Bryllupper der er ærefulde i Guds og menneskers øjne

„Der [blev] holdt et bryllup i Kana . . . Jesus og hans disciple var også indbudt til brylluppet.“ — JOHANNES 2:1, 2.

1. Hvad henleder beretningen om Jesus i Kana opmærksomheden på?

JESUS, hans mor og nogle af hans disciple kendte den glæde som er forbundet med et ærefuldt bryllup blandt Guds tjenere. Kristus gjorde endda et bryllup uforglemmeligt og bidrog til den glade stemning ved at udføre sit første kendte mirakel. (Johannes 2:1-11) Du har måske også glædet dig over at være med til bryllupper mellem kristne der ønsker at tjene Jehova som lykkelige ægtefæller. Måske ser du frem til selv at blive gift eller til at hjælpe en ven eller veninde med at holde et vellykket bryllup. Hvad gør et bryllup vellykket?

2. Hvilke oplysninger giver Bibelen om bryllupper?

² Kristne har erfaret at Guds inspirerede ords vejledning er til stor gavn når en mand og en kvinde planlægger at gifte sig. (2 Timoteus 3:16, 17) Bibelen anviser dog ikke i detaljer hvordan et kristent bryllup skal foregå. Bryllupsskikkene og lovkravene varierer jo også fra sted til sted og fra den ene epoke til den anden. For eksempel havde israelitterne ingen formel vielsesceremoni. Ved brylluppet førte brudgommen bruden hjem til sit eget eller sin fars hus. (1 Mosebog 24:67; Esajas 61:10; Mattæus 1:24) Ved denne offentlige handling blev parret viet. Der behøvedes ingen formel ceremoni sådan som det er almindeligt i dag.

3. Hvilken begivenhed i Kana bidrog Jesus til?

³ Israelitterne anerkendte denne handling som en vielse, et bryllup. Som beskrevet i Johannes, kapitel 2, holdt man ofte en fest bagefter. Mange bibeloversættelser siger i vers 1 at det var „et bryllup“ der blev holdt, men på grundsproget indeholder ordet også tanken om „en bryllupsfest“.a (Mattæus 22:2-10; 25:10; Lukas 14:8) Beretningen viser at Jesus var til stede ved en jødisk bryllupsfest og bidrog til den. Det væsentlige er imidlertid forskellen på betingelserne for en lovformelig vielse dengang og nu.

4. Hvordan vælger nogle kristne at holde bryllup, og hvorfor?

⁴ I dag skal man i mange lande opfylde bestemte lovkrav for at indgå ægteskab. Et kristent par der opfylder betingelserne, kan lade sig vie på en hvilken som helst lovformelig måde. Det kan foregå ved en kort og enkel ceremoni forrettet af en embedsmand eller en ældstebroder der er officielt bemyndiget til det. Nogle vælger dette og nøjes med at indbyde nogle få familiemedlemmer eller kristne venner til at være vidner eller måske blot overvære den glædelige begivenhed. (Jeremias 33:11; Johannes 3:29) Andre kristne inviterer måske nogle få fra den nære familie eller vennekreds til en privat middag i stedet for en stor fest eller reception der ville være forbundet med omfattende planlægning og store udgifter. Uanset hvad vi personligt foretrækker, må vi være klar over at andre modne kristne kan have meninger der adskiller sig fra vores. — Romerne 14:3, 4.

5. Hvorfor ønsker mange kristne at der skal holdes et foredrag ved deres bryllup, og hvad bygger foredraget på?

⁵ De fleste kristne brudepar vælger at lade et bibelsk foredrag gå forud for vielsen.b De anerkender at det er Jehova der har indstiftet ægteskabsordningen, og at han i sit ord giver vise råd om hvordan ægteskabet kan blive harmonisk og lykkeligt. (1 Mosebog 2:22-24; Markus 10:6-9; Efeserne 5:22-33) Flertallet af brudepar ønsker desuden at kristne familiemedlemmer og venner skal glæde sig sammen med dem over begivenheden. Men hvordan skal vi se på de vidt forskellige lovkrav og procedurer og på lokal skik og brug? Denne artikel behandler situationer fra forskellige områder. Nogle er sikkert fremmedartede for dig. Men du kan hæfte dig ved nogle almengyldige principper og aspekter der har betydning for Guds tjenere.

Et ærefuldt ægteskab er et lovformeligt ægteskab

6, 7. Hvorfor bør vi interessere os for de lovmæssige aspekter af at indgå ægteskab, og hvordan viser vi at vi tillægger dem betydning?

⁶ Som nævnt er det Jehova der har indstiftet ægteskabsordningen. Men som det er ret og rimeligt, fastsætter de jordiske myndigheder nogle betingelser for indgåelse af ægteskab. Jesus sagde: „Tilbagebetal kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.“ (Markus 12:17) Og apostelen Paulus skrev tilsvarende: „Lad enhver sjæl underordne sig de højere myndigheder, for der er ingen myndighed uden af Gud; de eksisterende myndigheder er af Gud anbragt i deres relative stillinger.“ — Romerne 13:1; Titus 3:1.

⁷ I de fleste lande afgør „kejseren“ — de civile myndigheder — hvem der må indgå ægteskab. Derfor vil kristne som er bibelsk fri og ønsker at gifte sig, samvittighedsfuldt adlyde de stedlige love. Det kan indbefatte at man afleverer en prøvelsesattest, lader sig vie af en bemyndiget person og eventuelt får vielsen registreret. Da kejser Augustus befalede at der skulle holdes „indskrivning“, adlød Maria og Josef og rejste til Betlehem „for at blive indskrevet“. — Lukas 2:1-5.

8. Hvor bindende er ægteskabet, og hvad gør Jehovas Vidner derfor ikke?

⁸ Når to kristne indgår ægteskab på en lovformelig og anerkendt måde, er de i Guds øjne føjet uløseligt sammen. Derfor gentager Jehovas Vidner ikke vielsen, heller ikke ved at forny ægteskabsløftet efter for eksempel 25 eller 50 år. (Mattæus 5:37) (Nogle kirker anerkender ikke borgerlige vielser, men hævder at ægteskabet er ugyldigt medmindre en gejstlig forretter en vielse eller erklærer parret for at være rette ægtefolk). I mange lande bemyndiger øvrigheden en tilsynsmand blandt Jehovas Vidner til at forrette vielser. Han vil sandsynligvis foretrække at vie parret efter et bryllupsforedrag i rigssalen hvis det kan lade sig gøre. Rigssalen er det lokale samlingssted for de sande tilbedere og en passende ramme om et foredrag om ægteskabsordningen, som Jehova har indstiftet.

9. (a) Hvad kan et kristent brudepar vælge at følge en borgerlig vielse op med? (b) Hvordan kan tilsynsmændene blive inddraget i planlægningen af brylluppet?

⁹ I andre lande kræver loven at ægteskaber indgås på et offentligt kontor, typisk rådhuset, eller under forsæde af en udnævnt embedsmand. Kristne vælger ofte at supplere denne lovformelige procedure med et bryllupsforedrag i rigssalen samme dag eller dagen efter. (Da de i Guds og menneskers, deriblandt menighedens, øjne er ægtefæller, bør der ikke gå mange dage mellem den borgerlige ceremoni og det bibelske foredrag). Hvis et par der skal vies borgerligt, gerne vil arrangere et bryllupsforedrag i en bestemt rigssal, bør de to anmode menighedens tjenesteudvalg om tilladelse. Disse tilsynsmænd vil både sikre sig at parret har et godt omdømme, og at brylluppet ikke griber ind i de ordinære møder og andre faste arrangementer i rigssalen. (1 Korinther 14:33, 40) De vil desuden vurdere parrets eventuelle ønsker om ændringer i salen og afgøre om brylluppet skal bekendtgøres i forvejen.

10. Hvad betyder det for bryllupsforedraget hvis parret er blevet borgerligt gift?

¹⁰ Den tilsynsmand der holder bryllupsforedraget, vil bestræbe sig for at gøre det glædebringende, åndeligt opbyggende og værdigt. Hvis parret forinden er blevet gift ved en borgerlig ceremoni, vil han udtrykkeligt oplyse at parterne er blevet viet i overensstemmelse med ’kejserens’ lov. Dersom ceremonien ikke har omfattet et ægteskabsløfte, vil parret måske ønske at afgive løftet i forlængelse af foredraget.c I det tilfælde at de to har sagt ja til hinanden under den borgerlige ceremoni, men ønsker at gøre det igen ind for Jehova og i nærværelse af menigheden, bør ordlyden holdes i datid for at vise at de allerede er „sat sammen“. — Mattæus 19:6; 22:21.

11. Hvordan foregår bryllupper nogle steder, og hvad betyder det for bryllupsforedraget?

¹¹ Nogle steder kræver loven måske ingen ceremoni, heller ikke under medvirken af en embedsmand. Ægteskabet regnes for indgået når parret afleverer en underskrevet formular til en embedsmand, hvorefter der udstedes en vielsesattest. Parret anses for ægtemand og hustru fra og med den angivne dato. Som i førnævnte eksempel ønsker parret måske at der kort efter registreringen holdes et bryllup i rigssalen hvor en åndeligt moden broder holder et bibelsk foredrag. Han vil oplyse de tilstedeværende om at parret er gift i kraft af den registrering der forinden har fundet sted. Hvis de vil afgive et ægteskabsløfte, sker det som beskrevet i paragraf 10 og den tilhørende fodnote. De der overværer brylluppet i rigssalen, glæder sig sammen med parret og høster gavn af vejledningen fra Guds ord. — Højsangen 3:11.

Bryllup efter lokal skik — eller borgerlig vielse

12. Hvad betegner udtrykket ’bryllup efter lokal skik’, og hvad er det tilrådeligt at parterne gør efter brylluppet?

¹² I nogle lande er det almindeligt at indgå ægteskab efter lokal skik, for eksempel en stammeskik. Dette sigter ikke til at to bare bor sammen eller lever i et papirløst forhold som nyder en vis anerkendelse, men som ikke er et fuldgyldigt, lovformeligt ægteskab.d Nej, her er tale om et ægteskab som indgås i henhold til stammens eller lokalsamfundets alment anerkendte skik. Det kan indbefatte at der betales en brudekøbesum, hvorved parret lovmæssigt og i bibelsk forstand er gift. Øvrigheden anerkender sådanne traditionelle ægteskaber som fuldgyldige, lovformelige og bindende. Det er sædvanligvis muligt at få vielsen registreret, og måske kan parret få udstedt en attest. Registrering kan være betryggende for parret eller for kvinden hvis hun skulle blive enke, samt for eventuelle børn. Menigheden vil tilskynde alle der gifter sig på den måde, til at få ægteskabet registreret hurtigst muligt. Interessant nok ser det ud til at der blev ført fortegnelser over ægteskaber og barnefødsler under Moseloven. — Mattæus 1:1-16.

13. Hvad bør man have i tanke med hensyn til et bryllupsforedrag når et par er blevet viet efter lokal skik?

¹³ Det par der er blevet lovformeligt viet ved et bryllup efter lokal tradition, er ægtemand og hustru. Som nævnt ovenfor kan det ske at kristne der indgår et lovformeligt ægteskab på den måde, gerne vil have et bryllupsforedrag og afgive ægteskabsløfte i rigssalen. I så fald vil taleren give udtryk for at parret allerede er blevet gift i henhold til ’kejserens’ love. Der foregår kun én vielse, i dette tilfælde den lovformelige vielse efter lokal skik, og der holdes kun ét bibelsk foredrag. At foredraget holdes så hurtigt som muligt efter vielsen, helst samme dag, bidrager til at det kristne ægteskab anses for ærefuldt i samfundet.

14. Hvad kunne kristne gøre hvis der er adgang til såvel borgerlig som traditionel vielse?

¹⁴ I nogle lande hvor bryllupper efter lokal skik anerkendes som fuldgyldige, er der tillige mulighed for at blive viet borgerligt. En borgerlig vielse forrettes sædvanligvis af en embedsmand, og måske afgiver parret et ægteskabsløfte og underskriver et vielsesdokument. Nogle kristne par foretrækker denne vielse frem for den traditionelle. Det er ikke nødvendigt at gennemføre begge ceremonier, da de hver især er retsgyldige. Også her gælder det der står i paragraf 9 og 10 om bryllupsforedrag og ægteskabsløfter. Hovedsagen er at parret bliver gift på en måde som er ærefuld i Guds og menneskers øjne. — Lukas 20:25; 1 Peter 2:13, 14.

Bevar æren i ægteskabet

15, 16. Hvordan kommer ære til udtryk i ægteskabet og ved vielsen?

¹⁵ Da en perserkonge fik et problem i sit ægteskab, gav en højtstående rådgiver ved navn Memukan et råd der kunne få den positive virkning at ’alle hustruer viste deres ægtemænd ære’. (Ester 1:20) I kristne ægteskaber er der ikke behov for kongelige dekreter om dette, for hustruerne ønsker at ære deres ægtemænd. Tilsvarende ønsker kristne ægtemænd at vise deres hustruer ære og prise dem. (Ordsprogene 31:11, 30; 1 Peter 3:7) Det bør ikke først kunne ses efter nogle år at ægtefællerne ærer hinanden. Den gensidige ære må være tydelig fra begyndelsen, ja, lige fra bryllupsdagen.

¹⁶ Manden og hustruen er ikke de eneste der bør vise ære i denne forbindelse. En kristen ældste der holder et bryllupsforedrag, bør vise ære i den måde han holder foredraget på. Foredraget skal være henvendt til brudeparret. Taleren vil vise parret ære ved ikke at gøre sig vittig eller gengive folkelige fyndord af tvivlsom værdi. Han bør heller ikke være så familiær at det gør parret og tilhørerne forlegne. I stedet vil han lægge vægt på at være kærlig og opbyggende idet han fremhæver ægteskabets Indstifter og hans uvurderlige vejledning. Ja, ældstebroderens værdige bryllupsforedrag vil bidrage til at ægteskabet bliver til ære for Jehova Gud.

17. Hvorfor tager kristne hensyn til øvrighedens love i forbindelse med bryllupper?

¹⁷ Under gennemgangen har du sikkert lagt mærke til at der kan være mange lovmæssige aspekter af vielse og ægteskab. Nogle af dem er måske ikke relevante der hvor du bor. Men vi bør alle være bevidste om vigtigheden af at bryllupsarrangementer blandt Jehovas Vidner genspejler respekt for lokale love, ’kejserens’ krav. (Lukas 20:25) Paulus tilskynder os: „Giv alle hvad der tilkommer dem, ham der kræver skat, skat; ham der kræver afgift, afgift; . . . ham der kræver ære, ære.“ (Romerne 13:7) Ja, det er kun ret at kristne allerede fra brylluppet ærer den ordning som Gud stadig opretholder.

18. Hvilket aspekt ved mange bryllupper fortjener opmærksomhed, og hvor kan vi finde oplysning om dette?

¹⁸ I mange tilfælde bliver et kristent bryllup fulgt af en sammenkomst, for eksempel en fest eller en reception. Som vi husker, deltog Jesus i en bryllupsfest. Hvis der holdes en sammenkomst, ønsker vi at også den bliver til ære for Gud og giver andre et godt indtryk af de nygifte og den kristne menighed. Hvilken vejledning fra Bibelen kan gavne os? Det vil den næste artikel komme ind på.e

Vis din tro ved din livsførelse

’Hvis troen ikke har gerninger, er den i sig selv død.’ — JAKOB 2:17.

1. Hvorfor lagde de første kristne ikke blot vægt på tro, men også på gerninger?

SOM samfund viste de første kristne deres tro ved den måde de levede på. Disciplen Jakob tilskyndede alle kristne: „Bliv ordets gørere og ikke blot dets hørere.“ Han tilføjede: „Ligesom legemet er dødt uden ånd, således er også troen død uden gerninger.“ (Jakob 1:22; 2:26) Omkring 35 år efter at han havde skrevet disse ord, viste mange kristne stadig deres tro i gerning. Men sørgeligt nok gjaldt det ikke alle. Jesus roste menigheden i Smyrna, men sagde til menigheden i Sardes: „Jeg kender dine gerninger, og jeg ved at du har ry for at være levende, men du er død.“ — Åbenbaringen 2:8-11; 3:1.

2. Hvilke spørgsmål bør kristne stille sig selv angående deres tro?

² Jesus fandt det nødvendigt at opmuntre de kristne i Sardes — og i udvidet forstand alle der senere læste hans ord — til igen at vise deres oprindelige kærlighed til den kristne sandhed og holde sig åndeligt vågne. (Åbenbaringen 3:2, 3) Vi kan hver især spørge os selv: ’Hvad viser mine gerninger? Er det tydeligt at jeg gør mit yderste for at vise tro i alt hvad jeg foretager mig, også når jeg ikke forkynder eller er til møde?’ (Lukas 16:10) Vi kunne komme ind på mange sider af livet, men lad os her blot se på emnet sammenkomster, deriblandt dem der ofte holdes i forbindelse med kristne bryllupper.

Små sammenkomster

3. Hvad siger Bibelen om det at deltage i sammenkomster?

³ Det er en glæde at blive indbudt til samvær med andre kristne. Jehova er ’den lykkelige Gud’, og han ønsker at hans tjenere skal være lykkelige. (1 Timoteus 1:11) Han lod Salomon nedskrive denne erkendelse i Bibelen: „Jeg priste fryden, eftersom der ikke under solen er noget bedre for mennesket end at spise og drikke og fryde sig, og at dette ledsager det i dets møje de levedage som den sande Gud giver det.“ (Prædikeren 3:1, 4, 13; 8:15) Det kan vi for eksempel opleve ved et måltid med familien eller en anden mindre sammenkomst med sande tilbedere. — Job 1:4, 5, 18; Lukas 10:38-42; 14:12-14.

4. Hvad skal den der inviterer til en sammenkomst, tænke på?

⁴ Som vært bør du vise stor omtanke ved planlægningen, også hvis du kun inviterer nogle få trosfæller til et måltid og hyggeligt samvær. (Romerne 12:13) Du vil selvfølgelig sikre dig at ’alt sker sømmeligt’, ledet af „visdommen ovenfra“. (1 Korinther 14:40; Jakob 3:17) Apostelen Paulus skrev: „Hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget andet, gør alt til Guds ære. Undgå at blive årsag til snublen og fald.“ (1 Korinther 10:31, 32) Hvad kræver særlig opmærksomhed? Det må du tænke over i forvejen for at sikre dig at dine og gæsternes gerninger afspejler tro. — Romerne 12:2.

Hvad skal man have i tanke ved tilrettelægningen?

5. Hvorfor kræver spørgsmålet om alkoholiske drikke og musik og sang omtanke af værten?

⁵ Mange værtsfolk har skullet tage stilling til om de ville servere alkoholiske drikke. Et samvær kan sagtens være fornøjeligt uden. Tænk på en af de gange hvor Jesus bespiste en folkemængde der opsøgte ham. Han sørgede for rigeligt med brød og fisk, men der siges intet om at han mirakuløst skaffede vin selvom vi ved at han med lethed kunne gøre det. (Mattæus 14:14-21) Hvis du beslutter at servere alkoholiske drikke, så vis mådehold med udskænkningen, og sæt tiltalende alternativer på bordet til dem der foretrækker det. (1 Timoteus 3:2, 3, 8; 5:23; 1 Peter 4:3) Undgå omhyggeligt at nøde nogen til at drikke noget der kan ’bide som en slange’. (Ordsprogene 23:29-32) Hvad med musik og sang? Hvis der skal spilles musik, vil du utvivlsomt vise skønsomhed ved at bedømme både rytmerne og sangteksterne. (Kolossenserne 3:8; Jakob 1:21) Mange Jehovas Vidner har erfaret at det højner stemningen at man spiller Rigets sange eller synger efter sangbogen. (Efeserne 5:19, 20) Og naturligvis må man hele tiden passe på at musikken ikke overdøver normal samtale og ikke forstyrrer naboerne. — Mattæus 7:12.

6. Hvordan kan værten vise at hans tro er levende når det drejer sig om samtaler og selskabelige aktiviteter?

⁶ Ved selskabelige sammenkomster kan kristne tale om forskellige emner, læse højt eller fortælle interessante erfaringer. Hvis samtalen tager en uheldig drejning, kan værten taktfuldt føre den tilbage på et passende spor. Han bør desuden modvirke at en enkelt tilstedeværende dominerer samtalen. Sker det, kan værten udvise dømmekraft og skabe afveksling ved for eksempel at lade de unge komme til orde eller bringe et emne på bane som flere kan snakke med om. Det vil glæde både unge og ældre. Hvis du som arrangør styrer forløbet med kløgt og takt, vil din „rimelighed blive kendt“ for de tilstedeværende. (Filipperne 4:5) De vil mærke at din tro er levende og berører alle aspekter af dit liv.

Bryllupper og efterfølgende sammenkomster

7. Hvorfor er der god grund til at vi beskæftiger os med planlægning af bryllupper og bryllupsfestligheder?

⁷ Kristne bryllupper er særlig glædelige begivenheder. Guds fortidige tjenere, deriblandt Jesus og hans disciple, deltog gerne i bryllupper og efterfølgende fester. (1 Mosebog 29:21, 22; Johannes 2:1, 2) De senere års erfaring viser imidlertid tydeligt at selskabelighed ved bryllupper kræver særlig grundig planlægning hvis den skal afspejle god dømmekraft og kristen ligevægt. Men bryllupper og bryllupsfester er ikke noget usædvanligt, og det er muligt for kristne at gøre dem til et vidnesbyrd om deres tro.

8, 9. Hvordan bekræfter mange bryllupper det vi læser i Første Johannesbrev 2:16, 17?

⁸ Mange som hverken kender eller følger Guds vejledning, betragter et bryllup som et påskud for at gå til yderligheder. I et europæisk blad har en nygift kvinde beskrevet sit „royale“ bryllup sådan: ’Vi kørte i en karet med firspand, fulgt af andre hestetrukne vogne — tolv med gæster og én med et orkester. Derefter nød vi en udsøgt menu og fremragende musik. Det var overdådigt. Jeg var dronning for en dag, sådan som jeg havde ønsket det.’

⁹ Skik og brug varierer fra land til land, men den omtalte ødselhed bekræfter apostelen Johannes’ ord: „Alt det der er i verden — kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af — er ikke af Faderen, men er af verden.“ Kan du forestille dig to modne kristne ønske sig et ’royalt’ bryllup med en overdådig fest? Kristne bør tænke på at „den der gør Guds vilje forbliver for evigt“. — 1 Johannes 2:16, 17.

10. (a) Hvorfor er planlægning nødvendig hvis en bryllupsfest skal holdes inden for rimelige rammer? (b) Hvordan afgør man hvem der skal inviteres?

¹⁰ Kristne brudepar ønsker at være både realistiske og rimelige, og de kan hente gode råd i Bibelen. Brylluppet har naturligvis stor betydning, men parret véd at det blot er indledningen til et ægteskab mellem to kristne der har et evigt liv foran sig. De er ikke forpligtede til at holde en stor bryllupsfest. Hvis de vælger at holde en sammenkomst, vil de beregne omkostningerne og overveje hvor meget de vil gøre ud af det. (Lukas 14:28) I deres fælles liv som kristne skal manden ifølge Bibelen være overhoved. (1 Korinther 11:3; Efeserne 5:22, 23) Derfor er det brudgommen der har hovedansvaret for bryllupsarrangementet. Naturligvis vil han kærligt tage sin tilkommende med på råd om hvem de gerne vil og kan invitere. Det er måske ikke muligt eller rimeligt at invitere alle deres venner og hele familien. I så fald må de beskedent skære ned på gæstelisten. Parret bør kunne stole på at kristne venner der ikke bliver inviteret med, vil være forstående og ikke tage det fortrydeligt op. — Prædikeren 7:9.

En ’skaffer’ der fører tilsyn

11. Hvilken opgave kan man betro en moden broder i forbindelse med en bryllupsfest?

¹¹ Hvis de vordende ægtefæller bestemmer sig for at holde en bryllupsfest, hvordan kan de da sikre sig at alt foregår med værdighed? I en årrække har Jehovas Vidner anerkendt det fornuftige i at tage en idé op fra brylluppet i Kana. Festen var under tilsyn af en ’skaffer’ — uden tvivl en ansvarsbevidst trosfælle. (Johannes 2:9, 10) Tilsvarende vil en klog brudgom vælge en moden kristen broder til at varetage dette store ansvar. Når denne broder har sat sig ind i brudgommens ønsker og smag, kan han sørge for at alt i forbindelse med festen foregår som aftalt.

12. Hvad bør brudgommen tage i betragtning hvis der skal serveres alkoholiske drikke?

¹² I tråd med det der blev nævnt i paragraf 5, vælger nogle brudepar at der ikke skal serveres alkoholiske drikke ved bryllupsfesten, så glæden ikke kan spoleres af pinlige optrin fordi nogen drikker for meget. (Romerne 13:13; 1 Korinther 5:11) Men hvis der bliver serveret alkoholiske drikke, bør brudgommen sikre sig at udskænkningen foregår med måde. Ved brylluppet i Kana blev der serveret vin, og Jesus supplerede den med god vin. Interessant nok fik det skafferen til at sige til brudgommen: „Ethvert andet menneske sætter først den gode vin frem, og når folk er blevet berusede, den ringere. Du har gemt den gode vin til nu.“ (Johannes 2:10) Jesus fremmede selvsagt ikke umådeholdent drikkeri, for det var noget han misbilligede. (Lukas 12:45, 46) Skafferens udtalelse viste at han havde oplevet at nogle bryllupsgæster fik for meget. (Apostelgerninger 2:15; 1 Thessaloniker 5:7) Derfor bør både brudgommen og den pålidelige kristne broder han udpeger som tilsynsførende ved festen, sikre sig at alle gæster følger den klare vejledning: „Drik jer ikke fulde i vin; det fører til udsvævelser.“ — Efeserne 5:18; Ordsprogene 20:1; Hoseas 4:11.

13. Hvad bør et brudepar tænke på hvis der skal spilles musik til festen, og hvorfor?

¹³ Som ved andre sammenkomster bør man sikre sig at eventuel musik spilles så dæmpet at man kan tale ubesværet sammen. En kristen ældste har sagt: „I aftenens løb, efterhånden som samtalen bliver livligere eller dansen begynder, bliver der somme tider skruet op for musikken. Det der begyndte som baggrundsmusik, bliver måske lidt efter lidt så højt at det er svært at tale sammen. En bryllupsfest er en lejlighed til glædeligt samvær. Det er sørgeligt hvis den bliver spoleret af høj musik.“ Også her må brudgommen og festens tilsynsførende være ansvarsbevidste og ikke overlade det til musikerne, hvad enten det er et lejet orkester eller ej, at bestemme hvad slags musik der skal spilles, og hvor højt. Paulus skrev: „Hvad I end gør i ord eller i gerning, gør alt i Herren Jesu navn.“ (Kolossenserne 3:17) Når gæsterne går hjem efter en bryllupsfest eller bryllupsreception, vil de da tænke tilbage på musikken som et udtryk for at brudeparret gjorde alt i Jesu navn? Det bør de kunne.

14. Hvad bør kristne kunne tænke tilbage på med glæde efter et bryllup?

¹⁴ Ja, et veltilrettelagt bryllup kan give dejlige minder. Adam og Edyta, der har været gift i 30 år, beretter om et bryllup: „Man kunne virkelig mærke den kristne atmosfære. Der var sange til Jehovas pris, men også anden god underholdning. Dans og musik var af underordnet betydning. Det var fornøjeligt og opbyggende, og alt foregik efter Bibelens principper.“ Ja, bruden og brudgommen kan gøre meget for at vise deres tro ved deres adfærd.

Bryllupsgaver

15. Hvilken bibelsk vejledning gælder også i forbindelse med bryllupsgaver?

¹⁵ I mange lande er det almindeligt at familie og venner giver bryllupsgaver. Hvad kan man have i tanke i den forbindelse? Husk igen apostelen Johannes’ ord om „praleriet med de midler man har at leve af“. Han forbandt ikke praleri med kristne der viser deres tro i gerning, men med ’den verden der forsvinder’. (1 Johannes 2:16, 17) Vil et brudepar der efterlever Johannes’ inspirerede ord, bekendtgøre hvem der har givet de enkelte gaver? De kristne i Makedonien og Achaia gav bidrag til brødrene i Jerusalem, men intet tyder på at deres navne blev offentliggjort. (Romerne 15:26) Mange kristne vil foretrække at give en bryllupsgave anonymt frem for at henlede upassende opmærksomhed på sig selv. I den forbindelse er det godt at gennemgå Jesu vejledning ifølge Mattæus 6:1-4.

16. Hvordan kan nygifte undgå at såre nogen med hensyn til bryllupsgaver?

¹⁶ Hvis givernes navne blev nævnt, kunne det få gæsterne til at konkurrere om hvem der giver den bedste eller den dyreste gave. Derfor vil forstandige nygifte kristne undlade at bekendtgøre navnene så ingen bliver sat i forlegenhed fordi de ikke har haft råd til at give en gave. (Galaterne 5:26; 6:10) Det er naturligvis ikke forkert at bruden og brudgommen er klar over hvem der har givet de enkelte gaver. Det fremgår sikkert af et vedlagt lykønskningskort, som ikke behøver at blive læst højt. Når vi køber, giver eller modtager bryllupsgaver, har vi alle mulighed for at vise at vores tro også i sådanne personlige anliggender har indflydelse på hvad vi gør.a

17. Hvilket mål må kristne have i forbindelse med deres tro og gerninger?

¹⁷ Det er klart at der hører mere med til at vise sin tro end at leve et moralsk rent liv, overvære de kristne møder og deltage i forkyndelsen. Vi må alle have en levende tro der berører alt hvad vi gør. Ja, vi kan vise vores tro ved gerninger der er „fuldt gennemført“, blandt andet på de områder vi netop har drøftet. — Åbenbaringen 3:2.

18. Hvordan kan ordene i Johannes 13:17 gælde i forbindelse med kristne bryllupper og sammenkomster?

¹⁸ Da Jesus kærligt havde vist et godt eksempel for sine trofaste apostle ved ydmygt at vaske deres fødder, sagde han: „Når I véd dette, er I lykkelige hvis I gør det.“ (Johannes 13:4-17) I vores lokalsamfund er det næppe nødvendigt eller normalt at vaske fødder på andre, for eksempel en gæst. Men som vi har været inde på, er der andre aspekter af livet hvor vi kan vise vores tro ved kærlige, hensynsfulde handlinger, blandt andet ved sammenkomster og kristne bryllupper. Det gælder hvad enten vi selv skal giftes eller er gæster ved et bryllup eller en bryllupsfest med andre kristne som ønsker at vise deres tro ved deres gerninger.

[Fodnote]

Hvad vil du svare?

Hvordan kan vi vise vores tro

• når vi arrangerer en sammenkomst?

• når vi arrangerer et bryllup eller en bryllupsfest?

• når vi giver eller modtager bryllupsgaver?

[Illustration på side 24]

Også når vi inviterer ganske få gæster, må vi lade os lede af „visdommen ovenfra“

Gør bryllupsdagen til en værdig og glædelig begivenhed

„MIN bryllupsdag var en af de vigtigste og lykkeligste dage i mit liv,“ siger Gordon, der har været gift i næsten 60 år. Hvorfor er bryllupsdagen en så betydningsfuld dag for sande kristne? Fordi de den dag aflægger et helligt løfte over for dem de elsker højt — deres ægtefælle og Jehova Gud. (Mattæus 22:37; Efeserne 5:22-29) Ja, et par der planlægger at blive gift, ønsker ikke kun at glæde sig over deres bryllupsdag, men også at ære ægteskabets Indstifter. — 1 Mosebog 2:18-24; Mattæus 19:5, 6.

Hvad kan en brudgom gøre for at brylluppet bliver en værdig og glædelig begivenhed? Hvordan kan en brud vise sin mand og Jehova ære? Hvordan kan gæsterne gøre brylluppet til en glædelig dag? For at kunne besvare disse spørgsmål vil vi se nærmere på nogle bibelske principper. Når man følger disse principper, opstår der ikke så let problemer som kunne give skår i glæden på denne særlige dag.

Hvem har ansvaret?

I mange lande kan tilsynsmænd blandt Jehovas Vidner få bemyndigelse til at forrette vielser. Selv de steder hvor vielsen skal forrettes af en embedsmand, ønsker et par måske at der holdes et bibelsk foredrag. I dette foredrag bliver brudgommen sædvanligvis bedt om at tænke over hvad det indebærer at være familiens overhoved, en opgave som Gud har givet ham. (1 Korinther 11:3) I overensstemmelse hermed har brudgommen hovedansvaret for det der foregår ved brylluppet. Selve brylluppet og en eventuel efterfølgende sammenkomst er naturligvis ofte noget der planlægges i god tid. Hvorfor kan det være en udfordring for brudgommen?

En af grundene er at slægtninge til bruden eller brudgommen måske vil forsøge at bestemme hvordan brylluppet skal afvikles. Rodolfo, der har forrettet mange vielser, siger: „Det sker at brudgommen bliver udsat for et vældigt pres fra slægtninge, især hvis de er med til at afholde udgifterne ved brylluppet. De kan have stærke meninger om hvad der skal foregå ved vielsen og receptionen eller en efterfølgende fest. Det kunne underminere den plads brudgommen ifølge Bibelen indtager som den der har ansvaret.“

Max, der har været vielsesforretter i mere end 35 år, siger: „Jeg har lagt mærke til at der er en tendens til at det først og fremmest er bruden som beslutter hvad der skal ske ved brylluppet og receptionen, og at brudgommen ikke har så meget at skulle have sagt.“ David, som også har forrettet mange vielser, siger: „Det er ikke så almindeligt at det er brudgommen der bestemmer, og ofte er han ikke tilstrækkelig involveret i bryllupsforberedelserne.“ Hvordan kan brudgommen varetage dette ansvar på bedste måde?

Kommunikation fremmer glæden

Hvis det skal lykkes brudgommen at varetage sit ansvar i forbindelse med bryllupsforberedelserne, må han være god til at kommunikere. Bibelen siger udtrykkeligt: „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd.“ (Ordsprogene 15:22) Mange skuffelser kan undgås hvis brudgommen først drøfter planerne for brylluppet med bruden, begge familier og andre der kan give gavnlige bibelske råd.

Ja, det er af stor betydning at det forlovede par først taler med hinanden om hvilke ønsker de har. Hvorfor? Lyt engang til nogle kommentarer fra Ivan. Han og hans kone, Delwyn, har været lykkeligt gift i mange år til trods for at de har forskellig kulturel baggrund. Om de planer de havde for deres bryllup, siger han: „Jeg havde nogle helt bestemte forestillinger om hvordan mit bryllup skulle være. Alle mine venner skulle inviteres til en reception, der skulle være en bryllupskage, og min brud skulle være klædt i en hvid brudekjole. Delwyn ønskede derimod et lille, enkelt bryllup uden bryllupskage. Hun overvejede endda at tage noget andet på end en brudekjole.“

Hvordan blev de enige? Det gjorde de ved at tale åbent om tingene på en kærlig måde. (Ordsprogene 12:18) Ivan tilføjer: „Vi studerede nogle bibelske artikler om det at holde bryllup, for eksempel dem der blev bragt i Vagttårnet for 15. juli 1984.a Disse artikler hjalp os til at betragte begivenheden under en åndelig synsvinkel. Eftersom vi havde forskellig baggrund, måtte vi begge bøje os på adskillige områder der havde med personlig smag at gøre. Vi mødtes nogenlunde på halvvejen.“

Aret og Penny gjorde noget lignende i forbindelse med deres bryllupsdag. Aret siger: „Penny og jeg drøftede vores forskellige ønsker igennem, og det lykkedes os at nå til enighed. Vi bad Jehova om hans velsignelse over dagen. Jeg spurgte desuden vores forældre og andre modne ægtepar i menigheden til råds. De forslag de gav, var meget nyttige. Vi fik et dejligt bryllup.“

En værdig påklædning og soignering

Et brudepar ønsker forståeligt nok at være pænt klædt på til deres bryllup. (Salme 45:8-15) De ofrer måske tid, kræfter og penge på passende bryllupstøj. Hvilke bibelske principper kan hjælpe dem til at vælge en klædedragt der både er pæn og værdig?

Hvad skal bruden tænke på? Smag og behag varierer fra person til person og fra land til land, men Bibelens vejledning gælder overalt i verden. Kvinder skal „smykke sig i velordnet klædning, med fordringsløshed og et sundt sind“. Kristne kvinder må til hver en tid følge denne vejledning, og bestemt også på deres bryllupsdag. Det er ikke nødvendigt med en „meget dyr klædedragt“ for at brylluppet kan være en glædelig begivenhed. (1 Timoteus 2:9; 1 Peter 3:3, 4) Det fører til stor tilfredshed når dette råd bliver fulgt!

David, der blev nævnt tidligere, siger: „De fleste par bestræber sig for at følge Bibelens principper, og de fortjener ros. Der har dog været tilfælde hvor brudekjolen og brudepigernes kjoler har været uanstændige fordi de var meget nedringede eller gennemsigtige.“ Når en ældste mødes med parret inden brylluppet, vil han hjælpe dem til at holde sig det åndelige aspekt for øje. Hvordan? Ved at spørge dem om det tøj de har tænkt sig at tage på, er ærbart nok til at de kunne have det på til et kristent møde. Det er sandt at tøjets stil kan adskille sig fra det man almindeligvis har på til et møde, og bryllupstøj kan også afspejle lokale skikke, men det bør være de samme høje kristne normer for ærbarhed der gælder. Selvom nogle i verden måske synes at Bibelens moralnormer er strenge, ønsker sande kristne at modstå verdens forsøg på at presse dem ind i sin egen form. — Romerne 12:2; 1 Peter 4:4.

„I stedet for at betragte tøjet eller receptionen som det vigtigste,“ siger Penny, „lagde Aret og jeg vægt på vielsen, som er den åndelige del af begivenheden. Det var det vigtigste der skete den dag. Det jeg husker som noget særligt, er ikke det jeg havde på, eller det jeg spiste, men dem jeg tilbragte dagen sammen med, og den glæde jeg følte ved at blive gift med den mand jeg elsker.“ Et kristent par gør klogt i at holde sig sådanne tanker for øje når de planlægger bryllup.

Rigssalen — et værdigt mødested

Mange kristne par ønsker at blive viet i en rigssal hvis det kan lade sig gøre. Hvorfor foretrækker de det? Et par giver denne begrundelse: „Vi var klar over at ægteskabet er en hellig ordning fra Jehova. At blive viet i en rigssal, som er vores tilbedelsessted, var med til lige fra begyndelsen at indprente os at Jehova skulle være en del af vores ægteskab. Der var også en anden fordel ved at blive viet i rigssalen frem for et andet sted. Det viste vores anderledestroende slægtninge der kom til vielsen, hvor meget tilbedelsen af Jehova betyder for os.“

Hvis de ældste der har ansvaret for rigssalen, giver tilladelse til at brylluppet kan holdes dér, bør parret på forhånd give dem besked om planerne for arrangementet. Bruden og brudgommen kan vise passende respekt over for dem der overværer brylluppet, ved at være fast besluttede på at ankomme til tiden. Og de vil helt sikkert sørge for at alt foregår på en værdig måde.b (1 Korinther 14:40) De vil derfor undgå det skandaløse praleri der kendetegner mange bryllupper i verden. — 1 Johannes 2:15, 16.

Også de der overværer et bryllup, kan vise at de har Jehovas syn på ægteskabet. De vil for eksempel ikke forvente at brylluppet skal overgå andre kristne bryllupper, som om det gælder om at holde det mest overdådige bryllup. Modne kristne er også klar over at det er vigtigere at de overværer det bibelske foredrag i rigssalen, end at de er med til en reception eller fest bagefter. Hvis nogle på grund af tid eller omstændigheder må vælge mellem foredraget i rigssalen og et efterfølgende arrangement, vil det bestemt være bedst at de er til stede i rigssalen. En ældste ved navn William siger: „Hvis gæster uden grund undlader at overvære brylluppet i rigssalen, men senere er til stede ved receptionen, viser de mangel på respekt for denne hellige begivenhed. Selv hvis vi ikke er inviteret til receptionen eller festen, kan vi ved at overvære brylluppet i rigssalen støtte brudeparret og være med til at aflægge et godt vidnesbyrd over for anderledestroende slægtninge.“

En glæde der rækker ud over bryllupsdagen

Den kommercielle verden har gjort bryllupsarrangementer til en kæmpe industri. Ifølge en rapport der er blevet udarbejdet for nylig, koster et bryllup omkring 22.000 dollars, eller halvdelen af en årlig gennemsnitsindkomst pr. husstand i USA. Mange nygifte som lader sig påvirke af den kommercielle propaganda, stifter på grund af denne ene dag en tyngende gæld, som de må betale af på i årevis. Er det en klog måde at begynde et ægteskab på? De der ikke kender eller er ligeglade med Bibelens principper, vælger måske at holde et ekstravagant bryllup, men det vil sande kristne ikke gøre!

Mange kristne har begrænset brylluppets størrelse til hvad der er rimeligt og til at betale, og har holdt sig den åndelige side af begivenheden for øje. Derved har de kunnet bruge deres tid og midler på en måde der stemmer med deres indvielse til Gud. (Mattæus 6:33) Læg mærke til hvad Lloyd og Alexandra, som fortsat er i heltidstjenesten efter 17 års ægteskab, gjorde. Lloyd siger: „Nogle syntes måske at vores bryllup var et noget beskedent arrangement, men Alexandra og jeg var meget tilfredse. Vi ønskede ikke at vores bryllupsdag skulle være en økonomisk byrde, men en lovprisning af den ordning Jehova har indstiftet for at gøre to mennesker lykkelige.“

Alexandra tilføjer: „Jeg virkede som pioner inden vi blev gift, og jeg ønskede ikke at give afkald på det privilegium blot for at kunne holde et overdådigt bryllup. Vores bryllupsdag var noget ganske særligt. Men det var kun den første dag af det liv vi skulle tilbringe sammen. Vi fulgte rådet om ikke at lægge så stor vægt på det at blive gift, og vi har som ægtepar søgt vejledning hos Jehova om det at være gift. Det er bestemt noget Jehova har velsignet.“c

Ja, jeres bryllupsdag er en særlig dag. Den indstilling I har, og det I gør den dag, kan danne mønster for hvordan jeres liv som ægtepar vil forme sig i årene der kommer. I må derfor se hen til Jehova efter vejledning. (Ordsprogene 3:5, 6) Hav først og fremmest den åndelige betydning af dagen for øje. Hjælp hinanden til at udfylde den plads Gud har givet jer hver især. Derved kan I lægge et solidt grundlag for jeres ægteskab, og med Jehovas velsignelse vil I erfare en glæde der rækker langt ud over jeres bryllupsdag. — Ordsprogene 18:22.