Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w51 15/1 s. 19-20
  • Gud kender og beskytter sine

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Gud kender og beskytter sine
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1951
  • Lignende materiale
  • Bækken II
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • De gjorde oprør mod Jehova
    Min bog om Bibelen
  • Abiram
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • Jehovas folk ’holder sig fra uretfærdighed’
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2014
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1951
w51 15/1 s. 19-20

Gud kender og beskytter sine

„Den, som rører jer, rører min øjesten.“ — Zakarias 2:12.

„JEHOVA kender dem, der hører ham til.“ (2 Timoteus 2:19; NW) Hans skabninger bør derfor bestræbe sig for at lære ham at kende. Menneskenes store flertal har undladt at tilegne sig kundskab om Jehova, fordi de har været ligegyldige over for hans ord. Det er gennem sit ord, bibelen, at Jehova har åbenbaret sig for mennesker, og dog er det få, der har taget sig tid til at læse denne samling breve til os eller blot lytte til dem, som har læst dem og har kendskab til bibelens indhold. De mange breve og bøger i bibelen blev skrevet under inspiration til vor belæring og vejledning. Langt de fleste mennesker har imidlertid valgt sig en gud efter deres eget hoved eller har sat sig selv over Gud og ladet hånt om hans myndighed. De ser ikke hans kærlighed og beskyttelse under alle forhold mod dem, som hører ham til. Menneskene i verden frygter ikke Jehova, der er i stand til at udslette alle sine modstandere.

2. Dengang Paulus skrev ordene, „Jehova kender dem, der hører ham til,“ til Timoteus, havde han en situation i tanke, der var opstået mange århundreder tidligere. Det var en begivenhed, der fandt sted i ørkenen nær ved Sinajs bjerg, hvortil Moses havde ført Israels børn, da de forlod Ægypten. Det, der skete, var følgende: Kora, Datan og Abiram blev hovmodige, og sammen med to hundrede og halvtreds andre israelitiske mænd, der var ledere i samfundet, samlede de sig og protesterede imod Moses og Aron. De sagde, at de havde haft nok af Moses og Aron, og at de ikke længere behøvede deres assistance. De påstod, at disse to mænd havde ophøjet sig over Jehovas forsamling. (4 Mosebog 16:1-3) Guds ord viser os, at det var Jehova, der udvalgte og brugte Moses som sin mellemmand og særlige tjener til at udtrykke sin vilje, ikke alene over for konger, som det skete over for farao, men også over for Israels børn. Til trods for at israelitterne var blevet ført gennem det Røde Hav under den almægtige Guds beskyttende hånd, og skønt han havde brugt Moses til at føre dem hele vejen, var disse jøder stadig trodsige over for Moses. Derfor sagde Moses til denne onde klike og til hele Israels forsamling: „Vent til i morgen, så vil Jehova give til kende, hvem der tilhører ham, og hvem der er hellig, så at han vil give ham adgang til sig; den, han udvælger, vil han give adgang til sig.“ (4 Mosebog 16:5) Læsere af Guds ord kender udfaldet af den næste dags begivenheder.

3. Beretningen fortæller os, at Moses pålagde Israels børn at fjerne sig fra disse genstridige personers telte. Han sagde til dem: „Træk jer tilbage fra disse ugudelige mænds telte og rør ikke ved noget af, hvad der tilhører dem, for at I ikke skal rives bort for alle deres synders skyld.“ (4 Mosebog 16:26) De, som ikke ønskede at blive besmittet af uretfærdige handlinger, trak sig tilbage fra pladsen omkring Koras, Datans og Abirams telte. Da Datan og Abiram kom ud af deres telte og stillede sig ved indgangen med deres hustruer og børn, store og små, talte Moses til hele menigheden: „Derpå skal I kende, at Jehova har sendt mig for at gøre alle disse gerninger, og at jeg ikke handler i egenrådighed: Dersom disse dør på vanlig menneskelig vis, og der ikke rammer dem andet, end hvad der rammer alle andre, så har Jehova ikke sendt mig; men hvis Jehova lader noget uhørt ske, så jorden spiler sit gab op og sluger dem med alt, hvad der tilhører dem, så de farer levende ned i [sheol, AT], så skal I derpå kende, at disse mænd har hånet Jehova!“ (4 Mosebog 16:28-30) Det var netop, hvad der skete: jorden gav efter under deres fødder, og de forsvandt, idet de levende blev opslugt i den revne, der var fremkommet i jorden. De for ned i sheol, graven, og derpå lukkede jorden sig sammen over dem, og de blev udslettet af Israels børn. Ja, det er sandt, at „Jehova kender dem, der hører ham til“, og at han er i stand til at fjerne og udslette de uretfærdige og dem, som taler formasteligt, og adskille dem, fra „dem, der hører ham til“.

4. Ved en anden lejlighed handlede Jehova Gud lige modsat. Han udskilte sine retfærdige tjenere fra de onde. Tilfældet, der her tænkes på, er Lots. Byerne Sodoma og Gomorra var fyldt med ondskab og slethed. Gud bød sine engle at tage Lot, hans to døtre og hans hustru bort fra denne onde by. „Tænk på Lots hustru!“ Hun ejede ikke sand tillid og tro til den udfrielse, Jehova Gud skænkede dem. Hendes interesse hang ved tingenes gamle system, derfor så hun sig tilbage med det resultat, at hun blev til en saltstøtte. (1 Mosebog 19:1-26; Lukas 17:28-32) Jehova kender dem, som hører ham til, og han vil være trofast imod sine løfter, dersom vi giver agt på hans vejledning.

5. Vi har en anden sandfærdig beretning i 1 Mosebog, begyndende med det sjette kapitel, om en mand, der havde stor tro til Jehova. Han levede på et tidspunkt, hvor det moralske fordærv blandt folket var forfærdeligt, og deres sind var gennemsyret af ondskab. Denne mand var Noa, og med ham var hans tre sønner. De var alle fire gift. De holdt sig selv rene og adskilte fra den onde verden og fulgte Jehovas påbud. Noa fik befaling til at bygge en båd. Det ville tage mange år at gøre dette, og det krævede stor tro fra hans side, eftersom han skulle bygge båden på landjorden. Der findes ingen antydninger i den bibelske beretning om, at denne båd blev bygget i nærheden af en flod, tværtimod siges der, at regnen kom, og „vandet steg og løftede arken, så den hævedes over jorden“. (1 Mosebog 7:17) Noa må have bygget arken i et område, hvor der var rigelig med gofertræ, som han kunne fælde og rette til, så han kunne bygge båden i overensstemmelse med Guds vejledning. (1 Mosebog 6:13-22) I alle de år, byggeriet fandt sted, advarede „retfærdighedens forkynder Noa“ alle, som fulgte ugudelighedens vej. (2 Peter 2:5) Da tiden var inde til, at Jehova Gud ville vise sit mishag over de onde forhold, der rådede på jorden, åbnede han himmelens vinduer og lod regn falde i fyrretyve dage og fyrretyve nætter. Jorden stod fuldstændig under vand. Men Noa og hans familie og alle dyrene, som han havde fået påbud om at tage med sig i arken, flød ovenpå vandet. Jehova kendte dem, som hørte ham til, og han bevarede dem under den store vandflod, der tilintetgjorde den gamle verden.

6. Det er derfor ganske indlysende fra Herrens ord, at de, som vender sig bort fra uretfærdighed, kan opnå Jehova Guds gunst. Det er grunden til, at Paulus sagde til Timoteus: „Dog, Guds faste grundvold står urokket, beseglet med denne indskrift: Jehova kender dem, der hører ham til, og: Enhver, som nævner Jehovas navn, skal holde sig fra uretfærdighed.“ (2 Timoteus 2:19; NW) Det er nødvendigt for enhver skabning, som elsker liv, at stræbe „efter at kunne træde frem for Gud som en mand, der kan stå prøve, som en arbejder, der ikke skammer sig ved sit arbejde, men forkynder sandhedens ord på rette vis“. (2 Timoteus 2:15) Tider er inde til at undgå den tomme tale, som de fører, der har så meget at skulle have sagt, men ikke ejer Guds støtte, som det var tilfældet med Kora og de 250 ældre og indflydelsesrige mænd blandt israelitterne, der alle kæmpede imod Guds tjenere. Hver enkelt må lægge vægt på at forstå Herrens ord, at studere det grundigt og hele tiden træde frem for Gud i tjenesten for at opnå godkendelse. Det, der tæller, er at udføre det arbejde, man får anvist. Gør du det, som er ret i Herrens øjne, vil han rigt velsigne dig, og du vil have overflod. En hvilken som helst tjeneste i Guds organisation stiller en tilfreds! Når man vender sig til al barmhjertigheds Fader og al trøsts Gud og stoler på Jehova og gør hans vilje, så vil man finde, at man har forrådskamre fulde af velsignelser. Man må være levende interesseret i Guds gerning og ønske at kende ham godt. „Jehova kender dem, der hører ham til,“ og vi, hans skabninger, skulle ønske at kende ham. At gøre det betyder evigt liv.

(The Watchtower, 1. januar 1951)

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del