MANGE som får tildelt et foredrag, sætter sig ned og skriver møjsommeligt det hele ned idet de begynder med indledningen og fortsætter ord for ord til det sidste punktum. I mellemtiden er adskillige kladder måske blevet kasseret, og mange timer er gået.

Er det også sådan du gør? Kunne du tænke dig at lære en lettere metode? Hvis du lærer at lave en disposition, behøver du ikke længere at nedskrive et foredrag ord for ord. Det vil give dig mere tid til at øve dig i fremførelsen. Det bliver ikke bare lettere for dig at holde foredraget, men det bliver også mere spændende og tilskyndende for andre at høre det.

Til de offentlige foredrag der holdes i menigheden, er der en trykt disposition. Men i de fleste andre tilfælde er det ikke sådan. Man får måske blot tildelt et tema man skal tale over, eller et pensum man skal dække. Somme tider får man kun opgivet nogle få punkter. I alle disse tilfælde må man selv udarbejde en disposition.

Eksemplet på side 41 viser hvordan en kortfattet disposition kan stilles op. Hovedpunkterne er stillet ud mod venstre margen, og de er skrevet med store bogstaver. Under hvert hovedpunkt står de punkter der støtter det. Under disse er der nogle underpunkter som er rykket et lille stykke ind fra venstre margen. Se nøje på dette eksempel. Læg mærke til at dispositionens to hovedpunkter er nært forbundet med temaet. Bemærk også at underpunkterne ikke bare er interessante oplysninger. Nej, hvert underpunkt siger noget om det hovedpunkt det hører under.

Det er ikke sikkert at din disposition kommer til at ligne dette eksempel helt. Men hvis du får fat i hovedidéen, vil det hjælpe dig til at få styr på dit stof og udarbejde et godt foredrag inden for en overskuelig tid. Hvordan skal du gå frem?

Analysér, udvælg, og sortér!

Du skal have et tema. Temaet er ikke bare et emne eller et begreb der kan beskrives med et enkelt, rummeligt ord. Nej, temaet er mere præcist. Det er essensen af det du vil fortælle, og det angiver hvilken vinkel du vil betragte emnet under. Hvis du får temaet opgivet, så analysér det ord for ord. Hvis du får opgivet et trykt pensum som basis for din behandling af temaet, må du have temaet i tanke når du læser stoffet igennem. Hvis du kun får opgivet noget stof eller et emne, skal du vælge et tema. Men du vil sikkert have gavn af at foretage nogle undersøgelser inden du vælger det. Vær åben for forskellige idéer — så vil de sikkert melde sig.

Mens du tænker over opgaven, må du hele tiden spørge dig selv: ’Hvorfor er stoffet vigtigt for mine tilhørere? Hvad er mit mål med at fremlægge det?’ Målet skal ikke være bare at dække noget stof eller holde et farverigt foredrag, men snarere at bibringe tilhørerne noget værdifuldt. Når du kan formulere dit mål, så skriv det ned, og hav det i tanke mens du forbereder dig.

Nu ved du altså hvad dit mål med foredraget er, og du har valgt et tema der stemmer med målet (eller fundet frem til hvordan det opgivne tema stemmer med det). Du kan nu søge efter stof på en langt mere målrettet måde. Søg efter noget der vil være særlig velegnet til dit publikum. Vær ikke tilfreds med almindeligheder. Find frem til noget der er specifikt og oplysende, noget der virkelig kan hjælpe tilhørerne. Gå ikke igennem alt for meget stof, men vær realistisk. I de fleste tilfælde vil du ret hurtigt have mere stof end du kan bruge, og du bliver nødt til at vælge ud.

Find nu frem til de hovedpunkter der er nødvendige for at du kan behandle temaet og nå dit mål. Disse bærende punkter bliver skelettet, den grundlæggende disposition. Hvor mange hovedpunkter skal der være? Til et kort foredrag kan to være tilstrækkeligt, og fem er som regel nok til et foredrag på en hel time. Jo færre hovedpunkter du har, jo lettere vil tilhørerne kunne huske dem.

Med temaet og hovedpunkterne i tanke kan du begynde at sortere i det stof du har samlet sammen. Udvælg det der har direkte relation til hovedpunkterne. Tag nogle detaljer med som vil give foredraget liv og karakter. Når du vælger nogle skriftsteder til støtte for hovedpunkterne, læg da mærke til tanker der kan hjælpe dig til at give en meningsfyldt kommentar til dem. Læg hver enkelt oplysning ind under det hovedpunkt hvor den hører hjemme. Hvis du har noget stof der ikke passer ind under nogen af hovedpunkterne, så kassér det — selv om det er godt — eller skriv det op et sted så du kan bruge det en anden gang. Behold kun det bedste af dit stof. Hvis du prøver at få for meget med, kommer du til at tale for hurtigt, og din behandling bliver overfladisk. Det er bedre at holde sig til nogle få punkter som tilhørerne virkelig kan bruge, og så behandle dem på en forsvarlig måde. Dit indlæg må ikke overskride tiden.

Senest på dette tidspunkt skal stoffet ordnes på logisk vis. Det gjorde Lukas da han skrev sin beretning. Efter at have indsamlet en stor mængde oplysninger skrev han dem ned „i logisk rækkefølge“. (Luk. 1:3) Du kan vælge at ordne stoffet kronologisk, efter emner, efter problemer og løsninger eller eventuelt efter princippet om årsag og virkning — alt efter hvordan du bedst kan nå dit mål. Der må ikke være nogen brat overgang fra det ene punkt til det andet. Tilhørerne skal føres ubesværet gennem dit foredrag, fra den ene tanke til den næste, uden risiko for at falde i et „hul“ som du ikke har bygget bro over. Dine argumenter skal let og logisk føre til konklusioner. Når du arrangerer dine punkter, må du derfor prøve at forestille dig hvordan tilhørerne vil opfatte det du siger. Vil de let kunne følge din tankegang? Vil de få lyst til at gøre det du foreslår, i overensstemmelse med målet for dit foredrag?

Lav nu en indledning der vil gøre tilhørerne interesserede i at lytte og lade dem forstå at det der kommer, er noget de virkelig kan have gavn af. Det kan være en fordel for dig at skrive de første få sætninger ned ordret. Lav så til sidst en afslutning som indeholder de tilskyndelser der stemmer med dit mål.

Hvis du udarbejder dispositionen i god tid, vil du få tid til at finpudse den inden foredraget skal holdes. Måske skal et af punkterne understøttes af nogle tal, en illustration eller en erfaring. Hvis du henviser til en aktuel begivenhed eller noget der har lokal interesse, vil publikum måske endnu bedre kunne forstå hvor relevant dit stof er. Mens du nu gennemarbejder foredraget forfra, kan det være at du finder endnu flere muligheder for at tilpasse det til dit publikum. Dette led, hvor du analyserer og finpudser, er en uundværlig del af den proces der skaber godt stof om til et virkningsfuldt foredrag.

Nogle talere bruger mere fyldige notater end andre. Men hvis du ordner dit stof under nogle ganske få hovedpunkter, fjerner det der ikke støtter hovedpunkterne, og sætter alle oplysningerne i logisk rækkefølge, så vil du — efter ret kort tids erfaring — opdage at du ikke behøver at skrive det hele ned. Sikke en masse tid du kan spare! Og dine foredrag vil oven i købet blive bedre af det. Da vil det virkelig kunne mærkes at du har haft gavn af Den Teokratiske Skole.

HVER opgave på Den Teokratiske Skole giver dig en mulighed for at gøre fremskridt. Og hvis du går grundigt og samvittighedsfuldt til værks når du forbereder dig, vil din fremgang efterhånden blive tydelig for både dig selv og andre. (1 Tim. 4:15) Skolen vil hjælpe dig til at udvikle dine evner.

Er du nervøs ved tanken om at skulle tale til menigheden? Det er helt normalt, også selv om man har været med på skolen i nogen tid. Der er imidlertid visse ting der kan dæmpe nervøsiteten: Læs ofte højt derhjemme. Giv kommentarer ved menighedens møder så tit du kan. Og hvis du er forkynder, vær da regelmæssigt med i tjenesten. Alt dette vil give dig erfaring i at tale med andre. Det vil også være en hjælp for dig at udarbejde din elevopgave i så god tid at du kan nå at øve dig godt i at fremholde den. Husk desuden at det er venlige mennesker du skal tale til. Bed også til Jehova inden du skal op, uanset hvilket foredrag du skal holde. Han giver villigt af sin ånd til sine tjenere når de beder ham om det. — Luk. 11:13; Fil. 4:6, 7.

Vær beskeden i dine forventninger — det tager tid at blive en erfaren taler og en dygtig lærer. (Mika 6:8) Hvis du først lige har meldt dig til skolen, skal du ikke regne med at din første elevopgave bliver helt perfekt. Koncentrér dig blot om en enkelt taleegenskab ad gangen. Studér den pågældende lektion her i bogen, og gennemfør om muligt den øvelse der foreslås. Så har du allerede fået lidt træning med hensyn til denne taleegenskab inden du tager fat på din opgave. Og du vil snart blive dygtigere.

Forberedelse af en oplæsning

Når du skal forberede dig på at læse højt for en forsamling, er det ikke nok at du kan sige de ord der står i den trykte tekst. Du må have en klar forståelse af hele meningen med teksten. Læs dit stof igennem med dette for øje så snart du får det tildelt. Prøv at finde frem til meningen i hver sætning og tanken i hvert afsnit, sådan at din oplæsning kan fremhæve netop dette og du kan læse med den rette indlevelse. Hvis der forekommer ord du ikke kender, så se efter i en ordbog hvordan de skal udtales. Lær stoffet godt at kende. Hvis du ikke er så gammel endnu, kan dine forældre hjælpe dig.

Skal du oplæse et stykke fra Bibelen eller måske paragrafferne i en artikel i Vagttårnet? Hvis der findes en kassetteindspilning af teksten, kan du have stor gavn af at lytte til indtalingen og lægge mærke til udtale, frasering, betoning og modulation. Prøv at anvende noget af det samme i din oplæsning.

Men inden du begynder at arbejde med din opgave, bør du omhyggeligt læse lektionen om den taleegenskab du skal arbejde på. Efter at du nogle gange har øvet dig i at læse det tildelte stykke højt, er det en god idé at du repeterer den samme lektion. Prøv så at anvende forslagene i lektionen i så stor udstrækning som muligt.

Den træning du får på denne måde, vil være en god hjælp for dig i tjenesten på arbejdsmarken, hvor der jo ofte er anledning til at læse højt for andre. Guds ord har kraft til at ændre folks liv — derfor er det vigtigt at man læser godt når man læser højt fra Bibelen. (Hebr. 4:12) Du skal ikke forvente at have lært alle sider af oplæsningens kunst efter et par opgaver. Timoteus havde mange års erfaring som kristen ældste, men Paulus skrev alligevel at han skulle ’blive ved med flittigt at tage sig af oplæsning’. — 1 Tim. 4:13.

Tema og situation

Hvordan tager du fat på en opgave hvor der er anført en tænkt situation som ramme omkring samtalen?

Der er tre ting du skal være opmærksom på: (1) det opgivne tema, (2) hvad situationen er, og hvem du taler med, og (3) det punkt på vejledningsskemaet du skal arbejde på.

Du skal naturligvis indsamle noget stof om det tema der skal behandles. Men inden du gør for meget ud af dét, skal du tænke på hvordan situationen er, og hvem det er du taler med, for det vil have betydning for hvilket stof du skal bruge, og hvordan du skal fremholde det. I hvilken situation foregår samtalen? Skal du vise hvordan man kan fremholde budskabet for én man kender? Eller hvordan det kan gøres når man træffer én første gang? Er det en ældre eller en yngre person du taler med? Hvilken indstilling har den anden til det du vil fortælle? Hvor meget ved han eller hun om emnet på forhånd? Hvad vil du søge at opnå gennem samtalen? Svarene på dette er med til at afstikke de rammer du skal arbejde inden for.

Hvor kan du så finde stof der belyser det opgivne tema? På side 33-38 her i bogen finder du lektionen „Hvordan man går i dybden“. Læs den, og gør derefter brug af de studieredskaber du har til rådighed. I de fleste tilfælde vil du snart have mere stof end du kan bruge. Du skal blot læse nok til at vide hvor der er noget stof der kan anvendes, idet du hele tiden tænker på den situation der er rammen om din fremholdelse, og på den du skal tale med. Notér de punkter som passer hertil.

Før du lægger demonstrationen til rette og endeligt bestemmer hvilke punkter du vil tage med, bør du give dig tid til at læse lektionen om den taleegenskab du skal arbejde på. En af hovedårsagerne til at du har fået opgaven, er netop at du skal anvende denne vejledning.

Du vil blive afbrudt med et signal når din tid er gået, så du når kun at få din afslutning med hvis du har øvet dig på at dække stoffet inden for tiden. I tjenesten på arbejdsmarken er tiden ikke altid så nøje afmålt. Når du forbereder dig på en elevopgave, må du tænke på hvor mange minutter du har fået tildelt, men læg alligevel hovedvægten på at give god undervisning.

Hvis du skal vælge en situation. Se forslagene på side 82, og vælg en situation som vil kunne forekomme i tjenesten og samtidig vil give dig lejlighed til at bruge det tildelte stof på en realistisk måde. Hvis du har været tilmeldt skolen i nogen tid, kan du betragte de opgaver du får, som en mulighed for at blive dygtigere i forkyndelsen og lære noget som du ikke før har prøvet.

Hvis skolens tilsynsmand bestemmer situationen for dig, så betragt det som en udfordring der skal tages op. Det vil sikkert dreje sig om en form for forkyndelse. Hvis du aldrig har prøvet at forkynde under de omstændigheder, kan du hente idéer hos nogle som har. Er der tid til det, kan du jo gå ud og prøve det i praksis inden du skal holde indlægget. Så har du allerede opnået noget af det der er meningen med undervisningen på skolen.

Når det er et foredrag der skal holdes

Mandlige elever kan få til opgave at holde et lille foredrag for menigheden. Det man skal have i tanke under forberedelsen af sådan et foredrag, er det samme som nævnt i forbindelse med opgaver der skal løses i form af samtaler. Man taler blot til et andet publikum, og formen er anderledes.

Det vil normalt være bedst at tilrettelægge stoffet på en sådan måde at alle i salen kan få udbytte af det. De fleste af tilhørerne ved allerede en del om Bibelen. Måske er de endda godt kendt med det emne du skal tale om. Tag højde for hvor meget de i forvejen ved om emnet, og forsøg alligevel at give dem noget de kan have gavn af. Spørg dig selv: ’Hvordan kan jeg med dette stof uddybe værdsættelsen af Jehova som person både hos mig selv og hos dem jeg skal tale til? Hvad er der i stoffet som kan hjælpe os til at se hvad Guds vilje er? Hvordan kan det hjælpe os til at handle klogt i en verden der er domineret af kødelige ønsker?’ (Ef. 2:3) For at finde gode svar på disse spørgsmål må du studere grundigt. Når du bruger Bibelen i dit foredrag, skal du ikke bare læse skriftsteder. Ræsonnér ud fra det der står, og vis hvordan det fører frem til nogle konklusioner. (Apg. 17:2, 3) Prøv ikke at få for meget med. Præsentér stoffet sådan at det bliver let at huske.

Under din forberedelse skal du også tænke på fremholdelsen. Undervurdér ikke dette. Tal højt når du øver dig i at holde foredraget. Den indsats du gør for at sætte dig ind i de forskellige taleegenskaber og lære at mestre dem, vil betyde meget for din fremgang. Uanset om du er ny eller erfaren som taler, bør du forberede dig godt, sådan at du kan tale med en overbevisning og indlevelse der passer til stoffet. Og imens du løser dine opgaver på skolen, husk da det overordnede mål: at bruge den gave som talen er, og som Jehova har givet os, til ære for Ham. — Sl. 150:6.

PROGRAMMET for Den Teokratiske Skole er lagt med henblik på at være til gavn for hele menigheden. Der kommer også værdifulde oplysninger frem ved andre menighedsmøder og ved stævner. Hvis du har fået tildelt en opgave på et af disse programmer, er det et stort ansvar du har fået. Apostelen Paulus skrev til den kristne tilsynsmand Timoteus at han bestandig skulle give agt på sin undervisning. (1 Tim. 4:16) De der overværer de kristne møder, har sat kostbar tid til side — og nogle har anstrengt sig meget — for at kunne komme og blive undervist i noget der berører deres forhold til Gud. Det er et stort privilegium at give denne undervisning! Hvordan kan du leve op til ansvaret?

Hovedpunkter fra bibelpensummet

Dette punkt på skolen er baseret på det pensum fra Bibelen der skal læses i den pågældende uge. Hovedvægten skal lægges på den betydning stoffet har for os i dag. I Nehemias 8:8 får vi at vide at Ezra og hans medarbejdere læste højt fra Guds ord, idet de fortolkede, forklarede og ’gav det mening’. Når du skal behandle hovedpunkter fra et bibelpensum, har du lejlighed til at gøre noget lignende.

Hvordan forbereder man sig til det? Prøv om du kan nå at læse bibelpensummet mindst en uge i forvejen. Tænk så på din menighed og hvilke behov den har. Bed til Gud. Hvilke råd, hvilke eksempler, hvilke principper er der mon i denne del af Guds ord som kan dække et behov netop her?

Du må gå i dybden med din forberedelse. Har du adgang til Watchtower Library på cd-rom eller Register til Vagttårnets publikationer? Så gør god brug af dem. Når du søger efter stof om de få vers du vil fokusere på, vil du måske finde forklarende baggrundsmateriale, oplysninger om profetiers opfyldelse, analyser af hvad versene fortæller os om Jehova, eller behandling af nogle principper. Men prøv ikke at få for mange punkter med; koncentrér dig om nogle få, udvalgte vers. Det er bedre at tage nogle få punkter op til behandling, men gøre det godt.

Under dette indlæg kan der være lejlighed til at spørge tilhørerne hvad de har lagt særlig mærke til i ugens bibelpensum. Hvad har de fundet som vil gavne dem i deres personlige studium og familiestudium, i deres tjeneste eller deres hverdag? Hvilke af Jehovas egenskaber kommer til udtryk i det han har gjort for personer og nationer? Hvad har deltagerne fundet som har styrket deres tro på Jehova og deres værdsættelse af ham? Fortab dig ikke i komplicerede detaljer. Understreg hellere meningen og den praktiske værdi af de punkter du har valgt ud.

Forelæsning

Dette foredrag er bygget på trykt materiale, såsom en artikel i Vagttårnet eller Vågn op! eller et afsnit i en bog. Der vil som regel være rigeligt stof til den tid du har til rådighed. Hvordan skal du betragte en forelæsning? Som undervisning — ikke bare som en gennemgang af noget materiale. En tilsynsmand må være „egnet til at undervise“. — 1 Tim. 3:2.

Den første del af din forberedelse består i at studere det tildelte materiale. Slå skriftstederne efter. Tænk over stoffet. Og gør helst dette i god tid inden du skal holde forelæsningen. Husk at deltagerne også opfordres til at læse stoffet igennem på forhånd. Derfor er der ingen grund til at du bare repeterer eller opsummerer det; nej, din opgave er at vise hvad de kan bruge det til. Udvælg passende dele af stoffet, og belys dem sådan at menigheden virkelig får udbytte af det.

Ethvert barn har sin egen personlighed; sådan har hver menighed også sin egen karakter. En far som er god til at undervise, står ikke bare og gentager nogle moralregler for sine børn. Han ræsonnerer med dem. Han tager i betragtning hvilket gemyt de hver især har, og hvad de eventuelt har at slås med. Sådan vil en lærer i menigheden også afpasse sin undervisning efter den gruppe han taler til. Han vil naturligvis tage fat om de behov der er i menigheden, men samtidig være taktfuld så han ikke bruger eksempler der kan gøre nogle af tilhørerne forlegne. Han vil pege på de mange fordele menighedens medlemmer allerede har fået ved at følge Jehovas vej, og fremhæve de råd i Bibelen der kan hjælpe dem til at klare deres specifikke situation.

God undervisning kan røre hjertet. Det forudsætter imidlertid at læreren ikke bare opremser nogle fakta, men prøver at opbygge værdsættelse af det som disse fakta står for. Det kræver ægte omsorg for dem der undervises. Åndelige hyrder må kende hjorden. Hvis de kærligt husker de problemer de forskellige står over for, vil de kunne tale på en opmuntrende måde, med varme, forståelse og empati.

Som enhver god lærer ved, skal et foredrag have et klart defineret mål. Stoffet skal fremlægges sådan at hovedpunkterne træder frem og er lette at huske. Tilhørerne må kunne tage noget praktisk anvendeligt med sig hjem, noget der vil berøre deres liv.

Tjenestemødet

Når man skal holde et foredrag ud fra en artikel i Rigets Tjeneste, er opgaven lidt anderledes. Her drejer det sig ikke om at udvælge nogle punkter, men snarere om at formidle hele det opgivne stof så fuldstændigt som muligt. Hvis der gives vejledning på grundlag af nogle skriftsteder, så hjælp tilhørerne til at ræsonnere ud fra dem. (Tit. 1:9) Tiden er begrænset, så der vil normalt ikke være plads til ekstra stof.

Det kan imidlertid også være at du skal holde et foredrag der ikke er bygget på en artikel i Rigets Tjeneste. Måske er der henvist til en artikel i Vagttårnet, eller der er opgivet nogle få punkter. Da du er den som skal undervise, er det op til dig at overveje hvad menigheden har særligt behov for i forbindelse med det opgivne emne. Du kan måske bruge en kort og klar illustration, eller du kan gengive en passende erfaring. Husk at din opgave ikke er bare at holde en tale over et emne, men at behandle stoffet sådan at menigheden bliver hjulpet til at gøre den gerning vi har ifølge Guds ord, og til at gøre det med glæde. — Apg. 20:20, 21.

Når du udarbejder dit foredrag, tænk da på hvordan forholdene er for menighedens medlemmer. Ros dem for det de gør — og vis dem hvordan de måske kan få endnu større glæde og udbytte af at følge forslagene i det stof du behandler.

Omfatter din opgave en demonstration eller et interview? Den slags indslag bør planlægges i god tid. Det kan være fristende bare at bede en anden om at arrangere det, men det giver ikke altid det bedste resultat. Om overhovedet muligt bør du gennemprøve demonstrationen eller interviewet inden den dag hvor mødet skal holdes. Forvis dig om at denne del af din opgave bliver gennemført sådan at den nødvendige belæring kommer frem.

Kreds- og områdestævner

Brødre der har gode åndelige egenskaber og er dygtige til at tale og undervise, kan undertiden få en opgave på programmet ved et kreds- eller områdestævne. Ved stævnerne gives der en ganske særlig teokratisk undervisning. Du får måske tilsendt et fuldt manuskript, en disposition, et rollehæfte til et bibelsk skuespil med budskab til os i dag, eller måske bare en paragraf med nogle punkter. Uanset hvad, så er det en forret at være med i et sådant program. Du må sætte dig grundigt ind i det materiale du har fået, og arbejde med det indtil du klart forstår betydningen af det der skal frem.

De der får tildelt et fuldt manuskript, skal holde det ord for ord som det står. De skal ikke omformulere det eller bytte om på afsnittene. De må studere manuskriptet til de klart kan se hvor der er hovedpunkter, og hvordan disse bliver underbygget. Og så må de øve sig ved at læse manuskriptet højt lige indtil de kan gøre det med den helt rigtige betoning, varme, begejstring, overbevisning, alvor og indlevelse, og med den kraft og stemmestyrke der er nødvendig når man taler til en stor forsamling.

De brødre der skal holde foredrag ud fra en disposition, har ansvar for at gøre det på en måde der nøje følger dispositionen. Men taleren skal ikke læse højt fra dispositionen; han skal heller ikke lave et fuldt manuskript — nej, han skal selv udarbejde en disposition som han kan tale frit ud fra. Her er det dog nødvendigt at holde sig til de minutter der er sat af til hvert hovedpunkt, så alle hovedpunkterne kommer klart frem. Taleren skal bruge de tanker og skriftsteder der står under hvert af hovedpunkterne. Han skal ikke komme med ekstra stof som han selv synes er godt, hvis han af den grund må udelade noget der står i dispositionen. Grundlaget for undervisningen er naturligvis Guds ord. Den opgave kristne ældste har, er at ’forkynde ordet’. (2 Tim. 4:1, 2) Taleren må derfor ofre særlig opmærksomhed på skriftstederne i dispositionen — ræsonnere ud fra dem og pege på deres anvendelse.

Udskyd ikke forberedelsen

Tjener du i en menighed hvor du ret ofte skal træde frem og tale? Hvordan kan du da tage dig tilstrækkeligt af alle opgaverne? Blandt andet ved at begynde i god tid.

Hvis menigheden virkelig skal have udbytte af dine foredrag, må de være velgennemtænkte. Gør det derfor til en vane at læse stoffet igennem så snart du har fået en opgave. Så kan du gå og tænke over det samtidig med at du foretager dig andre ting. I dagene eller ugerne inden foredraget skal holdes, hører du måske noget som får dig til at se hvordan oplysningerne bedst kan anvendes. Der sker måske noget som beviser hvor aktuelt stoffet er. Jo, det kræver tid at læse stoffet straks efter at du har fået det, og derefter tænke over det, men den er godt anvendt. Når det tidspunkt kommer hvor du skal udforme din disposition, vil du være glad for at du læste om emnet og tænkte på det i god tid. Når du griber dine opgaver an på den måde, undgår du en masse stress. Det du fremholder, bliver mere praktisk anvendeligt, og det når lettere ind til hjertet hos menighedens medlemmer.

I samme grad som du søger at forvalte den gave det er at varetage en del af Jehovas program for undervisning af hans folk, vil du også være til ære for ham og til gavn for dem der elsker ham. — Es. 54:13; Rom. 12:6-8.

HVER eneste uge holdes der i de fleste af Jehovas Vidners menigheder et offentligt foredrag om et bibelsk emne. Hvis du er ældste eller menighedstjener, er du da en god taler og en dygtig lærer? Hvis du er det, vil du måske blive spurgt om du vil udarbejde et offentligt foredrag. Den Teokratiske Skole har hjulpet titusinder af brødre til at blive dygtige offentlige talere. Hvis man får tildelt et offentligt foredrag, hvordan skal man da tage fat på forberedelsen?

Studér dispositionen

Før du giver dig til at lede efter stof, skal du læse dispositionen og fundere over den indtil du har fået fat i hensigten med den. Hæft dig ved temaet, foredragets titel. Hvad er det du skal undervise dine tilhørere i? Hvad skal være dit mål?

Se nøje på hovedpunkterne. Analysér dem. Hvordan er de hver især knyttet til temaet? Under hvert af hovedpunkterne står der nogle underpunkter. Tanker som støtter underpunkterne, står under disse. Læg mærke til hvordan hvert eneste led af dispositionen udspringer naturligt af det foregående og fører videre til det næste, og hvordan hvert punkt medvirker til at foredragets mål bliver nået. Når du har forstået foredragets tema og mål og indset hvordan alle hovedpunkterne peger frem mod dette mål — så kan du begynde at arbejde med stoffet.

Til at begynde med kan det være en hjælp for dig at opfatte foredraget som fire eller fem korte, selvstændige foredrag, ét for hvert af hovedpunkterne. De kan udarbejdes ét ad gangen.

Den opgivne disposition er et arbejdsredskab. Den udgør ikke det manuskript du skal holde foredraget ud fra. Den er som et skelet. Du skal komme kød på skelettet; du skal lægge et hjerte i; og så skal du puste liv i.

Brugen af Bibelen

Jesus Kristus og hans disciple baserede deres undervisning på Skrifterne. (Luk. 4:16-21; 24:27; Apg. 17:2, 3) Det bør du også gøre. Skriftstederne skal være det bærende i dit foredrag. Det du skal forklare og udlægge, er ikke citater fra den disposition du har fået. Nej, du skal forstå hvordan ordene i dispositionen støttes af skriftsteder, og så undervise ved hjælp af skriftstederne.

Under forberedelsen må du undersøge alle de skriftsteder der er henvist til i dispositionen. Bemærk sammenhængen. Nogle af henvisningerne er kun med for at give baggrundsoplysninger. De behøver ikke alle at blive læst og kommenteret under selve foredraget. Du må udvælge de skriftsteder der er bedst i betragtning af det publikum du har. Og hvis du koncentrerer dig om skriftstederne i dispositionen, får du næppe behov for at bruge nogle som ikke står der.

Hvor vellykket dit foredrag bliver, afhænger ikke af hvor mange skriftsteder du bruger, men af hvor godt du underviser. Når du benytter et skriftsted, skal du fortælle hvorfor du gør det. Brug tid på at forklare hvordan det skal anvendes. Og når du har læst et vers, hold da Bibelen åben mens du behandler verset; så vil tilhørerne sikkert gøre det samme. Hvordan kan du vække deres interesse og hjælpe dem til at få større udbytte af Guds ord? (Neh. 8:8, 12) Det kan du ved at forklare skriftstederne, bruge illustrationer og pege på skriftstedernes anvendelse.

Forklar. Når du forbereder dig på at gøre rede for et nøgleskriftsted, så spørg dig selv: ’Hvad betyder dette vers? Hvorfor skal jeg bruge det i foredraget? Hvilke spørgsmål vil tilhørerne stille når de læser det?’ Måske får du brug for at undersøge sammenhængen, baggrunden, hvad der ligger i ordene, hvordan situationen var da de blev udtalt, og hvad den inspirerede skribent havde i tanke. Det kræver et dybere studium, og du kan finde en rigdom af oplysninger i publikationer fra „den trofaste og kloge træl“. (Matt. 24:45-47) Prøv ikke at forklare alt vedrørende et vers, men fortæl hvorfor du har bedt forsamlingen om at læse det, og hvilken forbindelse det har med det punkt du behandler.

Illustrér. Hensigten med en illustration er at hjælpe tilhørerne til at få en dybere forståelse af den tanke eller det princip man er ved at behandle, og til at huske det pågældende punkt bedre. Illustrationen hjælper dem til at se det for sig og til at sætte oplysningen i forhold til det de ved i forvejen. Jesu berømte bjergprædiken var fuld af billeder der havde denne virkning. Udtryk som „himmelens fugle“, „liljerne på marken“, ’den snævre port’ og ’huset på klippen’ var alle sammen med til at gøre hans undervisning klar og markant, ja, uforglemmelig. — Matt., kap. 5-7.

Peg på anvendelsen. Ved at forklare og illustrere et skriftsted kan man øge tilhørernes viden, men det fører ikke til nogen resultater før man peger på anvendelsen af denne viden. Ganske vist er det tilhørerne selv der skal omsætte Bibelens budskab til handling, men du kan hjælpe dem til at forstå hvad der må gøres. Når du er sikker på at du har forklaret det pågældende bibelvers, og at tilhørerne kan se hvordan det underbygger det du har sagt, giv dig da tid til at pege på hvad det må betyde for vores tro og vores adfærd. Fremhæv fordelene ved at give slip på en forkert opfattelse eller ophøre med en adfærd der strider imod den bibelske lære du har behandlet.

Når du overvejer hvad du vil sige om skriftstedernes anvendelse, må du huske at dit publikum består af enkeltpersoner hvis baggrund og omstændigheder kan være vidt forskellige. Der kan være nyinteresserede, børn og ældre foruden nogle som slås med problemer af forskellig art. Gør dit foredrag realistisk og praktisk i bred forstand. Giv ikke råd der lyder som om du tænker på nogle få bestemte.

Hvad taleren skal afgøre

Nogle af afgørelserne i forbindelse med dit foredrag er truffet inden du får det tildelt. Det gælder de hovedpunkter det skal bestå af, og hvor mange minutter der må bruges på hvert af dem. Men der er også nogle afgørelser som du skal træffe. Hvad underpunkterne angår, kan du beslutte at bruge mere tid på nogle end på andre. Du kan ikke bruge lige megen tid på alle underpunkter — så ville du blive nødt til at tale for hurtigt, og tilhørerne ville så at sige stå af. Hvordan kan du afgøre hvad du skal springe over eller kun nævne ganske kort, og hvad du skal gøre mere ud af? Jo, du kan spørge dig selv: ’Hvad vil hjælpe mig til at få foredragets hovedtema frem? Hvilke punkter vil give mig bedst mulighed for at gavne tilhørerne? Hvis jeg udelader et af de anførte skriftsteder og den tanke det underbygger, vil det da svække min argumentation?’

Hold dig omhyggeligt fra det som kun er spekulationer og private opfattelser. Selv Guds søn, Jesus Kristus, undlod at tale ’ud fra sine egne ideer’. (Joh. 14:10) Når man kommer til Jehovas Vidners møder, er det for at høre om Guds ord. Hvis du har fået ry for at være en god taler, er det sikkert fordi du har for vane at henlede opmærksomheden på Bibelen og ikke på dig selv. Det er dét dine foredrag bliver værdsat for. — Fil. 1:10, 11.

Når dispositionens skelet nu er blevet forsynet med kød i form af godt bibelsk stof, skal du til at øve dig i at holde foredraget. Du vil sikkert finde at det er en god idé at tale højt når du øver dig. Det vigtigste er at du er sikker på at du har fået alle punkterne med. Du må kunne lægge hjertet i foredraget og fremholde sandheden på en engageret måde. Derved puster du liv i stoffet. Spørg dig selv inden du skal holde foredraget: ’Hvad er det jeg ønsker at opnå? Fremhæver jeg hovedpunkterne godt nok? Har jeg gjort skriftstederne til det bærende i foredraget? Er der en naturlig overgang mellem hovedpunkterne? Øger foredraget værdsættelsen af Jehova og hans gaver? Stemmer afslutningen med temaet? Viser den tilhørerne hvad de skal gøre, og motiverer den dem til at gøre det?’ Hvis du kan sige ja til alt dette, er du i stand til at ’gøre vel med kundskab’ til gavn for menigheden og til pris for Jehova. — Ordsp. 15:2.