ikke være kommet med denne udtalelse hvis de som var døde forud for hans komme havde fortsat deres liv for evigt i himmelen. Så selv Guds søn fremlagde vidnesbyrd om at ånden er en upersonlig livskraft.

Men vender den upersonlige livskraft tilbage til Guds umiddelbare nærhed i himlene? Nej. For vi mennesker modtog ikke den livskraft direkte fra Gud. Den blev givet videre til os fra vore forældre ved undfangelsen. Ånden eller livskraften er ikke kommet direkte fra Guds nærhed, og den kan ikke vende tilbage til et sted den ikke har været før.

Når Bibelen bruger udtrykket „at vende tilbage“ betyder det ikke nødvendigvis en bevægelse fra ét sted til et andet. For eksempel siger Anden Krønikebog 30:6: „Israelitter! Vend tilbage til [Jehova], Abrahams, Isaks og Israels Gud, at han må vende sig til den levning af eder, der er undsluppet.“ Israels tilbagevenden til Jehova var en omvendelse fra en forkert kurs til igen at følge Guds vej. At Jehova ’vendte tilbage’ til Israel betød at han atter med velvilje vendte sin opmærksomhed mod sit folk. I begge tilfælde havde denne „tilbagevenden“ noget at gøre med en indstilling, ikke en bogstavelig bevægelse fra ét sted til et andet.

Et nutidigt eksempel kunne være overflyttelsen af kontrollen med en forretning eller ejendom fra ét selskab til et andet. For eksempel kunne jernbanerne i et bestemt land overgå fra at være privatdrevne til at være statsdrevne. Ved en sådan overgang forbliver jernbanemateriellet hvor det er, men kontrollen med det skifter hænder.

På samme måde sker der ikke nogen virkelig bevægelse fra jorden til himmelen i forbindelse med ånden eller livskraften. Men den gave som den døde engang nød, den gave at eksistere som en fornuftbegavet skabning, vender nu tilbage til Gud. Det der er nødvendigt for at give personen liv, nemlig ånden eller livskraften, er i Guds hænder. Ånden ejes ikke længere af den døde, og den er vendt tilbage til Gud. Han bestemmer om personen skal have ånden tilbage ved hjælp af en opstandelse.

Når et menneskes ånd er vendt tilbage til Gud afhænger dets udsigter til fremtidigt liv af Skaberen. Det forklarer også ordene i Salme 31:6: „I din hånd befaler jeg min ånd.“ Den der udtrykker sig sådan beder Gud om at vogte eller tage sig af ånden eller livskraften mens han sover i døden. (Job 14:13-15) Han sætter sin lid til at Gud vil gengive ham livskraften ved en opstandelse.

Bibelens vidnesbyrd om de dødes tilstand og håb viser sig på denne måde at være harmonisk. „De døde ved ingenting, og løn har de ikke mere i vente; thi mindet om dem slettes ud.“ (Præd. 9:5) At ånden eller livskraften ’vender tilbage til Gud’ peger hen til den der alene er livets kilde og giver, den som også kan give livet tilbage. Det menneske der har levet på en sådan måde at det ikke bliver forkastet af Gud, vil få livskraften tilbage gennem Kristus; han vil få en opstandelse fra de døde.

Hvorfor er havet som regel blåt?

● Har De nogen sinde undret Dem over at havet som regel er blåt? Det er fordi sollyset spredes af ganske små partikler i vandet. Da blåt lys har en kort bølgelængde spredes det mere effektivt end lys som har længere bølgelængder. Det er af samme grund at himmelen er blå. Naturligvis kan mikroskopiske, flydende planter i nogle områder tilføje et gult farvestof der giver vandet et grønligt udseende. Opslæmmet dynd kan desuden give vandet en brunlig nuance, for eksempel i nærheden af store floders udløb.