kendt som materialisme. Lad dit sind være optaget af og dit hjerte hænge ved den nye verden og alle de forventninger der knytter sig til den. Lig hele tiden på linje med det voksende nye verdens samfund, og gør alt hvad du kan i tjenesten i dag. Det vil gøre dig åndelig stærk og sætte dig i stand til med held at modstå materialismens listige angreb. En sand kristen der elsker Jehova vil nøgternt vurdere sin stilling. Selvransagelse er en absolut nødvendighed. Han indser også at det er nødvendigt at holde trit med den nye verdens samfund og at vokse i åndelig modenhed når man skal bekæmpe materialisme.

19. Er det uden risiko at vove sig på den anden side af den nye verdens samfunds grænser? Begrund dit svar.

¹⁹ I dette spørgsmål om liv og død vil han tage imod råd fra organisationen og følge disse, hvilket vil virke til evig gavn for ham. Han vil huske at man skal stræbe efter gudhengivenhed og ikke materialisme. Endvidere er han klar over at det er risikabelt at vove sig uden for den nye verdens samfunds grænser. Nej, ikke engang selv om han føler sig stærk nok til at modstå materialismens lokkemad derude vil han vove det. Glem ikke et øjeblik at andre er bukket under. Materialismen er dødsens farlig, som en understrøm. Den kan trække dig ned og kvæle dig. Erkend dens altid nærværende farer. Den viser ikke personsanseelse. Slut derfor op om dine trofaste brødre over hele jorden, bekæmp sammen med dem materialismen, og vind livet.

Der bliver stadig spist „manna“

BIBELEN fortæller hvordan Gud lod Israels folk leve af manna i de fyrre år de var i ørkenen. Mannaen lignede hvide frø og var sød ligesom „honningkager“. (2 Mos. 16:13-31) I betragtning af denne beskrivelse er det af interesse at lægge mærke til hvad det amerikanske blad National Geographic i sit nummer for december 1957 havde at sige om mannaen. I artiklen „Det gamle Testamentes tid genoplives“ stod der at læse:

● „Endnu en gang finder vi en bibelsk beretning der understøttes af pålidelige kendsgerninger, for miraklet med mannaen der kom ned fra himmelen finder sted hvert år ved Sinaj. Med usvigelig sikkerhed kommer der på mystisk vis hver sommer små hvide dråber af en sød og nærende substans til syne på buskene. I højsæsonen kan man samle et par pund om dagen.

● I 1927 rejste en zoolog fra Jerusalems hebraiske universitet, professor F. S. Bodenheimer, til Sinaj-halvøen for at løse mannaens hemmelighed. Hans øvede blik opklarede hurtigt mysteriet: de små honningdugdråber skyldes skjoldlus.

● Disse bittesmå skabninger opsuger plantesafter som nok er fattige på det kvælstof insekterne kræver til regulering af deres stofskifte; men som til gengæld er rige på kulhydrater. Når skjoldlusene har brugt kvælstoffet udskiller de det tiloversblevne af saften som søde dråber. Fordampning forvandler hurtigt væsken til en klæbrig fast masse.

● Indtil denne dag er manna et yndet lækkeri i Det nære Østen. Den bedst kendte slags kommer fra Kurdistan, og sælgere falbyder den på Bagdads gader som kager under navnet man.“

● Mens et mirakel uden tvivl var nødvendigt for at forsyne alle israelitterne med tilstrækkelig manna og med dobbelt så meget hver fredag og intet på deres sabbat eller lørdag, er det virkelig interessant at der gives en naturlig forklaring på mannaens forekomst, og at den stadig kan findes i den del af verden (og tilsyneladende kun dér) hvor Bibelen beretter at israelitterne levede af den.