HVIS en foredragsholder ikke taler kraftigt nok, kan det let ske at nogle i forsamlingen bliver døsige. Hvis en forkynder taler for lavt ved et besøg i distriktet, kan han ikke fastholde opmærksomheden hos den besøgte. Og hvis kommentarer fra forsamlingen ved et menighedsmøde ikke kan høres tydeligt, går de øvrige glip af nødvendig opmuntring. (Hebr. 10:24, 25) Hvis, på den anden side, en taler hæver røsten på en malplaceret måde, kan det vække ubehag og irritation. — Ordsp. 27:14.

Hvem taler du til? Taler du til en enkelt person? til en familie? til en lille gruppe, som ved en samling til tjeneste? til en hel menighed? eller til en stævneforsamling? En stemmestyrke der er passende i én situation, er ikke altid den rette i en anden.

Der har været lejligheder hvor tjenere for Gud har talt til store forsamlinger. Ved indvielsen af templet i Jerusalem på Salomons tid var der ikke noget højttaleranlæg. Salomon stod på en forhøjning og velsignede folket „med høj røst“. (1 Kong. 8:55; 2 Krøn. 6:13) Flere hundrede år senere, efter at den hellige ånd var blevet udgydt på Pinsedagen i år 33, samlede der sig en folkemængde — både nogle som viste interesse, og nogle som spottede — omkring den lille gruppe af kristne i Jerusalem. Peter gjorde resolut hvad situationen krævede; han „trådte frem . . . og hævede sin stemme“. (Apg. 2:14) Der blev aflagt et magtfuldt vidnesbyrd.

Hvordan véd man om ens stemmestyrke er passende? Tilhørernes reaktioner er et af de bedste barometre. Hvis du kan se at nogle sidder og anstrenger sig for at høre, må du prøve at hæve stemmen.

Uanset om du taler til en enkeltperson eller til en gruppe, er det klogt at tage i betragtning hvem det er. Hvis det er en tunghør, skal du måske tale kraftigere. Men hvis nogle reagerer lidt langsommere blot fordi de er oppe i årene, vil de ikke sætte pris på at du råber til dem; de kan endda føle det som lidt af en fornærmelse. I nogle kulturer bliver det i øvrigt betragtet som tegn på vrede, utålmodighed eller ubeskedenhed når én taler for kraftigt.

Forstyrrelser. I tjenesten på arbejdsmarken er det i høj grad forholdene omkring dig der afgør hvor stor stemmestyrke du skal bruge for at få aflagt et vidnesbyrd. Du skal måske overdøve larmende trafik, urolige børn, bjæffende hunde, høj musik eller et støjende tv. Og omvendt: Steder hvor folk bor tæt sammen, bliver den besøgte måske forlegen hvis du taler så højt at naboerne kan følge med.

De brødre der holder foredrag i menigheden eller ved stævner, må også tilpasse sig en række forskellige omstændigheder. Det er noget helt andet at tale til en forsamling i det fri end at holde foredrag i en sal med god akustik. I Latinamerika samarbejdede to missionærer engang om at holde et offentligt foredrag på gårdspladsen hos en interesseret person samtidig med at nogen affyrede fyrværkeri på et torv i nærheden, og en hane blev ved at gale lige ved siden af!

Midt i et foredrag kan der ske noget som kræver at man enten stopper op indtil forstyrrelsen er forbi, eller blot taler kraftigere. Hvis mødet for eksempel holdes i et hus med bliktag, vil en kraftig regnbyge gøre det nærmest umuligt for nogen at høre taleren. Et barn der sætter i med at græde, eller en gæst der kommer for sent, kan også være en udfordring. Lær hvordan du kan kompensere for noget der distraherer, sådan at tilhørerne alligevel får fuldt udbytte af det du siger.

Et højttalerudstyr er naturligvis en lettelse for foredragsholderen, men det fjerner ikke behovet for at tale kraftigere i visse situationer. Det kan også ske at strømmen svigter, så taleren må fortsætte uden mikrofon.

Stoffets karakter. Karakteren af det stof du behandler, har også indflydelse på hvor stor stemmestyrke du skal bruge. Når emnet kræver god styrke, svækker du fremførelsen hvis du taler for lavt. Hvis du for eksempel oplæser en fordømmelse fra Bibelen, må du tale kraftigere end hvis du læser en opfordring til at vise kærlighed. Afpas stemmestyrken efter stoffet, men pas på at du ikke henleder for meget opmærksomhed på dig selv.

Dit mål. Når du gerne vil anspore forsamlingen til energisk aktivitet, skal du måske også tale kraftigere. Men når du appellerer til dine tilhørere om at skifte opfattelse, vil du støde dem fra dig hvis du taler for kraftigt. Og hvis du gerne vil trøste, er det bedst med en mild stemmeføring.

Effektiv brug af stemmestyrken. At fange opmærksomheden hos en der er optaget, kræver en vis stemmestyrke. Det véd forældre, så de hæver stemmen når de kalder på et barn der er ude at lege, og fortæller at det er på tide at komme ind. Øget stemmestyrke kan også være nødvendig når en ordstyrer skal indlede programmet i en menighed eller ved et stævne. I hus-til-hus-arbejde råber vi måske en hilsen når vi nærmer os en der går og arbejder udendørs.

Efter at man har fanget nogens opmærksomhed, er det vigtigt at fortsætte med tilstrækkelig stemmestyrke. Taler man for lavt, giver det indtryk af at man er dårligt forberedt eller ikke er særlig overbevist.

At hæve stemmen når man kommer med en opfordring, kan virke som en god tilskyndelse til handling. (Apg. 14:9, 10) Et bydende råb kan afværge en ulykke. I Filippi skulle en arrestforvarer lige til at tage sit eget liv fordi han mente at fangerne i hans varetægt var flygtet. „Men Paulus råbte med høj røst idet han sagde: ’Gør ikke dig selv fortræd, for vi er her alle!’“ Et selvmord blev afværget. Paulus og Silas forkyndte for arrestforvareren og hele hans husstand, og de tog alle imod sandheden. — Apg. 16:27-33.

Hvordan du kan forbedre din stemmestyrke. Nogle må anstrenge sig mere end andre for at lære at bruge passende stemmestyrke. Nogle har måske simpelt hen en svag stemme. Men ved at øve sig kan de godt alligevel få en bedre stemmestyrke, selv om stemmen måske stadig vil være mindre kraftig. Lær dig også den rigtige vejrtrækning og holdning. Øv dig i at sidde og stå helt opret. Træk skuldrene tilbage, og træk vejret dybt. Sørg for at der kommer luft helt ned i bunden af lungerne. Den rigtige regulering af denne luftstrøm vil give dig mulighed for at kontrollere din stemmestyrke.

Andre har det problem at de taler for højt. Måske er det en vane de har tillagt sig fordi de har arbejdet udendørs eller i støjende omgivelser. Det kan være at de kommer fra et miljø hvor alle råber og afbryder hinanden, og de mener derfor at de kun kan komme til orde hvis de taler højere end alle andre. Men når de lidt efter lidt følger Bibelens råd om at ’iføre sig inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed’, kan de også lære at forandre den stemmestyrke de bruger når de taler med andre. — Kol. 3:12.

God forberedelse, erfaring som følge af regelmæssig deltagelse i forkyndelsesarbejdet samt bøn til Jehova vil hjælpe dig til at tale med passende styrke. Hvad enten du taler fra podiet eller med nogen i tjenesten på arbejdsmarken, tænk da på at bruge din stemme på en sådan måde at du kan hjælpe andre med det du siger. — Ordsp. 18:21.

NÅR du bruger eftertryk for at få den rette mening frem, hjælper du tilhørerne til at forstå hvad du siger. Men hvis du kan variere din stemme både i styrke, tempo og tonehøjde, kan din tale blive endnu mere interessant at høre på. Det kan desuden fortælle tilhørerne noget om din egen mening om emnet. Hvad du mener om det, kan få indflydelse på hvad de vil mene om det. Det gælder uanset om du taler i menigheden eller i tjenesten på arbejdsmarken.

Menneskets stemme er et enestående instrument. Den har store variationsmuligheder. Brugt på rette måde kan stemmen give et foredrag liv, røre hjertet, kalde stemninger frem og tilskynde til handling. Det kan du imidlertid ikke opnå bare ved at notere i manuskriptet hvor du skal tale kraftigere, hurtigere eller i et andet toneleje. Det vil komme til at lyde kunstigt, og i stedet for at give dit foredrag liv og farve vil det virke pinligt på tilhørerne. Modulationen må komme fra hjertet.

Når en taler modulerer på skønsom vis, henleder han ikke opmærksomheden på sig selv, men hjælper derimod sine tilhørere til at opfatte selve ånden i det stof han behandler.

Variation af stemmestyrken. Én måde hvorpå man kan variere sin stemmebrug, er ved at tale mere eller mindre kraftigt. Det skal ikke gøres ved at man bare ’skruer op og ned’ for styrken med monoton regelmæssighed — det ville kun forvirre. Hvis man hæver stemmen for ofte, bliver det i øvrigt ubehageligt at høre på.

Nej, stemmestyrken skal afpasses efter stoffet. Hvis du læser en manende opfordring, som i Åbenbaringen 14:6, 7 eller i Åbenbaringen 18:4, eller en passage der vidner om særlig stærk overbevisning, som Anden Mosebog 14:13, 14, da er det på sin plads at hæve stemmen. Og når du oplæser en tekst der indeholder fordømmelser, som for eksempel Jeremias 25:27-38, kan du få netop disse udtalelser til at skille sig ud fra resten af stoffet ved at læse dem med ekstra stemmestyrke.

Hold dig for øje hvad dit mål er. Er det at give dine tilhørere motivation til handling? Er det at fremhæve foredragets hovedpunkter? Det kan du opnå hvis du, med den rette forståelse, øger stemmestyrken. Men i andre tilfælde kan en kraftig stemmestyrke virke imod hensigten. Hvordan det? Jo, det du siger, kan være af en sådan art at det snarere kræver mere varme og følelse end mere stemmestyrke. Dette behandles i lektion 11.

Ved at dæmpe stemmestyrken kan man, hvis man gør det rigtigt, vække forventning. Men det kræver som regel at man taler med større intensitet lige bagefter. Med lavere styrke kombineret med øget intensitet kan man også formidle bekymring eller frygt. Dæmpet stemmestyrke kan desuden bruges til at angive at det der siges, er af underordnet betydning i forhold til det der bliver sagt lige før og lige efter. Men hvis man hele tiden taler lavt, giver det indtryk af at man ikke er sikker i sin sag, at man mangler overbevisning, eller at man ikke er interesseret i sit emne. Svag stemmestyrke er derfor et middel der skal bruges sparsomt.

Variation af tempoet. Til daglig taler vi spontant og frit fra leveren. Når vi er oprømte, taler vi automatisk hurtigere. Når vi gerne vil indprente andre noget, gør vi det langsommere.

Men stillet over for en forsamling er der mange, især nye talere, der holder op med at variere deres tempo. Hvad er grunden? Muligvis at de forbereder sig for ordret. Måske laver de fuldt manuskript, eller de prøver at huske alle formuleringerne udenad. Resultatet bliver at det hele bliver fremført i samme tempo. Det er en svaghed; men den kan afhjælpes når man lærer at tale ud fra en disposition.

Pas på at du ikke øger tempoet så brat at det minder om en kat der sætter i spring når den ser en hund. Og tal aldrig så hurtigt at det går ud over artikulationen.

Den variation du skal bruge, går ikke ud på bare at øge og sænke tempoet med jævne mellemrum. Det vil ikke fremhæve noget, men