Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Patriarkalsk samfund
    Vagttårnet – 1952 | 15. oktober
    • denne tilbudsform, da han kom til Jesus i ørkenen for at friste ham. „Atter tog Djævelen ham [Jesus] med til et usædvanlig højt bjerg og viste ham alle verdens riger og deres herlighed, og han sagde til ham: Alle disse ting vil jeg give dig, hvis du vil falde ned og udføre en tilbedelseshandling over for mig.“ (Matt. 4:8, 9, NW) Satan fremholdt et lovmæssigt tilbud, som han ønskede, at Jesus skulle overveje og på lovmæssig vis tage imod. Skønt Jesus hurtigt så, at det var et lovmæssigt tilbud, afviste han det øjeblikkelig med ordene: „Vig bort, Satan!“

      16, 17. a) På hvilket grundlag afsagde slægtsoverhovederne som dommere deres kendelser? b) Anfør eksempler fra Bibelen.

      16 Ved afgørelsen af lokale familiestridigheder fungerede slægtsoverhovederne som dommere. For at de kunne fælde en retfærdig dom, var det nødvendigt for dem at finde frem til de nøjagtige beviser i den sag, der herskede uenighed om. Ifølge King James Oversættelsen og American Standard Version brugte de, når de var i besiddelse af det afgørende bevismateriale, udtrykket „at kende“, „at erkende“ eller „at anerkende“, når de afsagde kendelsen. Det er det samme juridiske udtryk, der bruges i dag, når en dommer eller nævninge „kender“ en mand skyldig i en forbrydelse på grundlag af det fremlagte bevismateriale. Dengang Laban beskyldte Jakob for at have stjålet hans husgud, gav Jakob ham lovbegrundet ret til at undersøge bevismaterialet for Jakobs uskyld. Jakob sagde: „Erkend i vore brødres påsyn, hvad der er dit blandt mit, og tag det til dig.“ — 1 Mos. 31:32, AS.

      17 Et andet eksempel er det tilfælde, hvor slægtsoverhovedet Juda sad som dommer i sagen mod sin sønnekone Tamar, der stod anklaget for at have øvet utugt og nu var frugtsommelig: „Da sagde Juda: Før hende ud, for at hun kan blive brændt! Men da hun førtes ud, sendte hun bud til sin svigerfader og lod sige: Jeg er blevet frugtsommelig ved den mand, som ejer disse ting. Og hun lod sige: Se dog efter [erkend dog, AS,] hvem der ejer denne ring, denne snor og denne stav. Da Juda havde set efter [anerkendt dem, AS], sagde han: Retten er på hendes side.“ (1 Mos. 38:24-26, 11-20) Takket være de klare beviser blev dommer Juda tvunget til at indrømme, at han var fader til hendes barn, og at hun var den formodede skøge, han et stykke tid forinden havde haft omgang med.

      18. Hvorfor vedblev de trofaste teokratiske patriarker med at leve i det forjættede land som midlertidige indbyggere?

      18 Der var mange andre skikke i forbindelse med fødselsret, forældres ret til at vælge hustruer til deres sønner, ansvar for ejendom betroet i en andens varetægt, trældom, medhustruers ret, frigivelse af trælle o.s.v. Flere af disse vil blive taget op til behandling i den følgende artikel. På dette stadium af undersøgelsen kan vi se, at det patriarkalske samfund ikke var nogen primitiv social ordning. Tværtimod var det et velorganiseret system, der passede til disse første familieenheders nomadeliv. De boede i telte og drog fra sted til sted, mens de røgtede deres store kvæghjorde og fåreflokke. De trofaste teokratiske patriarker Abraham, Isak og Jakob og de andre var tilfredse med at leve i det forjættede land som midlertidige indbyggere til tiden var inde, da den lovede Messias, Kristus Jesus, skulle komme og oprette et evigt retfærdsrige over jorden. „Thi han [Abraham] ventede på staden med de virkelige grundvolde, hvis bygmester og skaber er Gud.“ (Hebr. 11:8-10, NW) Når vi betragter Guds handlemåde med sine tjenere under det patriarkalske organisationssystem, kan vi forstå, at der er meget deri, som er af særlig interesse for os i dag. Da Guds lovbefæstede veje ikke forandrer sig, må hans juridiske handleregler dér tilbage i tiden give et fingerpeg om lignende handleregler under den nye verdensordning. Lad os derfor ikke lade hånt om disse ringe begyndelsers første tider. — Mal. 3:6; Zak. 4:10.

      (The Watchtower, 15. juli 1952)

  • Skygger fra fortiden
    Vagttårnet – 1952 | 15. oktober
    • Skygger fra fortiden

      „Thi disse ting er en skygge af de ting, som skal komme, men virkeligheden hører Kristus til.“ — Kol. 2:17, NW.

      1. Hvilke love forud for Lovpagten er i dag af interesse for os, og hvorfor?

      FRA en fjern fortid træder mange skygger af det tyvende århundredes virkeligheder frem som et tavst, men utvetydigt vidnesbyrd. Disse bibelske skygger med deres skarpe konturer forudsiger en aktivitet, der nu udfoldes over hele jorden. Mens Lovpagten, der blev formidlet ved Moses tilbage i tiden, indeholdt et væld af profetiske skygger af de goder, som skulle komme, så rummede også århundreder forud for den de patriarkalske love og skikke en mangfoldighed af skygger, som møder deres virkelighed i dag. (Hebr. 10:1, NW) Paulus’ ord: „Thi disse ting er en skygge af de ting, som skal komme, men virkeligheden hører Kristus til,“ kunne også gælde disse skygger fra før Lovpagten. (Kol. 2:17, NW) På grundlag af denne udtalelse kan vi vente, at disse første profetiske skygger i opfyldelsen ligeledes vil samle sig om Kristi Jesu tjenere. Og dette er, som vi skal se, netop hvad kendsgerningerne bekræfter. I den foregående artikel har vi gjort et indledende studium af det patriarkalske samfunds oprindelse og virkemåde, og vi er nu rede til at betragte de nærmere enkeltheder i forbindelse med andre lovmæssige træk, der udgør interessante skygger af nutidige virkeligheder.

      Varetægt af personer og ejendom

      2. Hvilken patriarkalsk lov skal her undersøges, og hvorledes tilkendegav man, at man påtog sig et juridisk ansvar?

      2 Det patriarkalske samfund havde udførlige love og fastsatte skikke, der var bestemmende for varetægt af personer og privat ejendom. Der kunne være tale om varetægt i sådanne tilfælde, hvor en ejer eller en fader betroede sin ejendom eller sine børn i andres hænder. Ejendommen

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del