magt, nøjagtig som profetien havde sagt. I en kommentar til dette og til Guds udsagn angående Babylon, skrev historikeren Rollin: „Intet viser tydeligere hvor kraftig og vægtig denne uovervindelige forbandelse var, end de anstrengelser der blev gjort af den stærkeste fyrste der nogen sinde har regeret; den mest stædige fyrste der nogen sinde har levet, når det gjaldt om at få sine egne planer gennemført; en fyrste hvis foretagender aldrig var mislykkedes, men som kom til kort i dette [Babylons genopbygning], endskønt det ikke forekom så vanskeligt som alt det andet. . . . Kan noget være mere vidunderligt, mere guddommeligt, end en række profetier, alle så tydelige, så nøjagtige, og så detaljerede; profetier der endog påpeger at en fyrste skal dø uden at efterlade sig en eneste efterfølger af sin egen familie og at fire af hans generaler skal dele riget imellem sig?“

Alexander den Stores karriere viser med hvilken nøjagtighed Bibelens profetier opfyldes; og opfyldelsen herliggør Kilden til profetien, Jehova Gud. Alle der ønsker at deres gerninger skal krones med held, gør vel i at indrette deres liv i harmoni med Guds profetiske ord, de ord som aldrig slår fejl.

Spørgsmål fra læserne

● Hvert år modtager Selskabet en række forespørgsler vedrørende Herrens aftensmåltid. Som svar på disse fremsættes følgende:

Højtideligheden til minde om Herrens død er på samme tid glædelig og alvorlig. Den fortjener at alle enkeltheder i forbindelse hermed overholdes trofast, ikke mindst fra tilsynsmændenes side, ganske som vi kan være vis på at Jesus meget omhyggeligt efterkom alle påskens krav.

Brødet som anvendes skal være usyret brød, hvilket er et billede på at Jesus var uden synd. Hans legeme var fuldkomment og uden mangler, og intet behøvede derfor at føjes til. Derfor må man ikke tilsætte sådanne ting som salt eller fedtstof når man bager usyret brød. Kommer man et eller andet i for at give brødet en bedre smag, vil det heller ikke kunne gøre det ud for „trængselsbrød“. — 5 Mos. 16:3; 1 Kor. 5:6-8.

Om man kan benytte jødiske matzos afhænger af om de opfylder ovennævnte krav, hvilket kommer an på hvordan de er tillavet. Man kan blive nødt til selv at bage det usyrede brød, hvad man hvert år gør på betelhjemmet i Brooklyn. Dér bruger man følgende opskrift: En kop mel (usigtet hvedemel) til to en kvart kop vand. Røres godt i en skål og hældes derpå ud på en varm men ikke for hed stegepande og vendes, ganske som når man bager pandekager. Når blandingen er blevet fast, lægges den over på en bageplade og bages i ovn ved 160 grader indtil brødet er sprødt.

Vinen skal, for det første, være naturligt gæret druesaft. Der er ingen tvivl om at Jesus benyttede vin og ikke bare druesaft. Druesaft kan ikke sprænge gamle lædersække. Den omstændighed at Jesu fjender beskyldte ham for at være en „dranker“ finder kun sin forklaring i at han ikke nærede betænkeligheder ved at drikke vin. Dertil kommer at druesaften umuligt kunne henstå ugæret fra høsten om efteråret indtil foråret, påsketiden, da Jesus indstiftede højtiden til minde om sin død. Vidnesbyrd i den jødiske historie bekræfter at man brugte vin ved påskefesten. — Matt. 9:17; 11:19.

For det andet: vinen må være rød. Kun rød vin vil være et passende symbol på blod; det skal være „drueblod“. (5 Mos. 32:14) Jesu blod var fyldestgørende og fuldt tilstrækkeligt i sig selv og behøvede ingen tilføjelse. Sådan må det også forholde sig med den „vintræets frugt“ som skal skildre det. Vinen som bruges ved højtiden skal derfor være usødet. De fleste jødiske påskevine er imidlertid stærkt sødede og egner sig derfor ikke. Desuden må vinen ikke være blandet med noget andet som gør den stærkere. Det vil sige: der må ikke være tilsat vinsprit for at øge alkoholindholdet, hvad der er tilfældet for