Håb — Gør det virkelig en forskel?

DANIEL var kun ti år gammel, men han havde allerede kæmpet mod en kræftsygdom et helt år. Lægerne havde, ligesom hans nærmeste, opgivet håbet. Men Daniel ville ikke give op. Han troede fuldt og fast på at han skulle være forsker som voksen og en dag bidrage til at finde et middel mod kræft. Hans håb om at blive rask skyldtes især at han skulle have besøg af en læge der var specialist i den kræftform han havde. Da dagen oprandt, var specialisten dog nødt til at aflyse sit besøg på grund af et uvejr. Det slog Daniel ud, og for første gang blev han fuldstændig apatisk. Få dage senere døde han.

Beretningen om Daniel blev fortalt af en sundhedsmedarbejder der havde forsket i den rolle håb og håbløshed spiller i forbindelse med helbredet. Du har måske hørt lignende historier. For eksempel om ældre mennesker der ligger for døden, men som meget gerne vil opleve en begivenhed de længe har set frem til — det være sig en mærkedag eller et besøg af et familiemedlem. Når begivenheden så er overstået, indtræffer døden kort efter. Hvad er det for mekanismer der spiller ind? Kan håb virkelig være så stærk en kraft som nogle tror?

Et stigende antal forskere inden for lægevidenskaben mener at optimisme, håb og andre positive følelser har en stærk indvirkning på et menneskes liv og helbred. Men andre forskere affærdiger den slags påstande som uvidenskabelige myter. De mener at fysiske lidelser udelukkende har fysiske årsager.

Denne skepsis med hensyn til hvor stor betydning håbet har, er ikke af ny dato. Da den græske filosof Aristoteles for mere end to tusind år siden blev bedt om at definere håb, sagde han: „Det er en dagdrøm.“ Og i nyere tid har den amerikanske statsmand Benjamin Franklin spidst bemærket: „Den der vil næres af håb, dør af sult.“

Hvad er håb egentlig? Er det altid blot ønsketænkning, en måde at søge trøst på ved at bygge luftkasteller? Eller er der gyldige grunde til at se håb som mere end det — som noget alle mennesker har brug for hvis de skal trives og være glade, noget der er grundlag for, og som er gavnligt?

Hvorfor har vi brug for håb?

HVAD hvis Daniel, den unge kræftpatient beskrevet i indledningen af den foregående artikel, havde bevaret sit stærke håb? Ville han så have besejret kræften? Ville han være i live i dag? Selv de mest glødende fortalere for håb ville nok afholde sig fra at vove en sådan påstand. Og her har vi en vigtig pointe: Værdien af håb må ikke overvurderes. Det er ikke et universalmiddel.

I et interview i CBS News advarede dr. Nathan Cherney om faren ved at tillægge håb for stor betydning når man har med meget syge mennesker at gøre: „Vi har haft tilfælde hvor ægtemænd skældte deres kone ud for ikke at have mediteret tilstrækkeligt eller tænkt positivt nok.“ Dr. Cherney tilføjede: „Hele denne teori har skabt den illusion at sygdomsforløbet kan styres, og når patienterne så får det dårligere, er det som om man bebrejder dem at de ikke har kunnet hæmme svulstens vækst, og det er ikke rimeligt.“

De der har en dødelig sygdom, kæmper en krævende og udmattende kamp. At føje skyld til deres i forvejen tunge byrde er sikkert det sidste deres kære ønsker at gøre. Bør vi så konkludere at håbet er uden værdi?

Bestemt ikke. Det skal nævnes at førnævnte læge er specialist i smertelindrende behandling — altså behandling der ikke direkte fokuserer på at bekæmpe selve sygdommen eller forlænge livet, men på at gøre patientens liv mere rart og behageligt i den tid vedkommende har tilbage. Sådanne specialister er overbeviste om værdien af behandlinger der fører til en gladere sindstilstand, selv hos de alvorligt syge. Der er adskillige beviser på at håbet kan bevirke dette — og mere til.

Værdien af håb

„Håb er en effektiv terapi,“ hævder læge og skribent W. Gifford-Jones. Han har analyseret adskillige undersøgelser som er blevet foretaget for at bedømme værdien af at give dødeligt syge patienter følelsesmæssig støtte. Det formodes at denne type støtte hjælper folk til at bevare håbet og et mere positivt livssyn. En undersøgelse fra 1989 viste at patienter der modtog denne form for støtte, levede længere, men nyere forskning har været mindre kategorisk i den henseende. Nogle undersøgelser har dog bekræftet at patienter der får følelsesmæssig støtte, har færre smerter og lider mindre af depression end de der ikke får støtte.

En anden undersøgelse fokuserede på den indflydelse optimisme og pessimisme har på sygdomme i kranspulsårerne. I denne undersøgelse, hvor der indgik over 1300 mænd, foretog man en omhyggelig bedømmelse af om de adspurgtes livssyn var optimistisk eller pessimistisk. Da man ti år senere fulgte op på undersøgelsen, viste det sig at over 12 procent af dem havde haft sygdomme i kranspulsårerne. Af disse mænd var der cirka dobbelt så mange pessimister som optimister. Laura Kubzansky, der er professor i sundhed og social adfærd ved Harvard School of Public Health, siger: „Størstedelen af vidnesbyrdene om at ’positiv tænkning’ er godt for helbredet, har været baseret på forlydender. Denne undersøgelse giver nogle af de første konkrete medicinske beviser på dette inden for hjertesygdomme.“

Nogle undersøgelser viser at de der mener at deres helbred er dårligt, kommer sig langsommere efter et kirurgisk indgreb end de der synes at deres helbred er fortrinligt. Selv en lang levetid er blevet kædet sammen med optimisme. En undersøgelse analyserede hvordan de ældre bliver berørt af positive og negative holdninger til alderdom. Efter at ældre mennesker under computerspil var blevet præsenteret for flygtige budskaber der forbandt ældningsprocessen med øget visdom og erfaring, lagde man mærke til at deres gang blev mere energisk. Faktisk svarede forbedringen til den der opnås efter et 12 ugers motionsprogram!

Hvorfor er håb og optimisme tilsyneladende gavnligt for helbredet? Måske har forskere og læger endnu ikke så indgående et kendskab til menneskets sind og legeme at de kan give endegyldige svar. Eksperter der studerer emnet, kommer dog med nogle kvalificerede gæt. For eksempel siger en professor i neurologi: „Det er rart at være glad og fortrøstningsfuld. Det er en behagelig tilstand som er ensbetydende med et lavt stressniveau, og kroppen trives under sådanne forhold. Det er endnu en ting folk selv kan gøre i et forsøg på at holde sig raske.“

Denne opfattelse kan forekomme banebrydende for nogle læger, psykologer og forskere, men ikke for dem der studerer Bibelen. For næsten 3000 år siden blev den vise kong Salomon inspireret til at nedskrive denne tanke: „Et hjerte der fryder sig er god medicin, men en ånd der er nedslået udtørrer knoglerne.“ (Ordsprogene 17:22) Læg mærke til den ligevægt der afspejles her. Dette vers siger ikke at et glad hjerte vil helbrede ethvert onde, men blot at det er „god medicin“.

Man kunne med rimelighed spørge: Hvis håb var medicin, hvilken læge ville da ikke ordinere det? Desuden har håbet gavnlige virkninger der omfatter langt mere end helbredet.

Optimisme kontra pessimisme

Forskere har fundet ud af at optimister har gavn af deres positive livssyn på mange måder. De har ofte bedre resultater i skolen, på arbejdet og endda når de dyrker sport. Som eksempel på det sidstnævnte kan anføres en undersøgelse af et kvindeligt atletikhold. Trænerne foretog en grundig vurdering af kvindernes rent sportslige formåen. Kvindernes forventning til deres egen formåen blev også omhyggeligt bedømt. Det viste sig at kvindernes mål af håb, deres optimisme, gav et langt mere præcist fingerpeg om deres præstation end alle de statistikker deres trænere havde udarbejdet. Hvorfor har håbet så stor magt?

Man har lært meget ved at studere optimismens modsætning, pessimismen. Da nogle forskere i 1960’erne testede dyrs adfærd, gav det et uventet resultat der fik dem til at lancere udtrykket „tillært hjælpeløshed“. De opdagede at også mennesker kan lide af noget tilsvarende. For eksempel blev nogle testpersoner udsat for en ubehagelig lyd og fik at vide at de kunne få den til at holde op ved at trykke på en række knapper. Det lykkedes dem at stoppe larmen.

En anden gruppe fik det samme at vide — men når de trykkede på knapperne, skete der ikke noget. Mange i denne gruppe kom forståeligt nok til at opleve hjælpeløshed. I senere tester tøvede de med overhovedet at foretage sig noget. De var overbeviste om at lige meget hvad de gjorde, ville det ikke gøre nogen forskel. Men selv blandt testpersonerne i denne anden gruppe var der optimister som nægtede at give op over for en sådan hjælpeløshed.

Psykologen Martin Seligman, der var med til at forberede nogle af de første eksperimenter, følte sig tilskyndet til at gøre det til en levevej at studere optimisme og pessimisme. Han forskede i tænkemåden hos folk der var tilbøjelige til at betragte sig selv som hjælpeløse. Han konkluderede at en sådan pessimistisk måde at tænke på hæmmer folk på mange af livets områder eller ligefrem virker handlingslammende. Seligman opsummerer den pessimistiske tænkemåde og dens virkninger således: „Femogtyve års undersøgelser har overbevist mig om at hvis vi, ligesom en pessimist, har for vane at mene at det er vores skyld når vi har modgang, og at modgangen vil vare ved og påvirke alt hvad vi gør, vil vi få flere vanskeligheder end hvis vi ikke havde den overbevisning.“

Som nævnt før kan den slags konklusioner forekomme nogle som noget helt nyt, men på dem der studerer Bibelen, virker de bekendte. Læg mærke til dette ordsprog: „Har du mistet modet på trængselens dag, vil din kraft være begrænset.“ (Ordsprogene 24:10) Ja, Bibelen siger tydeligt at modløshed og de medfølgende negative tanker vil tappe en for handlekraft. Hvad kan man gøre for at bekæmpe pessimisme og erfare mere optimisme og håb i sin tilværelse?

[Illustration på side 4, 5]

Håb kan udvirke meget godt

Du kan gøre noget ved din pessimisme

HVORDAN ser du på de nederlag du oplever? Mange eksperter mener nu at dit svar på dette spørgsmål siger en masse om hvorvidt du er optimist eller pessimist. Vi kommer alle sammen ud for prøvelser her i livet, nogle af os flere end andre. Men hvorfor rejser nogle sig tilsyneladende hurtigt efter et nederlag, klar til at gøre endnu et forsøg, hvorimod andre giver op efter selv forholdsvis små vanskeligheder?

Forestil dig for eksempel at du søger en stilling. Du kommer til jobsamtale, men får afslag. Hvordan ser du bagefter på det der er hændt? Måske tager du afslaget meget personligt og betragter det som et permanent problem — måske bilder du dig selv ind at ingen kunne finde på at ansætte sådan en som dig, og at du aldrig vil få arbejde. Eller, endnu værre, du kunne lade dette ene nederlag påvirke alle sider af dit liv og mene at du er en total fiasko, og at ingen kan bruge dig. I hvert af tilfældene er en sådan tænkemåde ren og skær pessimisme.

Kampen mod pessimisme

Hvordan kan man bekæmpe en pessimistisk tankegang? Det første vigtige skridt er at lære at genkende negative tanker. Det næste skridt er at tage kampen op mod dem. Prøv at finde gode alternative forklaringer. Passer det for eksempel virkelig at du blev afvist fordi ingen kunne finde på at ansætte dig? Eller kunne det være at arbejdsgiveren simpelt hen var på udkig efter en med andre kvalifikationer?

Hvis du analyserer det der helt konkret er sket, vil det hjælpe dig til at bedømme om der egentlig er grundlag for dine pessimistiske tanker. Betyder ét afslag virkelig at du er en komplet fiasko, eller kan du komme i tanke om andre områder af dit liv — for eksempel dine åndelige gøremål og forholdet til familie og venner — hvor det går godt? Lær at afvise dine dystre prognoser som blot og bar „katastrofetænkning“. Hvordan kan du egentlig vide at du aldrig vil få et job? Der er mere du kan gøre for at skyde negative tanker fra dig.

Positiv, målrettet tænkning

I de senere år har forskere fundet frem til en spændende, om end ret snæver, beskrivelse af håb. De siger at håb indebærer troen på at man vil kunne nå sine mål. Som den næste artikel vil vise, indebærer håb meget mere, men denne definition er tilsyneladende nyttig på mange måder. At fokusere på dette aspekt ved håb kan hjælpe os til at udvikle en mere målrettet tænkemåde.

For at vi kan tro på at vi kan nå vores mål, er vi nødt til at have prøvet at sætte os nogle mål og have nået dem. Hvis du ikke har gjort det, er det måske værd at tænke alvorligt over de mål du sætter dig. Har du nogen? Vi kan meget let blive så opslugt af den daglige trummerum og den hektiske aktivitet omkring os at vi glemmer at standse op og tænke over hvad vi egentlig vil med vores liv, hvad der er vigtigst for os. Hvad angår dette praktisk anvendelige princip om at prioritere her i livet, konstaterer vi endnu en gang at Bibelen siger det meget godt: „[Forvis] jer om de mere vigtige ting.“ — Filipperne 1:10.

Når først vi har prioriteret, er det lettere at vælge nogle hovedmål inden for de forskellige områder, som for eksempel vores åndelige liv, familieliv og arbejdsliv. Det er dog afgørende at vi i første omgang ikke sætter os for mange mål, og at vi sikrer os at vores mål er nogle vi sagtens kan nå. Hvis et mål er for svært at nå, kunne det tage modet fra os så vi gav op. Derfor er det ofte bedst at man deler store, langsigtede mål op i mindre, kortfristede mål.

„Hvor der er en vilje, er der en vej.“ Sådan lyder en gammel talemåde, og der er tilsyneladende noget om det. Når først vi har sat os nogle hovedmål, har vi brug for viljestyrke — et stærkt ønske sammen med beslutsomhed — så vi gør en indsats for at nå dem. Vi kan måske styrke denne beslutsomhed ved at tænke over værdien af vores mål og fordelene ved at nå dem. Selvfølgelig vil der opstå hindringer, men vi må lære at betragte dem som udfordringer i stedet for blindgyder.

Vi har også brug for at tænke over hvordan vi rent praktisk kan nå vores mål. Forfatteren C.R. Snyder, der har foretaget en omfattende undersøgelse af håbets betydning, foreslår at man har forskellige strategier til at nå et bestemt mål. På den måde kan vi, hvis én strategi ikke duer, prøve en anden, tredje og så videre.

Snyder anbefaler også at man lærer hvornår man skal skifte ét mål ud med et andet. Hvis vi virkelig er afskåret fra at nå et bestemt mål, vil det kun gøre os modløse at blive ved med at ruge over det. Derimod vil det give os noget andet at håbe på hvis vi erstatter det med et mere realistisk mål.

Bibelen indeholder et godt eksempel på dette. Kong David havde det mål at bygge et tempel for sin Gud, Jehova. Men Gud sagde til David at det var hans søn Salomon der skulle have den forret. I stedet for at surmule eller stædigt at holde fast ved sine planer trods denne skuffende udvikling ændrede David sit mål. Han lagde alle sine kræfter i at skaffe de midler og materialer som hans søn ville få brug for til byggeriet. — 1 Kongebog 8:17-19; 1 Krønikebog 29:3-7.

Selv hvis det lykkes os at få et større mål af håb på det personlige plan ved at kæmpe mod pessimisme og udvikle en positiv og målrettet tænkemåde, føler vi måske stadig at vi mangler håb og optimisme. Hvordan det? Jo, mange af de dårlige forhold i verden skyldes faktorer vi slet ikke har nogen indflydelse på. Når vi betragter de overvældende problemer menneskeheden er ramt af — fattigdom, krig, uretfærdighed og den konstante trussel som sygdom og død udgør — hvordan kan vi så bevare et optimistisk livssyn?

[Illustration på side 7]

Hvis du får afslag på en jobansøgning, går du så ud fra at du aldrig vil få et arbejde?

[Illustration på side 8]

Kong David viste fleksibilitet i forbindelse med at sætte sig mål

Hvor kan man finde et solidt håb?

DIT ur er gået i stå og ser ud til at være i stykker. Du vil gerne have det repareret, men nu står du over for et hav af valgmuligheder. Der er masser af urmagere der er villige til at hjælpe dig. Alle påstår at netop de kan gøre det bedst, men deres metoder er højst forskellige, nogle gange modstridende. Men hvad nu hvis du finder ud af at en af dine naboer er den dygtige mand der for år tilbage konstruerede netop dette ur? Du hører desuden at han er villig til at hjælpe dig uden at tage penge for det. Det ville ikke være svært at træffe sit valg, vel?

Denne tænkte situation kan overføres på din evne til at håbe. Hvis du opdager at du er ved at miste modet og håbet — noget der gælder mange i disse vanskelige tider — hvem vil du så vende dig til? Mange vil påstå at de kan hjælpe dig, men deres utallige forslag kan være forvirrende og modsigende. Så hvorfor ikke vende dig til Ham der har skabt menneskene med evnen til at håbe? Bibelen siger at „han ikke er langt borte fra en eneste af os“, og at han hellere end gerne vil hjælpe os. — Apostelgerninger 17:27; 1 Peter 5:7. 

En mere omfattende definition af håb

Bibelen anvender begrebet håb i en bredere og mere omfattende betydning end vore dages læger, videnskabsfolk og psykologer gør. På Bibelens originalsprog indeholder de ord der gengives med „håb“, tanken om ’at vente ivrigt på’ og ’at forvente noget godt’. Grundlæggende består håbet af to elementer. Det indebærer ønsket om noget godt såvel som grundlaget for at tro på at det gode vil indtræffe. Det håb Bibelen giver, er ikke ren og skær ønsketænkning. Det er solidt grundlagt på kendsgerninger.

I den henseende er håb beslægtet med tro, som skal være grundlagt på klare beviser — ikke lettroenhed. (Hebræerne 11:1) Ikke desto mindre skelner Bibelen mellem tro og håb. — 1 Korinther 13:13.

Det kan belyses med følgende eksempel: Når du beder en god ven om en tjeneste, håber du at han vil hjælpe dig. Dit håb er ikke uden grundlag, for du har en fast tro på ham — du kender ham godt og har før set ham handle venligt og storsindet. Din tro og dit håb er nært forbundet, ja, indbyrdes afhængige, men de er to forskellige ting. Hvordan kan du nære et sådant håb til Gud?

Grundlaget for håb

Gud er kilden til sandt håb. På Bibelens tid blev Jehova kaldt „Israels håb“. (Jeremias 14:8) Ethvert pålideligt håb hans folk havde, stammede fra ham; derfor var han deres håb. Et sådant håb var ikke det samme som ønsketænkning. Gud gav dem et solidt grundlag for håb. Gennem århundreder havde han med sin handlemåde over for dem vist at han holdt de løfter han gav. Israelitternes anfører Josua sagde til dem: „I véd . . . at ikke ét af alle de gode ord som Jehova jeres Gud har talt til jer, er slået fejl.“ — Josua 23:14.

I dag, flere tusind år senere, gælder disse ord stadig. Bibelen er fuld af Guds bemærkelsesværdige løfter såvel som den nøjagtige historiske beretning om hvordan de blev opfyldt. Hans profetiske løfter er så pålidelige at de somme tider er formuleret som var de allerede blevet opfyldt da de blev givet.

Det er grunden til at vi kan kalde Bibelen for håbets bog. Efterhånden som du ser nærmere på Guds handlemåde med mennesker, vil dine grunde til at sætte dit håb til ham blive stadig stærkere. Apostelen Paulus skrev: „Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb.“ — Romerne 15:4.

Hvilket håb giver Gud os?

Hvornår har vi størst behov for håb? Er det ikke når vi konfronteres med døden? Men mange føler at det netop er i en sådan situation — for eksempel når man mister en man holder af — at håbet synes sværest at få øje på. For hvad kunne være mere håbløst end døden? Ubarmhjertigt efterstræber den hver eneste af os. Vi kan kun undgå den en vis tid, og vi magter ikke at stille noget op imod den. Meget passende kalder Bibelen døden „den sidste fjende“. — 1 Korinther 15:26.

Hvordan kan vi så finde håb når vi står over for døden? Jo, i det bibelvers der kalder døden den sidste fjende, står der også at denne fjende vil blive ’tilintetgjort’. Jehova Gud er stærkere end døden. Det har han vist ved adskillige lejligheder. Hvordan? Ved at oprejse nogle fra de døde. Bibelen omtaler ni forskellige lejligheder hvor Gud brugte sin magt til at bringe døde tilbage til livet.

Et bemærkelsesværdigt eksempel på dette er situationen hvor Jehova gav sin søn, Jesus, kraft til at oprejse Lazarus, Jesu nære ven, som havde været død i fire dage. Det var ikke noget Jesus gjorde i det skjulte, nej, han gjorde det for øjnene af en skare tilskuere. — Johannes 11:38-48, 53; 12:9, 10.

Nu spørger du måske: „Hvorfor blev mennesker oprejst? Blev de ikke bare gamle og døde igen senere?“ Jo. Men på grund af pålidelige opstandelsesberetninger som denne kan vi mere end blot ønske at de kære vi har mistet i døden, vil få livet igen; vi har grund til at tro på at det vil ske. Med andre ord, vi har ægte håb.

Jesus sagde: „Jeg er opstandelsen og livet.“ (Johannes 11:25) Han er den som Jehova vil give magten til at oprejse de døde i globalt omfang. Jesus sagde: „Den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre [Menneskesønnens] røst og komme ud.“ (Johannes 5:28, 29) Ja, alle de der sover i graven, har mulighed for at blive oprejst til liv i et paradis på jorden.

Profeten Esajas malede dette rørende billede af opstandelsen: „Dine døde vil leve, deres legemer vil stå op igen. De der sover i jorden, vil vågne og råbe af glæde; for din dug er dug af strålende lys, og jorden vil lade dem der længe har været døde, blive født igen.“ — Esajas 26:19, The New English Bible.

Er det ikke en trøst? De døde befinder sig i så tryg en tilstand man kan forestille sig, som et barn i sin mors mave. Ja, de der hviler i graven, er bevarede i den almægtige Guds ubegrænsede hukommelse. (Lukas 20:37, 38) Og om kort tid vil de få livet tilbage i en lykkelig verden der byder dem velkommen på samme måde som en nyfødt modtages af en kærlig, forventningsfuld familie! Der er altså håb selv når man konfronteres med døden.

Hvad håbet kan udvirke for dig

Paulus lærer os meget om værdien af håb. Han sammenlignede håbet med en uundværlig del af en åndelig rustning, nemlig en hjelm. (1 Thessaloniker 5:8) Hvad mente han med denne sammenligning? På Bibelens tid bar en soldat der drog i krig, en metalhjelm, ofte over en filt- eller læderhue. Takket være hjelmen ville de fleste slag mod hovedet prelle af i stedet for at såre soldaten dødeligt. Som en hjelm beskytter hovedet, er håbet altså en beskyttelse for sindet, tænkeevnen. Hvis du har et stærkt håb der stemmer overens med Guds hensigter, vil du ikke miste din fred i sindet på grund af frygt og fortvivlelse når du kommer ud for modgang. Hvem af os har ikke brug for en sådan hjelm?

Paulus brugte et andet talende billede i forbindelse med håb der er knyttet til Guds vilje. Han skrev: „Dette håb har vi som et sjælens anker, både sikkert og fast.“ (Hebræerne 6:19) Paulus havde overlevet flere skibbrud og vidste derfor hvor værdifuldt et anker var. Når søfolk kom ud for et uvejr, kastede de anker. Hvis det fik godt fat i havbunden, var der gode chancer for at skibet kunne ride stormen af i stedet for at blive blæst ind mod kysten og knust mod klipperne.

Hvis Guds løfter er et „sikkert og fast“ håb for os, kan dette håb ligesom et bogstaveligt anker hjælpe os til at klare os gennem disse stormfulde tider. Jehova lover at der snart vil komme en tid hvor menneskeheden ikke længere vil være hjemsøgt af krig, kriminalitet eller sorg, ja, end ikke af døden. (Se rammen side 10). Hvis vi holder fast ved dette håb, kan det hjælpe os til at styre uden om katastrofer. Det vil tilskynde os til at leve efter Guds normer i stedet for at give efter for den kaotiske, umoralske ånd der er fremherskende i verden i dag.

Det håb Jehova giver, berører også dig personligt. Han ønsker at du skal leve under de forhold som han oprindelig havde tiltænkt mennesker. Hans ønske er „at alle slags mennesker skal frelses“. Hvordan? Først må hver enkelt af os „komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. (1 Timoteus 2:4) Udgiverne af dette blad tilskynder dig til at tage imod denne livgivende kundskab om sandheden i Guds ord. Det håb Gud på denne måde vil give dig, overgår langt nogen form for håb verden kan tilbyde.

Har du et sådant håb, behøver du aldrig at føle dig hjælpeløs, for Gud kan give dig den nødvendige styrke til at nå de mål du måtte have i overensstemmelse med hans vilje. (2 Korinther 4:7; Filipperne 4:13) Er det ikke den form for håb du har brug for? Hvis du altså længes efter et sådant håb, måske endda har søgt efter det, så fat mod. Du kan finde det!

[Ramme/illustration på side 10]

Grunde til håb

Disse tanker fra Bibelen kan hjælpe dig til at styrke dit håb:

■ Gud lover os en lykkelig fremtid.

I hans ord, Bibelen, står der at jorden vil blive et verdensomspændende paradis beboet af en forenet og lykkelig menneskehed. — Salme 37:11, 29; Esajas 25:8; Åbenbaringen 21:3, 4.

■ Gud kan ikke lyve.

Han hader løgn i alle dens afskygninger. Jehova er helt igennem hellig, helt uden fejl, og derfor er det umuligt for ham at lyve. — Ordsprogene 6:16-19; Esajas 6:2, 3; Titus 1:2; Hebræerne 6:18.

■ Gud har ubegrænset magt.

Jehova alene er almægtig. Intet i universet kan hindre ham i at opfylde sine løfter. — 2 Mosebog 15:11; Esajas 40:25, 26.

■ Det er Guds vilje at vi skal leve evigt.

— Johannes 3:16; 1 Timoteus 2:3, 4.

■ Gud har et positivt syn på os.

Han vælger at fokusere på vores gode egenskaber og bestræbelser i stedet for vores fejl og mangler. (Salme 103:12-14; 130:3; Hebræerne 6:10) Han håber at vi vil gøre det rette, og er glad når vi gør det. — Ordsprogene 27:11.

■ Gud lover at hjælpe os til at nå åndelige mål.

De der tjener ham, behøver aldrig at føle sig overladt til sig selv. Gud giver gavmildt af sin hellige ånd, den stærkeste kraft der findes, for at hjælpe os. — Filipperne 4:13.

■ Det er aldrig forgæves at sætte sit håb til Gud.

Han er fuldstændig pålidelig og vil aldrig svigte os. — Salme 25:3.

[Illustration på side 12]

Som en hjelm beskytter hovedet, er håbet en beskyttelse for sindet

[Illustration på side 12]

Et solidt baseret håb kan, ligesom et anker, give stabilitet

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af René Seindal/Su concessione del Museo Archeologico Regionale A. Salinas di Palermo