Vær loyal mod Jehova og hans ord
1, 2. (a) Nævn et eksempel på at kirkemedlemmers indstilling til Bibelen ofte er inkonsekvent. Hvad er grunden hertil? (b) Hvordan ser mange præster på Bibelens beretninger? Giv et eksempel.
I NUTIDENS materialistiske verden er det slet ikke ualmindeligt at der udtrykkes tvivl med hensyn til Bibelens pålidelighed. Når man spørger kirkemedlemmer om de anerkender Bibelen som Guds ord, siger de måske beredvilligt ja. Men ofte siger de samme mennesker i samme åndedrag at der er noget i Bibelen som de simpelt hen ikke ’kan tro. Grunden hertil kan være at de mangler kundskab, eller at de er blevet påvirket af skeptikeres udtalelser. Men uanset årsagen er deres holdning ikke udtryk for loyalitet mod Gud og hans ord.
2 Præsterne selv fremkommer i stigende tal offentligt med udtalelser der viser at de ikke tror på Bibelen. Hyppigt er det de mirakler der omtales i Bibelen som angribes. Et af de mirakler der som oftest latterliggøres, er Jesu fødsel, jomfrufødselen. Om den har en præst i den engelske kirke sagt: „Kan noget intelligent menneske i det tyvende århundrede tro . . . at Jesus blev født af en jomfru uden en menneskelig faders medvirken? Hvis enhver som ikke troede på jomfrufødselen blev bedt om at træde ud af den engelske kirke, ville der med det samme blive en voldsom præstemangel og næppe én professor tilbage på vore teologiske skoler.“ — The Sunday Express, England, 6. august 1967.
3. Hvorfor er den omstændighed at jomfrufødsler ikke finder sted i dag, ikke nogen god grund til at benægte at Jesus er født af en jomfru?
3 Men hvorfor skulle det være svært for nogen der hævder at de tror på Gud, at tro på den bibelske beretning om at den jødiske jomfru Maria blev frugtsommelig ved den hellige ånd og fødte Jesus? (Luk. 1:30-35; Matt. 1:18-25) Det er rigtigt at ingen kvinder føder børn på den måde i dag. Men er det et fornuftigt grundlag for ikke at tro? Tror disse præster kun på det de personligt har erfaret? Tror de ikke på at jorden har haft en begyndelse, blot fordi de ikke selv var til stede og så den blive til? Og afviser de også tanken om at livet på jorden har haft en begyndelse?
4. Hvorfor er det ikke ufornuftigt at tro at Skaberen skulle kunne få en jomfru til at føde et barn?
4 Hvad ville være sværest for Gud: at lade et barn undfanges i en levende jomfrus moderskød eller at skabe det første levende menneske af livløst stof? Det er da kun rimeligt at tro at den almægtige Skaber, som har skabt kvinden og givet hende evnen til at føde børn, også kunne gøre en kvinde frugtsommelig ved hjælp af sin usynlige kraft, sin hellige ånd. Det er rigtigt at intet menneske i detaljer kan forklare hvordan Maria kunne blive frugtsommelig da hun var jomfru, men det skulle dog ikke overraske os. Selv under normale omstændigheder forstår intet menneske til fulde hvordan et barn undfanges og udvikler sig i livmoderen. Selve den tanke at tegningen til et fuldt færdigt menneske med alle de nødvendige organer og planen for dets vækst indeholdes i en enkelt befrugtet celle, overgår vor forstand. (Sl. 139:14-16) Men hvem vil alligevel benægte at der undfanges og fødes børn?
5. Hvilken anden fundamental bibelsk lære afviser præsterne når de forkaster at Jesus er født af en jomfru? Forklar nærmere.
5 Den der forkaster at Jesus er født af en jomfru, forkaster desuden genløsningen, selve grundlaget for menneskets frelse. Hvorfor det? Fordi der krævedes et fuldkomment menneskes liv — svarende til den fuldkomne Adams — for at menneskeslægten kunne genløses. (1 Tim. 2:5, 6) Havde Jesus blot været en ånd der havde materialiseret sig, ville hans offer ikke have været gyldigt. Og hvis han havde haft en jordisk fader, ville han have arvet ufuldkommenheden fra Adam. (Job 14:4) Men nu da Gud var hans fader, var hans fuldkommenhed sikret; og da han var født af en jordisk moder, var han selv jordisk. Endvidere var det blevet forudsagt århundreder i forvejen af profeten Esajas at han skulle fødes af en jomfru. (Es. 7:14) Det står derfor klart at Bibelens beretning om at Jesus er født af en jomfru, stemmer med den øvrige del af Guds ord. Lidt sund omtanke viser altså at der er et fornuftigt grundlag for at tro på Bibelens ord om Jesu fødsel og at tilskynde andre til at gøre det samme.
6. Hvad er den egentlige grund til at disse præster ikke tror på at Jesus er født af en jomfru, og hvad viser at det forholder sig sådan?
6 Hvad er da grunden til at disse præster siger at de ikke tror på at Jesus er født af en jomfru? Kan det mon være fordi de ikke tror på Gud og derfor forkaster tanken om enhver guddommelig indgriben i menneskenes forhold? Som svar herpå vil vi gerne henvise til hvad en canadisk præst siger i sin bog A Church Without God: „Werner Pelz, som skrev en bog med titlen God Is No More (Gud eksisterer ikke mere), er præst i den engelske statskirke; . . . Fader Jackson, som siger at ’hvis der er en Gud, kan vi ikke omtale ham som det højeste væsen’, er universitetspræst; Thomas Altizer, som skrev The Gospel of Christian Atheism (Den kristne ateismes evangelium), er teologisk docent ved et amerikansk universitet; jeg selv er præst i et anglikansk sogn i Toronto. Jeg hævder at være anglikaner og kristen; og jeg kan dog sige i fuldeste alvor: Der er ingen Gud.“ (Side 39) Denne indstilling er slet ikke sjælden blandt præster. Ifølge National Observer præger „en ’Gud-er-død’-indstilling . . . 90 procent af de protestantiske teologer under 40“. Vi ser altså at der råder en direkte illoyalitet mod Gud og hans ord i præsternes rækker. Du behøver imidlertid ikke at lade dig påvirke heraf.
Vi må erkende vore begrænsninger
7, 8. (a) Hvordan alene kan vi vise at vi er loyale mod Jehova og hans ord? (b) Skal vi forvente at kunne forstå alt vedrørende Jehova og hvordan og hvorfor han har gjort alt det Bibelen tilskriver ham?
7 Skal man forblive loyal mod Jehova og hans ord, må man vide hvad Bibelen indeholder. Man må være overbevist om at Bibelen er inspireret af Gud. Man må i den se vidnesbyrd om Guds uforlignelige visdom og kærlighed. Det skulle ikke være svært at gøre sig bekendt med den, for den er skrevet i et sprog som selv et barn kan forstå. (Matt. 5:44, 45; 1 Joh. 4:8, 10) Men er det rimeligt at forvente at man kan forstå alt vedrørende Jehova og hvordan og hvorfor han har gjort alt det Bibelen tilskriver ham? Nej, der findes forhold som vi med vore begrænsede evner ikke fuldt ud forstår. Som en af Jesu Kristi apostle så viseligt sagde: „O, dyb af rigdom og visdom og indsigt hos Gud! hvor uransagelige er ikke hans domme, og hvor usporlige hans veje!“ (Rom. 11:33) Men selv om apostelen Paulus ikke hævdede at han forstod alle Guds domme til bunds, anerkendte han dog loyalt Guds ret til som Skaber at gøre som han selv ville, for han skriver videre, i vers 36, „af ham og ved ham og til ham er alt; ham tilhører æren i evighed!“ — Se også Åbenbaringen 4:11.
8 Derfor opfordrer denne inspirerede bibelskribent os til at stille os til rådighed for Gud i hans hellige tjeneste, ikke at vi skal gøre det blindt, uden forståelse, men, som det første vers i Romerbrevets tolvte kapitel siger, „med fornuft“. (NW) Og naturligvis må man bruge sin fornuft på den rette måde.
9. Hvorfor støder vi på vanskeligheder hvis vi forventer at Bibelen skal stemme med vore personlige meninger?
9 Der findes nogle der nærmer sig studiet af Bibelen med den idé at den skal stemme med deres personlige meninger. Det gør det naturligvis vanskeligt for dem at antage eller forstå hvad den siger, for som Bibelen viser er ’Guds veje højere end vore og hans tanker højere end vore’. (Es. 55:9) Vi er alle ufuldkomne, tilbøjelige til at fejle. Kong Salomon, en af de viseste mænd der nogen sinde har levet, erkendte dette, for han sagde: „Der er intet menneske, som ikke synder.“ (1 Kong. 8:46) Den menneskelige erfaring har bevist sandheden i disse ord. Hvis man betragter en sag ud fra et ufuldkomment, menneskeligt synspunkt, kan Guds domme forekomme mærkelige. Men hvis Bibelen stemte overens med vore begrænsede menneskelige synspunkter, ville det så vidne om at den var fra Gud? — Ez. 18:29, 30.
10. Hvordan bør vi nærme os studiet af Jehovas veje?
10 Efterhånden som vi lærer Jehovas veje at kende må vi være indstillet på at rette vore tanker ind efter hans. I stedet for at diskutere frem og tilbage om hvad vi mener Gud burde have gjort, bør det være vort ønske at lære af det han gjorde. Hvis vi viser at vi har den rette indstilling, vil han hjælpe os. „Han vejleder ydmyge i det, som er ret [i sin retskendelse, NW], og lærer de ydmyge sin vej.“ — Sl. 25:9.
Lad os tage ved lære af Guds retskendelser
11. Hvordan kan man få gavn af et studium af Jehovas dom over kana’anæerne?
11 Lad os som et eksempel se på hvad vi kan lære af Jehovas retskendelse vedrørende kana’anæerne. Den belæring der er at hente her kan give os et videre udsyn, styrke vor tro og give os en større og dybere forståelse af vort ansvar. Lad os sammen betragte den bibelske beretning.
12. Hvilke instruktioner fik israelitterne af Moses før de gik ind i Kana’ans land?
12 Jehova havde udfriet israelitterne fra trældommen i Ægypten, og nu lå de lejret på grænsen til det nye land som han havde ført dem til. Hans profet Moses talte til folket og sagde: „Når [Jehova] din Gud fører dig ind i det land, du skal ind og tage i besiddelse, og driver store folk bort foran dig, . . . syv folk, der er større og mægtigere end du, og når [Jehova] din Gud giver dem i din magt, og du overvinder dem, så skal du lægge band på dem. Du må ikke slutte pagt med dem eller vise dem skånsel.“ (5 Mos. 7:1, 2) Hvad var grunden hertil?
13. Hvad viser den omstændighed at Jehova gav israelitterne dette land, med hensyn til hans ords pålidelighed?
13 Moses forklarede: „[Jehova] driver dem bort foran dig, . . . fordi han vil opfylde det ord, han tilsvor dine fædre, Abraham, Isak og Jakob.“ (5 Mos. 9:5) Over fire hundrede år før havde Jehova indgået en højtidelig pagt med sin trofaste tjener Abraham og givet ham og hans afkom løfte om netop dette land, og dette løfte havde han fornyet over for Isak og Jakob. Nu var tiden kommet til at løftet skulle opfyldes. Jehova havde ikke glemt det. Han havde ikke skiftet sind fordi kana’anæerne boede i landet. Gud lyver ikke. (1 Mos. 15:5-21; Tit. 1:2) Han giver ikke løfte om en bestemt belønning for derefter at ændre det til noget andet. Hans ord er pålideligt, og det kan vi være taknemmelige for. — Hab. 2:3.
14. Resulterede kana’anæernes fordrivelse fra landet i at uskyldige mennesker kom til at lide?
14 Var det nu ikke uforskyldt at landets indbyggere blev ramt af denne ødelæggelse? Nej! Som Moses sagde til Israel: „Det er på grund af disse folks ondskab, at [Jehova] driver dem bort foran dig.“ (5 Mos. 9:5) Både Bibelen og arkæologien viser at det var et overmåde fordærvet folk. Kana’anæerne gjorde sig skyldige i utugt, ægteskabsbrud, homoseksualitet og omgang med dyr, og de dyrkede guden Molok, som de ofrede deres børn til. (3 Mos. 18:3, 20-25) Om dette folk siger professor Merrill Unger: „De kana’anæiske guders brutalitet, begær og løssluppenhed er langt værre end hvad man finder hos de andre folkeslags guder i det nære østen på den tid. Den forbløffende mangel på moral der især kendetegnede de kana’anæiske guddomme, må nødvendigvis have fremkaldt de dårligste egenskaber i deres tilbedere og må have været årsag til mange af de mest demoraliserende skikke på den tid, som for eksempel tempelprostitutionen, børneofringerne og slangedyrkelsen. . . . Karakteren af kana’anæernes religion som den skildres på skrifttavler fra Ugarit viser os tilstrækkelig tydeligt sandheden i . . . de bibelske udtalelser der beskriver det absolutte moralske og religiøse forfald hos Kana’ans indbyggere.“
15. Hvilken trøst finder vi både i Jehovas indstilling til ondskab og hans langmodighed med mennesker, når vi ser tilbage på den dom han eksekverede over de fordærvede kana’anæere?
15 Hvad lærer vi heraf? For det første: at samtidig med at Jehova elsker ret, hader han uret. (Sl. 45:8) For det andet viser det at Jehova ikke i hast udsletter ufuldkomne mennesker ved det første tegn på at de har forbrudt sig. Som det fremgår af Første Mosebog 15:16 havde Gud allerede på Abrahams tid lagt mærke til amoritternes ondskab i Kana’ans land, men han udslettede dem ikke på det tidspunkt men ventede hele fire hundrede år. Han lagde en usædvanlig langmodighed for dagen. Og selv da tidspunktet for eksekveringen af dommen over kana’anæerne nærmede sig, skånede han Rahab i Jeriko og indbyggerne i Gibeon og dens nabobyer fordi de viste tro på Jehova og stillede sig på israelitternes side. Dette beroliger os. Det giver os et solidt grundlag for at tro at Jehova ikke for evigt vil tolerere ondskab og uretfærdighed, men at han dog samtidig er langmodig og barmhjertig over for sine skabninger. — Ez. 33:11; 2 Pet. 3:15.
16. Hvad skete der med de kana’anæiske børn, og hvilken faldgrube må vi undgå hvis vi skal have gavn af det princip der her blev fulgt?
16 Vi kan også lære noget af det der skete med kana’anæernes børn. De blev ikke skånet da dommen over deres onde forældre blev eksekveret. Dette har betydning, og hvis vi ikke lader vore følelser sløre vort blik, kan vi lære meget af det princip som Jehova her fulgte.
17, 18. (a) Hvem har Gud overdraget det fulde ansvar for mindreårige børn, ifølge Bibelens ord? (b) Hvorfor ville det da være inkonsekvent af Gud at gribe ind for at beskytte børnene mod følgerne at det deres forældre har gjort?
17 Det er et privilegium at sætte børn i verden, men der følger et ansvar med. Bibelen viser at Gud lægger det fulde ansvar for mindreårige børn på børnenes forældre. Til sit eget folk sagde Gud gennem profeten Moses: „Jeg har forelagt eder livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet, for at du og dit afkom må leve, idet du elsker [Jehova] din Gud og adlyder hans røst og hænger ved ham.“ (5 Mos. 30:19, 20) Ved den handlemåde israelitterne valgte ville de vælge enten livet eller døden, både for sig selv og for deres børn.
18 Vi kommer ikke uden om at børn enten har gavn eller skade af det deres forældre gør. Hvis forældrene er flittige, kærlige og gudfrygtige, vil børnene i høj grad have gavn af det. Men hvis de er dovne eller lastefulde, kan de da med rette forvente at Gud skal beskytte deres børn mod de dårlige følger af deres adfærd? Er Gud forpligtet til at overtage forældrenes ansvar eller overdrage det til en anden så der ikke sker børnene noget ondt? Er det konsekvent af Gud at samarbejde med sådanne forældre som unddrager sig deres ansvar? Nej, det skulle være tydeligt for enhver.
19. Hvem var det der valgte døden for de kana’anæiske børn? Kunne de have gjort noget andet?
19 De kana’anæiske forældre kunne have valgt livet for sig selv og deres børn. Det gjorde Rahab, og det gjorde indbyggerne i Gibeon og tre andre kana’anæiske byer. De forstod at det var den sande Gud der ledede israelitterne, og derfor tog de standpunkt på deres side. Til gengæld herfor blev de og deres børn skånet. (Jos. 2:1-21; 6:25; 9:3-21) Andre kunne have gjort det samme, men de ville ikke. På den måde valgte de døden for sig selv og deres børn.
20. Hvordan kan forældre i dag vise at de ikke er ligeglade med hvad der sker med deres mindreårige børn den dag Jehova griber ind?
20 Har dette nogen betydning for os i dag? Ja, afgjort. Forældre der lever et lastefuldt liv har ingen grund til at tro at Gud på den dag da han udøser sin vrede — en dag der hastigt nærmer sig — vil skåne deres børn blot fordi de er mindreårige. Det påhviler forældrene at sætte det rette eksempel og at vejlede børnene i den rette gudsdyrkelse. (Ef. 6:4) Hvor meget betyder dine børn for dig? Lever du op til dit ansvar? Har du indviet dit liv til Jehova Gud, og viser du at du er loyal over for ham ved at gøre hans vilje? Gør du det, viser du derved at du forstår og loyalt følger det princip der så klart blev belyst i det der skete med Kana’ans indbyggere. — Ordsp. 2:7, 8.
Loyalitet under forfølgelse
21. Hvordan viser mange unge kristne loyalitet mod Guds ord i skolen, også når de udsætter sig for latterliggørelse?
21 Et menneskes loyalitet eller mangel på loyalitet viser sig når det kommer ud for vanskeligheder og måske forfølgelse. En sådan modstand er noget som enhver der vandrer i Jesu Kristi fodspor har erfaret. (2 Tim. 3:12) Det er ikke svært at udtale sig i overensstemmelse med Guds ord når man er sammen med mennesker der er enige med en. Anderledes er det når man står over for nogle der gør nar af Bibelen. Hvis du for eksempel går i skole og det sker at lærere eller elever fremkommer med nedsættende bemærkninger om Bibelen, hvad gør du så? Viser du at du er loyal mod Guds ord? I hele verden findes der unge kristne der viser at de er loyale og som benytter lejligheden til at tale sandhedens sag. Undertiden medfører det klassekammeraternes spot. (1 Pet. 2:19, 20) Men i andre tilfælde har det åbnet vejen for at det unge vidne har fået lov at redegøre for sin tro, og det har resulteret i at et godt vidnesbyrd er blevet aflagt om Jehova og hans hensigter.
22. Hvordan gav tre unge hebræere i det gamle Babylon bevis på deres loyalitet mod Jehova og hans lov?
22 Loyale tjenere for Jehova har til alle tider stået fast for den sag de har viet sig til. I det gamle Babylon blev der lagt pres på nogle unge hebræere for at få dem til at overtræde Jehovas lov om afgudsdyrkelse. Rigets hersker, Nebukadnezar, blev rasende da han hørte at de ikke havde adlydt hans kongelige befaling om at bøje sig for den store billedstøtte han havde rejst. Det vil ikke sige at kongen slet ikke anerkendte jødernes religion. (Dan. 2:46-49) Men stolthed slørede nu hans evne til at tænke klart. Han forlangte at disse unge mænd skulle rette sig efter hans befaling. Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego viste ikke mangel på respekt over for kongen, men de vidste at Jehovas lov forbød billeddyrkelse. De anerkendte Jehova som den suveræne hersker, og det var derfor ham de skyldte deres loyalitet. De gav bevis på deres loyalitet ved at være tro mod Guds lov, selv da Babylons konge truede dem med døden. — Dan. 3:13-24.
23, 24. Hvordan giver Jehovas vidner i dag bevis på deres loyalitet mod Jehova når de stilles over for jordiske regeringers krav?
23 Jesu Kristi apostle blev stillet på en lignende loyalitetsprøve. Efter at være blevet ført frem for den højeste domstol i Jerusalem blev det befalet dem at de skulle ophøre med at forkynde i Jesu navn. Det blev ikke sagt til dem at de skulle holde op med at læse Skrifterne, eller at de ikke skulle tale med andre om dem. Der var kun denne ene ting som de høje embedsmænd fandt at de stødte an i. (Ap. G. 4:15-18) I nogle lande i dag er der også regeringsembedsmænd der siger til Jehovas vidner at de intet har imod at de læser Bibelen eller drøfter den indbyrdes, men de synes ikke om at de siger til andre at „du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene“. (Matt. 4:10) De ønsker ikke at de skal sige til folk, sådan som Jesus gjorde, at sande kristne „ikke er af verden“. (Joh. 17:14) De ønsker at folk skal være engagerede i verdens anliggender og være villige til at vise deres hengivenhed for staten ved visse foreskrevne handlinger.
24 Hvad skal Jehovas vidner nu gøre når staten stiller sådanne krav til dem? Vil det være rigtigt af dem at dække over visse dele af Bibelen for at tækkes verdslige regenter? Hvad vil du gøre? Peter og Johannes, Jesu Kristi apostle, satte det rette eksempel da de sagde til den jødiske højesteret: „Døm selv, om det i Guds øjne er ret at lyde jer mere end Gud; for vi kan ikke lade være at tale om det, vi har set og hørt.“ Og da de for anden gang blev stillet for retten tog de igen et klart standpunkt idet de sagde: „Man bør adlyde Gud mere end mennesker.“ — Ap. G. 4:19, 20; 5:29.
Loyalitet mod Bibelens moralnorm
25-27. Nævn eksempler på at præster ikke loyalt støtter Bibelens moralnorm.
25 I modsætning til apostlene var der i Jerusalem mænd som påstod de var Guds præster men som var villige til at sætte menneskers overleveringer i stedet for Guds bud. (Matt. 15:1-9) I vor tid viser kristenhedens præster at de er indstillet på samme måde. Ikke sjældent hører man dem offentligt forkaste hvad Bibelen siger om forskellige forhold. Som eksempel herpå kan nævnes den indstilling de giver til kende med hensyn til kønsmoralen.
26 Enhver der kender lidt til Bibelen ved at den siger: „Du må ikke bedrive hor.“ (Rom. 13:9) „Fly utugt!“ (1 Kor. 6:18) „Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller de, der lader sig bruge til unaturlig utugt, eller de, der øver den, . . . skal arve Guds rige.“ (1 Kor. 6:9, 10) Der hersker ingen tvivl om hvad disse skriftsteder siger: ægteskabsbrud, utugt og homoseksualitet fordømmes af Gud. Men forkynder præsterne klart hvad Guds ord siger i denne henseende? Støtter de Bibelens moral? I en udtalelse om den såkaldte „nye moral“ har Joseph Fletcher fra en episkopal teologisk skole sagt at der i denne etik „intet er imod sex uden for ægteskabet, og i nogle tilfælde er det gavnligt“. (Commonweal, 14. januar 1966) Den presbyterianske præst Gordon Clanton er ikke tilfreds med at blive stående ved dette men siger i bladet Christian Century (8. januar 1969): „Nu må vi gå videre og forkynde at sex uden for ægteskabet, forstået ret og øvet i kærlighed, virkelig er et positivt gode.“ Han siger videre at han mener det er kirkens pligt at svække ethvert greb som en strengere moral stadig måtte have om samfundet. Men man standser heller ikke her.
27 Den 12. februar 1966 skrev New York Times om en ny lov i England hvorefter man ikke ville straffe for homoseksuelle handlinger mellem voksne der var enige om det: „Kirkerne er gået foran i kravet om en reform. Den anglikanske kirke og katolske og metodistiske grupper har alle anbefalet at [den nye lov] godkendes.“ I 1967 erklærede halvfems episkopale præster efter et møde i New York at kirken burde anerkende at homoseksuelle handlinger „endog kunne være af det gode“. Og i Holland blev to mandlige homoseksuelle „viet“ af en romersk-katolsk præst. Det der vækker ens afsky er at de der støtter denne levevis er mænd der påstår de er kristne præster! — Tit. 1:16.
28. Hvordan kan vi personligt vise at vi støtter Bibelens moralnorm?
28 Folk der kender til Bibelen ved at det disse præster gør, er forkert og at de ikke handler i overensstemmelse med Guds ord men at dette ord fordømmer deres handlinger. (Rom. 1:32) Hvis man er klar over at de har uret, skal der mere end ord til at vise at man mener det. Uanset hvad man måtte sige med munden, er man selv uren i Guds øjne hvis man, når ingen ser det, gør sig skyldig i utugt, ægteskabsbrud eller homoseksualitet eller en løsagtig adfærd der fører til sådanne handlinger. Uanset hvad man giver sig ud for at være, uanset hvad andre mennesker mener om en, er man ikke loyal over for Gud hvis man lever på den måde. — 1 Tess. 4:7, 8; Hos. 4:12.
29, 30. Hvilken forbindelse er der mellem hvordan man inderst inde er indstillet i moralsk henseende, og ens loyalitet mod Jehova?
29 Loyalitet må udspringe af hjertet, idet hjertet står for det som et menneske er inderst inde. (Luk. 5:22) Jehova ser ikke blot på vort ydre, hvordan vi tager os ud i andre menneskers øjne, men han ser også hvad der bor i vort hjerte. „En mand holder al sin færd for ret, men [Jehova] vejer hjerter.“ — Ordsp. 21:2.
30 Hvad finder Gud når han vejer dit hjerte? Vil han finde et godt og glad hjerte? (Es. 65:14) Vil han finde sit ord gemt i dit hjerte? Vil han finde at du elsker hans lov? (Sl. 119:11, 97) Vil han finde at du, i dit hjertes allerinderste, betragter en umoralsk adfærd på samme måde som han gør? Hader du af hjertet det onde? Det er det salmisten opfordrer os til at gøre: „I, som elsker [Jehova], had det onde! Han vogter sine frommes [loyales, NW] sjæle.“ (Sl. 97:10) Hvis vi følger dette råd, vil det være et vidnesbyrd om vor loyalitet, og vi kan være forvisset om at vore sjæle vil være dyrebare i Jehovas øjne.
Tag standpunkt sammen med Jehovas loyale
31. Hvordan viser det sig om man af hjertet tror på det Bibelen siger?
31 Nu er tiden inde til at tage et klart standpunkt for Jehova Gud og hans ord. Tror du af hjertet på det Gud siger i sit ord, Bibelen? Hvis du gør det, vil det kunne høres på din tale. Det vil kunne ses på din adfærd, og det vil også kunne mærkes på dit valg af omgangsfæller. Du vil lægge vægt på at handle i overensstemmelse med Salme 149:1, hvor der står: „Halleluja! Syng [Jehova] en ny sang, hans pris i de frommes [loyales, NW] forsamling!“
32, 33. Hvilket forhold med hensyn til kristenhedens kirker må man være klar over når man søger den forsamling eller menighed som er loyal mod Jehova og hans ord?
32 Som vi har set består ikke alle religiøse forsamlinger eller menigheder af mennesker der er loyale mod Jehova og hans ord. Det kan godt være at kirkegængerne har Bibelen med sig i kirke og at prædikenen går ud fra en bibeltekst, men alligevel er der ikke fuld loyalitet over for Guds ord fordi mange religiøse læresætninger og kirkelige ceremonier ikke er i overensstemmelse med Bibelen. Til bekræftelse af at kristenheden er kommet langt bort fra Guds ords lære kan anføres hvad bladet Christian Century skrev (den 5. september 1962): „Skal vi være helt ærlige, vil en lukket bibel, dækket med støv og fyldt med gulnede nekrologer, så ikke være et bedre symbol på protestantismens faktiske tilstand?“ En katolsk avis, Luxemburger Wort, skrev (den 16. januar 1965) om situationen i Luxembourg: „Er det ikke nedslående at . . . det overvældende flertal af vore katolikker, ja af vore præster, aldrig har læst hele Bibelen, ikke engang Det nye Testamente?“
33 Dette er slet ikke noget nyt. I 1929 foretog man et rundspørge blandt 500 teologiske studerende fra baptisterne, kongregationalisterne, den episkopale, den evangeliske og den lutherske kirke, metodistkirken og de presbyterianske kirker, og stillede blandt andet følgende spørgsmål: „Tror De at Bibelen er helt fri for sagn eller myter?“ Femoghalvfems procent af dem der besvarede spørgsmålet sagde nej. De anerkendte altså ikke Bibelen som Guds ord.
34. Hvordan har i tusindvis af mennesker jorden over vist at de ønsker at forblive loyale mod Jehova og hans ord?
34 Hvis du ikke er enig med dem, er det vigtigt at vise det. Det er der i tusindvis af mennesker på hele jorden der gør. De ønsker ikke at støtte religiøse samfund som ikke er loyale mod Jehova Gud og hans ord, Bibelen. (2 Kor. 6:14-17; Åb. 18:4) Derfor har de forladt kirkerne, men de er ikke holdt op med at tilbede Gud. De samles regelmæssigt i over 25.000 menigheder jorden over. De tror på det Bibelen siger. De retter sig efter dens moralnorm. I så godt som hver eneste by kan man hver uge se dem gå fra hus til hus og besøge folk i deres hjem for at opfordre dem til at læse Bibelen. De vil med glæde, over for enhver der ønsker det, gøre rede for de vidnesbyrd der bekræfter at Bibelen er Guds ord, og de tilbyder også uden vederlag at holde bibelstudium med alle der ønsker at få nøjagtig kundskab fra Guds ord så de kan indrette deres liv efter det.
35. Hvilken fremtid venter dem der viser at de er loyale mod Jehova?
35 Det er en skøn fremtid der åbner sig for dem der loyalt tjener Jehova. Guds eget inspirerede ord siger: „[Jehova] elsker ret og svigter ej sine fromme [loyale, NW]. De onde udslettes for evigt, de gudløses afkom udryddes; de retfærdige arver landet og skal bo der til evig tid.“ — Sl. 37:28, 29.