[Illustration på side 956]

Assyrisk monark med en tjener og en skytsånd; udstillet på British Museum. Religionen spillede en vigtig rolle i assyrisk politik

[Illustration på side 956]

Assyrisk konge der haster ud til kamp mens hans gud, der også afskyder pile, flyver foran ham. Udstillet på British Museum

[Illustration på side 956]

Assyrisk konge omgivet af sine guders symboler. Hjelmen med horn siges at repræsentere Assur; den vingede skive står her for solguden Shamash; halvmånen er måneguden Sins symbol; det gaffelformede symbol er Adads tordenkile; og stjernen betegner Ishtar

[Illustration på side 957]

Sankeribs talsmand håner Jehova og kræver at Jerusalem overgiver sig

[Illustration på side 957]

Sankeribs annaler, hvori han praler af sin invasion i Juda, men undlader at nævne den katastrofe der ramte hans hær

[Illustrationer på side 958]

Assyrernes brutalitet skildret på deres paladsvægge; fanger bliver torteret, pælfæstet og flået levende

ARKÆOLOGIEN er ikke uden interesse for bibellæsere, for de fund arkæologerne har gjort, har i mange tilfælde givet os en bedre forståelse af hverdagslivet på Bibelens tid og af de sprog Bibelen blev skrevet på.

I visse tilfælde har arkæologiske fund endda fået kritikken af nogle af Bibelens oplysninger eller beretninger til at forstumme. Det har for eksempel været betvivlet om der virkelig fandtes en babylonisk konge ved navn Belsazzar og en assyrisk konge ved navn Sargon. Helt frem til 1800-tallet kendte man kun disse navne fra den bibelske beretning. (Es 20:1; Da 5:1) Men fundene af Sargons palads i Khorsabad og den nu så velkendte Nabonids Krønike har bekræftet disse regenters eksistens.

Hermed være ikke sagt at Bibelens ægthed kan bevises på grundlag af arkæologiske fund. Som den israelske arkæolog Yohanan Aharoni har sagt: „Når det drejer sig om historisk eller historisk-geografisk tolkning, træder arkæologen uden for de eksakte videnskabers virkefelt og må støtte sig til bedømmelser og hypoteser for at nå frem til et sammenhængende historisk billede.“ I fortolkningen af deres fund har arkæologerne derfor undertiden modsagt Bibelen.

Skulle dette rejse tvivl om Bibelens troværdighed? På ingen måde. En tro der kun bygger på fortolkningen af arkæologiske fund, er skrøbelig. Vidnesbyrdene om Bibelens guddommelige inspiration findes ikke i arkæologien, men i Bibelen selv.

[Diagram på side 959]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

De lag hvor de væsentligste udgravninger er foretaget

Byzantinsk/arabisk

Hellenistisk/romersk

Israelitisk

Filistæisk/israelitisk

Ægyptisk

En dyb prøveudgravning har vist at der findes i alt 18 beboelseslag, og at de går helt tilbage til kana’anæisk tid

Tell el-Husn (Tel Bet She‛an)

[Illustration på side 959]

Høj med ruinerne af Bet-Sjean

[Illustration på side 960]

En inskription som lyder: „Hertil bragtes benene af Uzzija, Judas konge. Må ikke åbnes.“ Den markerede en grav hvortil kongens rester blev flyttet, antagelig omkring det 1. århundrede e.v.t.