forsvarsposition. Den handlede om en rig mand der havde mange får, og en fattig mand der kun havde ét eneste hunlam, som han til gengæld tog sig af med stor ømhed. David havde selv været hyrde, så han forstod hvilke følelser den fattige nærede for sit lam. Han reagerede derfor med retfærdig harme da han hørte at den rige mand slagtede den fattiges lam. Nu kunne Natan sige ligeud til David: „Du er manden!“ (2 Sam. 12:1-14) Med nogen øvelse kan du sikkert også lære at præsentere følelsesladede anliggender på en taktfuld måde.

Vi finder mange lærerige eksempler i de beretninger der er nedskrevet i Bibelen. Jesus henledte med få ord opmærksomheden på et sådant eksempel da han sagde: „Husk på Lots hustru.“ (Luk. 17:32) Da han beskrev tegnet på sin nærværelse, henviste han til „Noas dage“. (Matt. 24:37-39) I Hebræerbrevet, kapitel 11, nævnte Paulus 16 mænd og kvinder ved navn som eksempler i at vise tro. Efterhånden som du bliver godt kendt med Bibelen, vil du også kunne hente slående eksempler fra Bibelens beretninger om personer og begivenheder. — Rom. 15:4; 1 Kor. 10:11.

Somme tider kan det være nyttigt at underbygge et punkt i et foredrag ved at gengive et eksempel fra nutiden. Men når du gør det, må du sikre dig at de oplevelser du vælger at fortælle, virkelig er sande, og at du undgår oplevelser der kan få nogle i forsamlingen til at føle sig pinligt berørt, eller som henleder opmærksomheden på et kontroversielt spørgsmål der ikke har noget med foredragets tema at gøre. Husk også at eksemplet skal tjene en hensigt. Fortæl ikke unødvendige detaljer der kun vil bortlede opmærksomheden fra det der er hensigten med foredraget.

Bliver det forstået? Uanset hvilken form for sammenligning du bruger, så bør den have en eller anden funktion. Vil den udrette det den skal, hvis ikke du forklarer hvilken relation den har til det stof du behandler?

Da Jesus havde sagt at hans disciple var „verdens lys“, tilføjede han nogle få ord om hvordan man bruger en lampe, og hvad dette betød med hensyn til disciplenes ansvar. (Matt. 5:15, 16) Illustrationen om det bortkomne får fulgte han op ved at nævne den glæde der er i himmelen når en synder ændrer sind. (Luk. 15:7) Og efter at have fortalt om den næstekærlige samaritaner, stillede Jesus et rammende spørgsmål til den han talte med, og rundede det af med en direkte vejledning. (Luk. 10:36, 37) Men da han havde fortalt lignelsen om de forskellige slags jordbund og lignelsen om hveden og ukrudtet, gav han kun en forklaring til dem der var ydmyge nok til at spørge, ikke til folkemængden. (Matt. 13:1-30, 36-43) Tre dage før sin død fortalte han en illustration om nogle morderiske vinavlere. Her gav han slet ingen forklaring, og det var heller ikke nødvendigt. ’De øverste præster og farisæerne blev klar over at det var dem han talte om.’ (Matt. 21:33-45) Hvorvidt illustrationen skal forklares, og hvor omfattende forklaringen i så fald skal være, afhænger altså af illustrationens art, af tilhørernes holdning og af formålet med at bruge den.

Det tager tid at udvikle evnen til at bruge illustrationer på virkningsfuld måde, men det er anstrengelserne værd. Velvalgte illustrationer taler til forstanden, men rammer også følelserne. Resultatet er at budskabet træder frem med langt større kraft end hvis taleren blot fremsatte nogle oplysninger.

DET er klart at de illustrationer du vælger at bruge, skal passe til det stof du behandler. Men hvis de skal virke, er det lige så vigtigt at de passer til de mennesker du taler til.

Du taler ikke altid til samme forsamling eller samme type mennesker. Hvad betyder det for dit valg af illustrationer? Lær af Jesus Kristus. Hvad enten han talte til en folkemængde eller til sine disciple, hentede han aldrig sine eksempler fra forhold der var fremmede for Israel. De ville ikke have sagt tilhørerne noget. Han nævnte ikke noget om livet ved det ægyptiske hof eller om religiøse skikke i Indien. Nej, han brugte illustrationer der beskrev gøremål som er ganske almindelige i alle lande. Han talte om at drive forretning, at sy lapper på sit tøj, at miste noget man er glad for, og det at deltage i bryllupsfester. Han forstod hvordan folk reagerer under forskellige forhold, og det gjorde han brug af. (Mark. 2:21; Luk. 14:7-11; 15:8, 9; 19:15-23) Da hans offentlige forkyndelse først og fremmest var rettet til Israels folk, brugte han som oftest illustrationer der hentydede til genstande og aktiviteter der hørte med til deres hverdag. Han talte om landbrug, om fårenes forhold til deres hyrde og om vin der blev opbevaret i skindsække. (Mark. 2:22; 4:2-9; Joh. 10:1-5) Han brugte også kendte historiske eksempler — skabelsen af det første menneskepar, vandfloden på Noas tid, ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra, Lots hustrus død, for bare at nævne nogle få. (Matt. 10:15; 19:4-6; 24:37-39; Luk. 17:32) Når du skal vælge illustrationer, tænker du da også på det dine tilhørere kender fra deres egen kulturelle baggrund?

Hvad så hvis du ikke taler til en hel forsamling, men bare til en eller to personer? Prøv da at finde en illustration der er særlig aktuel for netop den eller dem du taler til. Da Jesus forkyndte for en samaritansk kvinde som var ved at trække vand op af en brønd uden for Sykar, talte han om „levende vand“, om ’aldrig at blive tørstig igen’ og om „en kilde med vand der springer frem og skænker evigt liv“ — billedlige udtryk som var hentet direkte fra det hun stod og foretog sig. (Joh. 4:7-15) Og da han talte til nogle mænd der netop havde skyllet deres fiskenet, valgte han at bruge et billedligt udtryk der havde tilknytning til deres arbejde som fiskere. (Luk. 5:2-11) I begge tilfælde kunne Jesus godt have talt om dyrkning af jorden, for de befandt sig i et landbrugsområde. Men det virkede langt bedre at gøre brug af noget disse mennesker selv var optaget af, og male et billede i deres tanker ved hjælp af det. Prøver du at gøre det samme?

Jesus koncentrerede sig om „de bortkomne får af Israels hus“; apostelen Paulus, derimod, blev ikke kun udsendt til Israel, men også til de ikkejødiske nationer. (Matt. 15:24; Apg. 9:15) Havde dét nogen betydning for hvordan Paulus valgte sine ord? Ja. Da han skrev til de kristne i Korinth, talte han om væddeløb, om de måltider der blev afholdt i afgudstemplerne, og om triumftog — alt sammen noget disse ikkejøder var godt kendt med. — 1 Kor. 8:1-10; 9:24, 25; 2 Kor. 2:14-16.

Er du lige så omhyggelig som Jesus og Paulus i dit valg af illustrationer og eksempler når du underviser? Tænker du over dine tilhøreres baggrund og hverdag? Verden har naturligvis forandret sig meget siden det første århundrede. I dag har mange adgang til nyheder fra hele verden gennem fjernsynet, og de er ofte kendt med situationer i andre lande. Dér hvor dette er tilfældet, er det selvfølgelig helt i orden at bruge den slags nyheder som grundlag for illustrationer. Men det som gør dybest indtryk på folk, er alligevel det der berører deres eget liv — deres hjem, familie og arbejde, vejret, den mad de spiser, og lignende.

Hvis en af dine illustrationer kræver en omfattende forklaring, kan grunden være at du taler om noget tilhørerne ikke kender særlig godt. Sådan en illustration kan let komme til at overskygge det du vil illustrere. Resultatet kan være at tilhørerne nok husker illustrationen, men ikke den bibelske belæring.

Jesus brugte ikke indviklede sammenligninger; han holdt sig til enkle, hverdagsagtige forhold. Han lod det små forklare det store; han lod det enkle gøre det svære let at forstå. Ved at knytte en forbindelse fra folks dagligdag til åndelige anliggender hjalp han dem til at forstå og huske de dybe sandheder han underviste dem i. Et enestående eksempel for os!