hvilket tidspunkt hans guder mente var det gunstigste til udførelse af hans plan. Dette lod eller „pur“ faldt på den trettende dag i den tolvte måned, adar. Derefter forelagde han kongen sagen, idet han anklagede jøderne for at være imod kongens lov og bad om at der i hele riget måtte udgå en befaling til at udrydde dem. Kong Ahasverus gav sit samtykke, idet han overdrog Haman sin seglring, hvormed denne kunne forsegle skrivelsen der nu blev en del af medernes og persernes lov, som ikke kunne omstødes. (Est. 3:5-15) Dette skildrede hvordan Herren Jesus Kristus i vor tid ville tillade sit folks fjender at gå til det yderste i deres bestræbelser for at tilintetgøre det. Det ville dog være ham der afgjorde sagens endelige udfald, ligesom det skete i Mordokajs og Esters tilfælde. Disse dramatiske begivenheder vil vi behandle i den følgende artikel.

En forandring fra en sorgens til en festens dag

1. Hvorfor kommer det ikke bag på sande kristne at de bliver forfulgt?

SANDE kristne ved at de vil blive hadet af denne verden fordi verden også hadede Jesus, ja endog lod ham lide en grusom død. (Joh. 15:18-25) Apostelen Peter skrev til den kristne menighed: „I elskede, I skal ikke undre jer over den ildprøve, I gennemgår, . . . Nej, jo mere I får del i Kristuslidelser, des mere skal I glæde jer, så I også kan glæde og fryde jer, når hans herlighed åbenbares.“ — 1 Pet. 4:12, 13.

2, 3. (a) Hvad gav forfølgelsen Mordokaj og Ester lejlighed til, men hvorfor sørgede Mordokaj? (b) Hvad påbød Mordokaj Ester at gøre, og hvad svarede hun?

² Den forret at være med til at ophøje Guds navn ved at vise udholdenhed og stole på Jehovas magt til at udfri, blev både Mordokaj og Ester til del dengang Haman planlagde at udrydde alle jøderne. En skrivelse der angav den 13. adar som den skæbnesvangre dag, blev udsendt til hele det persiske og mediske riges 127 landsdele, og desuden til Susan, den kongelige borg. Da Mordokaj hørte derom klædte han sig i sæk og aske og henvendte sig uden tvivl i bøn til Jehova, ligesom andre af Guds tjenere har gjort. (Dan. 9:3; Sl. 12:2) Da Ester forhørte sig om grunden til hans dybe sorg, fortalte han hende alt hvad der var sket og pålagde hende at gå ind til kongen og direkte bede ham om at hjælpe hendes folk.

³ Denne befaling fra Mordokaj gjorde et dybt indtryk på Ester og hun mindede ham om at ifølge medernes og persernes lov skulle enhver der ukaldet gik ind til kongen, lide døden. Kun hvis kongen rakte sit gyldne scepter ud mod ham, kunne han blive i live. Desuden fortalte Ester Mordokaj at hun i tredive dage ikke var blevet kaldt til kongen. Hvis hun gjorde som Mordokaj anmodede hende om, uden at være kaldt til kongen, kunne det medføre hendes død. Men Mordokaj var ubøjelig og svarede Ester: „Tro ikke, at du alene af alle jøder skal undslippe, fordi du er i kongens hus! Nej, dersom du virkelig tier ved denne lejlighed, så kommer der andetstedsfra hjælp og redning til jøderne; men du og din slægt skal omkomme. Hvem ved, om det ikke netop er for sligt tilfældes skyld, at du er kommet til kongelig værdighed!“ Esters lydighed mod Mordokaj og hendes kærlighed til sit folk gik af med sejren. Hun svarede: „Gå hen og kald alle Susans jøder sammen og hold faste for mig, således at I hverken spiser eller drikker dag eller nat i tre døgn; på samme