de stod over for en stærk og talrig hær af filistre, som tilbad falske guder. En kæmpe ved navn Goliat — filistrenes trumfkort — hånede israelitterne og udfordrede dem til at kæmpe mod ham. Det hørte David. Han var ganske ung, men havde en stærk tro på Jehova. Han tog udfordringen op, nærmede sig kolossen Goliat, der var bevæbnet til tænderne — og fældede ham med en eneste sten fra sin slynge.

²⁰ I dag står du over for en fjendtlig verden. Men frygt ikke; Jehova er den samme almægtige Gud som han var på Davids tid, og du kan sejre hvis du viser mod og fremfor alt viser tro på at han aldrig vil svigte dig men altid vil støtte dig og give dig den styrke du behøver.

²¹ Der findes mænd og kvinder, deriblandt mange unge mennesker, som har gennemgået trængsler, sat livet på spil, ja ofret livet, for et eller andet politisk styre. Men det er en langt større ære at tjene universets Skaber! Dette kan give dig et liv som er langt, langt bedre og lykkeligere end det liv noget som helst menneske på jorden lever i dag. Det vil næste kapitel fortælle om.

Kapitel 24

En storslået fremtid venter dig

1-3. (a) Hvorfor kan vi sige at vi lever på en meget begunstiget tid i historien? (b) Hvilken forandring vil Gud gennemføre til gavn for os?

PÅ MANGE måder lever du på et begunstiget tidspunkt i historien. Det er ikke verdensforholdene i dag der giver os grund til at sige det, men det som Bibelen viser at den nærmeste fremtid vil bringe.

² Jehova Gud ved hvor hårdt vi har brug for en forandring — en stor forandring — i forholdene her på jorden, og han er tydeligvis den eneste som kan gennemføre den forandring. Menneskehedens verden er nu tusinder af år gammel. Men alligevel slås den stadig med de samme problemer som lige fra gammel tid har plaget den: krig, sult, uretfærdighed, dårlige boligforhold og økonomiske problemer.

³ Der er så meget i den nuværende verdensordning der trænger til at blive rettet op, at man slet ikke kan nævne det hele. Der må findes noget bedre end det nuværende system. Og Bibelen viser at Jehova Gud faktisk har noget langt bedre i beredskab til dem der elsker ham og tjener ham. Ja, i omkring seks tusind år har han gradvis åbenbaret at han vil indføre en helt ny orden, et glædens paradis. I den nye og herlige tingenes ordning vil han én gang for alle fjerne al den korruption, vold og selviskhed der tager så meget af glæden fra livet.

Hvordan og hvornår vil forandringen komme?

4-8. (a) Hvordan vil Jehova gennemføre den nødvendige forandring? (b) Hvilke beviser har vi for at dette vil ske meget snart? (2 Timoteus 3:1-5; Mattæus 24:7, 8, 32, 33)

⁴ Hvordan vil han gøre dette? Først og fremmest ved at fjerne det forvirrede og ineffektive styre som de mange hundrede politiske systemer i dag udøver på jorden. Hans hensigt er at erstatte dem alle med en enkelt regering som han selv vil indsætte, nemlig hans rige ved hans søn Jesus Kristus. Dette lod Gud profeten Daniel forudsige med ordene: „I hine kongers [eller regeringers] dage vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, . . . det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ (Daniel 2:44) Hvornår vil det gå i opfyldelse? Der er en måde hvorpå vi kan finde ud af det.

⁵ I jordens tempererede klimabælter kan man hvert år se træernes blade blive brune og falde af; himmelen bliver dag for dag mere grå, luften bliver kølig og frisk, og trækfuglene begynder at søge til lunere egne. Når man ser dette ske, véd man, uden at se på kalenderen, at vinteren nærmer sig. Det er ikke bare den ene af tingene der fortæller det, for himmelen kan jo også være grå en dag midt om sommeren, eller træerne kan blive syge og tabe bladene. Men tilsammen udgør alle disse ting et sikkert tegn på at vinteren nærmer sig.

⁶ Sådan nævner Bibelen også et ’tegn’ der består af mange forskellige omstændigheder. Når vi ser dette tegn ved vi at den tid er nær hvor Guds rige ved Kristus Jesus vil overtage styret over jorden. Dette tegn kan ses i dag — man behøver blot at læse i avisen eller følge med i nyhederne i radioen og fjernsynet. Hvad er det for et tegn?

⁷ Jesus forudsagde at der inden for en bestemt generations levetid ville komme en periode der var særligt markeret af krige, hungersnød, sygdomme og jordskælv, samtidig med at der ville være stor usikkerhed og bekymring over hvad fremtiden ville bringe. Er det ikke det vi hver eneste dag hører om gennem nyhedsmedierne? Aldrig før i historien har der været en generation som har set disse ulykker i så stor målestok som den generation der har levet siden 1914. Af den grund kalder historikere året 1914 for et vendepunkt i menneskehedens historie.

⁸ Om den generation der skulle opleve dette tegn sagde Jesus: „Således ved I også, når I ser disse ting ske, at Guds rige er nær. Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt sker.“ (Lukas 21:31, 32) Det betyder at Guds nye orden er kommet nær. Hvilke ændringer vil den bringe?

Forandringer som Gud har i beredskab til menneskeslægten

9-13. (a) Hvilke forhold vil hele menneskeheden komme til at leve under i Guds nye orden? (b) Hvordan kan vi være overbevist om at dette kan og vil blive til virkelighed? (Åbenbaringen 21:5)

⁹ Ved at lade jorden og dens indbyggere styre af blot én regering, en fuldkommen, himmelsk regering, vil Gud for altid standse den politiske kiv og strid som medfører at så mange af jordens værdier går til spilde — det har han lovet. Der vil ikke mere være nogen krige som sender blomsten af et lands ungdom ud på slagmarken og lader de unge mænd vende tilbage som krøblinge der mangler hænder, arme eller ben, som blinde, eller værre endnu: som døde. Alle de der kommer til at leve i Guds nye orden vil være fredselskende mennesker som har realiseret det der står i bibelprofetien i Esajas 2:4: „Deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer.“ Når der råder fred over hele jorden vil der kunne udrettes mange vidunderlige ting til gavn for alle der lever.

¹⁰ Ikke alene vil politisk korruption og spild af skatteborgernes penge ophøre. De umættelige kommercielle systemer vil også blive fjernet. Mange store virksomheder er med til at tilsvine jorden, forurene luften, vandet og landbrugsjorden og ødelægge livsbetingelserne for plante- og dyrelivet. Bibelen siger i Åbenbaringen 11:18 at Gud vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“. Da vil der igen være smukke skove, rene og klare søer og vandløb, en luft der er ren og fuld af aroma, og en rig variation af fugle, fisk og andre dyr. Alt dette hører med til den storslåede fremtid som Gud har i beredskab til dem der fæster lid til hans ord — og du kan være blandt dem der kommer til at opleve det.

¹¹ Skaberen lover at alle i hans nye orden, uanset hvor på jorden de bor, vil komme til at nyde godt af de rige afgrøder. Aldrig mere vil man se hungerramte børn med opspilet mave og med arme som tændstikker, sådan som man desværre kan se mange steder i dag. Gud har ladet denne profeti nedskrive, som vi kan læse i Esajas 25:6, 8: „Hærskarers [Jehova] gør på dette bjerg et gæstebud for alle folkeslag med fede retter . . . Han opsluger døden for stedse. Og den Herre [Jehova] aftørrer tåren af hver en kind.“

¹² Ja, det bedste af det hele er at Gud ifølge Bibelen vil give hele den lydige menneskehed fuld sundhed. Al sorg og alle lidelser der skyldes sygdom, smerte og død vil for evigt være forbi når hans søns rige helbreder menneskeslægten for dens sygdomme og ufuldkommenhed. I Åbenbaringen 21:4 får vi at vide: „Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.“

¹³ Det betyder at der vil komme en tid hvor mennesker ikke mere vil blive senile og ældede, som de gør nu på grund af ufuldkommenheden. Hvor er det kærligt af Gud at give os en fremtid uden rynker, gråt hår eller skaldethed, svage knogler, svækkede muskler, åndenød eller nogen af alle de andre alderdomstegn! Og Gud kan sørge for at de der i dag er gamle, kommer til at opleve det der beskrives i Job 33:25: „Da svulmer hans legem af friskhed, han oplever atter sin ungdom.“ Ja, Jehova Gud kan give os en sundhed og styrke som endda overgår hvad unge i dag har, for sådan som det er nu kan selv unge mennesker blive syge, og nogle dør uventet i en tidlig alder.

Hvordan du kan få del i denne fremtid

14-16. Hvad må du gøre for at få del i denne storslåede fremtid?

¹⁴ Denne herlige fremtid kan du få del i hvis du følger disse ord fra Bibelen: „Tænk på din skaber i ungdommens dage, førend de onde dage kommer og årene nærmer sig, om hvilke du vil sige: ’I dem har jeg ikke behag!’“ — Prædikeren 12:1.

¹⁵ Det er ikke nok blot at tænke lidt på sin Skaber en gang imellem. Du må tænke på ham hver dag, hele dagen, ved at prøve at leve på en måde som behager ham og som vil give ham lyst til at have dig blandt indbyggerne i hans nye orden. Det er ikke noget han tvinger dig til. Du må gøre det efter eget valg og af egen fri vilje. Du ved jo at hvis dine forældre må tvinge dig til at gøre et eller andet som du skal, giver det dem ikke nogen særlig glæde at se dig gøre det. Men hvis du glad og villigt udfører arbejdet fordi du ved at det vil glæde dem, vil det være en fornøjelse for dem. Af samme grund siger Jehova i sit ord: „Vær viis, min søn, og glæd mit hjerte.“ — Ordsprogene 27:11.

¹⁶ Ja, glæd dig over din ungdom, livets forårstid, og få det bedste ud af den. Opdyrk de egenskaber som vil give dig den største glæde, både nu og i fremtiden. Brug din ungdom sådan at den giver dig en god begyndelse på livets vej, ikke blot for at du skal leve nogle få korte årtier i den nuværende tingenes ordning, som er ved at gå i opløsning og på vej til at dø, men for at leve evigt med ungdommens styrke og livskraft i det paradis som Gud vil indføre.