ryggen eller maven. Og særlig vigtig en god hygiejne. Mangel på renlighed kan irritere kønsorganerne og henlede ens opmærksomhed på dem. Du kan tale med en af dine forældre om hvad en sådan hygiejne indbefatter.

En god hygiejne medfører at man må røre ved kønsorganerne, og man kunne synes at dette ville være en fristelse, til at misbruge dem. Men fordi dit motiv er rigtigt — nemlig at undgå seksuel pirring — vil du sikkert opdage at det i stedet vil hjælpe dig til at få et sundere syn på disse organer, idet du ofrer dem den rette opmærksomhed og indser at det aldrig har været meningen de skulle have magt over dig og beherske hele dit liv.

Hvis du for øjeblikket kæmper med at aflægge selvtilfredsstillelsens vane, så husk: Du er ikke den første eller den eneste der har haft dette problem. Andre har overvundet det, og det samme kan du gøre; så vil du opnå den velsignelse og den rene følelse der er ved at stå i et ret forhold til Gud.

Isoler dig ikke på grund af dette problem. Det er en beskyttelse for dig at være sammen med andre, selvfølgelig under forudsætning af at de er opbyggende at være sammen med. Hvis du sover alene i et værelse og du synes at presset især gør sig gældende om natten, kan du sikkert få det ordnet sådan at du deler værelse med et andet medlem af familien. Det vil beskytte dig.

Ganske vist får du måske en gang imellem en søvnløs nat fordi du nægter at give efter for fristelsen til at lade følelserne få magt over dig. Men hvad betyder det? Sandsynligvis vil du næste aften være træt nok til at falde i søvn øjeblikkelig.

Selv om du må kæmpe en hård kamp for at bryde vanen med at masturbere, så føl aldrig at Jehova Gud og hans søn Jesus Kristus har opgivet dig. Hvis du oprigtigt bliver ved med at arbejde på at overvinde din dårlige vane, vil de kærligt og tålmodigt hjælpe dig med at opbygge den nødvendige styrke og lade dig overvinde vanen. — Fil. 4:6, 7.

Spørgsmål fra læserne

● Hvorfor var det ifølge Moseloven forbudt at spise fedt? — U.S.A.

Under israelitternes lov blev både blodet og fedtet betragtet som noget der udelukkende tilhørte Jehova Gud. Loven sagde: „En evig anordning skal det være for eder fra slægt til slægt, hvor I end bor: intet fedt og intet blod må I nyde!“ — 3 Mos. 3:17.

Blodet repræsenterer et menneskes eller et dyrs liv. Af denne grund siger Bibelen at „sjælen“ er „i blodet“. (1 Mos. 9:4; 3 Mos. 17:11, 14) Eftersom det kun er Jehova Gud der kan give liv, tilhører livet eller det der repræsenterer livet, nemlig blodet, med rette ham.

Fedtet blev anset for at være det bedste eller det rigeste. Det fremgår klart af billedlige udtryk som „landets fedme“ og „det bedste [ordret: fedtet] af olien, mosten og kornet“. (1 Mos. 45:18; 4 Mos. 18:12) Forbudet mod at spise fedt skulle derfor øjensynlig indskærpe israelitterne at „førstegrøden“ eller det bedste tilhørte Jehova og skulle bringes ham som et offer. Hvis man spiste fedt tilegnede man sig derfor uretmæssigt noget der var blevet helliget Jehova. Det ville være et indgreb i hans rettigheder. Fedtet af selvdøde og sønderrevne dyr kunne imidlertid bruges til andre formål. — 3 Mos. 7:23-25.

Mange bibelkommentatorer mener at denne bestemmelse om fedtet kun angik de dyr der var antagelige som ofre. Men noget tyder på at forbudet imod at spise fedt gjaldt fedtet af alle dyr. Forbudet vedrørende fedt kædes sammen med forbudet vedrørende blod. Og det var blodet af alle dyr der ikke måtte anvendes som føde. (3 Mos. 17:13, 14; 5 Mos. 12:15, 16) Vi må derfor gå ud fra at bestemmelsen om fedtet også gjaldt fedtet af alle dyr.

Det bør også bemærkes at hvert eneste blodmolekyle ikke forsvandt fra kødet, selv om man på rette måde lod blodet løbe af et dyr, men at kødet alligevel ikke var uegnet som føde på grund af den rest blod der var tilbage i det. På samme måde betød forbudet mod