når alle disse ting skal komme til en afslutning“. (Mark. 13:4) „Alle disse ting“ indbefatter fuldførelsen af beseglingen af de 144.000 åndelige israelitter. — Åb. 7:1-8.

21. Hvordan anvendes det omtalte græske ord i Septuaginta-oversættelsen af Daniel 12:1, og hvem er den Mikael der nævnes?

²¹ Den græske Septuaginta-oversættelse af De hebraiske Skrifter anvender ordet thlipʹsis om samme begivenhed i Daniel 12:1, hvor der står: „Og til den tid vil Mikael, den store fyrste der har stået over dit folks børn, stå frem, og der vil komme en trængselstid [thlipʹsis] — en trængsel [thlipʹsis] som der ikke har været siden en nation blev til på jorden og til denne tid.“ (Se The Septuagint Bible ved Charles Thomson; The Septuagint Version, udgivet af Samuel Bagster and Sons Limited.) Ifølge Åbenbaringen 12:7 er Mikael identisk med den herliggjorte Jesus Kristus.

22. Er „den store trængsel“ en tilkendegivelse af Guds mishag med ’den store skare’? Hvad betyder det at ’den store skare’ kommer ud af denne trængsel?

²² Af det foregående ses det at „den store trængsel“ ikke er en tilkendegivelse af Guds vrede eller mishag mod medlemmerne af ’den store skare’ med det formål at tugte dem og rense dem på grund af deres forbindelse med denne onde tingenes ordning. Den forudsagte „store trængsel“ er en verdenstrængsel, den endelige trængsel over den dømte verden. Det er det symbolske stormvejr der blev holdt tilbage af de fire engle ved jordens fire hjørner indtil de sidste af de 144.000 åndelige israelitter var beseglet som Jehova Guds købte ejendom, „vor Guds trælle“. At ’den store skares’ medlemmer kommer ud af denne „store trængsel“ vil sige at de overlever den.

23. Hvad vil den overlevende ’store skare’ danne begyndelsen til, og hvordan vil fremtiden tegne sig for den?

²³ Det vil afgjort være et glædeligt privilegium for ’den store skares’ medlemmer fortsat at kunne ’yde Gud hellig tjeneste dag og nat i hans tempel’ — i hans store tempelordnings jordiske forgårde. Til den tid vil der være oprettet „nye himle“ over dem, og de vil selv være begyndelsen til „en ny jord“ hvor retfærdighed vil bo til evig tid. (2 Pet. 3:13) Et nyt paradis vil spire frem på den rensede jord, og der vil ikke være nogen Djævel som kan friste dem til uretfærdighed af nogen art. Denne lykkelige fremtid venter ’den store skare’ som vil overleve „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon! — Åb. 16:13-16.

Assyriske annaler kaster lys over Hoseas regeringstid

BIBELEN fortæller at Hosea stiftede en sammensværgelse mod kong Peka af Israel og „blev konge i hans sted i Jotams, Uzzijas søns, tyvende regeringsår“. (2 Kong. 15:30) Når der tales om Jotams tyvende regeringsår, betyder det tydeligvis det tyvende år siden Jotams tronbestigelse, for Jotam regerede kun i 16 år. — 2 Kong. 15:32, 33.

Hosea blev således konge af Israel (nordriget, de ti stammer) i kong Akaz’ fjerde regeringsår. (Akaz var Jotams efterfølger som konge af sydriget, Juda.) Imidlertid blev Hosea først nogle år senere fuldt anerkendt som konge af Juda. Ifølge Anden Kongebog 17:1 blev Hosea nemlig konge i Akaz af Judas tolvte regeringsår. Assyrerkongen Tiglat-Pileser III’s annaler antyder hvad grunden til dette kan have været. En fragmentarisk indskrift fra denne konges regeringstid lyder således: „Alle dets indbyggere (og) deres ejendele førte jeg til Assyrien. De [israelitterne] væltede deres konge, Peka, . . . og jeg satte Hosea . . . som konge over dem.“ (Fra Ancient Near Eastern Texts, redigeret af James B. Pritchard, 1955, s. 284) Således kan det meget vel have været assyrerne der støttede Hosea, så han til sidst fik fuldt herredømme over Israel fra hovedstaden Samaria.