Spørgsmål fra læserne
■ Da Abraham (og senere Isak) lod andre forstå at hans hustru var hans søster, var det da et eksempel på de hustru/søster-forhold der dengang forekom i Mellemøsten?
Visse nutidige forskere har fremsat denne teori, men det ser ud til at Abraham og Isak havde andre bevæggrunde til det de gjorde.
Professor E. A. Speiser fremsætter teorien om hustru/søster-forholdet i The Anchor Bible. Han henviser til nogle fund i forbindelse med hurritterne, et oldtidsfolk der levede i det nordlige Mesopotamien og derfor også i Karan, hvor Abraham boede en tid og hvor Rebekka sikkert boede. Professor Speiser skriver:
„I det hurritiske samfund var det ægteskabelige bånd stærkest og mest højtideligt når hustruen samtidig havde juridisk status som søster, uanset hvordan slægtskabet ellers var. Af denne grund forekom det at en mand giftede sig med en ung pige og samtidig adopterede hende som sin søster, hvilket var to adskilte handlinger der blev nedtegnet i hver sit retsdokument. Hvis reglerne for et sådant søskendeforhold blev overtrådt, var straffen strengere end hvis ægteskabet blev brudt . . . Dette hustru/søster-forhold er bedst dokumenteret blandt de øverste samfundslag hos hurritterne . . . Ikke alene stammede Rebekka fra det hurritisk dominerede Karan, men hun blev også, af sin broder Laban og gennem en mellemmand, givet som hustru til Isak . . . Der er således tilstrækkeligt grundlag for at henføre de to ægteskaber, Abrahams med Sara og Isaks med Rebekka, til hustru/søster-forholdenes kategori.“
I Første Mosebog får vi at vide at Abraham to gange lod andre forstå at Sara (der faktisk var hans halvsøster) var hans søster, og ikke hans hustru. Det var henholdsvis i Ægypten og blandt filistrene. (1 Mosebog 12:10-20; 20:1-7) Noget lignende gjorde Isak i forbindelse med Rebekka. Eftersom de var beslægtede med hinanden, kunne Isak med en vis ret kalde sin hustru for sin søster. — 1 Mosebog 26:6-11.
Ved disse lejligheder ønskede Abraham og Isak at deres hustruer var kendt som deres søstre, fordi manden sandsynligvis var i fare hvis det var kendt at disse smukke kvinder var gift. (1 Mosebog 12:12; 26:9) Det ser altså ikke ud til at de to mænd søgte beskyttelse ved at henvise til et formodet hustru/søster-forhold; deres hensigt var at skjule at Sara, henholdsvis Rebekka, var gift.
Abraham giftede sig med sin halvsøster før Gud havde givet Israel de love der forbød sådanne nære forbindelser. Alligevel har mange ment at det var forkert af ham (og af Isak) at give det udseende af at hans hustru var hans søster. Nu bør vi naturligvis ikke glemme at Bibelen undertiden gengiver visse begivenheder uden at billige den adfærd der bliver vist. (1 Mosebog 9:20, 21; 19:30-38) Det som Abraham og Sara samt Isak og Rebekka gjorde, kan imidlertid godt opfattes på en måde der harmonerer med deres eksemplariske stilling ind for Gud.
Før disse begivenheder fandt sted, havde Gud sagt til Abraham: „Jeg vil gøre dig til en stor nation og jeg vil velsigne dig og jeg vil gøre dit navn stort; og vær en velsignelse. Og jeg vil velsigne dem der velsigner dig, og den der nedkalder ondt over dig vil jeg forbande, og ved dig skal alle jordens slægter velsigne sig.“ (1 Mosebog 12:2, 3, NW) Jehova havde også peget på at velsignelsen var uløseligt forbundet med Abrahams sæd. (1 Mosebog 12:7; se også Første Mosebog 15:4, 5; 17:4-8; 22:15-18.) Det var altså nødvendigt at Abraham (og senere Isak) forblev i live sådan at de kunne få afkom.
Det kan meget vel have været dette der tilskyndede Abraham og Isak til at give udtryk for at deres hustruer var deres søstre. Hvis slægtslinjen frem til den lovede sæd blev bragt i fare ved at det blev almindeligt kendt at Abraham var ægtemand til den smukke Sara, og Isak til den smukke Rebekka, kan disse troens mænd være nået til den afgørelse at det var klogt ikke at gøre dette kendt så længe de befandt sig i et land hvor der var fare.
Sara fremhæves som et eksempel i tro og som en kvinde der „håbede på Gud“. (1 Peter 3:5, 6; Hebræerne 11:11) Hun accepterede den beslutning hendes ægtemand og hoved havde truffet og undlod for en tid at lade andre vide at hun var gift. Dette kan betragtes som et udslag af uselviskhed, et udtryk for at hun lod personlige følelser og ønsker komme i anden række for at hele menneskeheden kunne nyde godt af velsignelsen. I betragtning af at Jehova beskyttede Sara mod Farao og mod kong Abimelek af Gerar, er det ikke overraskende at Rebekka i fuld tillid fulgte en lignende handlemåde i forståelse med Isak, en mand der også fremhæves for sin tro. — Hebræerne 11:20.
Uanset om befolkningen i Kana’an og Ægypten kendte til de hustru/søster-forhold der tilsyneladende fandtes i Karan, handlede Abraham og Sara samt Isak og Rebekka altså — når man betænker hvad der stod på spil — ud fra ophøjede mål og principper.