igen ville komme et teokratisk styre på jorden og en genoplivelse af den sande tilbedelse!

21. Hvordan viste Jehova sig at være konsekvent med hensyn til sine pagter, til gavn for de landflygtige israelitter?

²¹ Imidlertid ophørte dag og nat ikke efter denne nationale katastrofe, og himmelens og jordens love holdt ikke op med at gælde. Når Skaberen ikke brød sine pagter med disse livløse ting i universet, kunne man heller ikke med rette forvente at han ville bryde sine pagter med sine fornuftbegavede skabninger — pagterne om hans rige og om den rene tilbedelse af ham. Det har han heller ikke gjort! Han forbarmede sig i sandhed over Abrahams, Isaks og Jakobs afkom. Efter 70 år i landflygtighed blev israelitterne hentet hjem til deres gudgivne hjemland.

22. Hvordan opfyldte Gud sin pagt om en „retfærds spire“ til gavn for sit genrejste folk, og hvad beviser dette om Guds løfte?

²² Det var til dette genrejste folk at den retfærdige „spire“, Jesus Kristus, kom for 1900 år siden. Guds pagtsløfter strandede ikke på Jesu martyrdød i år 33, for Gud herliggjorde ham i himlene. Dér lever Jesus, ifølge sit eget udsagn, „i evighedernes evigheder“. (Åb. 1:18) Og dér har Jehova indsat ham som konge i den lovede verdensregering. Guds løfte har været pålideligt!

Opnå frihed — og overlev kristenhedens fald

1, 2. (a) Hvornår og under hvis profetgerning skulle jøderne have fejret deres sidste jubelår? (b) Hvad skulle jøderne gøre i jubelåret, ifølge Jehovas lov ved Moses?

SABBATSÅRET skulle have været et frihedsår for de jødiske trælle. Jeremias’ folk skulle have holdt sabbatsårene lige siden indgangen i Kana’ans land i 1473 f.v.t. og frem til det sidste sabbatsår, der endte den 9. tisjri, dagen før den jødiske forsoningsdag, 609 f.v.t. Desuden skulle hvert 50. år fra indgangen i Kana’an have været fejret som et jubelår, der begyndte på forsoningsdagen. Det sidste jubelår i rækken, det 17., endte i 623 f.v.t., mens Jeremias tjente som profet. Som præst ved templet skulle Jeremias have hørt dette jubelår, dette særlige frihedsår, blive bekendtgjort med trompetstød. Jehovas lov ved profeten Moses lød:

² „I skal hellige det halvtredsindstyvende år og udråbe frigivelse i landet for alle indbyggerne; et jubelår skal det være eder; enhver af eder skal vende tilbage til sin ejendom, og enhver af eder skal vende tilbage til sin slægt; et jubelår skal dette år, det halvtredsindstyvende, være eder.“ — 3 Mos. 25:10, 11.

3. Hvad sagde Guds lov angående hvert syvende år mellem jubelårene, og hvor længe måtte hebræerne beholde en hebraisk træl?

³ Mellem jubelårene skulle hvert syvende år være et sabbatsår, svarende til den ugentlige sabbatsdag. (3 Mos. 25:1-9) En lignende ordning gjaldt de hebraiske trælle. Jehovas lov sagde: „Når du køber dig en hebraisk træl, skal han trælle i seks år, men i det syvende skal han frigives uden vederlag.“ (2 Mos. 21:2) „Når en af dine brødre, en hebraisk mand eller kvinde, sælger sig til dig, skal han trælle for dig i seks år, men i det syvende skal du give ham fri.“ — 5 Mos. 15:12.