Spørgsmål fra læserne
■ Eftersom det var to-stammeriget Juda der i 607 f.v.t. blev ført i fangenskab i Babylon, hvordan kan det da være at der blandt dem der 70 år senere vendte tilbage fra Babylon, var medlemmer af alle Israels tolv stammer?
Det ser ud til at der var to væsentlige grunde hertil. For det første blev de repræsentanter for alle de tolv stammer som var bosat i Judas område på det tidspunkt da Israels rige blev delt og de ti stammer løsrev sig, øjensynlig boende der. For det andet var der sandsynligvis nogle fra alle de ti stammer som forud for 740 f.v.t. var flygtet til Judas område for at undgå afgudsdyrkelsen i Israel.
Delingen af det forenede Israels rige fandt sted efter at Jehova var blevet vred på Salomon, fordi Salomons hjerte „havde vendt sig fra Jehova“. Gud sagde til ham: „Jeg [vil] afgjort rive kongedømmet fra dig og give det til din tjener. . . . Jeg vil rive det ud af din søns hånd. . . . Jeg vil give din søn én stamme.“ (1 Kongebog 11:9-13) Salomons søn Rehabeam, der var af Judas stamme, fik Benjamins stamme, og disse to stammer udgjorde således to-stammeriget mod syd.
Selv om Rehabeam kun herskede over to stammer, vedblev han med at herske over „dem af Israels sønner [det vil sige medlemmer af de nordlige ti stammer] der boede i Judas byer“. (1 Kongebog 12:17; se også Anden Krønikebog 10:17.) Dertil kommer at da Jeroboam, der var konge i det nordlige rige, indførte kalvedyrkelsen og ansatte sine egne præster, stillede de af Jehovas præster og de levitter der boede i dette riges område, sig på Rehabeams side. Vi læser: „Levitterne forlod deres græsgange og deres ejendom og drog til Juda og Jerusalem, fordi Jeroboam og hans sønner havde sat dem fra bestillingen som præster for Jehova.“ På dette tidspunkt sluttede repræsentanter fra „alle Israels stammer“ sig til præsterne og levitterne og drog til Jerusalem. (2 Krønikebog 11:13-17) Flere medlemmer af de ti stammer forlod det nordlige rige under kong Asas styre. — 2 Krønikebog 15:9, 10.
Da assyrerne i 740 f.v.t. erobrede det nordlige riges hovedstad, Samaria, fulgte de den taktik de var kendt for, nemlig at flytte befolkningerne fra de erobrede områder for at mindske muligheden for opstande. (1 Krønikebog 5:6, 26) Dermed ophørte det nordlige rige, Israels rige, med at eksistere. Dette berørte imidlertid ikke de medlemmer af de ti stammer som boede i det sydlige rige, Juda rige. Disse enkeltpersoner var blandt dem der blev ført som fanger til Babylon da Juda rige faldt i 607 f.v.t., og nogle af deres efterkommere må være vendt tilbage i forbindelse med genoprettelsen i 537 f.v.t. Blandt dem der da vendte tilbage kan der endog have været nogle efterkommere af dem som i 740 f.v.t. var blevet sendt i landflygtighed af assyrerne.
Interessant nok nævner Ezekiel, i den bog der bærer hans navn, „Israels hus“ langt oftere end han nævner „Judas hus“, til trods for at han under sit fangenskab i Babylon virkede som profet for Juda. Af hans profeti fremgår det endvidere at de to ’huse’ ville blive genforenet til ét. (Ezekiel 37:19-28; se også Jeremias 3:18; Hoseas 1:11.) Det er derfor med god grund at der efter fangenskabet i Babylon ikke længere skelnes mellem Israel og Juda.
Det at de ti stammer i 740 f.v.t. blev revet bort fra deres land, resulterede altså ikke i at de mistede deres identitet. De var med blandt dem der vendte tilbage fra fangenskabet i 537 f.v.t. Og i forbindelse med indvielsen af det genopbyggede tempel i Jerusalem sagde præsten Ezra: „Israels sønner, præsterne og levitterne og resten af de tidligere landflygtige, holdt indvielsen af dette Guds hus med glæde. Og . . . de [frembar] . . . som et syndoffer for hele Israel: tolv gedebukke, svarende til tallet på Israels stammer.“ (Ezra 6:16, 17) Som endnu en tilkendegivelse af at den hjemvendte rest ville indbefatte repræsentanter for alle Israels stammer og ikke blot for Juda og Benjamin, skrev Esajas: „For selv om dit folk, Israel, viser sig at være som sandskornene ved havet, vil kun en rest af det vende tilbage.“ (Esajas 10:22) Blandt dem der vendte tilbage var der altså repræsentanter for alle Israels stammer.