En sikker identificering af Messias

1. Hvilket håb gav Gud menneskene straks efter syndefaldet i Eden?

ALLEREDE straks efter syndefaldet i Eden udtalte Gud en profeti der indebar et håb for menneskene. Han lovede at der skulle komme en sæd som skulle knuse Guds fjendes hoved. (1 Mos. 3:15) Han gik nærmere ind på dette løfte og styrkede fortidens mennesker i troen ved at give dem oplysninger angående sæden og til sidst vise hvem denne sæd var, nemlig den som efter det hebraiske ord ville blive kaldt Messias. Det var til denne Messias nationerne skulle sætte deres håb. Om man satte sit håb og sin lid til den rette, den sande Messias, var et spørgsmål om liv og død. Heraf følger at vi umiskendeligt må kunne fastslå hvem Messias er, så vi ikke retter vort håb mod den forkerte, mister vore illusioner og går glip af frelsen, for der ville opstå falske messias’er.

2. (a) Hvad har Gud gjort for at vi ikke skulle sætte vort håb til noget forkert, og hvor grundigt er han gået til værks? (b) Hvilken speciel faktor ved kendetegnet på Messias skal vi studere i denne artikel?

² Gennem sit ord Bibelen har Gud givet os så sikre kendetegn at ingen skulle kunne tage fejl. I de før-kristne hebraiske bibelskrifter lod Gud nedtegne i hundredvis af enkeltheder, egenskaber som Messias skulle kunne godtgøre at han besad eller betingelser som han skulle opfylde. Alle disse ville gribe så stærkt ind i hinanden at muligheden for at en falsk messias skulle opfylde dem alle ville være som én mod milliarder, faktisk en umulighed, ja, det var en umulighed eftersom den almægtige Gud ledede det sådan at kun én, nemlig hans lovede Messias, med usvigelig sikkerhed kunne påvises at være den rette. Det samlede kendetegn berørte mange faktorer, deriblandt afstamning, sted, livsløb, begivenhedernes art og tidspunktet. En af disse faktorer, nemlig tidsmomentet, der også griber ind i andre faktorer som sted og livsløb, vil vi gerne rette vor opmærksomhed imod i denne artikel.

3. (a) Hvad skulle en overvejelse af dette spørgsmål føre til for dem der ikke tror på at Bibelen er inspireret? (b) Hvad skulle en sådan overvejelse få jøden til?

³ Hvis de der ikke tror på at Bibelen er inspireret ærligt overvejer dette spørgsmål kan de ikke andet end blive overbevist om at de for fremtiden må betragte Guds ord med større respekt. De jøder som overvejer det, som tror på Guds ord og er overbevist om at Guds profeter ikke kunne og ikke ville lyve, vil blive tvunget til at tage deres religions stilling til spørgsmålet om Messias’ komme op til fornyet overvejelse.

4. (a) Hvem fik den forret at nedskrive den profeti vi skal drøfte her? (b) Hvad siger profetien i Daniel 9:24-27 om Messias?

⁴ Den profeti vi skal drøfte her er nedskrevet af profeten Daniel, der var velanskreven hos Gud og som i Guds ord bliver omtalt som en overmåde retskaffen mand. I det niende kapitel af Daniels profeti, versene 24 til 27, siger han under inspiration:

„Halvfjerdsindstyve Uger ere besluttede over dit Folk og over din hellige By, indtil Overtrædelsen indsluttes, og indtil Synden forsegles, og indtil Brøden sones, og indtil en evig Retfærdighed bringes, og indtil Syn og Prophet besegles, og indtil det Allerhelligste salves. Saa viid da og mærk: fra den Tid Befalingen udgaaer om Tilbageførelsen og om Jerusalems Opbyggelse indtil en Salvet, en Fyrste, er der syv Uger og to og tredsindstyve Uger; opbygges skal atter Gader; og det er besluttet, men under Tidernes Trængsel. Men efter to og tredsindstyve Uger skal en Salvet bortryddes, og ikke for sin Skyld; og Byen og Helligdommen skal en kommende Fyrstes Folk ødelægge, og Enden derpaa skal være i Oversvømmelse, og indtil Enden er Krig og besluttede Ødelæggelser. Een Uge skal bekræfte en Pagt med mange, og den halve Uge skal ophæve Slagtoffer og Madoffer; og paa Vederstyggelighedernes Tinde skal Ødelæggeren være, og indtil Undergang og den bestemte Skjæbne skal det udgyde sig over Ødelæggelsen.“ (Kalkars oversættelse)

5. (a) Hvad må vi finde ud af med hensyn til de „halvfjerds uger“? (b) Hvoraf kan vi skønne at de „halvfjerds uger“ ikke var halvfjerds bogstavelige uger på syv dage hver?

⁵ Når man læser denne profeti bliver man klar over at den er en sand perle for den der skal fastslå hvem Messias er, og at det er af største betydning at finde ud af hvornår de halvfjerds uger begynder og hvor lange disse profetiske uger er. Lad det med det samme være sagt at hvis der var tale om bogstavelige uger på syv dage hver, så må Messias være kommet for mere end to tusind fire hundrede år siden på perserrigets tid uden at blive observeret som Messias. Og så er der hundreder af de andre kendetegn Bibelen nævner som ville være ganske overflødige. Altså må de halvfjerds uger være symbolske og strække sig over en meget længere tid. Hvornår begyndte og sluttede denne tidsperiode?

6. (a) Hvad må vi først fastslå hvis vi skal vide hvornår de „halvfjerds uger“ begyndte? (b) Hvilken oplysning giver Nehemias os?

⁶ Vers 25 i ovenfor citerede profeti viser at det tidspunkt da befalingen trådte i kraft var begyndelsen til et fastsat åremål som sluttede nøjagtig i det år da Guds kvindes sæd eller Messias ville fremstå på jorden. For at fastslå hvornår denne befaling udgik og hvornår den trådte i kraft må vi finde ud af hvilken konge der udstedte befalingen og i hvilket år han begyndte at herske, for befalingen udgik i denne konges tyvende år. Nehemias fortæller nemlig: „I nisan måned i kong Artaxerxes’ tyvende regeringsår, da jeg skulle sørge for vin, bar jeg engang vinen frem og rakte kongen den.“ (Neh. 2:1) På dette tidspunkt gjorde Nehemias kongen bekendt med hvor dårligt det stod til med Jerusalem og bad om at blive sendt dertil for at genopbygge byen. Denne samtale udspandt sig i 455 f.v.t., og kongen var Artaxerxes af Persien, hvilket fremgår af følgende historiske oplysninger.

Fire konger forud for Artaxerxes

7. (a) Hvilke to konger herskede i Persien mellem mederen Darius og Darius I? (b) Hvornår fandt den anden persiske invasion i Grækenland sted, og hvad blev udfaldet?

⁷ I sin bogs ellevte kapitel (se Daniel 11:1, 2, NW) nævner Daniel mederen Darius og profeterer at der endnu skal fremstå tre konger i Persien og at en fjerde, der skal komme til større rigdom end alle de andre, vil „opbyde alt imod det græske rige“. Den tredje konge var Darius I, som begyndte at herske over perserriget i 522 f.v.t. Før ham og efter mederen Darius havde der været to konger, perseren Kyros og dennes søn Kambyses. I 490 f.v.t. beordrede kong Darius en ny persisk invasion i Grækenland. De persiske styrker var athenerne langt overlegne i tal men blev slået ved Marathon i Grækenland. Kong Darius planlagde et tredje angreb på Grækenland men døde i 486 f.v.t. før alle forberedelser var tilendebragt.

8. (a) Hvem var den fjerde konge Daniel nævnede som ville „opbyde alt imod det græske rige“? (b) Hvad gjorde Xerxes blandt andet, hvorfor nævnes han i behandlingen af de halvfjerds uger, og indtil hvilket år regerede han? (c) Hvilke oplysninger i Ester 9:32 til 10:3 tyder på at Xerxes levede til ind i sit trettende regeringsår?

⁸ Nu fremstod den fjerde af de konger Daniel nævner, og han gjorde yderligere forsøg på at erobre Grækenland. I visse bibeloversættelser benævnes han Xerxes (Est. 1:1-3, AT, Mo), i andre, for eksempel den danske autoriserede oversættelse, kaldes han Ahasverus, som er en gengivelse af navnets hebraiske form. Hvis Ahasverus er den samme som Xerxes, begyndte han at regere i december 486 f.v.t. Når vi nævner kong Xerxes I i en behandling af de halvfjerds uger i Daniels profeti er det fordi han var fader til kong Artaxerxes, som udstedte dekretet om Jerusalems genopbygning. (Neh. 1:1; 2:1, 7, 8) Kong Xerxes I var den hersker der gav jøderne juridisk ret til at forsvare sig over for deres fjender, som ville udrydde dem. Mordokaj, der var fætter til Xerxes’ jødiske hustru Ester, virkede dengang som førsteminister for Xerxes og indstiftede den jødiske mindehøjtid purims- eller lodkastningsfesten den fjortende og femtende dag i den tolvte månemåned adar (februar/marts). (Est. 9:20, 21) Xerxes herskede da i sit tolvte år (Est. 3:7), og hans regeringstid må have strakt sig ind i hans trettende år, det vil sige nogen tid ind i 474 f.v.t., for efter at Xerxes’ dekret var udstedt skete der andre ting, som omtalt i Ester 9:32 til 10:3:

„Således stadfæstedes disse purimsforskrifter ved Esters befaling; og det blev optegnet i en bog. Kong Ahasverus lagde skat på fastlandet og kystlandene. Og alt, hvad han gjorde i sin magt og vælde, og en nøjagtig skildring af den høje værdighed, kongen ophøjede Mordokaj til, står optegnet i Mediens og Persiens Kongers Krønike. Thi jøden Mordokaj havde den højeste værdighed efter kong Ahasverus, og han stod i høj anseelse hos jøderne og var elsket af sine mange landsmænd, fordi han virkede for sit folks vel og talte til bedste for al sin slægt.“

9. (a) Hvornår fandt den tredje persiske invasion i Grækenland sted, og hvordan endte den? (b) Betød dette nederlag at Persien ophørte med at være verdensrige?

⁹ Den tredje invasion i Grækenland havde fundet sted før Xerxes’ tolvte år. Da Xerxes’ talmæssigt langt overlegne invasionsstyrker krydsede Hellespont i 480 f.v.t. led de nederlag takket være den athenske general Themistokles’ taktik. Grækerne foretog en forsinkelsesaktion ved Thermopylæ og tilføjede perserne store tab. Derpå ødelagde de over halvdelen af Xerxes’ flåde. Det følgende år slog grækerne den persiske hær der var blevet ladt tilbage under befaling af en af de dygtigste generaler. Samme dag blev resterne af den persiske flåde ødelagt i nærheden af forbjerget Mykale i Lilleasien. Perserne gjorde aldrig mere indfald i Grækenland. Det fjerde verdensriges bestræbelser for at trænge langt ind i Europa blev således bremset i 479 f.v.t. i det ottende år af Xerxes’ regering. Alligevel bevarede perserriget verdensherredømmet endnu i halvandet hundrede år.

Hvornår begyndte Artaxerxes’ regering?

10. (a) Hvordan gik det Themistokles nogen tid efter at han havde sejret over Persien? (b) Ved hvilket hof søgte Themistokles beskyttelse, og opnåede han den?

¹⁰ Vi skal her fremføre det historiske bevis for at Artaxerxes’ regering begyndte i 474 f.v.t.: Selv om Themistokles havde vundet disse sejre og i høj grad havde styrket det græske forsvar, mistede han dog senere folkets tillid. Det endte med at han blev anklaget for at føre forræderiske underhandlinger med perserne. Han flygtede til Lilleasien, blev erklæret forræder og fik sin ejendom konfiskeret. Vi læser imidlertid at perserne tog godt imod ham:

Han . . . søgte til sidst beskyttelse ved det persiske hof, hvor han blev højt begunstiget hos monarken, Artaxerxes den Langhåndede. Han var stærkt optaget af den plan han havde lovet Artaxerxes at udarbejde og som gik ud på at perserriget skulle underlægge sig Grækenland, da han . . . ifølge visse beretninger tog gift; . . . — The Encyclopedia Americana, udgaven af 1929, bind 26, side 507.

11. Hvornår døde Themistokles, og hvornår må han derfor være ankommet til Lilleasien?

¹¹ Den landflygtige Themistokles døde i Lilleasien under Artaxerxes’ regering. Ifølge den græske historiker fra det første århundrede f.v.t. Diodorus’ annaler eller kronologi døde Themistokles i 471 f.v.t. Han må være kommet til Lilleasien i 473 f.v.t. at dømme efter følgende oplysning: Efter sin ankomst til Lilleasien sendte han et brev til kong Artaxerxes og anmodede om en audiens, men han udbad sig først et års tid til at lære persisk, hvorefter han ville komme og forelægge Artaxerxes nogle planer for underlæggelsen af Grækenland. Artaxerxes tilstod ham det han bad om, og ved årets slutning indfandt Themistokles sig ved det persiske hof.

12. (a) Hvordan støtter Thukydides den tanke at Themistokles flygtede til Lilleasien i 473 f.v.t.? (b) Hvordan støtter historikeren Nepos Thukydides’ udtalelse? (c) (Til fodnoten) Hvad siger den græske personalhistoriker Plutark overensstemmende med Thukydides?

¹² Den græske historiker Thukydides levede under perseren Artaxerxes’ regering; han fortæller os at general Themistokles flygtede fra sit hjemland til Asien (Persien) kort tid efter at Artaxerxes var kommet på tronen. — Se Thukydides i bog I, kapitel 137.

Nepos, en romersk historiker fra det første århundrede f.v.t. støtter Thukydides; han siger: „Jeg ved at de fleste historikere har berettet at Themistokles drog til Asien under Xerxes’ regering, men jeg nærer større tiltro til Thukydides end til nogen anden, for han er den som af alle der har skrevet om den periode levede nærmest Themistokles’ tid, og han er fra samme by. Thukydides siger at han drog til Artaxerxes.“ — Nepos, Themistokles, kapitel 9.a

13. (a) Hvornår kom Themistokles til Asien ifølge Hieronymus’ udsagn? (b) Hvornår begyndte Artaxerxes’ regering ifølge professor Hengstenberg?

¹³ Hieronymus siger i Eusebius at Themistokles kom til Asien i det fjerde år af den 76. olympiade (fire års perioder der begyndte i 776 f.v.t.), det vil sige i 473 f.v.t. Den tyske teolog Ernst Hengstenberg siger at Artaxerxes’ regering begyndte i 474 f.v.t.

14. Hvad er så det vigtige årstal vi får fastslået på grundlag af de nævnte historiske oplysninger?

¹⁴ På grundlag af disse historiske beretninger kan vi fastslå det yderst vigtige årstal: Artaxerxes’ første regeringsår. Eftersom Thukydides siger at Artaxerxes netop var kommet på tronen da Themistokles kom til Asien i 473 f.v.t., stemmer hans vidnesbyrd altså overens med andre der nævner 474 f.v.t. som det år da Artaxerxes’ regering begyndte.

Da de halvfjerds uger begyndte

15. (a) Med hvilken måned begyndte og med hvilken sluttede året efter Nehemias’ regnemåde, og hvilke måneder svarer disse til i vor kalender? (b) Hvornår hørte Nehemias nyt om forholdene i Jerusalem?

¹⁵ Nehemias lader os ikke i tvivl om hvornår den profetiske tidsperiode som er angivet i Daniel 9:24-27 begynder. Nehemias’ kalenderår begyndte med måneden tisjri (september/oktober, nøjagtig som jødernes borgerlige kalenderår i dag) og sluttede med måneden elul (august/september) som den tolvte måned. Kislev måned, den måned hvori Nehemias hørte nyt om jødernes forhold og den elendige forfatning Jerusalem var i, var den tredje måned efter tisjri, og den faldt dels i november, dels i december. Nehemias fortæller (Neh. 1:1, 2):

„I kislev måned i det tyvende år, medens jeg var i borgen i Susan, kom Hanani, en af mine brødre, sammen med nogle mænd fra Juda. Og . . . jeg udspurgte dem om jøderne, den rest, der var undsluppet fra fangenskabet, og om Jerusalem.“

16. (a) Hvornår begyndte og sluttede året ifølge den tidsregning nedskriveren af Esters bog benytter? (b) Fra hvornår og til hvornår løb Xerxes’ første år? og hans tolvte år? (c) Hvad regnede Nehemias for årets begyndelse og afslutning? (d) Fra hvornår og til hvornår løb Artaxerxes’ første år? og hans tyvende år? (e) (Til fodnoten) Forklar med en illustration at Xerxes’ sidste og Artaxerxes’ første regeringsår begge er 474 f.v.t.

¹⁶ Hvilket år i vor kalender, den gregorianske, svarer til Artaxerxes’ tyvende år? Vi skal her anføre det kronologiske bevismateriale: Xerxes begyndte at herske i december 486 f.v.t. Da beretningen i Esters bog går ud fra at året begyndte om foråret (nisan, eller marts/april) må Xerxes’ første år ifølge den kalender slutte i februar/marts 485 f.v.t. (Est. 9:1) Xerxes’ tolvte år løb fra marts/april 475 til februar/marts 474. Det er muligt at Xerxes levede længere end sit tolvte år ud (altså ud over adar [februar/marts 474] og ind i det trettende år, som ovenfor nævnt). Artaxerxes efterfulgte ham samme år, 474. Men ifølge Nehemias’ tidsregning begyndte året om efteråret (tisjri, eller september/oktober), så Artaxerxes begyndte at herske i det kalenderår der løb fra tisjri 475 til tisjri 474.b (Neh. 1:1; 2:1) Hans tyvende år løb derfor fra september/oktober 456 f.v.t. til august/september 455 f.v.t.

17. Hvilket ønske havde Nehemias, og hvornår fik han mulighed for at få det opfyldt?

¹⁷ Nehemias, en nidkær tjener for Jehova Gud, var levende interesseret i den sande tilbedelse på det sted hvorover Jehova havde nævnt sit navn, byen Jerusalem. Da han hørte dårligt nyt om Jerusalem bad han om Jehova ville lade ham bringe Jerusalem trøst. I den syvende måned af måneåret i Artaxerxes’ tyvende regeringsår, altså i nisan (marts/april) ifølge Nehemias’ tidsregning, i året 455 f.v.t., havde Nehemias lejlighed til at fremstille sagen for kongen og få dennes tilladelse til at rejse til Jerusalem. Nehemias fortæller: „I nisan måned i kong Artaxerxes’ tyvende regeringsår, da jeg skulle sørge for vin, bar jeg engang vinen frem og rakte kongen den.“ „Og da kongen således fandt for godt at lade mig rejse, opgav jeg ham en tid.“ (Neh. 2:1, 6) Nehemias skred omgående til handling.

18. Hvilket tidspunkt skal de halvfjerds åruger regnes fra? Nævn en anden tidsprofeti hvor noget lignende gør sig gældende.

¹⁸ Ligesom Jerusalems halvfjerds års øde tilstand sluttede da Kyros’ dekret trådte i kraft idet jøderne ankom til Jerusalem for at lægge grunden til templet, således ville der gå halvfjerds åruger fra det øjeblik Artaxerxes’ befaling trådte i kraft, det vil sige da jøderne anført af Nehemias nåede Jerusalem og Nehemias gav ordre til opbygning af bymuren. Lad os dernæst se hvornår befalingen til at opbygge byen trådte i kraft.

19. (a) Hvor lang tid gik der mindst fra Artaxerxes gav befalingen og til den trådte i kraft, og på hvilken dag og i hvilket år trådte den i kraft? (b) (Til fodnoten) Hvilke årstal angiver teologen Hengstenberg som Artaxerxes’ første og tyvende år? Hvilke andre historikere bekræfter disse årstal?

¹⁹ Det ville tage cirka fire måneder at rejse fra Susan, kongens vinterhovedstad, til Jerusalem, hvilket vil sige at Nehemias nåede frem omkring begyndelsen af den ellevte måned ab. Nehemias slog sig ned og holdt konferencer i tre dage, inspicerede bymuren om natten og gav derpå ordre til at byggearbejdet skulle begynde. Dette må være sket omkring den 3. eller 4. ab 455 f.v.t. eller den 26-27. eller 27-28. juli 455 f.v.t., stadig i Artaxerxes’ tyvende år.c (Neh. 2:11-18) Dette er vort udgangspunkt for tidsperioden i Daniels betydningsfulde profeti. Det var på det tidspunkt befalingen om at genrejse og genopbygge Jerusalem trådte i kraft.d

Længden og afslutningen på de halvfjerds uger

20. (a) Hvor lange er de halvfjerds uger og de niogtres uger i opfyldelsen? (b) Hvilket år skal ugerne regnes fra, og hvordan regner vi ud hvornår de niogtres uger udløb?

²⁰ An American Translation og Moffatts oversættelse gengiver udtrykket i Daniel 9:24-27: „Halvfjerds åruger“ (se også fodnoten i den danske autoriserede oversættelse). Det var altså halvjerds „uger“ på syv år hver, eller 490 (70×7) år. Messias skulle komme efter 69 (7+62) åruger. Hvilket år skulle Messias, Lederen, så komme ifølge profetien, når vi regner frem fra 455 f.v.t.?

455 f.v.t. til 1 f.v.t. = 454 år

21. (a) Hvornår kunne Messias forventes ifølge profetien? (b) Hvem fremstod i det år og opfyldte profetien, og hvorfor kunne han da kaldes Messias? (c) Var der andet der bekræftede at han var Messias? (d) Hvilket interessant moment knytter der sig til de niogtres ugers begyndelse? (e) Hvornår blev muren fuldført?

²¹ År 29 e.v.t. er altså det år Messias kunne forventes. Historien viser at det var i det år Jesus fremstod og lod sig døbe af Johannes i Jordanfloden. Ved den lejlighed blev den hellige ånd udgydt over ham fra himmelen, hvorved han blev salvet og gjort til Messias eller Kristus, der betyder „salvet“ eller „den salvede“. Før den tid havde han været mennesket Jesus; han kunne ikke kaldes den salvede førend han var blevet salvet med hellig ånd. Johannes vidnede om hans salvelse, og Jehova bevidnede den ved at sende en due som tegn og lade sin egen røst høre fra himmelen. (Luk. 3:1, 2, 21-23) En interessant faktor i forbindelse med denne tidsberegnings nøjagtighed er at det år hvorfra de niogtres uger skulle regnes ikke begyndte i måneden nisan, men i tisjri, netop den måned i hvilken Jesus blev døbt og salvet. Hvilken dag muren begyndte at blive bygget fremgår af en udtalelse i Nehemias 6:15: „Således blev muren færdig den femogtyvende dag i elul måned [den tolvte måned] efter tooghalvtredsindstyve dages forløb.“ Måneden ab, der kom lige før elul, var på tredive dage, så byggearbejdet må være begyndt den 4. ab eller den 27-28. juli 455 f.v.t., og afsluttet den 16-17. september 455 f.v.t., stadig inden for Artaxerxes’ tyvende år.

22. Hvorfor var året 455 f.v.t. et mærkeår for Zion?

²² Daniels profeti talte sandt; året 455 f.v.t., den persiske kejser Artaxerxes den Langhåndedes tyvende år, var et mærkeår der indledte en gudbenådet tid for Zion. Det var et af de vigtigste årstal i historien, for det var begyndelsen til de niogtres åruger som førte frem til den længe ventede Messias, Guds kvindes sæd. — Dan. 9:25.

23. (a) Hvilket formål har Daniels profeti om de „halvfjerds uger“ tjent for den jødiske nation og for os i dag? (b) Hvordan kan vi se at jøderne på den tid da Johannes Døber forkyndte, var bekendt med den tid Daniels profeti pegede frem til? (c) Hvad skete der i midten og ved udløbet af den halvfjerdsindstyvende uge?

²³ Denne bemærkelsesværdige profeti tjente som et lys i over 400 år. Desuden udgør den et af de stærkeste bevismaterialer hvormed den jødiske nation og vi der lever i dag har kunnet fastslå hvem Messias er. Før de 483 år var udløbet opfyldtes profetien om Messias’ forløber, og jøderne hørte Johannes Døber forkynde Messias’ komme. Når jøderne ventede Messias, Lederen, var det fordi de studerede profetierne, deriblandt Daniels tidsprofeti, og iagttog Johannes Døbers arbejde. Lukas 3:15 siger: „Folket var i forventning, og alle tænkte i deres hjerter, om ikke Johannes skulle være Kristus.“ Som Daniel havde forudsagt blev Jesus bortryddet i midten af den sidste åruge eller da der var gået tre og et halvt år af hans tjeneste. Han døde på marterpælen den 14. nisan, midt i det måneår der begyndte i efteråret med måneden tisjri. Tre og et halvt år senere udløb den halvfjerdsindstyvende åruge da Kornelius blev salvet. Han var den første hedning der kom til at høre med til Kristi legeme, til de salvedes forsamling. — Es. 40:3; Matt. 3:3; Dan. 9:24.

24. Hvad skulle denne drøftelse af Daniels profeti få os til, og hvorfor?

²⁴ Når man tænker på den fremsynethed og den vældige magt der skulle til for at opfylde en sådan profeti, som ikke alene angår enkeltpersoner men hele nationer, må man uvægerlig erkende eller i det mindste respektere den tanke at Jesus Kristus er Messias. De som af hjertet ønsker at leve vil gøre dette, for Messias er Guds kvindes sæd og Abrahams sæd som skal knuse Guds fjender. Det er desuden ved ham alle jordens slægter skal velsigne sig idet de tror på og følger de befalinger der kommer fra den salvede konge og leder, den almægtige Gud Jehovas søn. — 1 Mos. 22:17, 18, NW.

[Fodnoter]

Under bevisførelsen for at Artaxerxes’ regering begyndte i 474 f.v.t. siger Hengstenberg på side 395: „Krüger . . . fastsætter Xerxes’ død til året 474 eller 473, og Themistokles’ flugt til året efter.“ På side 399 taler Hengstenberg om „Artaxerxes’ enoghalvtreds års regering“, hvorimod den græske historiker Ctesias fra det femte århundrede f.v.t. beregner at Artaxerxes kun herskede i 42 år. — Citeret efter den engelske oversættelse fra tysk af Reuel Keith, første udgave, New York (1836-1839), i tre bind.

Hengstenberg angiver som en mulig grund til den åbenbare fejl i Ptolemaios’ Kanon, der sætter Xerxes’ regering til 21 år, at Ptolemaios ved opstilling af sin kongeliste efter de gamle kronologers beretninger læste det græske ia for ka, der for grækerne står for tallene 11 og 21.

Ærkebiskop James Usher, Irland, (1581-1656) hævder (i Annales Veteris et Novi Testamentorum udgivet i 1650, side 131, hvor emnet „Perserriget“ behandles) at Artaxerxes den Langhåndede kom på den persiske trone i 474 f.v.t., men hans årstal blev ikke indføjet i bibler med noter. De agtede lærde Vitringa (1659-1722) og Krüger (1838) var enige med Usher i at Artaxerxes besteg den persiske trone i 474 f.v.t.