-
Opfyld Jehovas krav og opnå livetVagttårnet – 1961 | 1. maj
-
-
som ikke interesserer sig for at kende og følge Guds krav. Kun når vi forkynder for dem og underviser dem i Guds ord, kan vi have kontakt med dem. Men vi må ikke tage nogen af dem til ægte, og vi må heller ikke lade vore børn ægte nogen af dem. — 5 Mos. 7:3, 4.
Forkyndelse er et krav
20. Hvad skal vi gøre når vi har lært Jehovas krav at kende? Gives der nogen undtagelser?
20 Først når vi er overbevist om og helt på det rene med hvad Guds krav går ud på, kan vi følge dem. Jakob formaner os: „Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere.“ (Jak. 1:22) Jesus sagde ikke at han kom til jorden blot for at lære sin Faders vilje at kende. Han sagde at han var kommet for „at gøre hans vilje, som sendte mig“. (Joh. 4:34) Hvad der gjaldt lederen og eksemplet må også gælde efterfølgerne. Mange mennesker vil sige: „Jeg kan ikke være forkynder. Det er mig ikke muligt at gå fra dør til dør og forkynde for folk således som Jesus og apostlene gjorde det og som Jehovas vidner gør det.“ Vi kan sige at vi ikke formår det, men Gud ved at vi kan. Han har fastlagt sine krav, der gælder alle uden hensyn til race, nationalitet, sprog, uddannelse og beskæftigelse.
21. Hvilket mål i livet skal vi sætte os hvis vi vil opnå velsignelser som evigt liv, fred og lykke?
21 Du kan arbejde ihærdigt og nå at blive præsident, politiker, sagfører, gårdejer, læge eller sygeplejerske, men kunne du tænke dig at stile højere, at nå det højeste mål og forlænge dine leveår, ja leve evigt? Det kan du, hvis du sætter dig ind i Jehova Guds krav og som efterfølger af Kristus Jesus tager del i forkyndelsen. Alle som ønsker at opnå velsignelser som lykke, fred og evigt liv, må opfylde Jehova Guds krav og være vidner og forkyndere, akkurat som Guds tjenere i fortiden. Kun på den måde kan vi modtage livets store gave af Jehova Gud i retfærdighedens nye verden, leve evigt og altid tjene ham.
-
-
Forkyndelsen i UngarnVagttårnet – 1961 | 1. maj
-
-
Forkyndelsen i Ungarn
● Jehovas vidner i Ungarn fortsætter med at forkynde den gode nyhed om Riget, selv om det sker under ugunstige forhold. Siden 1950 har arbejdet officielt været forbudt, og brødrene har haft en streng tid, både i og uden for fængslet. De kommunistiske myndigheder har gjort alt hvad de kunne for at tvinge Jehovas vidner ind under statens kontrol med kirkelige anliggender; de har søgt at gøre dem til en national sekt, men intet af det er lykkedes. De ansvarlige brødre er falskeligt blevet anklaget for at lede en organisation der stræber efter at styrte Folkerepublikken, og de er blevet idømt mange års fængsel. Myndighederne har også gerne villet have andre brødre til at tro at de ansvarlige brødre var politiske forbrydere, som man ikke burde følge. De har desuden søgt at finde en mand som under statens kontrol ville tage ledelsen blandt brødrene. Men brødrene gennemskuede hurtigt forræderen, og hele planen faldt til jorden.
● Forkynderne i Ungarn benytter alle lejligheder til at aflægge vidnesbyrd, og de har mange interessante oplevelser; børnene kan også være med. En ung mor skrev: „Min seksårige datter og jeg plejer at gå over i den nærliggende offentlige park fordi vi der har mange muligheder for at aflægge et vidnesbyrd. En dag da vi var der, sagde jeg til min lille pige at hun skulle gå over og sætte sig på bænken overfor, og når nogen satte sig ved siden af, skulle hun gøre ligesom jeg, begynde at tale med vedkommende om sandheden. Hun gik derover, og snart kom der en dame og satte sig. Der kom straks en samtale i gang. Efter en tid kom min datter over til mig og sagde at damen gerne ville hilse på mig. Da jeg kom derover sagde denne dame: ’Deres lille pige har fortalt mig så meget interessant, at hun har gjort mig nysgerrig efter at vide hvor hun har det fra og hvem den moder er som har lært hende alt dette.’ Så talte vi om Riget, og hun blev så interesseret at hun nu er ivrigt optaget af at studere Bibelen og ønsker at indvi sig.“ — 1961 Yearbook of Jehovah’s Witnesses.
-