Anden del — Et præsteskab indsættes til fyldestgørende tjeneste
1. Hvorfor er det vigtigt for os at få oplysning om det himmelske præsteskab, og hvad vil det sige at de bliver indsat i deres embede?
I OVERENSSTEMMELSE med Guds hensigt er en stor skare mennesker af alle folkeslag, stammer, folk og tungemål med hensyn til deres velfærd nu og i fremtiden afhængig af et guddommeligt anerkendt præsteskab som består af en herliggjort himmelsk ypperstepræst og hans underpræster. Det skulle indgyde os en stærk tillid at få at vide at skyggebilleder i den lov der blev givet ved Moses, klart peger frem til dette præsteskab og viser at dets „duelighed er fra Gud“, sådan som apostelen Paulus sagde under inspiration af Guds ånd. (2 Kor. 3:5.) Da Jehova selv betegner indsættelsen af disse præster som ’at fylde deres hænder med magt’, er det af særlig interesse for os at lægge mærke til det næste skridt i denne række af skyggebilleder der blev opført under Moses’ ledelse til vor belæring og opmuntring. — 3 Mos. 8:33, NW; Hebr. 10:1.
2. Hvad skildres der ved at udsøgte dele af indsættelsesvædderen svinges frem og tilbage for Jehovas åsyn?
2 Indsættelsesvædderen bringes som svingningsoffer. (3 Mos. 8:25-27) „Derpå tog han fedtet, fedthalen, alt fedtet på indvoldene, leverlappen og begge nyrerne med fedtet på dem og den højre kølle. Og af kurven med de usyrede brød, som stod for [Jehovas] åsyn, tog han en usyret kage, en oliebrødkage og et fladbrød og lagde dem oven på fedtstykkerne og den højre kølle, lagde det så alt sammen på Arons og hans sønners hænder og lod dem udføre svingningen dermed for [Jehovas] åsyn.“ De fede stykker af vædderen sammen med leveren, nyrerne, højre kølle og de bagte offergaver lægges på ypperstepræsten Arons og hans sønners hænder og svinges af dem frem og tilbage for Jehovas åsyn. Svingningen betegner uophørlig handling til forskel fra en enkelt handling. Jesu salvede efterfølgere har den forret sammen med deres ypperstepræst uophørligt at være optaget af Jehovas tjeneste, en tjeneste der kendetegnes ved nidkærhed for Jehovas navn og ved at de giver deres bedste mentale og fysiske evner og kræfter til den. Samtidig skal de glæde sig over denne forret, for apostelen Peter siger til dem: „Jo mere I får del i Kristus-lidelser [for Jehovas navns skyld], des mere skal I glæde jer, så I også kan glæde og fryde jer, når hans herlighed åbenbares.“ — 1 Pet. 4:13.
3. Hvad skildrer de bagte offergaver der hørte med til svingningsofferet, vedrørende Kristi og hans underpræsters tjeneste?
3 Medlemmerne af dette præsteskab har sammen med deres ypperstepræst en gerning der kræver renhed for synd og falsk religion (den usyrede kage) samt frugtbar tjeneste som er præget af den hellige ånds frugter (oliebrødkagen) og resulterer i et arbejde af fineste kvalitet (fladbrødet). Ypperstepræstens egen tjeneste havde alle disse udmærkede egenskaber, og han er til enhver tid rede til at hjælpe sine underpræster mens de stræber efter at følge nøje i hans fodspor. Hele dette stadige offer bestående af praktiske trosgerninger ledsages passende af bøn til den der opbygger det „sande tabernakel“, i overensstemmelse med salmistens ord: „Som røgoffer gælde for dig min bøn, mine løftede hænder som aftenoffer!“ — Sl. 141:2; 1 Kor. 5:8.
4. Hvilken betydning ligger der i at svingningsofferet blev bragt som røgoffer på alteret?
4 Svingningsofferet bringes som røgoffer på alteret. (3Mo 8 Vers 28) „Derpå tog Moses det igen fra dem og bragte det som røgoffer på alteret oven på brændofferet. Det var et indsættelsesoffer til en liflig duft, et ildoffer for [Jehova].“ Svingningsofferet afsluttes med at Moses tager delene fra Arons og hans sønners hænder og brænder dem på alteret oven på brændofferet. Det ses heraf at Kristi præsteskabs trofaste og uophørlige tjeneste må føre til at alle præsteskabets medlemmer giver sig selv og deres menneskelige natur helt og fuldt til gavn for det „sande tabernakel“ som Gud selv bygger. Det siges også at denne offergave er til „en liflig duft“, et tegn på at det nu behager Jehova at tage imod denne præsteskares tjeneste på sin egen elskede søns anbefaling, og at han med glæde tager imod deres ofre.
5. Hvad pegede Moses’ svingning af brystet af denne anden vædder frem til?
5 Moses bringer brystet som svingningsoffer. (3Mo 8 Vers 29) „Så tog Moses brystet og udførte svingningen dermed for [Jehovas] åsyn; det tilfaldt Moses som hans del af indsættelsesvædderen, som [Jehova] havde pålagt Moses.“ Brystet af indsættelsesvædderen, uden tvivl med hjertet da dette ikke ellers nævnes, blev af Moses svunget frem og tilbage, og derefter tilfaldt det ham som hans del af offeret. Det ser ud til at Moses her optræder specielt på Jehovas vegne, og det at han modtager brystet skildrer billedligt hvordan Jehova selv modtager Jesus Kristus og hans underpræster på grundlag af sin søns eget fuldkomne offer, et offer der bringes med glæde som svar på Faderens opfordring: „Giv mig dit hjerte, min søn, og lad dine øjne synes om mine veje!“ (Ordsp. 23:26) Jesu underpræster må ligeledes være helhjertet viet til tjenesten i det „sande tabernakel“ og må af hjertet synge dets Bygmesters pris.
6. Hvad betyder bestænkningen med olie og blod i forbindelse med det kristne præsteskab?
6 Helliges med olie og blod. (3Mo 8 Vers 30) „Derefter tog Moses noget af salveolien og af blodet på alteret og stænkede det på Aron og hans klæder, ligeledes på hans sønner og deres klæder, og helligede således Aron og hans klæder og ligeledes hans sønner og deres klæder.“ Den blanding af blod fra alteret og olie hvormed Aron og hans sønner og deres klæder blev bestænket, tjente til at hellige dem. Dette peger efter alt at dømme frem til et mere fyldestgørende præsteskab hvis identifikation og myndighed fra Gud kendetegnes af en tjeneste der er fuld af ånd, og som godkendes af Gud på grundlag af en stærk tro på Kristi Jesu dyrebare offer. Det at både personer og klæder bestænkes, er et vidnesbyrd om at medlemmerne af dette præsteskab, tilsammen og hver for sig, både i det indre og i det ydre, kendetegnes ved at de stoler helt på Kristi forsonende blod og at de bærer en rig frugt af Jehovas hellige ånd.
7, 8. Hvilken betydning i forbindelse med indsættelsen af det virkelige præsteskab har det at alt hvad der var tilbage af indsættelsesvædderen blev tilintetgjort?
7 Aron og hans sønner koger og spiser kødet. (3Mo 8 Vers 31) „Og Moses sagde til Aron og hans sønner: ’Kog kødet ved indgangen til åbenbaringsteltet og spis det der tillige med brødet, som er i indsættelseskurven, således som budet lød til mig: Aron og hans sønner skal spise det!’“ Skyggebilledet fortæller her at indsættelsesofferet skaffes fuldstændig af vejen. Svarende hertil er det Jehovas vilje at indsættelsen af Kristi præsteskab skal fortsætte til den er helt tilendebragt. Desuden har vi her et vidnesbyrd om at Jehova sørger rigeligt for Kristi præsters åndelige underhold. De har også fået løfte om at få deres materielle fornødenheder dækket dag for dag, mens de forretter deres præstelige pligter, for apostelen Paulus siger: „Ved I ikke, at de, der tjener ved helligdommen, får deres føde fra helligdommen, at de, der har deres gang ved alteret, får deres del fra alteret? Således har også Herren bestemt, at de, der forkynder evangeliet, skal leve af evangeliet.“ Mens disse er travlt beskæftiget med at prædike og undervise, indgiver Gud taknemmelige tilhørere ønsket om at dele livets materielle fornødenheder med dem. — 1 Kor. 9:13, 14; Ef. 3:16; Gal. 6:6.
8 Hvad der levnes af indsættelsesofferet brændes. (3Mo 8 Vers 32) „Men hvad der levnes af kødet og brødet, skal I opbrænde.“ Indsættelsesofferet skulle fortæres fuldstændigt, enten ved at det blev spist af præsterne eller bragt som brændoffer. I modbilledet anvender Kristus sit offers fortjeneste i fuld udstrækning til gavn for dem der udgør et helligt præsteskab, så de kan være helt antagelige for Gud og blive fuldt bemyndigede til at yde andre som ønsker at nærme sig livets kilde, en fyldestgørende hjælp.
9. Hvad er „den obligatoriske vagt“ (a) for Kristus Jesus, og (b) for hans salvede efterfølgere?
9 Den obligatoriske vagt holdes i syv dage. (3Mo 8 Vers 33-35) „I syv dage må I ikke vige fra indgangen til åbenbaringsteltet, indtil eders indsættelsesdage er omme; thi syv dage varer eders indsættelse [fordi det vil tage syv dage at fylde jeres hænder med magt, NW]. Ligesom i dag har [Jehova] påbudt eder at gøre også de følgende dage for at skaffe eder soning. Ved indgangen til åbenbaringsteltet skal I opholde eder dag og nat i syv dage og holde eder [Jehovas] forskrift efterrettelig [holde den obligatoriske vagt for Jehova, NW], for at I ikke skal dø; thi således lød hans bud til mig!“ Guds store ypperstepræst, der tjener som eksempel for sine underpræster, udstod sin tjenestetid på tre og et halvt år her på jorden, og blev derefter oprejst som en åndeskabning og ophøjet til den højeste stilling i universet næst efter Skaberen. Hans underpræster må ligeledes trofast udstå deres jordiske tjenestetid, hvori de er helt viet til at tjene det „sande tabernakels“ interesser, så de også med tiden kan blive oprejst til liv som åndeskabninger. Mens dette præsteskab endnu befinder sig på jorden har det fået en „forligelsens tjeneste“, som det på virkningsfuld måde udfører til gavn for andre som søger livet. Når medlemmerne af dette præsteskab trofast fuldfører deres tjeneste i kødet og får del i „den første opstandelse“, så er deres hænder virkelig blevet fyldt med magt til på en fyldestgørende måde at tjene Guds hensigt, som er at velsigne skarer af mennesker her på jorden i tusindårsriget.
Et himmelsk præsteskab i virksomhed
10. Hvorfor er det muligt allerede nu at opnå velsignelser fra Jehova gennem Kristi underpræsters tjeneste?
10 Mænd og kvinder fra alle folkeslag, stammer, folk og tungemål som nu angrende vender sig til det „sande tabernakel“ som Gud selv bygger, behøver ikke at vente på at blive velsignet indtil de sidste medlemmer af denne præsteskare fuldfører deres jordiske tjeneste. Grunden hertil er at blodet af Jesu fuldkomne offer er blevet anvendt til gavn for disse sidste medlemmer, og ved Guds hellige ånd er de blevet født på ny som hans åndsavlede børn og er blevet sat i stand til at gøre hvad de ellers ikke kunne gøre som blot ufuldkomne jordiske skabninger. Dette har Jehova tydeligt givet til kende ved det tegn hvormed han viste at han godkendte det aronitiske præsteskab, et tegn der viste sig for hele Israel. Lad os nu lægge mærke til hvordan dette skete, mens vi vender vor opmærksomhed mod det niende kapitel i Tredje Mosebog.
11. Hvad skildres der ved at Aron og hans sønner nu udfører deres tjeneste uden direkte hjælp fra Moses, og hvad betyder syndofferet og brændofferet?
11 Et syndoffer og et brændoffer for det aronitiske præsteskab. (3 Mos. 9:2, 7-14) „[Moses] sagde til Aron: ’Tag dig en kalv til syndoffer og en vædder til brændoffer, begge uden lyde, og før dem frem for [Jehovas] åsyn.’ Så sagde Moses til Aron: ’Træd hen til alteret og bring dit syndoffer og dit brændoffer for at skaffe dig og dit hus soning og bring så folkets offergave for at skaffe det soning, således som [Jehova] har påbudt!’ Da trådte Aron hen til alteret og slagtede sin syndofferkalv; og Arons sønner bragte ham blodet, og han dyppede sin finger i blodet og strøg det på alterets horn; men resten af blodet hældte han ud ved alterets fod. Derpå bragte han syndofferets fedt, nyrer og leverlap som røgoffer på alteret, således som [Jehova] havde pålagt Moses; men kødet og huden opbrændte han uden for lejren. Derefter slagtede han brændofferet, og Arons sønner rakte ham blodet, og han sprængte det rundt om på alteret. Så rakte de ham brændofferet, stykke for stykke, tillige med hovedet, og han bragte det som røgoffer på alteret. Men indvoldene og skinnebenene tvættede han med vand og bragte det derpå som røgoffer oven på brændofferet på alteret.“ Under præsteskabets indsættelse havde Moses optrådt i Guds sted, som hans repræsentant. Aron og hans sønner tjener nu i deres embede uden direkte hjælp fra Moses, for de er nu fuldt indsat. Svarende hertil blev Jesus Kristus i år 33 af Gud selv fuldt indsat i sit embede som himmelsk ypperstepræst. Senere blev ånden udgydt over hans disciple på Pinsedagen, og de underlagde sig ydmygt dens ledelse, og således begyndte de at blive indsat af Gud, gennem Jesus Kristus, og påtog sig således deres tjeneste. Som han havde lovet dem, lærte den hellige ånd dem alt hvad de havde brug for så de kunne gå i gang med de pligter som deres ypperstepræst havde betroet dem. Men han havde også lovet dem at han, deres ypperstepræst, altid ville være med dem, lige til denne tingenes ordnings afslutning. (Matt. 28:18-20, NW) Atter viser syndofferet at dette hellige præsteskab hver gang træder frem for Skaberen med og på grundlag af det ene dyrebare offer for synder. Det er deres stadige anerkendelse heraf der gør at deres præstegerning er fyldestgørende. Det symbolske brændoffer tjener som en bekræftelse af at Jehova har antaget sin elskede søns offer og at det behager ham at anvende fortjenesten af det til gavn for hele den præsteskare som Kristus går i særlig forbøn for.
12. Hvornår og hvordan tilkendegav Jehova i opfyldelsen at han anerkendte Kristi underpræsters tjeneste?
12 At Jehova virkelig anerkendte at goderne af Jesu ’ene offer for synder’ blev givet fri og anvendt til gavn for Kristi underpræster, blev der afgivet bevis for da den hellige ånd blev udgydt over dem på pinsedagen i år 33. Fra da af har de ’vidt og bredt forkyndt Jehovas fremragende egenskaber’, og har derved bragt et åndeligt offer som den højeste Gud har fundet velbehag i, for dette var selve formålet med at han helligede dem og gjorde dem egnede til at udføre deres præstegerning. — 1 Pet. 2:5, 9, NW.
13. Hvilken betydning har folkets syndoffer og brændoffer i opfyldelsen, og hvorfor har tidspunktet for deres ofring betydning?
13 Folkets syndoffer og brændoffer. (3Mo 9 Vers 15, 16) „Derefter frembar han folkets offergave. Først tog han folkets syndofferbuk, slagtede den og ofrede den som syndoffer på samme måde som den før nævnte; så frembar han brændofferet og ofrede det på den foreskrevne måde.“ Man bør bemærke at offeret for de andre, ikke-præstelige, stammer i Israel først blev bragt efter at offeret for Levi stamme, ypperstepræsten Arons stamme, var blevet frembåret og ofret. På samme måde anvendes fortjenesten af Kristi Jesu offer først til gavn for medlemmerne af det hellige åndelige præsteskab, og kommer således til at gavne dem før den øvrige del af menneskeheden. Ja, kendsgerningerne viser at der er gået en tidsperiode på godt og vel nitten hundrede år fra det tidspunkt da Guds ånd blev udgydt på pinsedagen i år 33, til det tidspunkt da de sidste medlemmer af Kristi præsteskare er blevet kaldet, et forudbestemt antal på 144.000. Fra året 1935 har vi fået flere og flere vidnesbyrd om at en utallig skare ikke-præstelige tilbedere af den sande Gud har fået gavn af Kristi offers fortjeneste. Når Harmagedon har gjort en ende på den nuværende onde tingenes ordning og Satan er bundet og kastet i afgrunden, vil en uhindret strøm af velsignelser over en angrende menneskehed udgøre et stærkt bevis for at det kongelige præsteskab under Kristus gør fyldest i sin tjeneste.
14. Hvad skildrer det afgrødeoffer der bringes her?
14 Afgrødeofferet til gavn for folket. (3Mo 9 Vers 17) „Derefter frembar han afgrødeofferet, tog en håndfuld deraf og bragte det som røgoffer på alteret foruden det daglige morgenbrændoffer.“ Dette afgrødeoffer bringes i tilgift til det der allerede er blevet bragt om morgenen sammen med det daglige brændoffer. Beretningen fortæller at Aron „tog en håndfuld deraf“ og lagde det oven på brændofferet på alteret. Det ser ud til at betyde at Kristi Jesu og hans salvede efterfølgeres tjeneste er en frugtbar tjeneste, en tjeneste som nu er rig på velsignelser for en „stor skare“ mennesker af alle folk. (Åb. 7:9) Den rigelige høst af mennesker der nu hylder Jehovas navn er et meget håndgribeligt bevis på at Gud har velsignet det himmelske præsteskabs tjeneste.
15. Hvilken modbilledlig betydning har folkets fællesskabsoffer, og hvad vil det til sidst udvirke?
15 Fællesskabsofferet for Israels folk. (3Mo 9 Vers 18-21) „Så slagtede han oksen og vædderen som takoffer fra folket [fællesskabsoffer for folket, NW]. Og Arons sønner rakte ham blodet, og han sprængte det rundt om på alteret. Men fedtstykkerne af oksen og vædderen, fedthalen, fedtet på indvoldene, nyrerne og leverlappen, disse fedtdele lagde de oven på bryststykkerne, og fedtstykkerne bragte han som røgoffer på alteret, men med bryststykkerne og højre kølle udførte Aron svingningen for [Jehovas] åsyn, som Moses havde påbudt.“ Ligesom oksen og vædderen dernæst slagtes og blodet af dem bliver brugt på alteret, således bliver Jesu udgydte blod og dets fortjeneste også brugt til gavn for Kristi underpræster. Men siden 1935 er nogle af de goder der er opnået ved det, begyndt at tilflyde en stor skare mennesker af alle folk. Disse mennesker bliver ført ind i et nærmere samfund med Jehova ved at de får at vide hvordan de kan bringe deres liv i overensstemmelse med hans vilje. De bliver oplyst om hvordan de kan få Guds godkendelse og opnå hans beskyttelse i det kommende Harmagedonslag. De lærer hvordan de kan vise deres værdsættelse og sige Gud tak for hans miskundhed ved sammen med den salvede præsteskare at påkalde Jehovas navn og gøre hans underfulde gerninger kendt. På grundlag af det symbolske fællesskabsoffer tager Jehova, trods sin ophøjede stilling, i sin godhed imod den ’store skares’ tilbedelse og lovprisning, og på denne måde kan den til en vis grad nærme sig Jehova i fred. I tusindårsriget vil den store ypperstepræsts, Kristi Jesu, fællesskabsoffer til sidst give alle som er værdige til det et helt og fuldstændig ret forhold til Jehova.
16. Hvordan har den større Aron velsignet folket?
16 Aron velsigner folket. (3Mo 9 Vers 22, 23) „Derefter løftede Aron sine hænder over folket og velsignede dem og steg så ned efter at have bragt syndofferet, brændofferet og takofferet [fællesskabsofferet, NW]. Moses og Aron gik derpå ind i åbenbaringsteltet; og da de kom ud derfra, velsignede de folket.“ Før Kristus Jesus som en barmhjertig ypperstepræst trådte frem for Jehova selv, sørgede han for at velsigne de mennesker der til sidst skal få gavn af hans fyldestgørende tjeneste. Efterlod han ikke i sine underpræsters varetægt de ord, den lære, der ville betyde liv for alle lydige mennesker? Men efter at han var faret til himmelen, og efter at han af sin himmelske Fader var blevet bemyndiget til atter at vende sin opmærksomhed mod jorden, udsendte han fra sin himmelske trone endnu flere velsignelser i form af livgivende kundskab og forståelse, først til sine underpræster på jorden, og derefter gennem dem til de „andre får“, hvoraf en stor skare nu slutter op om den rene tilbedelse af den allerhøjeste Gud. — Joh. 10:16.
17. Hvordan har Jehova på storslået måde tilkendegivet at han har godkendt et indsat præsteskab i vor tid?
17 Gud tilkendegiver at han godkender det indsatte præsteskab. (3Mo 9 Vers 23b, 24a) „Da viste [Jehovas] herlighed sig for alt folket; og ild for ud fra [Jehovas] åsyn og fortærede brændofferet og fedtstykkerne på alteret.“ Ilden kom højst sandsynligt i retning fra tabernaklet og dets allerhelligste og fortærede hurtigt folkets brændoffer og fedtstykkerne fra fællesskabsofferet. Dette var for alle israelitterne et ærefrygtindgydende syn, og det var et sikkert tegn på at Jehova havde godkendt dette præsteskab og de ofre der var blevet bragt på alteret for deres synder, så han nu virkelig kunne være hos dem som deres Gud. For en stor skare ikke-præstelige tilbedere nu i tiden er Jehova begyndt at vise at han har godkendt Jesus Kristus og hans underpræster, repræsenteret ved den rest af dem der stadig tjener her på jorden. Med dette himmelske præsteskab som sin kanal har Jehova i sandhed sendt en vældig strøm af åndelige åbenbaringer. Når vi ser tilbage på hvad Gud har gjort for sine salvede tjenere på jorden i de sidste halvtreds år, lægger vi mærke til hvordan han har velsignet og beskyttet dem midt under verdens modstand og had. Hvordan der vil vise sig at udgå „ild“ fra Jehova selv i forbindelse med hans himmelske præsteskab og Kristi offer, står det endnu tilbage at se, men det vil ske i en ikke fjern fremtid, når indsættelsen af det himmelske præsteskab er fuldført.
18. Hvilket yderligere vidnesbyrd findes der om at Gud gør brug af et kristent præsteskabs tjeneste?
18 Et yderligere vidnesbyrd om at Jehova har godkendt resten af Kristi underpræster på jorden i dag, kan ses i den måde hvorpå det har behaget Jehova at bruge dem til at henlede opmærksomheden på det tydelige skel mellem rent og urent. Gennem dette blads spalter lærer de der søger livet, hvordan deres adfærd må være på alle livets områder for at de kan have Guds velbehag. For dem der gerne vil behage deres Skaber har det ikke manglet på vejledning fra Guds ord. Der er givet vejledning med hensyn til hvordan den personlige adfærd bør være i hjemmet, på arbejdspladsen og under mange andre forskellige omstændigheder. Virkningen af hele denne omhyggelige oplæring har i sandhed været forbavsende! En stor skare tilbedere af den sande Gud er blevet adskilt som ved et stort svælg fra de forvirrede og stridende nationer i denne tingenes ordning og blevet forenet i et stærkt kærlighedens bånd, kærligheden til Jehova.
19. Hvilke vidnesbyrd kan vi forvente efter Harmagedon om at Jehova gør brug af dette indsatte præsteskab?
19 Endnu større vidnesbyrd om at Gud godkender og bruger det præsteskab som står under Kristus Jesus og som nu er næsten fuldt indsat, venter i den nye tingenes ordning på jorden efter Harmagedon. Til den tid vil det ny Jerusalem, de himmelske præsters hellige stad, med sine fuldkommengjorte medlemmer der hersker sammen med deres ypperstepræst, øve sin indflydelse på mennesker på jorden i en grad som aldrig før. De der overlever Harmagedon og de der senere oprejses fra de døde vil stadig have brug for det hellige præsteskabs beskyttelse, for de vil stadig være ufuldkomne og have brug for megen hjælp så de kan være rede til med held at bestå den endelige prøve på deres integritet når Satan bliver „løsladt af sit fængsel“ en kort tid ved udløbet af Kristi tusindårige regering. — Åb. 20:7, 8.
20. Hvordan reagerer sandheds- og retfærdselskende mennesker i dag når de ser at Guds velsignelse hviler over hans himmelske præsteskab?
20 Folkets reaktion. (3Mo 9 Vers 24b) „Og alt folket så det, og de jublede og faldt ned på deres ansigt.“ Dette store og endelige vidnesbyrd om at Jehova havde godkendt og var nærværende hos det aronitiske præsteskab, fremkaldte et stort glædesudbrud iblandet ærefrygt for Gud. Har blot de indledende vidnesbyrd om at Jehovas godkendelse i dag hviler over et mere fyldestgørende præsteskab haft en lignende virkning? Absolut. Se på den store skare af ydmyge og lærvillige mennesker der har samlet sig rundt om Guds rest af åndelige præster og som, efter at være blevet oplyst om hans barmhjertige ordning for at de kan nærme sig ham, af hjertet løfter deres røst for at lovprise ham og med ærefrygt tilbede ham „i ånd og sandhed“. — Joh. 4:24.
21. Hvordan betragter tilbederne i Jehovas „sande tabernakel“ i dag den rest af Kristi underpræster de har iblandt sig?
21 I dette præsteskab som Jehova har tilvejebragt ser de ’menigheden af førstefødte, som er indskrevne i Himlene’. Alle andre jordiske tilbedere af Jehova glæder sig over at selv om det store flertal af de 144.000 medlemmer af Kristi præsteskare siden 1918 har indtaget deres pladser i himmelen, så har Jehova ladet en rest af dette hellige broderskab blive tilbage på jorden som en kerne hvoromkring mennesker der elsker Gud og retfærdighed kan samle sig og mærke Jehovas velvilje. For den store skare tilbedere af alle folkeslag er denne rests tilstedeværelse en stærk forsikring om at deres håb om udfrielse fra en ond tingenes ordning snart vil blive virkeliggjort. Dette håb forstærkes efterhånden som de hvert år ser at denne rest bliver mindre og mindre, og det avler i deres hjerter en stærk forventning og nidkærhed for en aktiv tilbedelse.
22. Hvilket opløftende syn har den store skare jordiske tilbedere fået, og hvad forsikrer det dem om?
22 Det var en stor opmuntring for Jakob da han fik sit drømmesyn af stigen som forbandt jorden med himmelen og engle der steg op og ned ad den. I dag åbner der sig også et storslået syn for den store skare jordiske tilbedere af Jehova når de med troens øje ser det middel hvormed Jehova om kort tid vil udstrække fred og velsignelse til dem: „Den hellige stad, det ny Jerusalem, [som kommer] ned fra Himmelen fra Gud, rede som en brud, smykket for sin brudgom.“ Ja, denne symbolske brud med sine 144.000 medlemmer vil være fuldt ud forenet med og underordnet sin ægtemand og sit overhoved, Kristus Jesus, i hans gudgivne gerning med at genrejse og helbrede menneskeslægten på jorden. — Åb. 21:2.
23. Hvilken trøst for dem der søger livet er det at vide hvem der udgør det himmelske præsteskab?
23 Det er hjertevarmende at vide at den høje og hellige Gud i himmelen har taget hensyn til sine vildfarne jordiske skabningers skrøbeligheder, fornødenheder og begrænsninger, idet han som ypperstepræst har skænket dem, „ikke en . . ., som ikke kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder“, men en som vil have fuldkommen indsigt i alle vore vanskeligheder! (Hebr. 4:15) Som sine medhjælpere har han ligeledes en skare himmelske præster der også personligt har erfaret alle de menneskelige mangler og vanskeligheder og som derfor også vil vide hvordan de skal oplære og hjælpe menneskene med tålmodighed og kærlighed.
24. (a) Hvilken fremtidig tjeneste som vil berede de overlevende efter Harmagedon stor glæde, vil det himmelske præsteskab trofast tage sig af? (b) Hvordan fremgår dette af Åbenbaringen 21:3, 4?
24 Guds fuldkomne kendskab til hvad der foregår i det menneskelige sind og hans forståelse af vor kærlighed til dem der er blevet skilt fra os ved døden, ses i at det er hans hensigt at oprejse en utallig skare mennesker fra døden og give dem mulighed for at opnå liv. De må også bringe beviset for deres hengivenhed over for Gud og hans retfærdighed til det „sande tabernakel“, og de må ligeledes underlægge sig Kristi kongelige præsteskabs undervisning og ledelse. Under menneskeslægtens genrejsning i tusindårsriget vil der blive taget skridt til lidt efter lidt at fjerne alle årsager til tårer og smerte, for den „hellige stad“, Jehovas kærlige ordning til forligelse af angrende mennesker med sig, vil fungere på fyldestgørende måde under ypperstepræsten, Jesus Kristus. Til opmuntring for os beskriver apostelen Johannes hvordan det da skal blive: „Jeg hørte en høj røst fra tronen sige: ’Se, nu er Guds bolig [telt, tabernakel] hos menneskene, og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, Gud selv skal være hos dem, og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.’“ — Åb. 21:3, 4.
25. Hvilken indvirkning bør de nuværende velsignelser og udsigten til en lykkelig fremtid have på vor tilbedelse af Jehova?
25 Med denne glædelige udsigt til at bo i den hellige Gud Jehovas nærhed, har vi i sandhed grund til at være taknemmelige mod al god og fuldkommen gaves Giver. Der er kun kort tid tilbage inden Gud gør ende på den nuværende onde tingenes ordning. Lad os derfor bruge den resterende tid klogt og på en måde Gud vil synes om. Lad os hver især benytte os af de forhåndenværende muligheder for at modtage velsignelser fra ham ved at holde os nær til resten af Kristi underpræster på jorden. Gør vi det og lader vi os lede af dem i alt hvad der vedrører den sande tilbedelse, vil vi lægge en god grund for de gerninger der skal gøres efter Harmagedon, mens vi ser frem til Jehovas endelige godkendelse.
[Illustration på side 445]
Ypperstepræsten Aron med svingningsoffer, der blandt andet består af dele af indsættelsesvædderen