OVERALT i verden, i alle kulturer og religioner, er der folk der opsender bønner. De beder når de er alene, eller når de er sammen med andre. De beder i kirker, i templer, i synagoger, i moskéer eller ved helligdomme. De gør brug af rosenkranse, ikoner, bedetæpper, bedemøller, bønnebøger eller små bønnetavler som de hænger på en helligdom.

Det at mennesker kan bede, adskiller dem fra alt andet liv på denne jord. Vi har ganske vist meget tilfælles med dyrene. Ligesom dem har vi behov for føde, ilt og vand. Ligesom dem fødes vi, lever for en tid og dør så. (Prædikeren 3:19) Men det er kun mennesker der beder. Hvorfor?

Fordi vi har behov for det. Når alt kommer til alt, betragtes bøn i almindelighed som en måde hvorpå man kan komme i kontakt med åndeverdenen, med noget man betragter som helligt og evigt. Bibelen viser at vi er skabt med et sådant ønske. (Prædikeren 3:11) Jesus Kristus sagde på et tidspunkt: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ — Mattæus 5:3.

Et ’åndeligt behov’ — hvad skulle ellers være forklaringen på alle de religiøse bygningsværker og genstande, alle de utallige timer der tilbringes i bøn? Der er ganske vist nogle som mener at de selv eller andre kan dække deres åndelige behov. Men synes du ikke at det er begrænset hvad mennesker kan gøre for at hjælpe? Vi lever så kort, er så kortsynede og så skrøbelige. Kun en med langt større viden, mere magt, en som lever evigt, kan dække vores behov. Men hvad er dette åndelige behov som får os til at bede?

Overvej følgende: Har du nogen sinde længtes efter vejledning, visdom eller svar på spørgsmål som synes at ligge uden for menneskers viden? Har du nogen sinde haft behov for trøst efter at have mistet en af dine kære, for vejledning til at træffe en vanskelig afgørelse eller for tilgivelse fordi du var tynget af skyldfølelse?

Ifølge Bibelen er alt det ovennævnte vigtige og gode grunde til at bede. Bibelen er den mest pålidelige bog om dette emne, og den indeholder mange bønner som trofaste mænd og kvinder har bedt. De bad om trøst, vejledning, tilgivelse og om svar på mange vanskelige spørgsmål. — Salme 23:3; 71:21; Daniel 9:4, 5, 19; Habakkuk 1:3.

Selvom disse bønner var forskellige, havde de alle noget tilfælles. De der bad, forstod hver især hvad der var en vigtig forudsætning for at deres bøn ville blive hørt, en forudsætning der ofte bliver overset eller ignoreret i dag. De vidste hvem de skulle bede til.

BLIVER alle bønner hørt, uanset hvem de rettes til? Det er en udbredt opfattelse i verden i dag. Denne opfattelse appellerer til mange som går ind for økumeniske bevægelser, og som mener at alle religioner er lige gode selvom de er forskellige. Men er denne opfattelse rigtig eller forkert?

Ifølge Bibelen beder mange i virkeligheden til den eller de forkerte. Dengang Bibelen blev nedskrevet, var det almindeligt at man rettede sine bønner til udskårne billeder. Men Gud advarede igen og igen imod denne skik. For eksempel læser vi i Salme 115:4-6 om gudebilleder: „Ører har de, men kan ikke høre.“ Budskabet er tydeligt. Hvorfor bede til en gud der ikke kan høre os?

Det understreges af en dramatisk beretning i Bibelen. Profeten Elias udfordrede Ba’als profeter til at bede til deres gud, hvorefter han selv ville bede til sin Gud. Elias sagde at kun den sande Gud ville svare. Ba’alsprofeterne tog imod udfordringen og bad længe og indtrængende, endda med høje råb — men til ingen nytte! Beretningen lyder: „Der var . . . ingen der svarede og ingen der gav agt.“ (1 Kongebog 18:29) Men hvad skete der da Elias bad?

Elias’ Gud svarede øjeblikkelig ved at lade ild fra himmelen fortære det offer Elias havde bragt. Hvad var forskellen? Forklaringen findes i selve Elias’ bøn, som står at læse i Første Kongebog 18:36, 37. Det er en meget kort bøn — på kun omkring 30 ord på originalsproget hebraisk. Og dog kaldte Elias tre gange Gud ved hans personlige navn, Jehova, i denne bøn.

Ba’al, som betyder „ejer“ eller „herre“, var kana’anæernes gud, og der fandtes mange lokale udgaver af denne guddom. Jehova er derimod et unikt navn, et navn som kun bæres af én i hele universet. Denne Gud sagde til sit folk: „Jeg er Jehova. Det er mit navn; og jeg giver ikke min herlighed til nogen anden.“ — Esajas 42:8.

Nåede Elias’ og ba’alsprofeternes bønner frem til den samme gud? Ba’alsdyrkelsen med dens tempelprostitution og endog menneskeofringer fordærvede folk. I modsætning hertil lærte Jehova sit folk, Israel, at tilbede ham på en ærefuld og ophøjet måde, hvilket skånede dem for sådanne nedværdigende skikke. Så tænk over det: Hvis du udtrykkeligt adresserede et brev til en højt respekteret ven, ville du så forvente at det blev leveret til en med et helt andet navn, en hvis dårlige omdømme var i modstrid med alt hvad din ven var kendt for? Nej, vel?

Hvis du beder til Jehova, beder du til Skaberen, menneskehedens Fader.a Profeten Esajas sagde i en bøn: „Du, Jehova, [er] vor Fader.“ (Esajas 63:16) Og det var ham Jesus Kristus talte om da han sagde til sine disciple: „Jeg stiger op til min Fader og jeres Fader og til min Gud og jeres Gud.“ (Johannes 20:17) Jehova er Jesu Fader. Han er den Gud som Jesus bad til, og som han lærte sine disciple at bede til. — Mattæus 6:9.

Lærer Bibelen os at bede til Jesus, til Maria, til helgener eller til engle? Nej — kun til Jehova. Det er der to grunde til. For det første er bøn en form for tilbedelse, og ifølge Bibelen er det Jehova alene vi skal tilbede. (2 Mosebog 20:5) For det andet fortæller Bibelen at han er den „som hører bøn“. (Salme 65:2) Selvom Jehova ikke holder sig tilbage fra at uddelegere opgaver, er det at lytte til bøn et ansvar han aldrig har overdraget nogen anden. Han har lovet at han personligt vil lytte til vores bønner.

Så hvis vi ønsker at Gud skal høre vores bønner, må vi huske hvad Bibelen siger: „Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.“ (Apostelgerninger 2:21) Men hører Jehova alle bønner uden forbehold? Eller er der noget mere vi må vide hvis vi ønsker at Jehova skal høre vores bønner?

MANGE religiøse traditioner lægger stor vægt på den fysiske side af bønnen, såsom stilling, formulering og ritualer. Bibelen hjælper os dog til at fokusere på mere vigtige aspekter af spørgsmålet: „Hvordan skal vi bede?“

Bibelen omtaler trofaste tjenere for Gud som bad på forskellige steder og mens de indtog forskellige stillinger. De bad stille eller højt, alt afhængigt af omstændighederne. De bad mens de havde ansigtet vendt mod himmelen, eller mens de bøjede sig til jorden. De brugte hverken billeder, bønnebøger eller rosenkranse, men bad simpelt hen fra hjertet og med deres egne ord. Hvad var det der gjorde at deres bønner blev hørt af Gud?

Som nævnt i den foregående artikel rettede de udelukkende deres bønner til én Gud — Jehova. Men der er endnu en vigtig grund. Vi læser i Første Johannesbrev 5:14: „Dette er den tillid vi har til ham, at uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os.“ Vores bønner må være i harmoni med Guds vilje. Hvad vil det sige?

For at kunne bede i overensstemmelse med Guds vilje må vi vide hvad hans vilje er. Det at lære Bibelen at kende er altså nødvendigt for at blive bønhørt. Betyder det at Gud ikke lytter til vores bønner medmindre vi er uddannede bibelforskere? Nej, men Gud forventer at vi lærer hans vilje at kende, det vil sige søger at forstå den og handle efter den. (Mattæus 7:21-23) Vi må bede i overensstemmelse med det vi lærer.

Efterhånden som vi lærer mere om Jehova og hans vilje, vil vores tro vokse — endnu en væsentlig faktor i forbindelse med bøn. Jesus sagde: „Alle de ting I beder om i jeres bøn vil I få når I har tro.“ (Mattæus 21:22) Det at tro er ikke det samme som at være godtroende. Det vil tværtimod sige at tro på noget der, selvom det er usynligt, underbygges af meget klare beviser. (Hebræerne 11:1) Bibelen er fuld af vidnesbyrd om at Jehova, som vi ikke kan se, er virkelig og til at stole på, og at han gerne vil besvare de bønner der bedes af dem der tror på ham. Desuden kan vi altid bede om mere tro, og Jehova vil med glæde give os det vi har brug for. — Lukas 17:5; Jakob 1:17.

Der er endnu en vigtig ting at tage i betragtning i forbindelse med hvordan vi skal bede. Jesus sagde: „Ingen kommer til Faderen uden gennem mig.“ (Johannes 14:6) Det er altså gennem Jesus vi kan nærme os Faderen, Jehova. Derfor lærte Jesus sine disciple at de skulle bede i hans navn. (Johannes 14:13; 15:16) Det betyder ikke at vi skal bede til Jesus. Nej, vi beder i Jesu navn, idet vi husker at det er takket være Jesus at vi er i stand til at nærme os vores fuldkomne og hellige Fader.

Jesu nærmeste disciple sagde engang: „Herre, lær os at bede.“ (Lukas 11:1) De tænkte åbenbart ikke på sådanne grundlæggende ting som vi her har set på. De ville gerne vide noget om hvad deres bønner skulle indeholde — og spurgte egentlig: ’Hvad skal vi bede om?’

DEN er efter sigende den mest udbredte af alle kristne bønner og den der bedes oftest. Uanset om dét er sandt eller ej, er Fadervor — den bøn Jesus lærte sine disciple — afgjort en af de mest misforståede bønner. Millioner af mennesker fremsiger ordene som en mekanisk remse, måske endda mange gange i løbet af dagen. Men det har aldrig været Jesu tanke at bønnen skulle bruges på den måde. Hvordan ved vi det?

Lige inden Jesus lærte sine disciple denne bøn, havde han sagt: „Når I beder, da sig ikke det samme igen og igen.“ (Mattæus 6:7) Modsagde Jesus derefter sig selv og gav disciplene en fast remse som skulle læres udenad og gentages igen og igen? Selvfølgelig ikke! Det Jesus lærte os, var hvad vi kan bede om, og han viste os tydeligt hvad vi først og fremmest må have i tanke når vi beder. Lad os se nærmere på hvad han sagde. Bønnen findes i Mattæus 6:9-13.

„Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget.“

Med disse ord mindede Jesus os om at alle bønner skal rettes til hans Fader, Jehova. Men ved du hvorfor Guds navn har så stor betydning, og hvorfor det er nødvendigt at det bliver helliget, eller anset for helligt?

Lige siden begyndelsen af menneskets historie er Guds hellige navn blevet smædet. Guds modstander, Satan, har påstået at Jehova er en løgnagtig, selvisk hersker der ikke har nogen ret til at udøve myndighed over sine skabninger. (1 Mosebog 3:1-6) Mange har stillet sig på Satans side, enten ved at føre den lære at Gud er ufølsom, grusom og hævngerrig, eller ved at benægte at der overhovedet findes en Skaber. Andre har endda angrebet hans navn ved at fjerne navnet Jehova fra bibeloversættelser og forbyde brugen af det.

Bibelen viser at Gud vil rette op på alle disse uretfærdigheder. (Ezekiel 39:7) Ved at gøre det vil han også dække alle vores behov og løse alle vores problemer. Hvordan det? Det fremgår af de næste ord i Jesu bøn.

„Lad dit rige komme.“

I dag er der stor forvirring og uenighed om Guds rige blandt religiøse ledere. Men som Jesu disciple vidste, havde Guds profeter for længe siden forudsagt at Messias, en frelser udvalgt af Gud, skulle herske i et rige der ville forandre verden. (Esajas 9:6, 7; Daniel 2:44) Det vil hellige Guds navn ved at afsløre Satans løgne og tilintetgøre Satan og alle hans gerninger. Guds rige vil gøre ende på krig, sygdom, hungersnød — endog døden. (Salme 46:9; 72:12-16; Esajas 25:8; 33:24) Når vi beder om at Guds rige må komme, er det altså en bøn om at alle disse løfter må blive opfyldt.

„Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“

Jesu ord viser at det er lige så sikkert at Guds vilje vil ske på jorden som den sker i himmelen, hvor Gud bor. Det er ikke lykkedes Satan at standse gennemførelsen af Guds vilje i himmelen, hvor Guds søn har ført krig mod Satan og hans tilhængere og kastet dem ned til jorden. (Åbenbaringen 12:9-12) Denne tredje anmodning i Fadervor hjælper os, ligesom de to foregående, til at huske hvad der er vigtigst — ikke vores egen, men Guds vilje. Det vil altid være hans vilje der er til størst gavn for alle skabninger. Derfor sagde Jesus, der endda var fuldkommen, til Faderen: „Lad ikke min men din vilje ske.“ — Lukas 22:42.

„Giv os i dag vort brød.“

Med disse ord viste Jesus at vi også gerne må bede om noget der vedrører os selv. Det er ikke forkert at bede til Gud om vores daglige, fysiske behov. Når vi gør det, minder det os om at Jehova er den der „giver . . . liv og ånde og alting til alle“. (Apostelgerninger 17:25) Bibelen viser at han er en kærlig Fader der glæder sig over at give sine børn det de har brug for. Som en god Fader vil han dog ikke give sine børn noget der er til skade for dem.

„Tilgiv os vor skyld.“

Står vi virkelig i gæld til Gud? Har vi brug for hans tilgivelse? I dag er de fleste ikke klar over hvad synd er, og hvor alvorligt det er at synde. Men ifølge Bibelen er synden årsag til vores største problemer, for den er den egentlige grund til at mennesker dør. Da vi er født som syndere, synder vi alle gang på gang, og Guds tilgivelse er vores eneste grundlag for håb om en varig fremtid. (Romerne 3:23; 5:12; 6:23) Det er en lettelse at lære at Bibelen siger: „Du, Jehova, er god og rede til at tilgive.“ — Salme 86:5.

„Befri os fra den onde.“

Forstår vi hvor stort, hvor desperat, et behov vi har for Guds beskyttelse? Mange nægter at tro at „den onde“, Satan, overhovedet eksisterer. Men Jesus lærte sine disciple at Satan er virkelig, og han kaldte ham endda „denne verdens hersker“. (Johannes 12:31; 16:11) Satan har fordærvet denne verden som er underlagt ham, og han er lige så opsat på at fordærve os og hindre os i at opbygge et nært forhold til vores Fader, Jehova. (1 Peter 5:8) Men Jehova er langt stærkere end Satan og vil med glæde beskytte dem der elsker Ham.

Denne korte gennemgang af hovedpunkterne i bønnen Fadervor dækker ikke alt hvad det er passende at bede om. Husk at Første Johannesbrev 5:14 siger om Gud: „Uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os.“ Så vær ikke bange for at dine bekymringer skulle være for små til at du kan nævne dem for Gud i bøn. — 1 Peter 5:7.

Men hvad med steder og tidspunkter? Gør det nogen forskel hvor og hvornår vi beder?

DU HAR uden tvivl lagt mærke til at de fleste organiserede religioner lægger vægt på at man tilbeder Gud i prægtige bygninger, og foreskriver at man beder på bestemte tider i løbet af dagen. Er der ifølge Bibelen nogen grænse for hvor og hvornår vi kan bede?

Bibelen viser at der er lejligheder hvor det vil være passende at bede. Før Jesus nød et måltid sammen med sine disciple, takkede han for eksempel Gud i bøn. (Lukas 22:17) Og når hans disciple var samlet for at tilbede Gud, bad de sammen. Derved videreførte de en skik som længe var blevet fulgt i jødiske synagoger og i templet i Jerusalem. Guds hensigt med templet var at det skulle være „et bedehus for alle nationerne“. — Markus 11:17.

Når Guds tjenere samles og beder sammen, kan deres bønner udvirke meget godt. Når de er forenede i tankegang og indstilling, og når den bøn der bedes, er i overensstemmelse med de bibelske principper, glæder det Gud. Bønnen kan endda bevæge ham til at gøre noget han ellers ikke ville have gjort. (Hebræerne 13:18, 19) Jehovas Vidner beder regelmæssigt ved deres møder. Og du er hjertelig velkommen til at besøge en rigssal der hvor du bor, så du selv kan høre de bønner der bedes.

Men Bibelen begrænser ikke bøn til bestemte steder og tidspunkter. Ifølge den bad Guds tjenere hvor som helst og når som helst. Og Jesus sagde: „Når du beder, da gå ind i dit inderste rum, luk din dør, og bed så til din Fader som er i det skjulte; da vil din Fader, som ser til i det skjulte, betale dig.“ — Mattæus 6:6.

Er det ikke en tiltalende tanke? Vi kan, når som helst og helt privat, henvende os til universets Suveræn og være sikre på at vi har hans opmærksomhed. Det er ikke så mærkeligt at Jesus ofte søgte at være alene for at kunne bede! Engang tilbragte han en hel nat i bøn til Gud, åbenbart for at søge vejledning angående en meget vigtig beslutning. — Lukas 6:12, 13.

Bibelen omtaler også andre, både mænd og kvinder, som bad når de stod over for vanskelige afgørelser og store udfordringer. Somme tider bad de højt, og andre gange bad de stille; de bad når de var sammen, og når de var alene. Det vigtigste er at de bad. Gud tilskynder endda sine tjenere: „Bed uophørligt.“ (1 Thessaloniker 5:17) Han er altid villig til at lytte til dem der gør hans vilje. Er det ikke en kærlig opfordring?

I vore dages kyniske verden er der mange der spekulerer på om bøn har nogen praktisk betydning. Du spørger måske også: ’Vil det virkelig hjælpe mig at bede?’

HJÆLPER det at bede? Bibelen viser at de bønner Guds trofaste tjenere beder, virkelig gavner dem. (Lukas 22:40; Jakob 5:13) Ja, bøn kan i høj grad være til gavn for os åndeligt, følelsesmæssigt og endda fysisk. Hvordan det?

Lad os forestille os at du har et barn som får en gave. Ville du lære ham at det er nok at føle taknemmelighed? Eller ville du lære ham at give udtryk for sin taknemmelighed? Når vi sætter ord på vigtige følelser, fokuserer vi på dem og forstærker dem ligefrem. Gælder det også når vi taler med Gud? Ja! Lad os se på nogle eksempler.

Bøn i form af taksigelse. Når vi takker vores Fader for det gode der sker os, er vi opmærksomme på vores velsignelser. Som følge heraf bliver vi gladere, mere taknemmelige og mere positive. — Filipperne 4:6.

Eksempel: Jesus udtrykte sin taknemmelighed for den måde hvorpå hans Fader hørte og besvarede hans bønner. — Johannes 11:41.

Bøn om tilgivelse. Når vi beder Gud om tilgivelse, styrker vi vores samvittighed, viser oprigtig anger og bliver mere bevidste om hvor alvorlig synden er. Vi behøver heller ikke længere at være tynget af skyldfølelse.

Eksempel: I en bøn gav David udtryk for anger og sorg. — Salme 51.

Bøn om vejledning og visdom. Når vi beder Jehova om vejledning eller visdom til at træffe gode beslutninger, hjælper det os til at være ydmyge. Det minder os om vores begrænsninger og hjælper os til at opbygge tillid til vores himmelske Fader. — Ordsprogene 3:5, 6.

Eksempel: Salomon bad ydmygt om vejledning og visdom for at kunne regere over Israel. — 1 Kongebog 3:5-12.

Bøn under trængsel. Hvis vi udøser vores hjerte for Gud når vi udsættes for pres og frustrationer, opnår vi lindring, og vi støtter os til Jehova snarere end til os selv. — Salme 62:8.

Eksempel: Kong Asa bad da han stod over for en frygtindgydende fjende. — 2 Krønikebog 14:11.

Bøn for andre som har behov for hjælp. Sådanne bønner hjælper os til at blive mere medfølende og undgå selviskhed.

Eksempel: Jesus bad for sine disciple. — Johannes 17:9-17.

Bøn i form af lovprisning. Når vi priser Jehova for hans underfulde gerninger og egenskaber, vil vi få større respekt for ham, og vores værdsættelse af ham vil øges. Denne form for bøn kan også hjælpe os til at få et nærmere forhold til vores Gud og Fader.

Eksempel: David lovpriste begejstret Gud for hans skaberværk. — Salme 8.

Endnu et gode vi kan opnå gennem bønnen, er „Guds fred, som overgår al forstand“. (Filipperne 4:7) At kunne finde sindsro i denne urolige verden er virkelig en sjælden gave. Det gavner os oven i købet fysisk. (Ordsprogene 14:30) Men opnås det udelukkende i kraft af vores egne bestræbelser? Eller afhænger det af noget større og vigtigere?

DET er et spørgsmål som mange er interesseret i at kende svaret på. Bibelen viser at Jehova lytter til bøn i dag. Om han hører vores bønner eller ej, kommer i høj grad an på os selv.

Jesus fordømte datidens religiøse ledere som bad hykleriske bønner; de var kun interesseret i at andre skulle se hvor fromme de var. Han sagde at sådanne mennesker ville få „hele deres belønning“, det vil sige at de kun ville få det de ønskede sig mest — menneskers opmærksomhed, men ikke det de havde behov for — at blive hørt af Gud. (Mattæus 6:5) I dag er der også mange der beder om det der har med deres egen vilje at gøre, og ikke med Guds. Fordi de ignorerer de bibelske principper vi her har behandlet, vil Gud ikke bønhøre dem.

Men hvad med dig? Vil Gud høre og besvare dine bønner? Svaret afhænger ikke af hvilken race eller nationalitet du tilhører, eller af din sociale status. Bibelen forsikrer os om at „Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham“. (Apostelgerninger 10:34, 35) Er du en af dem? At frygte Gud vil sige at man har dyb respekt for ham og frygter for at mishage ham. At øve retfærdighed vil sige at man søger at følge Guds normer for hvad der er ret, og ikke giver efter for sine egne eller andres ønsker. Vil du gerne have at Gud skal lytte til dine bønner? Bibelen viser dig hvad du skal gøre.a

Der er ganske vist mange som gerne ville have at Gud besvarede deres bønner med et mirakel. Men selv på Bibelens tid var det sjældent at Gud udførte mirakler. Nogle gange gik der flere hundrede år fra det ene mirakel til det næste. Desuden nævner Bibelen at miraklerne ville ophøre efter apostlenes tid. (1 Korinther 13:8-10) Betyder det så at Gud ikke længere besvarer bønner? På ingen måde! Lad os se på nogle bønner han besvarer.

Gud giver visdom. Al sand visdom stammer fra Jehova. Han deler gavmildt ud af sin visdom til dem der ønsker at lade sig lede af ham og søger at følge hans anvisninger. — Jakob 1:5.

Gud giver af sin hellige ånd. Den hellige ånd er Guds virksomme kraft. Der findes ingen stærkere kraft. Den kan hjælpe os til at udholde prøvelser. Den kan fylde os med fred under trængsler. Den kan hjælpe os til at tilegne os smukke og tiltalende egenskaber. (Galaterne 5:22, 23) Jesus forsikrede sine disciple om at Gud frit giver denne gave. — Lukas 11:13.

Gud giver kundskab til dem der oprigtigt søger ham. (Apostelgerninger 17:26, 27) I hele verden er der mennesker der oprigtigt søger efter sandheden. De ønsker at lære Gud at kende — hvad hans navn er, hvad der er hans hensigt med jorden og menneskeheden, og hvordan de kan komme nær til ham. (Jakob 4:8) Jehovas Vidner møder ofte sådanne mennesker og er glade for at vise dem Bibelens svar.

Er det grunden til at du har taget imod dette blad? Søger du efter Gud? Måske er dette måden hvorpå han besvarer din bøn.