god gerning. (Som der står skrevet: ’Han har delt ud vidt og bredt, han har givet til de fattige, hans retfærdighed består for evigt.’)“ (2 Kor. 9:7-9; Sl. 112:9) Når den kristnes motiv til at give er kærlighed, er det til ære for Gud og den gode nyhed som han forkynder, for Skaberen „æres ved medynk med fattige“. — Ordsp. 14:31.

Der hvor Bibelen beskriver en god hustru siger den at hun, foruden at have gode egenskaber som flid og pålidelighed, „rækker sin hånd til den arme, rækker armene ud til den fattige. . . . Hendes husbond er kendt i portene [hendes gerninger bidrager til at folk i byen respekterer ham]. . . . Hendes sønner står frem og giver hende pris, hendes husbond synger hendes lov“. — Ordsp. 31:20-28.

Fattigdom vil blive afskaffet

Endnu gælder Jesu ord: „De fattige har I jo altid hos jer“ — selv blandt de kristne. (Matt. 26:11) Grunden er de usikre økonomiske forhold i verden, samt sygdom og forfølgelse. Men Bibelen lover: „Den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges håb.“ (Sl. 9:19) Under Guds søns styre vil de der udnytter folk og undertrykker de fattige og ydmyge, ikke være mere. „De arme blandt folket skaffer han ret, han bringer de fattige frelse, og han slår voldsmanden ned.“ — Sl. 72:4.

Som det ville have været i det gamle Israel hvis indbyggerne havde adlydt Guds fuldkomne lov, sådan vil det være under Kristi styre over jorden — der vil ikke være nogen fattige. Gud sagde til israelitterne lige før de gik ind i det forjættede land: „Der bliver ingen fattige hos dig; thi [Jehova] din Gud vil rigeligt velsigne dig i det land, [Jehova] din Gud vil give dig i arv og eje.“ (5 Mos. 15:4) I stedet for blot at have en skreven lov, vil folk under Rigets retfærdige ledelse have Guds lov i deres hjerte, for „når [Guds] domme rammer jorden, lærer de, som bor på jorderig, retfærd“. (Es. 26:9) Om en sådan tid er der profetisk skrevet: „Miskundhed og sandhed mødes, retfærd og fred skal kysse hinanden; af jorden spirer sandhed frem, fra Himlen skuer retfærd ned. Derhos giver [Jehova] lykke, sin afgrøde giver vort land.“ — Sl. 85:10-12.

Hvor vil det være dejligt når fattigdom er udryddet for evigt! Men dermed vil gavmildheden ikke samtidig forsvinde, for enhver vil kunne bruge sine evner og talenter og frugterne af sit flittige arbejde til gavn og glæde for hele samfundet. Lad os alle, indtil da, opmuntre hinanden og dele både materielle og åndelige ting, idet vi ’giver agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger’, hvilket indbefatter at vi ’husker de fattige’. — Hebr. 10:24; Gal. 2:10; Rom. 1:12; Apg. 2:42.

Missionærer sendt ud — af hvem?

’I REJSER nu ud som sendebud, men for hvem?’ var det spørgsmål Milton Henschel rettede til de femogtyve missionærer i Vagttårnets bibelskole Gileads 60. klasse, ved afslutningshøjtideligheden i New York søndag den 7. marts.

Henschel, den tredje af de seks talere, besvarede selv spørgsmålet for de nyuddannede missionærer og de hundreder af pårørende og trosfæller som var til stede. Han henviste til den største missionærs eksempel. Jesus Kristus sagde: „Jeg kender [Gud], for jeg er et