Rigets budskab for vedkommende. — Præd. 3:1; Matt. 5:3.

Hver gang en forkynder kommer til en dør bestræber han sig endvidere for at efterlade nogle få sandhedskorn, nogle få dråber af sandhedens vand. Det bliver til noget med tiden, og kan til sidst bære frugt. Det budskab vidnerne bringer, lyder desuden mærkeligt i nogle menneskers ører, og de forstår slet ikke dets betydning. Først når de har hørt det nogle gange, går det op for dem hvad det drejer sig om.

Men det er ikke de eneste grunde til at Jehovas vidner besøger folk så ofte. For at imødekomme folks interesser og opnå et så godt resultat som muligt varierer vidnerne både deres små prædikener og litteraturtilbudet. Ét bibelsk emne vil appellere til nogle og fange deres interesse, mens et andet bibelsk emne har større interesse for andre; nogle er interesserede i bøger, andre i blade, og litteraturen indeholder til stadighed nye oplysninger eller nye betragtninger over allerede givne oplysninger, hvilket er en yderligere grund til at vidnerne kommer igen til folk. Det er i overensstemmelse med et princip som en af fortidens dygtigste kristne forkyndere fulgte, nemlig apostelen Paulus: „For alle er jeg blevet alt for i alt fald at kunne frelse nogle.“ — 1 Kor. 9:19-23.

De varierende omstændigheder, forandringer i folks indstilling samt de forskellige måder budskabet præsenteres på er alt sammen gode grunde til at Jehovas vidner bliver ved med at komme til folk i deres hjem nu i denne kritiske tid.

Hvad de opnår

De fire grundlæggende ting som vidnerne opnår ved deres arbejde tjener til yderligere at befæste de allerede nævnte grunde. Først og fremmest gør de Jehovas navn kendt og ærer og ophøjer det. De efterkommer den profetiske befaling: „Tak [Jehova], påkald hans navn, gør hans gerninger kendt blandt folkene, kundgør, at hans navn er højt!“ — Es. 12:4.

For det andet får de onde og gudløse rig lejlighed til at høre advarselen når vidnerne kommer så ofte. Jehova Gud har altid advaret de onde før han har eksekveret sin dom over dem. Ligesom Gud i fortiden vedblev med at sende sine sendebud til Israels folk for at advare det, således lader han i dag sine vidner bringe folk advarselen. Når Harmagedon bryder ud vil de onde vide hvorfor de må gå til grunde. — 2 Krøn. 36:15; Ez. 35:9.

Et tredje resultat af disse gentagne besøg hos folk er at en stor skare, henved én million mennesker, allerede har taget standpunkt for Jehova og kan se frem til at blive skjult på Guds vredes dag. Efter at have sået rigeligt kan vidnerne nu høste rigeligt. — Zef. 2:3; 2 Kor. 9:6; Åb. 7:9.

For det fjerde opnår vidnerne ved trofast og til stadighed at besøge folk at sikre deres egen frelse, for „med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse“. Ja, de frelser både sig selv og deres tilhørere. — Rom. 10:10; 1 Tim. 4:16.

Hvem kan sige andet end at Jehovas kristne vidner har tvingende grunde til at besøge folk så ofte?

En forbløffende bog

BIBELEN er en forbløffende bog. Det mente den kendte italienske kritiker Francesco de Sanctis, der beklædte posten som undervisningsminister i Cavour-regeringen, også, og han skrev: „Jeg havde aldrig læst Bibelen, og det havde mine elever heller ikke. Med den ligegyldighed og foragt der dengang var almindelig når det gjaldt religiøse spørgsmål, gav Bibelen, som Guds ord, anledning til sarkasme. Jeg læste her og der denne bogs vidunderlige beretninger, som bevis på dens magtfulde tale, og, draget af temaet i mine forelæsninger, kastede jeg et blik i Jobs bog. Jeg var forbløffet. I mine klassiske studier fandt jeg intet der kunne sammenlignes med denne bogs storhed. Jeg begyndte straks at tale om det i skolen. Jeg havde allerede holdt en forelæsning om det ondes oprindelse og denne bogs betydning, og eleverne havde lyttet betaget. Men da jeg læste hele bogen igennem, smittede mine følelser og min beundring enhver. Med denne begejstring kastede vi os over disse studier. Vi høstede særlig stor glæde af Salomos Højsang, ligeså af en salme af David, hvori betragtningen af skaberværket understreger Skaberens magt og storhed, samt af nogle af Jeremias’ klagesange. Det var som at rejse til ukendte, fjerne lande, der var fremmede for os. Med nyomvendtes begejstring glemte vi vore klassikere, endog Homer, og i adskillige måneder hørtes intet andet end Bibelen. . . . Det undrer mig at bibelantologien ikke har kunnet vinde indpas i vore skoler, hvor der læses så mange indholdsløse ting.“ — La Bibbia nel giudizio di illustri Italiani (Bibelen ifølge berømte italienere), af Augusto Jahier.