Mindehøjtiden, og deres Medarbejdere, Jonadabvennerne, bør ogsaa komme til Stede. Emblemerne maa være usyret Brød og rigtig rød Vin.“ — Side 96, under „Mindehøjtiden“.

Disse „andre får“, der ikke hører til samme „fold“ som ’den lille hjord’, overværede mindehøjtiden som iagttagere, ikke som deltagere. — Joh. 10:16; Luk. 12:32. Se Vagttaarnet for 15. marts 1938, side 91.

Siden har ’de andre får’, der nu er vokset til „en stor skare“, hvert år overværet den årlige højtid til minde om Kristi død. Og det med god grund. Selv om de ikke drikker af det bæger der betegner Kristi blod, siger Åbenbaringen 7:14 at de „har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“. I Åbenbaringen 7:9, 10 læser vi også at de tilskriver Gud og Lammet Jesus Kristus deres frelse.

I år vil alle indviede og døbte „andre får“ derfor samles med resten af ’den lille hjord’ efter solnedgang den 23. marts for at fejre Herrens aftensmåltid. Eftersom tiden nærmer sig da den herliggjorte Herre Jesus vil tage restens medlemmer hjem til deres himmelske bolig, vil ’den store skare’ ikke få lejlighed til at overvære denne højtid ret meget længere.

Spørgsmål fra læserne

● Hvad mente Gud da han sagde til Jonas at der i byen Nineve var mere end 120.000 mennesker som ’ikke kunne skelne højre fra venstre’?

Jehova Gud sendte profeten Jonas til Nineve for at kundgøre byens forestående udslettelse. Da omvendte hele byens befolkning sig, og Gud valgte at skåne byen. Jonas reagerede negativt på denne udvikling, og Gud sagde derfor til ham: „Du ynkes over olieplanten . . . Og jeg skulle ikke ynkes over Nineve, den store stad med mer end tolv gange 10.000 mennesker, som ikke kan skelne højre fra venstre, og meget kvæg.“ — Jon. 4:10, 11.

Nogle kommentatorer har forstået det på den måde at der var 120.000 børn (måske under fem eller syv år) i byen, hvorfor de anslår byens samlede befolkning til at have været på 600.000. Som begrundelse herfor henviser de til at Gud sagde til Moses at de eneste der skulle komme ind i det forjættede land var deres „små børn“, deres „børn, som i dag ikke kender forskel på godt og ondt“. (5 Mos. 1:39) Det er også blevet anført at hvis Jehova var villig til at skåne Sodoma hvis blot der havde været ti retfærdige i denne by, ville hans barmhjertighed afgjort også bevæge ham til at skåne en stor by med 120.000 små børn der endnu ikke havde lært at kende den ene hånd fra den anden. — 1 Mos. 18:22-32.

Det er imidlertid af betydning i denne forbindelse at de „små børn“ der omtales i Femte Mosebog 1:39 åbenbart omfattede alle op til nittenårsalderen. (4 Mos. 14:29) Desuden kaldes de 120.000 personer i Jonas 4:11 ikke „små børn“ men adam, der er hebraisk og betyder „mennesker“. Endvidere må der have været mere end ti små børn i Sodoma; derfor må det Gud talte om her, have været ti ansvarlige voksne som var retfærdige. I Jonas 4:11 må Jehova derfor uden tvivl have sigtet til hele Nineves befolkning da han talte om 120.000 mennesker der ikke kunne skelne højre fra venstre.

Når man går ud fra at de nævnte 120.000 ninevitter er voksne, kan der med denne beskrivelse ikke menes at de forstandsmæssigt var så uvidende at de ikke kunne kende forskel på højre og venstre, for arkæologiske fund vidner om ninevitternes tekniske bedrifter. Gud pegede snarere på at ninevitterne ikke havde nogen pålidelig rettesnor for bedømmelsen af hvad der var rigtigt eller forkert, set med Guds øjne. Da Jonas overbragte dem Guds budskab kunne de imidlertid skelne det gode fra det onde, og de angrede og vendte om fra det onde.

● Er det forkert at aflive et gammelt eller et sygt kæledyr?

Nej, Bibelen viser at mennesker har myndighed til og ansvar for at afgøre om et dyrs liv skal bringes til ophør, samt hvordan og hvornår det skal gøres.

Hermed opfordrer vi på ingen måde til hjerteløshed eller grusomhed mod dyr. Sørgeligt nok er menneskehedens historie lige op til vore dage fyldt med eksempler på ondsindet grusomhed mod dyr. Dette stemmer med det eksempel den brutale Nimrod satte. Men det stemmer ikke