• Ægteskabets guddommelige oprindelse
    Vagttårnet – 1956 | 15. november

    • løve og løvinde eller et hvilket som helst andet dyrepar i Edens have så Adam nu ikke længer ensidig og ufuldstændig ud, for nu stod hans fuldkomne hustru, hans kvindelige modstykke og medhjælp, ved siden af ham. Alt passede sammen, synet var smukt. Det var godt i Skaberens øjne.

      22. a) Hvornår havde Adam første gang kønslig forbindelse med sin hustru? Hvad viser dette med henblik på tidspunktet for det første ægteskabs fuldbyrdelse? b) Hvordan forholdt de sig over for hinanden, fuldkomne som de var?

      22 Da Jehova Gud bragte denne fuldkomne kvinde til den opvågnende mand i Edens have og udtalte sin velsignelse over dem, idet han foreholdt dem deres fælles pligter, var ægteskabet mellem dem fuldbyrdet. Der krævedes ikke først en fysisk, seksuel forbindelse imellem dem. Hvis den seksuelle forbindelse var nødvendig, før ægteskabet var virkeligt, gyldigt og bindende, blev Adam og hans hustru aldrig gift i Eden. Det er først nogen tid senere, da dette par befandt sig uden for Eden, at vi læser: „Nu havde Adam omgang med sin hustru Eva, og hun blev frugtsommelig. Da tiden var inde, fødte hun Kain.“ (1 Mos. 4:1, NW) Adam og Eva vidste, at formålet med den kønslige forbindelse var at frembringe børn. Fuldkomne som de var, ejede de, fuldstændig selvbeherskelse, de skammede sig ikke over deres nøgenhed og følte ingen lidenskab ved synet af den andens utildækkede legeme, og de afstod derfor fra at have seksuel forbindelse med hinanden og avle børn i Edens have. Ikke desto mindre var de gift og bundet til hinanden for bestandig i kærlighed og troskab. Jehova Gud, ægteskabets guddommelige indstifter, havde sammenføjet dem. Ingen skabning kunne med nogen ret adskille dem.

      (The Watchtower, den 1. september 1956)

  • Ægteskab under ufuldkomne forhold
    Vagttårnet – 1956 | 15. november

    • Ægteskab under ufuldkomne forhold

      1. Hvad var det Guds hensigt, at ægteskabet skulle bringe mennesket, og hvad skulle det udvirke?

      ÆGTESKABET er blevet udsat for et stort pres på grund af ufuldkommenhed. Ufuldkommenhed skyldes synd. Synd er uretfærdighed, ulydighed mod Jehova Guds fuldkomne love. Adams og Evas ægteskab i Eden var fuldkomment, for de blev viet af Jehova Gud, og alt, hvad han gør, er fuldkomment, alle hans veje er retfærd. (5 Mos. 32:4) At der fra Adam blev taget et ribben og dermed de feminine egenskaber, der oprindelig var i ham, gjorde ham ikke ulykkelig. Gud gav ham dem tilbage i form af en fuldkommen kvinde, som skulle være hans hustru. Det bragte ham en lykke, han aldrig før havde kendt. Hans bryllupsdag i Eden var meget lykkelig. Det ægteskab, der her begyndte, skulle fortsat være lykkeligt. Det skulle føre til den usigelige lykke, som det ville betyde for dem at blive frugtbare og give liv til børn af deres egen art. Gud, som havde forenet dem, ville selv blive lykkelig over alt dette, for på denne måde ville hans hensigt med at skabe jorden blive opfyldt; den skulle „bebos“. — 1 Mos. 1:26-28; Es. 45:18.

      2. a) Hvad forstyrrede det første menneskepars fuldstændige lykke? b) Hvordan havde Adam undervist sin hustru, og hvorved kunne han vise sin kærlighed til Gud og til hende?

      2 Hvad var det så, der forstyrrede det menneskelige ægteskabs fuldstændige lykke? Hvad bragte ufuldkomne forhold ind i ægteskabet? For det første undlod de at respektere det indbyrdes forhold, Gud havde forordnet mellem mand og hustru, og de vægrede sig ved at udfylde deres pladser i forholdet til hinanden. Adam og Eva hørte sammen, ligesom et hoved og en krop hører sammen. „Thi Adam blev skabt først, derefter Eva.“ (1 Tim. 2:13) Adam underviste Eva. Han tog hende med rundt i Edens have, som han selv kendte ud og ind. Han lærte hende de navne, han havde givet dyrene. Som det vigtigste af det hele fortalte han hende om Jehova Guds bud og lærte hende således, hvordan hun skulle bære sig ad for at leve evigt i dette glædens paradis som moder til en fuldkommen menneskelig familie. Dette bud var noget specielt. Det blev meddelt dem, før Gud gav dem begge vejledning om, hvilken føde alle skabninger skulle leve af. (1 Mos. 1:28-30) Mens Adam var alene, havde Gud udstedt følgende særlige befaling: „Af alle træer i haven har du lov at spise, kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den dag du spiser deraf, skal du visselig dø!“ (1 Mos. 2:16, 17) Nu gjaldt denne befaling også Eva, for hun var en del af ham; hun var ét kød med ham. Ligesom han havde undervist hende i dette guddommelige bud, var det hans pligt som hendes overhoved at håndhæve denne lov til beskyttelse af livet. Hvis han elskede hende, ville han håndhæve denne lov; at gøre det ville også være at elske sig selv. Hun var af hans kød og ben, og naturligvis ville han ikke hade sit eget kød og sine egne ben. Ved at håndhæve denne lov ville Adam især vise kærlighed til deres enestående Velgører og Livgiver, Jehova Gud; ham skulle de elske mere end dem selv, elske mere end hinanden.

      3. a) Hvordan var Evas færd, indtil en lovbryder præsenterede sig for hende? b) Hvad gjorde Satan, og med hvilket formål?

      3 For en tid underkastede Eva sig sin mand som sit overhoved. Hun var ikke i tvivl om straffen for at bryde Guds lov. Hun mente ikke, at hendes mand var blevet bedraget på grund af det, Gud havde sagt om at bryde hans lov. Hun mente ikke, at hun burde træffe afgørelse om eller afsige kendelse om, hvad der var